|
4.10.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 351/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1744
af 28. september 2021
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på den 15. generalforsamling i Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (OTIF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Unionen tiltrådte i medfør af Rådets afgørelse 2013/103/EU (1) konventionen om internationale jernbanebefordringer af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999 (»COTIF«). |
|
(2) |
OTIF's generalforsamling er nedsat i overensstemmelse med COTIF artikel 13, § 1, litra a) (»generalforsamlingen«). |
|
(3) |
Unionen deltager i generalforsamlingen i overensstemmelse med COTIF, generalforsamlingens forretningsorden og aftalen om Unionens tiltrædelse af COTIF. |
|
(4) |
Det forventes, at generalforsamlingen på sit 15. møde, der er planlagt til at finde sted fra den 28. til den 29. september 2021, træffer afgørelse om: udarbejdelsen af en langsigtet strategi for OTIF; et forslag om et reglement om valg af generalsekretær og dennes ansættelsesvilkår; et forslag om at sammenlægge de aktiviteter, som ad hoc-udvalget om samarbejde udfører, med de aktiviteter, som arbejdsgruppen af juridiske eksperter udfører, i et enkelt ad hoc-udvalg for retlige anliggender og internationalt samarbejde; et forslag om en afgørelse om overvågningen og vurderingen af OTIF's retsinstrumenter; og forslag om ændringer af generalforsamlingens forretningsorden. |
|
(5) |
På dette møde forventes generalforsamlingen endvidere at formulere OTIF's synspunkter om initiativet fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om en harmoniseret jernbanelovgivning, navnlig med hensyn til to alternative metoder til indførelse af ensrettede jernbaneregler på globalt niveau. |
|
(6) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på OTIF's 15. generalforsamling, da Unionen er medlem af OTIF, og de beslutninger, som generalforsamlingen træffer, har indvirkning på organisationens funktionsmøde og udviklingsstrategi. |
|
(7) |
Den 15. generalforsamling vil drøfte vedtagelsen af et retligt bindende instrument, der regulerer valget af og ansættelsesvilkårene for generalsekretæren, som er en af de i COTIF artikel 13 fastsatte organer. Det nye instrument vil skabe omfattende rammer for alle emnets hovedaspekter (valgprincipper, kvalifikationskriterier, indkaldelse af ansøgninger, ansøgninger, indsendelse og gennemgang af ansøgninger, gennemsigtighed, afstemning, ansættelsesvilkår osv.). |
|
(8) |
Hvad angår OTIF's strategiske udvikling foreslår generalsekretæren at fortsætte og intensivere drøftelserne om et udkast til forslag om en langsigtet strategi for OTIF i forlængelse af den høring, som blev gennemført i starten af 2021. Derefter vil der blive forelagt et revideret udkast til forslag til drøftelse og vedtagelse af generalforsamlingen på dens næste ordinære møde. Generalforsamlingen forventes at pålægge generalsekretæren at gennemføre de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå. |
|
(9) |
Generalforsamlingen vil drøfte muligheden for at sammenlægge de aktiviteter, som ad hoc-udvalget om samarbejde udfører, med de aktiviteter, som arbejdsgruppen af juridiske eksperter udfører, i et enkelt ad hoc-udvalg for retlige anliggender og internationalt samarbejde. Det bemærkes, at OTIF's institutionelle rammer er defineret i COTIF kapitel III. I henhold til COTIF artikel 13, § 2, kan generalforsamlingen beslutte at oprette midlertidige udvalg til specifikke opgaver. Generalsekretærens forslag om midlertidigt at oprette et ad hoc-udvalg om retlige anliggender og internationalt samarbejde skal derfor anses for at falde inden for OTIF's gældende institutionelle rammer. |
|
(10) |
For bedre at overvåge og forbedre anvendelsen af COTIF forventes generalforsamlingen at vedtage en intern beslutning om overvågningen og vurderingen af COTIF's retlige rammer. Beslutningsforslaget udmønter OTIF's opgaver som fastsat i COTIF artikel 2, § 1, litra e), for at holde øje med anvendelsen af samtlige de regler og henstillinger (retsinstrumenter), der er fastsat i organisationen. I dette øjemed fastsætter beslutningsforslaget særlige krav til OTIF's generalsekretær og medlemmer, navnlig: Generalsekretæren vil systematisk foretage overvågning og vurdering af COTIF's gennemførelse; OTIF-organerne vil være berettiget til at indlede overvågning og vurdering af anvendelsen af et bestemt retsinstrument inden for deres kompetenceområde eller af bestemte bestemmelser; generalsekretæren vil få mulighed for at indlede overvågning og vurdering af ethvert retsinstrument; OTIF-medlemmerne vil samarbejde med generalsekretæren og meddele alle relevante oplysninger med henblik på at overvåge og vurdere retsinstrumenter. |
|
(11) |
Generalforsamlingen vil endvidere drøfte og vedtage en holdning til de seneste udviklinger af FN/ECE's initiativ om harmoniseret jernbanelovgivning. Generalforsamlingen kan navnlig give udtryk for sin støtte til oprettelsen og vedtagelsen af en forbindelseslov for at fremme international jernbanetransport mellem Europa og Asien, forudsat at en sådan forbindelseslov ikke er i strid med COTIF's regler. Denne holdning vil blive overbragt til det 74. møde i FN/ECE-arbejdsgruppen om jernbanetransport i november 2021, som er det permanente organ, der har kompetence til at træffe afgørelse om det næste skridt for initiativet om en harmoniseret jernbanelovgivning. |
|
(12) |
På dens 15. møde vil generalforsamlingen endvidere tage stilling til ændringen af dens forretningsorden. En konsolideret udgave af forretningsordenen vil blive vedtaget og bør træde i kraft den første dag efter mødet. |
|
(13) |
De foreslåede beslutninger er i overensstemmelse med EU-retten og Unionens strategiske mål og bør derfor støttes af Unionen. |
|
(14) |
I overensstemmelse med bilag III til afgørelse 2013/103/EU omfatter forberedelsen af OTIF-møder også koordinering på stedet. Mindre ændringer af Unionens holdning kan derfor fastlægges under koordineringen på stedet, uden at der kræves en yderligere afgørelse fra Rådet, navnlig for at kunne reagere på forslag og udviklinger, der ikke er taget i betragtning på tidspunktet for denne afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den 15. generalforsamling i Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (OTIF), er fastsat i bilaget.
Unionens repræsentanter på generalforsamlingen kan uden yderligere afgørelse truffet af Rådet tilslutte sig mindre ændringer af den holdning, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2021.
På Rådets vegne
S. KUSTEC
Formand
(1) Rådets afgørelse 2013/103/EU af 16. juni 2011 om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999 (EUT L 51 af 23.2.2013, s. 1).
BILAG
1. Indledning
Den 15. generalforsamling i Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (OTIF) er planlagt til at finde sted fra den 28. til den 29. september 2021. Mødedokumenterne er tilgængelige på OTIF's websted:
http://extranet.otif.org/en/?page_id=140
2. Unionens holdning til visse punkter på dagsordenen
Punkt 1 på dagsordenen — Valg af formand og næstformand
|
Dokument(er): |
Ingen |
|
Kompetence: |
Unionen (delt) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
|
Holdning: |
Ingen |
Punkt 2 på dagsordenen — Vedtagelse af dagsordenen
|
Dokument(er): |
SG-21009-AG 15/2 |
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence og enekompetence), uden at det berører medlemsstaternes kompetencer i forbindelse med punkt 11 på dagsordenen |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Unionen, uden at det berører medlemsstaternes kompetencer i forbindelse med punkt 11 på dagsordenen |
|
Holdning: |
For vedtagelsen af udkastet til dagsordenen |
Punkt 3 på dagsordenen — Nedsættelse af mandatudvalg
|
Dokument(er): |
Ingen |
|
Kompetence: |
Unionen (delt) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
|
Holdning: |
Ingen |
Punkt 4 på dagsordenen — Tilrettelæggelse af arbejdet og oprettelse af de nødvendige udvalg
|
Dokument(er): |
Ingen |
|
Kompetence: |
Unionen (delt) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
|
Holdning: |
Ingen |
Punkt 5 på dagsordenen — Konventionens status og medlemskab af OTIF
|
Dokument(er): |
SG-21010-AG15/5 |
|
Kompetence: |
Unionen (delt) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Ikke relevant |
|
Holdning: |
Ingen |
Punkt 6 på dagsordenen — Valg af generalsekretær for perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2024
|
Dokument(er): |
Begrænset rundsendelse |
|
Kompetence: |
Unionen (delt) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
|
Holdning: |
Ingen |
Punkt 7 på dagsordenen — OTIF's langsigtede strategi
|
Dokument(er): |
SG-21017-AG 15/7 |
||||
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence og enekompetence) |
||||
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Unionen |
||||
|
Holdning: |
Støtter generalsekretærens initiativ om at udvikle en langsigtet strategi for OTIF. Tager generalsekretærens rapport til efterretning og værdsætter, at der er blevet taget effektivt hensyn til de bemærkninger, som Unionen er fremkommet med i høringsprocessen. Støtter generalforsamlingens beslutningsforslag om at:
Med henblik på de videre drøftelser i OTIF vedrørende dette agter Unionen at lægge vægt på at sikre, at den langsigtede strategi for OTIF er i overensstemmelse med EU-strategien for, hvordan forbindelse mellem Europa og Asien styrkes, og EU's relevante politiske målsætninger for jernbanetransport, at formuleringen af OTIF's langsigtede strategiske mål på passende vis omfatter organisationens mål og ikke tilfører OTIF nye mål eller formulerer en fortolkning af eksisterende målsætninger, som indebærer en udvidelse af OTIF's kompetencer, at den langsigtede strategis potentielle indvirkning på OTIF's organisation og ressourcer vurderes og dokumenteres som led i forslaget om et revideret udkast til forslag, og at strategien efter sin vedtagelse hovedsageligt gennemføres ved anvendelsen af eksisterende redskaber og procedurer som fastlagt i COTIF (arbejdsprogram, budget, forvaltningsrapporter, organernes aktiviteter osv.). |
||||
|
Bemærkninger: |
Unionens bidrag til høringen om udkastet til forslag til en langsigtet strategi for OTIF blev forelagt for OTIF-sekretariatet den 17. marts 2021 og er gengivet i bilag til SG-21017-AG 15/7. Unionen hilste initiativet velkommen, men fandt at udkastet til strategi ikke er udviklet tilstrækkeligt. Der er behov for mere baggrundsanalyse og drøftelse på ekspertniveau. Udgangspunktet bør være en analyse af den nuværende situation i international jernbanetransport, herunder kortlægningen af eksisterende og nye udfordringer, og en gennemgang af relevant retligt, økonomisk, miljømæssigt og teknologisk materiale. |
Punkt 8 a) på dagsordenen — Rapport om aktiviteterne i ad hoc-udvalget om samarbejde og arbejdsgruppen af juridiske eksperter
|
Dokument(er): |
SG-21018-AG 15/8.1 |
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence og enekompetence) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Unionen |
|
Holdning: |
Tager rapporten om aktiviteterne i ad hoc-udvalget om samarbejde og arbejdsgruppen af juridiske eksperter til efterretning og anerkender betydningen af at fortsætte og strømline disse to organers arbejde. Støtter generalforsamlingens beslutning om at nedsætte et ad hoc-udvalg for retlige anliggender og internationalt samarbejde, hvorved ad hoc-udvalget om samarbejde og arbejdsgruppen af juridiske eksperter sammenlægges. Godkender det foreslåede mandat til ad hoc-udvalget for retlige anliggender og internationalt samarbejde for en første periode på tre år og pålægger generalsekretæren at fremlægge konklusioner og forslag fra ad hoc-udvalget for retlige anliggender og internationalt samarbejde for de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 13 § 1 i COTIF, til overvejelse eller afgørelse. |
|
Bemærkninger: |
I generalsekretærens rapport anføres det, at ad hoc-udvalget om samarbejde og arbejdsgruppen af juridiske eksperter effektivt har opfyldt deres mandater og vist deres værdi i forbindelse med at udvikle OTIF-retten og styrke det internationale samarbejde. På deres fjerde møde i april 2021 nåede disse to organer til enighed om et fælles forslag om at omlægge deres arbejde og mindske den administrative byrde ved at oprette et enkelt ad hoc-udvalg. |
Punkt 8 b) på dagsordenen — Overvågning og vurdering af retsinstrumenter
|
Dokument(er): |
SG-21019-AG 15/8.2 |
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence og enekompetence) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Unionen |
|
Holdning: |
Støtter vedtagelsen af beslutningsudkastet om overvågningen og vurderingen af retsinstrumenter. Støtter godkendelsen af de forklarende bemærkninger til beslutningsudkastet om overvågningen og vurderingen af retsinstrumenter. |
|
Bemærkninger: |
Det foreslåede beslutningsudkast fastsætter de nødvendige retlige bestemmelser om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af overvågnings- og vurderingspolitikken vedrørende OTIF's retsinstrumenter (anvendelsesområde, planlægning og prioritering, samarbejde, dataindsamling, vurdering og opfølgning) i overensstemmelse med målene for OTIF's arbejdsprogram. |
Punkt 8 c) på dagsordenen — Ændringer af generalforsamlingens forretningsorden vedrørende deltagelse og repræsentation (mandater)
|
Dokument(er): |
SG-21020-AG 15/8.3 |
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence og enekompetence) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Unionen |
|
Holdning: |
Støtter vedtagelsen af ændringerne af artikel 4-7 i generalforsamlingens forretningsorden. Støtter godkendelsen af de forklarende bemærkninger til artikel 4-7 i generalforsamlingens forretningsorden. |
|
Bemærkninger: |
Arbejdsgruppen af juridiske eksperter udarbejdede forslag til ændring af bestemmelserne i generalforsamlingens forretningsorden vedrørende mandater med henblik på at forbedre og tydeliggøre dem. |
Punkt 8 d) på dagsordenen — FN/ECE-initiativet om en harmoniseret jernbanelovgivning
|
Dokument(er): |
SG-21021-AG 15/8.4 |
||||
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence og enekompetence) |
||||
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
||||
|
Holdning: |
Tager generalsekretærens rapport og arbejdsgruppen af juridiske eksperters konklusioner om de mulige metoder til at ensrette jernbanelovgivningen til efterretning. Tilslutter sig generalforsamlingens forslag til beslutning om at:
Gentager den beslutning, som blev truffet på den 13. samling, hvorefter der skal træffes en forudgående beslutning med hensyn til at deltage i udarbejdelsen af enhver ny tekst om international jernbanelovgivning, hvis anvendelsesområde og formål kan være i strid med eller delvist sammenfaldende med COTIF's anvendelsesområde og OTIF's mål. |
||||
|
Bemærkninger: |
Dette vedrører harmoniseringen og indførelsen af ensartede regler om jernbanetransport for international trafik i Eurasien, som for nærværende forvaltes af to forskellige retlige ordninger: 1) COTIF, som administreres af OTIF, herunder dets tillæg B »Fælles regler for kontrakten om international befordring af gods med jernbane (CIM-reglerne)«. 2) Aftalen om international jernbanegodstransport (SMGS), som administreres af Organisationen for Samarbejde mellem Jernbaner (OSJD). Formålet med FN/ECE-initiativet om en harmoniseret jernbanelovgivning er at udvikle en metode til indførelse af ensartede regler om jernbanetransport med henblik på at forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen inden for jernbanegodstransporten i Eurasien. Eksperterne fra medlemsstaterne og Kommissionen, som deltog i denne aktivitet i FN/ECE, anbefalede en pragmatisk og trinvis metode, der i første omgang begynder med den eventuelle vedtagelse af en »Konvention om harmoniserede regler for kontrakter vedrørende jernbanetransport«, som kan eksistere side om side med OTIF's og OSJD's relevante regler. En sådan forbindelseslov mellem COTIF/CIM og SMGS ville udfylde et hul i de internationale regler om international transport, idet hverken CIM-reglerne eller SMGS kan anvendes på hele strækningen (trafikken mellem Europa og Asien). |
Punkt 9 på dagsordenen — Reglerne om valg af generalsekretær og dennes ansættelsesvilkår
|
Dokument(er): |
SG-21022-AG 15/9 |
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
|
Holdning: |
Støtter vedtagelsen af udkastet til reglement om valg af generalsekretær og dennes ansættelsesvilkår. For så vidt angår artikel 5, litra c) (kvalifikationskriterier, sprog): Ingen EU-holdning. Støtter godkendelsen af de forklarende bemærkninger til udkastet til reglement. Der er dog ingen EU-holdning til de dele, der vedrører artikel 5, litra c), i udkastet til reglement. Støtter vedtagelsen af ændringerne af artikel 10 og 22 i generalforsamlingens forretningsorden og godkendelsen af de forklarende bemærkninger til artikel 10 og 22 i generalforsamlingens forretningsorden, som vedrører valg af generalsekretær og dennes ansættelsesvilkår. Der er dog ingen EU-holdning til artikel 5, litra c), i udkastet til reglement. |
|
Bemærkninger: |
I modsætning til de kvalifikationskriterier, som tidligere fandt anvendelse på stillingen som OTIF's generalsekretær (kendskab til alle OTIF's tre arbejdssprog med evne til nemt og flydende at formulere sig på en af arbejdssprogene), lægges der i det foreslåede reglement udtrykkeligt vægt på kendskabet til engelsk. Endvidere blev der alene stillet krav om kendskab til to af OTIF's arbejdssprog. |
Punkt 10 på dagsordenen — Ændringer af generalforsamlingens forretningsorden
|
Dokument(er): |
SG-21024-AG 15/10 |
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence og enekompetence) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Unionen |
|
Holdning: |
Støtter vedtagelsen af ændringerne af artikel 4-7, 10, 22 og 28 i generalforsamlingens forretningsorden og erstatningen af forretningsordenen med den konsoliderede udgave, der er fastsat i bilag 1 i SG-21024-AG 15/10. Støtter godkendelsen af de forklarende bemærkninger til artikel 4-7, 10 og 22 i generalforsamlingens forretningsorden og erstatningen af de forklarende bemærkninger med den konsoliderede udgave, der er fastsat i bilag 2 i SG-21024-AG 15/10. |
|
Bemærkninger: |
Som det fremgår under dagsordenspunkt 8 c) og 9, vil generalforsamlingen tage stilling til forslagene om ændring af dens forretningsorden. Der bør forelægges en konsolideret udgave af alle ændringerne til generalforsamlingens drøftelse og vedtagelse. |
Punkt 11 på dagsordenen — Budgetramme
|
Dokument(er): |
Begrænset rundsendelse |
|
Kompetence: |
Medlemsstaterne |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
|
Holdning: |
Ingen |
|
Bemærkninger: |
Af artikel 4 i aftalen om Unionens tiltrædelse af COTIF fremgår følgende: »Unionen bidrager ikke til OTIF's budget og tager ikke del i beslutningerne vedrørende dette budget«. |
Punkt 12 på dagsordenen — Administrationskomitéens aktivitetsrapport for perioden den 1. oktober 2018 til den 30. september 2021
|
Dokument(er): |
Begrænset rundsendelse |
|
Kompetence: |
Unionen (delt) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
|
Holdning: |
Ingen |
Punkt 13 på dagsordenen — Valg af administrationsudvalget for perioden den 1. oktober 2021 til den 30. september 2024 (sammensætning og formandskab)
|
Dokument(er): |
Begrænset rundsendelse |
|
Kompetence: |
Unionen (delt) |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Medlemsstaterne |
|
Holdning: |
Ingen |
Punkt 18 på dagsordenen — Vedtagelse af beslutninger, mandater, henstillinger og andre dokumenter fra generalforsamlingen (slutdokument)
|
Dokument(er): |
Begrænset rundsendelse, |
|
Kompetence: |
Unionen (delt kompetence og enekompetence), uden at det berører medlemsstaternes kompetencer i forbindelse med punkt 11 på dagsordenen |
|
Udøvelse af stemmerettigheder: |
Unionen, uden at det berører medlemsstaternes kompetencer i forbindelse med punkt 11 på dagsordenen |
|
Holdning: |
Som angivet under de relevante dagsordenspunkter. |