(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger. I Middelhavet finder landingsforpligtelsen også anvendelse på fangster af arter, der er omfattet af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, som opført i bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (2).

(2)

I henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder landingsforpligtelsen for fiskeriet efter små pelagiske arter fra den 1. januar 2015.

(3)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/161 (3) tillades udsmid af en lille procentdel af fangsterne af arter, der er omfattet af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, for at undgå uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. I den delegerede forordning fastsættes en kombineret de minimis-undtagelse, som finder anvendelse på fiskeri med flydetrawl og/eller not efter de små pelagiske arter ansjos, sardin, makrel og hestemakrel i GFCM's (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) geografiske underområder 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11.1, 11.2, og 12 (det vestlige Middelhav), 17 og 18 (Adriaterhavet), og 15, 16, 19, 20, 22, 23 og 25 (det sydøstlige Middelhav).

(4)

Delegeret forordning (EU) 2018/161 anvendes indtil den 31. december 2020.

(5)

I maj 2020 forelagde Pescamed-Gruppen på Højt Plan bestående af medlemsstater i det vestlige Middelhav (Spanien, Frankrig og Italien), Adriatica-Gruppen på Højt Plan i Adriaterhavet (Kroatien, Italien og Slovenien) og Sudestmed-Gruppen på Højt Plan i det sydøstlige Middelhav (Grækenland, Italien, Cypern og Malta), som har en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet efter små pelagiske arter i Middelhavet, videnskabelig dokumentation for at anmode om en forlængelse af den de minimis-undtagelse, der er fastlagt i delegeret forordning (EU) 2018/161.

(6)

I maj 2020 gennemgik en ekspertgruppe fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) den videnskabelige dokumentation, som var fremlagt, og vurderede, at en forlængelse af de minimis-undtagelsen ville kræve yderligere dokumentation, særlig vedrørende niveauet for udsmid i det berørte fiskeri.

(7)

I juni 2020 forelagde de tre højniveaugrupper af medlemsstater yderligere dokumentation som svar på bemærkningerne fra STECF's ekspertgruppe. På baggrund af de yderligere oplysninger, som er forelagt, konkluderede STECF (4), at de videnskabelige kriterier, som berettiger forlængelsen af den de minimis-undtagelse, som indrømmes i henhold til delegeret forordning (EU) 2018/161, er opfyldt.

(8)

Den de minimis-undtagelse, som er fastsat ved delegeret forordning (EU) 2018/161, anvendes på adskillige arter, der fanges samtidigt af små fiskerfartøjer og i meget forskellige mængder og landes på mange forskellige landingssteder, som geografisk er spredt ud langs kysten, hvilket vanskeliggør en tilgang rettet mod én enkelt bestand. Disse arter er omfattet af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, jf. bilag IX til Rådets forordning (EU) 2019/1241.

(9)

De oplysninger, der er forelagt vedrørende de uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster og vedrørende niveauerne af uønskede fangster, er blevet forbedret. STECF bemærker dog, at der stadig er behov for forbedringer, for så vidt angår indsamlingen af data om udsmid. I denne forbindelse og for at undgå uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster og afbrydelser af det berørte fiskeri og de dermed forbundne økonomiske aktiviteter finder Kommissionens det hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsesperioden for den de minimis-undtagelse, som er fastsat ved delegeret forordning (EU) 2018/161.

(10)

Delegeret forordning (EU) 2018/161 bør derfor ændres.

(11)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Af hensyn til retssikkerheden og da delegeret forordning (EU) 2018/161 udløber den 31. december 2020, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —