|
29.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CI 393/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 28. september 2021
om udnævnelse af en formand for et appelkammer og om forlængelse af mandatperioden for en formand for et appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(2021/C 393 I/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (1), særlig artikel 166, stk. 1 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Administrationsrådet for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) forelagde den 4. juni 2021 Rådet en liste over kandidater til stillingen som formand for et appelkammer ved EUIPO. |
|
(2) |
Den 1. juni 2021 besluttede EUIPO’s administrationsråd at foreslå Rådet, at mandatperioden for Sven STÜRMANN som formand for et appelkammer ved EUIPO forlænges med yderligere fem år fra den 1. august 2022 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Nina Maria KORJUS, født den 30. juni 1971 i Joensuu (Finland), udnævnes herved til formand for et appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) for en mandatperiode på fem år.
2. Den dato, på hvilken den i stk. 1 omhandlede femårsperiode begynder, fastsættes af EUIPO’s administrationsråd.
Artikel 2
Mandatperioden for Sven STÜRMANN som formand for et appelkammer ved EUIPO forlænges herved med fem år fra den 1. august 2022 til den 31. juli 2027.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2021.
På Rådets vegne
S. KUSTEC
Formand