|
28.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 438/18 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2207
af 22. december 2020
om ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010 for så vidt angår oplysningerne om Det Forenede Kongerige og kronbesiddelserne i listen over tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre rå mælk, mejeriprodukter, colostrum og colostrumbaserede produkter, som er bestemt til konsum, til Unionen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, artikel 8, nr. 4), og artikel 9, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens forordning (EU) nr. 605/2010 (2) er der fastsat dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og krav for udstedelse af certifikater for indførsel i Unionen af sendinger af rå mælk, mejeriprodukter, colostrum og colostrumbaserede produkter til konsum og en liste over tredjelande eller dele deraf, hvorfra indførsel i Unionen af sådanne sendinger tillades. Særlig indeholder bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010 lister over tredjelande eller dele deraf, hvorfra det er tilladt at indføre rå mælk, mejeriprodukter, colostrum og colostrumbaserede produkter til konsum til Unionen. |
|
(2) |
Det Forenede Kongerige har givet de nødvendige garantier, der kræves i forordning (EU) nr. 605/2010, for at Det Forenede Kongerige og kronbesiddelserne Guernsey, Isle of Man og Jersey kan blive opført i bilag I til nævnte forordning efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), uden at det påvirker anvendelsen af EU-lovgivningen i forhold til Det Forenede Kongerige med hensyn til Nordirland, jf. artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland i udtrædelsesaftalen sammenholdt med protokollens bilag 2. |
|
(3) |
Under hensyntagen til de garantier, som Det Forenede Kongerige har givet, bør dette tredjeland og kronbesiddelserne medtages i bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010. |
|
(4) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010 bør derfor ændres. |
|
(5) |
Da den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udløber den 31. december 2020, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010 ændres som angivet i teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 605/2010 af 2. juli 2010 om dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og udstedelse af veterinærcertifikater for rå mælk og mejeriprodukter til konsum, der føres ind i Den Europæiske Union (EUT L 175 af 10.7.2010, s. 1).
BILAG
I bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Efter oplysningerne om Etiopien indsættes følgende oplysninger om Det Forenede Kongerige:
|
|
2) |
Efter oplysningerne om Israel indsættes følgende oplysninger om Isle of Man:
|
|
3) |
Efter oplysningerne om Island indsættes følgende oplysninger om Jersey:
|
(*1) I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til samme protokol, omfatter i bilaget referencer til Det Forenede Kongerige ikke Nordirland.«