17.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 426/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2129

af 17. december 2020

om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (1), særlig artikel 8a, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 18. maj 2006 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland.

(2)

Den 9. august 2020 afholdt Hviderusland præsidentvalg, som viste sig ikke at være i overensstemmelse med internationale standarder og var præget af undertrykkelse af uafhængige kandidater og en brutal fremfærd over for fredelige demonstranter efter nævnte valg. Den 11. august 2020 udsendte Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en erklæring på Unionens vegne, hvori han vurderede, at valget hverken var frit eller retfærdigt. Det blev desuden fastslået, at der kunne træffes foranstaltninger over for dem, der var ansvarlige for vold, uberettigede anholdelser og forfalskning af valgresultatet.

(3)

Den 2. oktober 2020 vedtog Rådet gennemførelsesforordning (EU) 2020/1387 (2), som udpegede 40 personer, der var identificeret som ansvarlige for undertrykkelse og intimidering af fredelige demonstranter, oppositionsmedlemmer og journalister efter præsidentvalget i Hviderusland i 2020 samt for den centrale valgkommissions forseelser i forbindelse med dette valg.

(4)

Den 6. november 2020 vedtog Rådet i betragtning af den alvorlige situation i Hviderusland gennemførelsesforordning (EU) 2020/1648 (3), som udpegede Alexandr Lukasjenko og 14 andre personer, herunder personer fra hans inderkreds.

(5)

Den 19. november 2020 nåede Rådet til enighed om at gå videre med forberedelsen af en yderligere runde af sanktioner som reaktion på de hviderussiske myndigheders brutalitet og for at støtte det hviderussiske folks demokratiske rettigheder.

(6)

I betragtning af den igangværende undertrykkelse af civilsamfundet i Hviderusland bør 29 personer og 7 enheder opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006.

(7)

Bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2020.

På Rådets vegne

S. SCHULZE

Formand


(1)   EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1.

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/1387 af 2. oktober 2020 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 319 I af 2.10.2020, s. 1).

(3)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/1648 af 6. november 2020 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 370 I af 6.11.2020, s. 1).


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende titel tilføjes:

»Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, jf. artikel 2, stk. 1«.

2)

Tabellens overskrift affattes således:

»A.

Fysiske personer, jf. artikel 2, stk. 1«.

3)

Følgende fysiske personer tilføjes:

 

Navn

Engelsk translitteration af hviderussisk skrivemåde

Engelsk translitteration af russisk skrivemåde

Navn

(hviderussisk skrivemåde)

Navn

(russisk skrivemåde)

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen på listen

»60.

Anatol Aliaksandravich SIVAK

Anatoli Aleksandrovich SIVAK

Анатоль Аляксандравiч СIВАК

Анатолий Александрович СИВАК

Vicepremierminister, tidligere formand for eksekutivkomitéen i Minsk

Fødselsdato: 19.7.1962

Fødested: Zavoit, Narovlya District, Gomel/Homyel Oblast, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han har i sin tidligere ledende egenskab af formand for eksekutivkomitéen i Minsk været ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen, som blev ledet af lokalforvaltningen i Minsk under hans tilsyn efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister. Han har fremsat adskillige offentlige udtalelser, hvor han kritiserede fredelige protester i Hviderusland.

Han støtter i sin nuværende ledende stilling som vicepremierminister fortsat Lukasjenkoregimet.

61.

Ivan Mikhailavich EISMANT

Ivan Mikhailavich EISMONT

Iван Мiхайлавiч ЭЙСМАНТ

Иван Михайлович ЭЙСМОНТ

Formand for det hviderussiske statslige TV- og radiospredningsselskab, direktør i selskabet Belteleradio

Fødselsdato: 20.1.1977

Fødested: Grodno/Hrodna, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han er i sin nuværende stilling som direktør i Hvideruslands statslige TV- og radiospredningsselskab ansvarlig for udbredelsen af statspropaganda i offentlige medier og støtter løbende Lukasjenkoregimet. Det omfatter brug af mediekanaler for at støtte, at præsidenten fortsætter i embedet trods svindelen i forbindelse med præsidentvalget den 9. august 2020 og den efterfølgende og gentagne voldelige undertrykkelse af fredelige og legitime protester.

Eismont har fremsat offentlige udtalelser, hvor han kritiserede de fredelige protester, og har nægtet mediedækning af protesterne. Han afskedigede også strejkende ansatte i selskabet Belteleradio under sin ledelse og gjorde sig dermed ansvarlig for brud på menneskerettighederne.

62.

Uladzimir Stsiapanavich KARANIK

Vladimir Stepanovich KARANIK

Уладзiмiр Сцяпанавiч КАРАНIК

Владимир Степанович КАРАНИК

Guvernør for Grodno-/Hrodna Oblast, tidligere sundhedsminister

Fødselsdato: 30.11.1973

Fødested: Grodno/Hrodna, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han var i sin tidligere ledende egenskab af sundhedsminister ansvarlig for at bruge sundhedsydelser til at undertrykke fredelige protestanter, bl.a. ved at bruge ambulancer til at transportere protestanter med behov for lægebehandling til isolationslokaler i stedet for hospitaler. Han har fremsat adskillige offentlige udtalelser, hvor han kritiserede de fredelige protester i Hviderusland, og hvor han en enkelt gang beskyldte en protestant for at være påvirket.

Han støtter i sin nuværende ledende stilling som guvernør for Grodno-/Hrodna Oblast fortsat Lukasjenkoregimet.

63.

Natallia Ivanauna KACHANAVA

Natalia Ivanovna KOCHANOVA

Наталля Iванаўна КАЧАНАВА

Наталья Ивановна КОЧАНОВА

Formand for Republikrådet i Hvideruslands Nationalforsamling

Fødselsdato: 25.9.1960

Fødested: Polotsk, Vitebsk/Viciebsk Oblast, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: kvinde

Hun er i sin nuværende ledende stilling som formand for Republikrådet i Hvideruslands Nationalforsamling ansvarlig for at støtte præsidentens beslutninger på det indenrigspolitiske område. Hun er ansvarlig for at tilrettelægge det svigagtige valg den 9. august 2020. Hun har fremsat offentlige udtalelser, hvor hun forsvarede sikkerhedsstyrkernes brutale fremfærd over for fredelige demonstranter.

64.

Pavel Mikalaevich LIOHKI

Pavel Nikolaevich LIOHKI

Павел Мiкалаевiч ЛЁГКI

Павел Николаевич ЛЁГКИЙ

Første viceinformationsminister

Fødselsdato: 30.5.1972

Fødested: Baranavichy, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han er i sin ledende stilling som første viceinformationsminister ansvarlig for undertrykkelsen af civilsamfundet, navnlig med informationsministeriets beslutning om at blokere for adgangen til uafhængige websteder og begrænse internetadgangen i Hviderusland efter præsidentvalget i 2020 som et middel til undertrykkelse af civilsamfundet, fredelige demonstranter og journalister.

65.

Ihar Uladzimiravich LUTSKY

Igor Vladimirovich LUTSKY

Iгар Уладзiмiравiч ЛУЦКI

Игорь Владимирович ЛУЦКИЙ

Informationsminister

Fødselsdato: 31.10.1972

Fødested: Stolin, Brest Oblast, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han er i sin ledende stilling som informationsminister ansvarlig for undertrykkelsen af civilsamfundet, navnlig med informationsministeriets beslutning om at blokere for adgangen til uafhængige websteder og begrænse internetadgangen i Hviderusland efter præsidentvalget i 2020 som et middel til undertrykkelse af civilsamfundet, fredelige demonstranter og journalister.

66.

Andrei Ivanavich SHVED

Andrei Ivanovich SHVED

Андрэй Iванавiч ШВЕД

Андрей Иванович ШВЕД

Offentlig anklager i Hviderusland

Fødselsdato: 21.4.1973

Fødested: Glushkovichi, Gomel/Homyel Oblast, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han er i sin stilling som offentlig anklager i Hviderusland ansvarlig for den igangværende undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, navnlig ved at iværksætte adskillige straffesager mod fredelige demonstranter, oppositionsledere og journalister efter præsidentvalget i 2020. Han har også fremsat offentlige udtalelser, hvor han truede deltagerne i »uautoriserede møder« med straf.

67.

Genadz Andreevich BOGDAN

Gennady Andreievich BOGDAN

Генадзь Андрэевiч БОГДАН

Геннадий Андреевич БОГДАН

Vicechef for Hvideruslands præsidents ejendomsforvaltningsdirektorat

Fødselsdato: 8.1.1977

Køn: mand

Han fører i sin stilling som vicechef for Hvideruslands præsidents ejendomsforvaltningsdirektorat tilsyn med adskillige virksomheder. Organet under hans ledelse yder finansiel, materiel og teknisk, social, husholdningsmæssig og medicinsk støtte til statsapparatet og republikkens myndigheder. Han er tæt tilknyttet præsidenten og støtter fortsat Lukasjenkoregimet.

68.

Ihar Paulavich BURMISTRAU

Igor Pavlovich BURMISTROV

Iгар Паўлавiч БУРМIСТРАЎ

Игорь Павлович БУРМИСТРОВ

Stabschef og første viceøverstbefalende for indenrigsministeriets interne tropper

Fødselsdato: 30.9.1968

Køn: mand

Han er i sin ledende stilling som første viceøverstbefalende for indenrigsministeriets interne tropper ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen, som blev ledet af de interne tropper under hans kommando efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister.

69.

Arciom Kanstantinavich DUNKA

Artem Konstantinovich DUNKO

Арцём Канстанцiнавiч ДУНЬКА

Артем Константинович ДУНЬКО

Seniorinspektør for særlige spørgsmål i afdelingen for finansiel efterforskning i den statslige kontrolkomité

Fødselsdato: 8.6.1990

Køn: mand

Han er i sin ledende stilling som seniorinspektør for særlige spørgsmål i afdelingen for finansiel efterforskning i den statslige kontrolkomité ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen ledet af statsapparatet efter præsidentvalget i 2020, særlig efterforskninger rettet mod oppositionsledere og aktivister.

70.

Aleh Heorhievich KARAZIEI

Oleg Georgevich KARAZEI

Алег Георгiевiч КАРАЗЕЙ

Олег Георгиевич КАРАЗЕЙ

Chef for forebyggelsesafdelingen i hoveddirektoratet for retshåndhævelse og forebyggelse i politiet for offentlig sikkerhed under indenrigsministeriet

Fødselsdato: 1.1.1979

Fødested: Minsk Oblast, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han er i sin ledende stilling som chef for forebyggelsesafdelingen i hoveddirektoratet for retshåndhævelse og forebyggelse i politiet for offentlig sikkerhed under indenrigsministeriet ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen ledet af politistyrkerne efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister.

71.

Dzmitry Aliaksandravich KURYAN

Dmitry Aleksandrovich KURYAN

Дзмiтрый Аляксандравiч КУРЯН

Дмитрий Александрович КУРЯН

Oberst i politiet, vicechef for hoveddirektoratet og chef for direktoratet for retshåndhævelse i indenrigsministeriet

Fødselsdato: 3.10.1974

Køn: mand

Han er i sin ledende stilling som oberst i politiet og vicechef for hoveddirektoratet og chef for direktoratet for retshåndhævelse i indenrigsministeriet ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen ledet af politistyrkerne efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister.

72.

Aliaksandr Henrykavich TURCHIN

Aleksandr Henrihovich TURCHIN

Аляксандр Генрыхавiч ТУРЧЫН

Александр Генрихович ТУРЧИН

Formand for den regionale eksekutivkomité i Minsk

Fødselsdato: 2.7.1975

Fødested: Novogrudok, Grodno/Hrodna Oblast, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han er i sin stilling som formand for den regionale eksekutivkomité i Minsk ansvarlig for at føre tilsyn med lokaladministrationen, herunder en række komitéer. Han støtter dermed Lukasjenkoregimet.

73.

Dzmitry Mikalaevich SHUMILIN

Dmitry Nikolayevich SHUMILIN

Дзмiтрый Мiкалаевiч ШУМIЛIН

Дмитрий Николаевич ШУМИЛИН

Vicechef for direktoratet for massebegivenheder i GUVD (hovedkontoret for indenrigsanliggender) i eksekutivkomitéen i Minsk

Fødselsdato: 26.7.1977

Køn: mand

Han er i sin stilling som vicechef for direktoratet for massebegivenheder i GUVD i eksekutivkomitéen i Minsk ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen ledet af lokalforvaltningen efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister.

Der foreligger dokumentation for, at han personligt har deltaget i ulovlig tilbageholdelse af fredelige demonstranter.

74.

Vital Ivanavich STASIUKEVICH

Vitalyi Ivanovich STASIUKEVICH

Вiталь Iванавiч СТАСЮКЕВIЧ

Виталий Иванович СТАСЮКЕВИЧ

Vicechef for politiet for offentlig sikkerhed i Grodno/Hrodna

Fødselsdato: 5.3.1976

Fødested: Grodno/Hrodna det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han er i sin stilling som vicechef for politiet for offentlig sikkerhed i Grodno/Hrodna ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen, som blev ledet af den lokale politistyrke under hans kommando efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister.

Ifølge vidner førte han personligt tilsyn med den ulovlige tilbageholdelse af fredelige demonstranter.

75.

Siarhei Leanidavich KALINNIK

Sergei Leonidovich KALINNIK

Сяргей Леанiдавiч КАЛИННИК

Сергей Леонидович КАЛИННИК

Oberst i politiet, chef for politiet i Sovetskydistriktet i Minsk

Fødselsdato: 23.7.1979

Køn: mand

Han er i sin stilling som chef for politiet i Sovetskydistriktet i Minsk ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen, som blev ledet af den lokale politistyrke under hans kommando efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister.

Ifølge vidner førte han personligt tilsyn med og deltog i tortur af ulovligt tilbageholdte demonstranter.

76.

Vadzim Siarhaevich PRYGARA

Vadim Sergeevich PRIGARA

Вадзiм Сяргеевiч ПРЫГАРА

Вадим Сергеевич ПРИГАРА

Oberstløjtnant i politiet, chef for distriktspolitiet i Molodechno

Fødselsdato: 31.10.1980

Køn: mand

Han er i sin stilling som chef for distriktspolitiet i Molodechno ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen, som blev ledet af den lokale politistyrke under hans kommando efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister.

Ifølge vidner førte han personligt tilsyn med prygl af ulovligt tilbageholdte demonstranter. Han fremsatte også flere nedsættende udtalelser om demonstranterne til medierne.

77.

Viktar Ivanavich STANISLAUCHYK

Viktor Ivanovich STANISLAVCHIK

Вiктар Iванавiч СТАНIСЛАЎЧЫК

Виктор Иванович СТАНИСЛАВЧИК

Vicechef for politiet i Sovetskydistriktet i Minsk, chef for politiet for offentlig sikkerhed

Fødselsdato: 27.1.1971

Køn: mand

Han er i sin stilling som vicechef for politiet i Sovetskydistriktet i Minsk og chef for politiet for offentlig sikkerhed ansvarlig for undertrykkelses- og intimideringskampagnen, som blev ledet af den lokale politistyrke under hans kommando efter præsidentvalget i 2020, navnlig vilkårlige anholdelser og mishandling, herunder tortur, af fredelige demonstranter samt intimidering af og vold mod journalister.

Ifølge vidner første han personligt tilsyn med tilbageholdelsen af fredelige demonstranter og prygl af de demonstranter, der blev ulovligt tilbageholdt.

78.

Aliaksandr Aliaksandravich PIETRASH

Aleksandr Aleksandrovich PETRASH

Аляксандр Аляксандравiч ПЕТРАШ

Александр Александрович ПЕТРАШ

Formand for Moskovskidistriktsretten i Minsk

Fødselsdato: 16.5.1988

Køn: mand

Han er i sin stilling som formand for Moskovskidistriktsretten i Minsk ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, oppositionsledere, aktivister og demonstranter. Krænkelser af retten til forsvar og påberåbelse af udtalelser fra falske vidner blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hans tilsyn.

Han medvirkede til at udstede bøder til og tilbageholde demonstranter, journalister og oppositionsledere efter præsidentvalget i 2020.

Han er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

79.

Andrei Aliaksandravich LAHUNOVICH

Andrei Aleksandrovich LAHUNOVICH

Андрэй Аляксандравiч ЛАГУНОВIЧ

Андрей Александрович ЛАГУНОВИЧ

Dommer i Sovetskydistriktsretten i Gomel/Homyel

Køn: mand

Han er i sin stilling som dommer i Sovetskydistriktsretten i Gomel/Homyel ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, aktivister og demonstranter. Krænkelser af retten til forsvar blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hans tilsyn.

Han er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

80.

Alena Vasileuna LITVINA

Elena Vasilevna LITVINA

Алена Васiльеўна ЛIТВIНА

Елена Васильевна ЛИТВИНА

Dommer i Leninskydistriktsretten i Mogilev

Køn: kvinde

Hun er i sin stilling som dommer i Leninskydistriktsretten i Mogilev ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, oppositionsledere, aktivister og demonstranter, navnlig domfældelsen af Siarhei Tsikhanousky, som er oppositionsaktivist og ægtemand til præsidentkandidaten Svetlana Tiskhanouska. Krænkelser af retten til forsvar blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hendes tilsyn.

Hun er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

81.

Victoria Valeryeuna SHABUNYA

Victoria Valerevna SHABUNYA

Вiкторыя Валер'еўна ШАБУНЯ

Виктория Валерьевна ШАБУНЯ

Dommer i den centrale distriktsret i Minsk

Fødselsdato: 27.2.1974

Køn: kvinde

Hun er i sin stilling som dommer i den centrale distriktsret i Minsk ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, oppositionsledere, aktivister og demonstranter, navnlig domfældelsen af Sergei Dylevsky, som er medlem af koordineringsrådet og leder af en strejkekomité. Krænkelser retten til forsvar blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hendes tilsyn.

Hun er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

82.

Alena Aliaksandravna ZHYVITSA

Elena Aleksandrovna ZHYVITSA

Алена Аляксандравна ЖЫВIЦА

Елена Александровна ЖИВИЦА

Dommer i den centrale Oktyabrskydistriktsretten i Minsk

Fødselsdato: 9.4.1990

Køn: kvinde

Hun er i sin stilling som dommer i Oktyabrskydistriktsretten i Minsk ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, oppositionsledere, aktivister og demonstranter. Krænkelser af retten til forsvar blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hendes tilsyn.

Hun er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

83.

Natallia Anatolievna DZIADKOVA

Natalia Anatolievna DEDKOVA

Наталля Анатольеўна ДЗЯДКОВА

Наталья Анатольевна ДЕДКОВА

Dommer i Partizanskidistriktsretten i Minsk

Fødselsdato: 2.12.1979

Køn: kvinde

Hun er i sin stilling som dommer i Partizanskidistriktsretten i Minsk ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, oppositionsledere, aktivister og demonstranter, navnlig domfældelsen af koordineringsrådets leder Mariya Kalesnikava. Krænkelser af retten til forsvar blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hendes tilsyn.

Hun er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

84.

Maryna Arkadzeuna FIODARAVA

Marina Arkadievna FEDOROVA

Марына Аркадзьеўна ФЁДАРАВА

Марина Аркадьевна ФЕДОРОВА

Dommer i Sovetskydistriktsretten i Minsk

Fødselsdato: 11.9.1965

Køn: kvinde

Hun er i sin stilling som dommer i Sovetskydistriktsretten i Minsk ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, oppositionsledere, aktivister og demonstranter. Krænkelser af retten til forsvar blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hendes tilsyn.

Hun er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

85.

Yulia Chaslavauna HUSTYR

Yulia Cheslavovna HUSTYR

Юлiя Чаславаўна ГУСТЫР

Юлия Чеславовна ГУСТЫР

Dommer i den centrale distriktsret i Minsk

Fødselsdato: 14.1.1984

Køn: kvinde

Hun er i sin stilling som dommer i den centrale distriktsret i Minsk ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, oppositionsledere, aktivister og demonstranter, navnlig domfældelsen af oppositionens præsidentkandidat Viktar Babarika. Krænkelser af retten til forsvar blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hendes tilsyn.

Hun er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

86.

Alena Tsimafeeuna NYAKRASAVA

Elena Timofeevna NEKRASOVA

Алена Цiмафееўна НЯКРАСАВА

Елена Тимофеевна НЕКРАСОВА

Dommer i Zavodskydistriktsretten i Minsk

Fødselsdato: 26.11.1974

Køn: kvinde

Hun er i sin stilling som dommer i Zavodskydistriktsretten i Minsk ansvarlig for adskillige politisk motiverede kendelser mod journalister, oppositionsledere, aktivister og demonstranter. Krænkelser af retten til forsvar blev rapporteret under de retsmøder, som blev gennemført under hendes tilsyn.

Hun er dermed ansvarlig for at krænke menneskerettighederne og underminere retsstatsprincippet samt at bidrage til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

87.

Aliaksandr Vasilevich SHAKUTSIN

Aleksandr Vasilevich SHAKUTIN

Аляксандр Васiльевiч ШАКУЦIН

Александр Васильевич ШАКУТИН

Forretningsmand, ejer af holdingselskabet Amhodor

Fødselsdato: 12.1.1959

Fødested: Bolshoe Babino, Orsha Rayon, Vitebsk/Viciebsk Oblast, det tidligere USSR (det nuværende Hviderusland)

Køn: mand

Han er en af de ledende forretningsmænd i Hviderusland med forretningsinteresser inden for byggesektoren, maskinbygningssektoren, landbruget og andre sektorer.

Det forlyder, at han er en af de personer, der har draget størst fordel af privatiseringen under Aleksandr Lukasjenkos embedsperiode som præsident. Han er også medlem af præsidiet i den offentlige forening »Belaya Rus«, som bakker op om Lukasjenko, og medlem af rådet for udvikling af iværksætteri i Republikken Hviderusland.

Som sådan drager han fordel af og støtter Lukasjenkoregimet.

I juli 2020 fremsatte han offentligt fordømmende kommentarer om oppositionens protester i Hviderusland og bidrog således til undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

88.

Mikalai Mikalaevich VARABEI/VERABEI

Nikolay Nikolaevich VOROBEY

Мiкалай Мiкалаевiч ВАРАБЕЙ/ВЕРАБЕЙ

Николай Николаевич ВОРОБЕЙ

Forretningsmand, medejer af Bremino Group

Fødselsdato: 4.5.1963

Fødested: Ukrainsk SSR (det nuværende Ukraine)

Køn: mand

Han er en af de ledende forretningsmænd i Hviderusland med forretningsinteresser inden for petroleum, kultransit, bankvæsen og andre sektorer.

Han er medejer af Bremino Group — en virksomhed, som har fået skattefordele og andre former for støtte fra den hviderussiske regering.

Som sådan drager han fordel af og støtter Lukasjenkoregimet.«

4)

Følgende overskrift og tabel tilføjes:

»B.

Juridiske personer, enheder og organer, jf. artikel 2, stk. 1

 

Navn

Engelsk translitteration af hviderussisk skrivemåde

Engelsk translitteration af russisk skrivemåde

Navn

(hviderussisk skrivemåde)

(russisk skrivemåde)

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen på listen

Dato for opførelse på listen

1.

CJSC Beltechexport

ЗАО »Белтехэкспорт«

Adresse: Nezavisimosti ave. 86-B, Minsk 220012, Belarus

Tlf. +375 17 358 83 83; +375 17 373 80 12

Websted: https://bte.by/

E-mail: mail@bte.by

CJSC Beltechexport er en privat enhed, som eksporterer våben og militærudstyr, der er fremstillet af statsejede hviderussiske virksomheder, til lande i Afrika, Sydamerika, Asien og Mellemøsten. Beltechexport er tæt tilknyttet det hviderussiske forsvarsministerium.

Som sådan drager CJSC Beltechexport fordel af og støtter Lukasjenkoregimet ved at skaffe præsidentens administration fordele.

17.12.2020

2.

Dana Holdings/Dana Astra

Дана Холдингз/Дана Астра

Adresse: P. Mstislavtsa 9 (1st floor), Minsk, 220114, Belarus

Registreringsnummer: Dana Astra: 191295361

Websted: https://dana-holdings.com/

E-mail: PR@bir.by

Tlf. +375 17 26 93 290; +375 17 39 39 465

Dana Holdings/Dana Astra er en af Hvideruslands vigtigste bygherrer og entreprenører. Virksomheden modtog grundstykker til udvikling af adskillige store boligkomplekser og erhvervscentre.

Ejerne af Dana Holdings/Dana Astra har tætte kontakter til Alexandr Lukasjenko. Liliya Lukasjenko, præsidentens svigerdatter, beklæder en højtstående stilling i virksomheden.

Som sådan drager Dana Holdings/Dana Astra fordel af og støtter Lukasjenkoregimet.

17.12.2020

3.

GHU — den statslige myndighed »Den centrale økonomiske afdeling« i administrationskontoret for præsidenten for Republikken Hviderusland

ГХУ - Государственное учреждение »Главное хозяйственное управление« Управления делами Президента Республики Беларусь

Adresse: Miasnikova str. 37, Minsk 220010, Belarus

Tlf. +375 17 222 33 13

Websted: http://ghu.by

E-mail: ghu@ghu.by

GHU er den største aktør på ejendomsmarkedet for ikkebeboelsesejendomme i Hviderusland og fører tilsyn med en lang række virksomheder.

GHU's chef, Viktar Sheiman, blev anmodet af præsident Alexandr Lukasjenko om at overvåge sikkerheden under præsidentvalget i 2020.

Som sådan drager GHU fordel af og støtter Lukasjenkoregimet.

17.12.2020

4.

LLC Synesis

ООО »Синезис«

Adresse: Platonova 20B, Minsk, 220005, Belarus; Mantulinskaya 24, Moscow 123100, Russia

Registreringsnummer (УНН/ИНН): 190950894 (Hviderusland); 7704734000/770301001 (Rusland)

Websted: https://synesis.partners; https://synesis-group.com/

Tlf. +375 17 240 36 50

LLC Synesis forsyner de hviderussiske myndigheder med en overvågningsplatform til at gennemsøge og analysere videooptagelser og anvende software til ansigtsgenkendelse, hvilket gør virksomheden ansvarlig for det hviderussiske statsapparats undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

Synesis' ansatte har forbud mod at kommunikere på hviderussisk, hvilket gør virksomheden ansvarlig for at underminere arbejdstagerrettigheder.

Hvideruslands komité for statssikkerhed (KGB) og indenrigsministerium er opført som brugere af et system oprettet af Synesis. Virksomheden drager derfor fordel af og støtter Lukasjenkoregimet.

Synesis' chef Alexander Shatrov har offentligt kritiseret protesterne mod Lukasjenkoregimet og relativiseret manglen på demokrati i Hviderusland.

17.12.2020

5.

AGAT Electromechanical Plant OJSC

OAO »АГАТ-электромеханический завод«

Adresse: Nezavisimosti ave. 115, Minsk, 220114, Belarus

Tlf. +375 17 272 01 32 + 375 17 570 41 45

E-mail: marketing@agat-emz.by

Websted: https://agat-emz.by/

AGAT Electromechanical Plant OJSC er en del af den hviderussiske statsmyndighed for Republikken Hvideruslands militærindustri (alias SAMI eller den statsmilitære industrikomité), som er ansvarlig for gennemførelsen af statens militærtekniske politik og er underlagt Hvideruslands ministerråd og præsident. Som sådan drager AGAT Electromechanical Plant OJSC fordel af og støtter Lukasjenkoregimet.

Virksomheden fremstiller »Rubezh«, et barrieresystem beregnet til urobekæmpelse, som er blevet benyttet mod de fredelige demonstrationer efter præsidentvalget den 9. august 2020, hvilket gør virksomheden ansvarlig for undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

17.12.2020

6.

OJSC 140 Repair Plant

OAO »140 ремонтный завод«

Adresse: L. Chalovskoy str. 19, Borisov, Belarus

Tlf. +375 17 776 20 32; +375 17 776 54 79

E-mail: info@140zavod.org

Websted: https://140zavod.org

OJSC 140 Repair Plant er en del af den hviderussiske statsmyndighed for Republikken Hvideruslands militærindustri (alias SAMI eller den statsmilitære industrikomité), som er ansvarlig for gennemførelsen af statens militærtekniske politik og er underlagt Hvideruslands ministerråd og præsident. Som sådan drager OJSC 140 Repair Plant fordel af og støtter Lukasjenkoregimet.

Virksomheden fremstiller transportkøretøjer og pansrede køretøjer, som er blevet anvendt mod de fredelige demonstrationer efter præsidentvalget den 9. august 2020, hvilket gør virksomheden ansvarlig for undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition.

17.12.2020

7.

OJSC MZKT/MWPT (alias VOLAT) — Minsk Wheel Tractor Plant

OAO »МЗКТ« — Минский завод колёсных тягачей

Adresse: Partizanski ave 150, Minsk 220021, Belarus

Tlf. +375 17 330 17 09

Fax +375 17 291 31 92

E-mail: link@mzkt.by

Websted: www.mzkt.by

OJSC MZKT (alias VOLAT) er en del af den hviderussiske statsmyndighed for Republikken Hvideruslands militærindustri (alias SAMI eller den statsmilitære industrikomité), som er ansvarlig for gennemførelsen af statens militærtekniske politik og er underlagt Hvideruslands ministerråd og præsident. Som sådan drager OJSC MZKT (alias VOLAT) fordel af og støtter Lukasjenkoregimet.

De ansatte i OJSC MZKT, som protesterede under Alexandr Lukasjenkos besøg på OJSC MZKT's fabrik og strejkede efter præsidentvalget i Hviderusland i 2020, blev afskediget, hvilket gør virksomheden ansvarlig for brud på menneskerettighederne.

17.12.2020«.