12.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/39


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/777

af 10. maj 2021

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Internationale Kornråd til forlængelsen af konventionen om kornhandel af 1995

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Konventionen om kornhandel af 1995 (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 96/88/EF (1) og trådte i kraft den 1. juli 1995. Konventionen blev indgået for en periode på tre år.

(2)

I henhold til artikel 33 i konventionen har Det Internationale Kornråd mulighed for at forlænge konventionen med på hinanden følgende perioder, der hver for sig ikke må overstige to år. Siden konventionens indgåelse er den med regelmæssige mellemrum blevet forlænget med yderligere to år ad gangen. Den blev senest forlænget ved en beslutning truffet af Det Internationale Kornråd den 10. juni 2019 og gælder indtil den 30. juni 2021.

(3)

Det Internationale Kornråd skal på sit 53. møde, der finder sted den 7. juni 2021, vedtage en beslutning om forlængelse af konventionen for endnu en periode på op til to år fra den 1. juli 2021.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 53. møde i Det Internationale Kornråd, da en forlængelse af konventionen er i Unionens interesse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 53. møde i Det Internationale Kornråd, skal være at stemme for, at konventionen om kornhandel af 1995 forlænges for endnu en periode på op til to år fra den 1. juli 2021.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. maj 2021.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  Rådets afgørelse 96/88/EF af 19. december 1995 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af konventionen om kornhandel og konventionen om fødevarehjælp, der tilsammen udgør den internationale kornoverenskomst af 1995 (EFT L 21 af 27.1.1996, s. 47).