26.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 106/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/524
af 22. marts 2021
om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 15. juni 2018 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om fordelingen af de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. |
(2) |
Forhandlingerne med Pakistan er afsluttet, og en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (»aftalen«) blev paraferet den 25. januar 2021. |
(3) |
Aftalen bør undertegnes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, med forbehold af indgåelse af aftalen (1).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2021.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.