(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 391/2009 er Kommissionen ansvarlig for at anerkende organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og som ønsker at blive bemyndiget til at yde tjenesteydelser på medlemsstaternes vegne. I henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning skal Kommissionen regelmæssigt vurdere, om de anerkendte organisationer opfylder deres forpligtelser i henhold til forordningen.

(2)

Som led i vurderingen kontrollerer Kommissionen, at indehaveren af anerkendelsen er den relevante retlige enhed i organisationen, som bestemmelserne i forordning (EF) nr. 391/2009 finder anvendelse på, jf. artikel 2, litra c), og artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning. Hvis dette ikke er tilfældet, bør Kommissionen træffe en beslutning om ændring af anerkendelsen. I henhold til artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 391/2009 forstås ved »organisation« en juridisk enhed, dens datterselskaber og alle andre enheder under dens kontrol, som sammen eller hver for sig udfører opgaver, der falder ind under nævnte forordnings anvendelsesområde.

(3)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2013) 8876 blev det fastslået, at indehaveren af anerkendelsen udstedt til Det Norske Veritas var DNV GL AS. I henhold til nævnte gennemførelsesafgørelse er DNV GL AS moderselskabsenheden for den samling af retlige enheder, som den anerkendte organisation består af, jf. forordning (EF) nr. 391/2009.

(4)

Kommissionen blev underrettet om, at navnet på den retlige moderselskabsenhed DNV GL AS pr. 1. marts 2021 er ændret til DNV AS. Derfor er den relevante retlige moderselskabsenhed, til hvilken anerkendelsen bør udstedes, DNV AS.

(5)

Ændringen af identiteten på den ovenfor nævnte relevante moderselskabsenhed har ingen betydning for denne organisations evne til at opfylde kravene, der er fastsat i forordning (EF) nr. 391/2009.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (2) —