6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/17


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/1441

af 3. august 2021

om ændring af afgørelse (EU) 2019/322 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret (ECB/2021/37)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 1, litra d) og e), artikel 4, stk. 3, og artikel 9, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/933 af 16. november 2016 om de generelle rammer for delegation af beslutningstagende beføjelser for retlige instrumenter i forbindelse med tilsynsopgaver (ECB/2016/40) (2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4) (3) fastsættes kriterierne for delegation af beslutningstagende beføjelser til lederne af arbejdsenhederne i Den Europæiske Centralbanks (ECB) arbejdsenheder med henblik på vedtagelse af afgørelser vedrørende nationale beføjelser. Erfaringerne med anvendelsen af den pågældende afgørelse har vist, at visse præciseringer og tekniske ændringer er nødvendige, navnlig af hensyn til konsekvens og sikkerhed i anvendelsen af kriterierne.

(2)

Proceduren for delegation af beslutningstagende beføjelser bør præciseres i forbindelse med afgørelser om nationale beføjelser, hvor ledere af arbejdsenheder har betænkeligheder med hensyn til samspillet mellem en sådan afgørelse og en eller flere andre afgørelser, der kræver tilsynsmæssig godkendelse. Det kan være tilfældet, hvor resultatet af den relevante tilsynsvurdering har direkte indvirkning på en eller flere af disse andre afgørelser, og afgørelserne bør derfor behandles samtidig af den samme beslutningstager med henblik på at forhindre modstridende resultater.

(3)

Den 24. juni 2020 besluttede Styrelsesrådet at etablere tæt samarbejde mellem ECB og Republikken Bulgarien (4) og mellem ECB og Republikken Kroatien (5). I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB med henblik på at udføre visse opgaver i forbindelse med kreditinstitutter, der er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, i tilfælde hvor der er etableret tæt samarbejde i overensstemmelse med den pågældende artikel, rette instrukser til den kompetente nationale myndighed i den relevante medlemsstat. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage sådanne instrukser blandt de retsakter, som ECB kan vedtage ved delegation til ledere af arbejdsenheder i henhold til de relevante bestemmelser i afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4).

(4)

En afgørelse om nationale beføjelser i et tilfælde, hvor vurderingens kompleksitet kræver det, vedtages ikke ved en delegeret afgørelse, men vedtages i stedet i henhold til proceduren om ikke-indsigelse. Det bør præciseres, at der ligeledes kan være tilfælde, hvor spørgsmålets følsomhed — hvad angår indvirkningen på ECB's omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion — kan kræve, at en afgørelse om nationale beføjelser bør vedtages i henhold til proceduren om ikke-indsigelse og ikke ved en delegeret afgørelse.

(5)

Der er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (6) indført mulighed for, at kreditinstitutter under visse betingelser kan klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget tilladelse, som egentlige kernekapitalinstrumenter, uden særlig tilsynsmæssig tilladelse. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt at gøre det muligt at delegere afgørelser om godkendelse af ændringer af kreditinstitutters vedtægter hvad angår udstedelsen af sådanne instrumenter, når ECB anser de gældende betingelser for at være opfyldt.

(6)

En fusion eller spaltning af en signifikant enhed under tilsyn kan gøre det nødvendigt at ændre enhedens vedtægt med henblik på at afspejle enhedens situation som følge af fusionen eller spaltningen. I sådanne tilfælde tages der ved den tilsynsmæssige vurdering af fusionen eller spaltningen også hensyn til de deraf følgende ændringer af enhedens vedtægt, selv om godkendelsen af disse ændringer er genstand for en særskilt tilsynsprocedure. Det er derfor hensigtsmæssigt at gøre det muligt at delegere afgørelser om godkendelse af vedtægtsændringer i tilfælde, hvor de pågældende ændringer følger af en fusion eller spaltning.

(7)

Afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4) ændres som følger:

1)

Artikel 1 ændres som følger:

a)

Nr. 2) erstattes af følgende:

»2)

»erhvervelse af en beholdning« (acquisition of a holding): a) erhvervelse af en direkte eller indirekte beholdning af kapital eller stemmerettigheder i en anden enhed, herunder som resultat af, at en ny enhed etableres, bortset fra erhvervelsen af en kvalificeret andel som omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (*1) og b) en transaktion, der i henhold til den relevante nationale lovgivning svarer til en sådan erhvervelse

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).«"

b)

Nr. 17) erstattes af følgende:

»17)

»accessoriske tjenesteydelser« (non-core support services): accessoriske tjenesteydelser, der understøtter et kreditinstituts hovedvirksomhed, herunder administrative tjenester, kundeservice, gældsinddrivelse, e-signaturer eller andre lignende tjenester«.

c)

Følgende nr. 19) indsættes:

»19)

»reguleret enhed« (regulated entity): en reguleret enhed som defineret i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (*2).

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).«"

d)

Følgende nr. 20) indsættes:

»20)

»ECB's vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren« (ECB Guide on the supervisory approach to consolidation in the banking sector): et dokument med denne overskrift, som indeholder de principper, der ligger til grund for den tilsynsmæssige tilgang, som ECB følger i forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt de ordninger, som et kreditinstitut har gennemført som følge af en konsolidering, sikrer en forsvarlig forvaltning og dækning af kreditinstituttets risici, som til enhver tid er vedtaget og ændret i overensstemmelse med proceduren om ikke-indsigelse og offentliggjort på ECB's websted.«

e)

Følgende nr. 21) indsættes:

»21)

»følsomhed« (sensitivity): et karakteristika eller en faktor, der kan have en negativ indvirkning på ECB's omdømme og/eller den fælles tilsynsmekanismes funktion, herunder, men ikke begrænset til, følgende: a) den relevante enhed under tilsyn har tidligere været eller er underlagt alvorlige tilsynsforanstaltninger såsom foranstaltninger til tidlig indgriben, b) der fastlægges ved vedtagelsen af forslaget til afgørelse en ny praksis, der i fremtiden kan binde ECB, c) forslaget til afgørelse kan efter vedtagelsen tiltrække negativ opmærksomhed fra medierne eller offentligheden eller d) en kompetent national myndighed, der har etableret tæt samarbejde med ECB, meddeler ECB, at den er uenig i forslaget til afgørelse.«

2)

Artikel 3 ændres som følger:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret må ikke træffes på grundlag af en delegeret afgørelse, hvis det i henhold til national ret kræves, at tilsynsmyndighederne godkender kreditinstituttets strategiske foranstaltninger, eller hvis kompleksiteten af vurderingen eller spørgsmålets følsomhed kræver, at de vedtages i henhold til ikke-indsigelsesproceduren.«

b)

Som stk. 3a indsættes:

»3a.   Ledere af arbejdsenheder kan forelægge en afgørelse om nationale beføjelser, der opfylder kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser i artikel 4-14, for Tilsynsrådet og Styrelsesrådet til vedtagelse efter ikke-indsigelsesproceduren, hvis den tilsynsmæssige vurdering af den pågældende afgørelse om nationale beføjelser har direkte indvirkning på den tilsynsmæssige vurdering af en anden afgørelse, der skal vedtages efter ikke-indsigelsesproceduren.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Delegation af beslutningstagende beføjelser i henhold til stk. 1 finder anvendelse for:

a)

ECB's vedtagelse af tilsynsmæssige afgørelser

b)

ECB's godkendelse af positive vurderinger, hvor der ikke kræves en tilsynsafgørelse i henhold til national lovgivning

c)

ECB's godkendelse af svar eller rapporter fra ECB efter anmodning fra de deltagende medlemsstaters myndigheder med hensyn til nationale beføjelser

d)

ECB's vedtagelse af instrukser, som i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er rettet til de kompetente nationale myndigheder, med hvilke ECB har etableret tæt samarbejde.«

3)

I artikel 4, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den erhvervende signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

4)

I artikel 5, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den erhvervende signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er som følge af erhvervelsen, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

5)

I artikel 6, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den sælgende signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

6)

I artikel 7, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den sælgende signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er som følge af salget af aktiver eller passiver, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

7)

Artikel 8 ændres som følger:

a)

I stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den signifikante enhed under tilsyns kapitalgrundlag er som følge af sammenlægningen, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Vurderingen af en fusion foretages i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i national ret under hensyntagen til eventuelle anvendelige ECB-vejledninger, herunder ECB's vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren, og de nationale kompetente myndigheders politikker, retningslinjer eller lignende handlinger.«

8)

I artikel 9, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»a)

effekten på den signifikante enhed eller enheder under tilsyns kapitalgrundlag er som følge af spaltningen, både på konsolideret basis og på individuel basis, begrænset, hvilket betyder, at:«.

9)

Artikel 11, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

leverandøren af tjenesteydelser er en reguleret enhed, som er etableret i Unionen og har tilladelse til at udføre de outsourcede tjenester, eller«.

10)

Artikel 12, stk. 1, ændres således:

a)

Litra d) erstattes af følgende:

»d)

ændringer vedrørende den signifikante enhed under tilsyns aktiekapital, hvis:

i)

den dertil knyttede afgørelse om kapitalgrundlag, f.eks. vedrørende klassificeringen af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter eller reduktionen af kapitalgrundlaget, også er delegeret, eller

ii)

den signifikante enhed under tilsyn har klassificeret en udstedelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 26, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, og ECB vurderer, at meddelelsen fra den signifikante enhed under tilsyn i overensstemmelse med litra b) i det pågældende afsnit er i overensstemmelse med kravene om underretning«.

b)

Følgende tilføjes som litra f):

»f)

ændringer, der udelukkende afspejler forandringer, der følger af en fusion eller en spaltning, som ECB tidligere har godkendt.«

Artikel 2

Overgangsbestemmelse

Bestemmelserne i afgørelse (EU) 2019/322 (ECB/2019/4) finder fortsat anvendelse, som uændret, i tilfælde, hvor ansøgningen om godkendelse af en af de i artikel 3, stk. 1, i den pågældende afgørelse, som uændret, nævnte aktiviteter blev fremsendt til ECB, før denne afgørelses ikrafttrædelse.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. august 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  EUT L 141 af 1.6.2017, s. 14.

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/322 af 31. januar 2019 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret (ECB/2019/4) (EUT L 55 af 25.2.2019, s. 7).

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (ECB/2020/30) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 1).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (ECB/2020/31) (EUT L 224 I af 13.7.2020, s. 4).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).