12.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/47


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/781

af 10. maj 2021

om offentliggørelse af en liste med angivelse af visse CO2-emissionsværdier for hver fabrikant samt de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye tunge køretøjer, der er indregistreret i Unionen, og CO2-referenceemissionerne for indberetningsperioden 2019 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242

(meddelt under nummer C(2021) 3109)

(Kun den engelske, den franske, den italienske, den nederlandske, den svenske og den tyske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (1), særlig artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra a), b), d) og f), og andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for en fabrikant bør bestemmes på grundlag af data indberettet af medlemsstater og fabrikanter i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/956 (2) for så vidt angår den pågældende fabrikants køretøjer.

(2)

De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye tunge køretøjer, der er indregistreret i Unionen, bør bestemmes på grundlag af de data, der indberettes om køretøjer, for så vidt angår alle fabrikanter.

(3)

Nul- og lavemissionsfaktoren for hver fabrikant bør bestemmes under hensyntagen til de indberettede tunge nul- og lavemissionskøretøjer, der er indberettet som sådanne.

(4)

CO2-emissionsreduktionskurven og emissionskreditterne for hver fabrikant bør bestemmes på grundlag af antallet af nye tunge køretøjer, undtaget specialkøretøjer, der er indberettet som sådanne.

(5)

CO2-referenceemissionerne bør bestemmes på grundlag af data indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/956, pr. undergruppe og undtaget specialkøretøjer.

(6)

Kommissionen vil muligvis være nødt til at ajourføre de data, der offentliggøres i denne afgørelse, såfremt der modtages yderligere data, der har betydning for resultaterne af de pågældende beregninger —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for hver fabrikant

De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for hver fabrikant, jf. artikel 4 i forordning (EU) 2019/1242, for indberetningsperioden for år 2019 er opført i anden kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse.

Artikel 2

Nul- og lavemissionsfaktor for hver fabrikant

Nul- og lavemissionsfaktoren for hver fabrikant, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1242, for indberetningsperioden for år 2019 er opført i tredje kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse.

Artikel 3

CO2-emissionsreduktionskurven og emissionskreditter for hver fabrikant

CO2-emissionsreduktionskurven og emissionskreditterne for hver fabrikant, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2019/1242, for indberetningsperioden for år 2019 er opført i henholdsvis fjerde og femte kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse.

Artikel 4

Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye tunge køretøjer

De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye tunge køretøjer, der er indregistreret i Unionen i indberetningsperioden for år 2019, som beregnet ved anvendelse af formlen i bilag I, punkt 2.7, til forordning (EU) 2019/1242, idet der tages højde for alle nye tunge køretøjer for alle fabrikanter, er: 52,75 g/tkm.

Artikel 5

CO2-referenceemissionerne

CO2-referenceemissionerne, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1242, for perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 er opført i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 6

Denne afgørelse er rettet til følgende fabrikanter:

1)

DAIMLER TRUCK AG

Mercedesstr. 120

70372 Stuttgart

Tyskland

2)

DAF NV

P.O. box 90065

5602 PT Eindhoven

Nederlandene

3)

Ford Otomotiv Sanayi AS

Akpinar Mah. Hasan Basri Cad No 2

34885 Sancaktepe Istanbul

Tyrkiet

4)

Iveco Magirus-AG

Nicolaus-Otto-Straße 27

89079 Ulm

Tyskland

5)

IVECO SPA

Via Puglia 35

10156 Torino

Italien

6)

MAN TRUCK AND BUS SE

Dachauer Str 667

80995 Munich

Tyskland

7)

RENAULT TRUCK SA

99 Route de Lyon

69802 Saint Priest

Frankrig

8)

SCANIA CV AB

Vagnmakarvagen 1

15187 Södertälje

Sverige

9)

VOLVO TRUCK CORPORATION

40508 Göteborg

Sverige

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. maj 2021.

På Kommissionens vegne

Frans TIMMERMANS

Ledende næstformand


(1)  EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/956 af 28. juni 2018 om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 1).


BILAG I

Alle dataposterne vedrører indberetningsperioden for år 2019, jf. artikel 3, nr. 3), i forordning (EU) 2019/1242.

Fabrikant

Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, jf. artikel 4 i forordning (EU) 2019/1242, I g/tkm

Nul- og lavemissionsfaktor, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1242

CO2-emissionsreduktionskurve, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2019/1242, I g/tkm

Emissionskreditter, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2019/1242, i g/tkm

DAIMLER TRUCK AG

53,97

1,000

53,16

DAF NV

53,38

0,999

53,64

8 154

IVECO MAGIRUS-AG

53,43

1,000

51,87

IVECO SPA

33,91

0,998

31,16

FORD OTOMOTIV SANAYI AS

53,06

1,000

49,40

MAN TRUCK AND BUS SE

51,58

0,999

51,49

RENAULT TRUCK SA

52,19

1,000

50,72

SCANIA CV AB

51,02

1,000

53,54

77 096

VOLVO TRUCK CORPORATION

54,38

1,000

53,89


BILAG II

CO2-referenceemissioner, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1242:

Undergruppe sg

rCO2sg i g/tkm

4-UD

307,23

4-RD

197,16

4-LH

105,96

5-RD

84,00

5-LH

56,60

9-RD

110,98

9-LH

65,16

10-RD

83,26

10-LH

58,26