|
1.10.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 348/5 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1733
af 23. september 2021
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til ændringen af protokol 30 om særlige bestemmelser om tilrettelæggelse af samarbejdet på det statistiske område og af protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, der er knyttet som bilag til EØS-aftalen (Programmet for det indre marked)
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, artikel 43, stk. 2, artikel 168, stk. 4, litra b), artikel 173 og artikel 338 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
|
(2) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 30 om særlige bestemmelser om tilrettelæggelse af samarbejdet på det statistiske område (»protokol 30«) og protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (»protokol 31«), der er knyttet som bilag til EØS-aftalen. |
|
(3) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
|
(4) |
Protokol 30 og protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 30 om særlige bestemmelser om tilrettelæggelse af samarbejdet på det statistiske område og af protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, der er knyttet som bilag til EØS-aftalen, baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse (4).
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2021.
På Rådets vegne
G. DOVŽAN
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).
(4) Jf. dokument ST 11225/21 på http://register.consilium.europa.eu.