18.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 428/9


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/2147

af 8. oktober 2020

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 for så vidt angår fastlæggelse af listen over forhold, der skal behandles i hver kontrolcyklus

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 af 19. marts 2019 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser og om ophævelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 (BNI-forordningen) (1) særlig artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Data om bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) bør være pålidelige, fuldstændige og sammenlignelige, og der bør fastsættes passende foranstaltninger med henblik herpå.

(2)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i BNI-forordningen og for at kontrollere kilderne og brugen heraf samt de metoder, der anvendes til at udarbejde BNI-aggregaterne og deres bestanddele udarbejder Kommissionen en kontrolmodel i tæt samarbejde med BNI-ekspertgruppen. Denne model bør tage højde for den liste over forhold, der er fastlagt i nærværende delegerede forordning.

(3)

Med udgangspunkt i proceduren for kontrol af BNI-data, erfaringerne fra de tidligere kontrolcyklusser og feedback fra medlemsstaternes nationalregnskabseksperter har Kommissionen identificeret de forhold, der skal behandles, for at sikre BNI-dataenes pålidelighed, fuldstændighed og sammenlignelighed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Listen over forhold, der skal behandles i hver kontrolcyklus, for at sikre BNI-dataenes pålidelighed, fuldstændighed og sammenlignelighed, skal omfatte følgende emner:

definition af geografisk område

principper for estimering af boligtjenester

behandling af tilbagebetaling af moms

foranstaltninger vedrørende fuldstændighed

behandling af ikkeopkrævet moms.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. oktober 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 91 af 29.3.2019, s. 19.