(1)

I henhold til artikel II, stk. 2, i overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«) er de aftaler og de dertil knyttede retsinstrumenter, der er indeholdt i bilag 1, 2 og 3 (»multilaterale handelsaftaler«) til WTO-overenskomsten, herunder den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT 1994), integrerende dele af WTO-overenskomsten og er bindende for alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO), herunder Unionen.

(2)

WTO kan i henhold til WTO-overenskomstens artikel IV, stk. 1, træffe afgørelser i alle anliggender, der henhører under de multilaterale handelsaftaler.

(3)

I overensstemmelse med WTO-overenskomstens artikel IX, stk. 3, kan WTO under særlige omstændigheder beslutte at give fritagelse for en forpligtelse, der er pålagt et medlem i henhold til WTO-overenskomsten eller til en af de multilaterale handelsaftaler.

(4)

Unionen blev først indrømmet en fritagelse for sine forpligtelser i henhold til artikel I, stk. 1, i GATT 1994, den 8. december 2000 indtil den 31. december 2006, der senest blev forlænget den 7. december 2016 indtil den 31. december 2021, i det omfang det var nødvendigt for at tillade Unionen at indrømme præferencebehandling af berettigede produkter med oprindelse i Vestbalkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (*), Montenegro, Nordmakedonien og Serbien).

(5)

Den 16. december 2020 forlængede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2172 (1) yderligere anvendelsesperioden for de autonome handelspræferencer for Vestbalkan indtil den 31. december 2025.

(6)

Hvis der ikke foreligger en fritagelse for WTO-forpligtelser, ville det være nødvendigt at udvide Unionens anvendelse af autonome handelspræferencer for Vestbalkan indtil den 31. december 2025 til at omfatte alle andre WTO-medlemmer.

(7)

Anmodningen om at forlænge fritagelsen for WTO-forpligtelser i henhold til artikel I, stk. 1, og artikel XIII i GATT 1994, der indrømmer autonome handelspræferencer til Vestbalkan, er berettiget i betragtning af den vedvarende vanskelige økonomiske situation i regionen, og at den præferencebehandling af berettigede produkter, som Unionen indrømmer disse lande, har til hensigt at fremme den økonomiske udvikling på en måde, der er i overensstemmelse med målene i GATT 1994, og ikke at skabe handelshindringer for andre WTO-medlemmer.

(8)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i WTO's Almindelige Råd, bør fastlægges, da forlængelsen af WTO-fritagelsen for så vidt angår de autonome handelspræferencer, som Unionen har indrømmet til Vestbalkan, vil være bindende for medlemmerne af WTO —