24.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/3


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/511

af 22. marts 2021

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer, for så vidt angår de eksterne revisorer for Eesti Pank

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 4. februar 2021 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Eesti Pank (ECB/2021/5) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de eksterne revisorer for Eesti Pank udløb efter revisionen for regnskabsåret 2020. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2021.

(3)

Eesti Pank har valgt Ernst & Young Baltic AS som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2021-2025.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at Ernst & Young Baltic AS udnævnes til eksterne revisorer for Eesti Pank for regnskabsårene 2021-2025.

(5)

I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 17, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»17.   Ernst & Young Baltic AS godkendes hermed som eksterne revisorer for Eesti Pank for regnskabsårene 2021-2025.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2021.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)   EUT C 47 af 10.2.2021, s. 2.

(2)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).