3.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 406/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1816

af 17. juli 2020

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår redegørelsen i benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i hvert benchmark, der leveres og offentliggøres

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (1) særlig artikel 27, stk. 2b, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev godkendt af Unionen den 5. oktober 2016 (2) (»Parisaftalen«), har til formål at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at investeringsstrømmene fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(2)

Den 11. december 2019 vedtog Kommissionen sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Den europæiske grønne aftale« (3). Den europæiske grønne pagt er en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Gennemførelsen af den europæiske grønne pagt kræver, at der sendes klare, langsigtede signaler til investorerne for at undgå strandede aktiver og skaffe bæredygtig finansiering.

(3)

I henhold til forordning (EU) 2016/1011 skal benchmarkadministratorer i benchmarkerklæringen redegøre for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) faktorer er afspejlet i hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der leveres og offentliggøres.

(4)

Hvis der gives forskellige redegørelser for, hvordan ESG-faktorer er afspejlet, vil det medføre manglende sammenlignelighed mellem benchmarks og en mangel på klarhed for så vidt angår anvendelsesområdet og målene for ESG-faktorer. Det er derfor nødvendigt at præcisere indholdet af denne redegørelse og at fastlægge et skema, der skal anvendes.

(5)

Med henblik på en bedre tilpasning af oplysningerne til investorer bør kravet om at redegøre for, hvordan ESG-faktorer er afspejlet i hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der leveres og offentliggøres, tage højde for de underliggende aktiver, som benchmarks er baseret på. Nærværende forordning finder ikke anvendelse på benchmarks, som ikke har underliggende aktiver, der har en indvirkning på klimaændringer, f.eks. rentebenchmarks og valutabenchmarks.

(6)

Redegørelsen for, hvordan ESG-faktorer er afspejlet bør angive den dertil svarende vurdering for de relevante ESG-faktorer i forhold til benchmarket i form af en samlet vægtet gennemsnitsværdi. En sådan vurdering bør ikke offentliggøres for hver bestanddel af benchmarkene. Når det er relevant og passende, bør benchmarkadministratorer være i stand til at forelægge yderligere ESG-oplysninger.

(7)

Grundet deres karakteristika og formål bør der fastsættes specifikke oplysningskrav for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks samt for væsentlige obligationsbenchmarks og egenkapitalbenchmarks.

(8)

For at give benchmarkbrugere nøjagtige og ajourførte oplysninger bør benchmarkadministratorer ajourføre de forelagte oplysninger for at afspejle eventuelle ændringer i benchmarkerklæringen; de bør ligeledes angive grunden hertil samt datoerne for ajourføring af oplysningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»egenkapital«: noterede aktier

b)

»fastforrentede værdipapirer«: noterede gældsinstrumenter, som ikke er udstedt af en statslig udsteder

c)

»statsgæld«: gældsinstrumenter, som er udstedt af en statslig udsteder.

Artikel 2

Redegørelse for, hvordan ESG-faktorer er afspejlet i hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie

1.   Ved anvendelse af det i bilag I fastlagte skema redegør benchmarkadministratorer i benchmarkerklæringen for, hvordan de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) faktorer, der er angivet i bilag II, er afspejlet i hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, som de leverer og offentliggør.

Det i første afsnit fastsatte krav finder ikke anvendelse på rente- og valutabenchmarks.

2.   Den i stk. 1 omhandlede redegørelse omfatter vurderingen for ESG-faktorerne i forhold til det tilsvarende benchmark og den tilsvarende benchmarkfamilie i form af en samlet vægtet gennemsnitsværdi.

3.   For individuelle benchmarks kan benchmarkadministratorer, snarere end at forelægge alle de oplysninger, der kræves i det i bilag I til denne forordning fastlagte skema, erstatte disse oplysninger med et hyperlink i benchmarkerklæringen til et websted, der indeholder alle disse oplysninger.

4.   Når benchmarks kombinerer forskellige underliggende aktiver, redegør benchmarkadministratorer for, hvordan ESG-faktorer er afspejlet for hvert af de underliggende aktiver.

5.   Benchmarkadministratorer indsætter i den forelagte redegørelse en henvisning til de datakilder og standarder, som de har anvendt for de offentliggjorte ESG-faktorer.

6.   Benchmarkadministratorer, der offentliggør supplerende ESG-faktorer i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1817 (4), indsætter vurderingen for disse supplerende ESG-faktorer.

Artikel 3

Ajourføring af den forelagte redegørelse

Benchmarkadministratorer ajourfører den forelagte redegørelse, når der foretages væsentlige ændringer vedrørende ESG-faktorerne, og under alle omstændigheder en gang om året. De angiver grundene til ajourføringen.

Artikel 4

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).

(3)  COM(2019) 640 final.

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1817 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsindholdet af redegørelsen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer afspejles i benchmarkmetodologien (se side 12 i denne EUT).


BILAG I

SKEMA FOR REDEFØRELSEN FOR, HVORDAN MILJØMÆSSIGE, SOCIALE OG LEDELSESMÆSSIGE (ESG) FAKTORER ER AFSPEJLET I BENCHMARKERKLÆRINGEN

REDEGØRELSE FOR, HVORDAN ESG-FAKTORER ER AFSPEJLET I BENCHMARKERKLÆRINGEN

AFSNIT 1 — HENSYNTAGEN TIL ESG-FAKTORER

Punkt 1. Benchmarkadministratorens navn.

 

Punkt 2. Type benchmark eller benchmarkfamilie.

Vælg det relevante underliggende aktiv fra listen i bilag II.

 

Punkt 3. Navnet på benchmarket eller benchmarkfamilien.

 

Punkt 4. Indgår der EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks, benchmarks, der forfølger ESG-mål, eller benchmarks, der tager højde for ESG-faktorer, i benchmarkadministratorens portefølje?

☐ Ja ☐ Nej

Punkt 5. Forfølger benchmarket eller benchmarkfamilien ESG-mål?

☐ Ja ☐ Nej

Punkt 6. Hvis svaret under punkt 5 er »Ja«, oplyses nedenfor de detaljer (vurdering) vedrørende de ESG-faktorer, der er anført i bilag II, for hver benchmarkfamilie på aggregeret niveau.

ESG-faktorerne offentliggøres med en samlet vægtet gennemsnitsværdi på benchmarkfamilieniveau.

a)

Liste over kombinerede ESG-faktorer:

Detaljer for hver faktor:

b)

Liste over miljømæssige faktorer:

Detaljer for hver faktor:

c)

Liste over sociale faktorer:

Detaljer for hver faktor:

d)

Liste over ledelsesmæssige faktorer:

Detaljer for hver faktor:

Punkt 7. Hvis svaret under punkt 5 er »Ja«, oplyses nedenfor de detaljer (vurdering) for hvert benchmark vedrørende de ESG-faktorer, der er anført i bilag II, alt efter den pågældende relevante underliggende aktiv.

Alternativt kan alle disse oplysninger offentliggøres i form af et hyperlink til den pågældende benchmarkadministrators websted, der indsættes i benchmarkerklæringen. Oplysningerne på webstedet skal være lette at finde og lettilgængelige. Benchmarkadministratorer sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres på deres websted, er tilgængelige i fem år.

Vurderingen af ESG-faktorerne skal ikke offentliggøres for hver bestanddel af benchmarket, men offentliggøres med en samlet vægtet gennemsnitsværdi for benchmarket.

a)

Liste over kombinerede ESG-faktorer:

Detaljer for hver faktor:

b)

Liste over miljømæssige faktorer:

Detaljer for hver faktor:

c)

Liste over sociale faktorer:

Detaljer for hver faktor:

d)

Liste over ledelsesmæssige faktorer:

Detaljer for hver faktor:

Hyperlink til oplysningerne om ESG-faktorer for hvert benchmark:

 

Punkt 8. Anvendte data og standarder

a)

Beskrivelse af de datakilder, der er anvendt med henblik på at forelægge oplysninger om ESG-faktorer i benchmarkerklæringen.

Beskriv, hvor de data, der er anvendt med henblik på at forelægge oplysninger om ESG-faktorer i benchmarkerklæringen, stammer fra, samt hvorvidt og i hvilket omfang dataene er estimerede eller rapporterede.

 

b)

Referencestandarder

Angiv de grundlæggende standarder, der er anvendt ved rapportering under punkt 6 og/eller punkt 7.

 

AFSNIT 2 — SUPPLERENDE OPLYSNINGKRAV FOR EU-BENCHMARKS FOR KLIMAOVERGANGEN OG PARISTILPASSEDE EU-BENCHMARKS

Punkt 9. Når et benchmark er mærket som »EU-benchmark for klimaovergangen« eller »Paristilpasset EU-benchmark«, offentliggør benchmarkadministratorer også følgende oplysninger:

a)

fremadrettet dekarboniseringsforløb på årsbasis

 

b)

i hvor høj grad IPCC-dekarboniseringsforløbet (1,5 °C, med ingen eller begrænset overskridelse) i gennemsnit er opnået på årsbasis, siden det blev indledt

 

c)

overlapning mellem disse benchmarks og deres investeringsunivers, jf. definitionen i artikel 1, litra e), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (1), som anvender den aktive andel på aktivniveau.

 

AFSNIT 3 — OFFENTLIGGØRELSE AF TILPASNINGEN TIL MÅLENE I PARISAFTALEN

Punkt 10. Senest på datoen for denne forordnings anvendelse offentliggør benchmarkadministratorer også følgende oplysninger for væsentlige egenkapitals- og obligationsbenchmarks, EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks.

Senest den 31. december 2021 offentliggør benchmarkadministratorer følgende oplysninger for hvert benchmark eller i givet fald hver benchmarkfamilie:

a)

Er benchmarket tilpasset til målet om at reducere CO2-emissioner eller opfyldelse af målene i Parisaftalen?

☐ Ja ☐ Nej

b)

Det temperaturscenarie, der i overensstemmelse med internationale standarder er anvendt ved tilpasningen til målet om at reducere CO2-emissioner eller opfylde målene i Parisaftalen.

 

c)

Navnet på leverandøren af det temperaturscenarie, der er anvendt ved tilpasningen til målet om at reducere CO2-emissioner eller opfylde målene i Parisaftalen.

 

d)

Den metodologi, der er anvendt ved målingen af tilpasningen til temperaturscenariet.

 

e)

Hyperlinket til webstedet for det anvendte temperaturscenarie.

 

Dato for den seneste ajourføring af oplysningerne og begrundelsen for denne ajourføring:

 


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarderne for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (se side 17 i denne EUT).


BILAG II

DE MILJØMÆSSIGE, SOCIALE OG LEDELSESMÆSSIGE (ESG) FAKTORER, DER SKAL TAGES HØJDE FOR ALT EFTER UNDERLIGGENDE AKTIVER I BENCHMARKET

Afsnit 1

EGENKAPITAL

ESG-FAKTORER

OPLYSNINGER

Kombinerede ESG-faktorer

Vægtet gennemsnitlig ESG-vurdering for benchmarket (frivillig).

Samlet ESG-vurdering for de 10 vigtigste bestanddele af benchmarket ved vægtning i benchmarket (frivillig).

Miljømæssige faktorer

Vægtet gennemsnitlig miljømæssig vurdering for benchmarket (frivillig).

Benchmarkporteføljens eksponering for vedvarende energi som målt ved kapitaludgifter (CapEx) i forbindelse med disse aktiviteter (som en andel af de samlede CapEx i de energiselskaber, der indgår i porteføljen) (frivillig).

Benchmarkporteføljens eksponering for klimarelaterede fysiske risici, som måler virkningerne af ekstreme vejrforhold for virksomheders aktiviteter og produktion eller for de forskellige faser i forsyningskæden (baseret på udstederens eksponering) (frivillig).

Graden af porteføljens eksponering for de sektorer, der er angivet i hovedafdeling A-H og hovedafdeling L i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (1), som en procentdel af den samlede vægt i porteføljen.

Benchmarkets drivhusgasintensitet.

Procentdelen af rapportede drivhusgasemissioner i forhold til estimerede drivhusgasemissioner.

Benchmarkporteføljens eksponering for virksomheder, hvis aktiviteter falder ind under hovedgruppe 05-09 og 19-20 i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006.

Benchmarkporteføljens eksponering for de aktiviteter, der er omfattet af sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser, som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 (2).

Sociale faktorer

Vægtet gennemsnitlig social vurdering for benchmarket (frivillig).

Internationale traktater og konventioner, FN's principper og i givet fald national lovgivning, der er anvendt for at bestemme, hvad der udgør et »kontroversielt våben«.

Vægtet gennemsnitlig procentdel af benchmarkets bestanddele i sektoren for kontroversielle våben.

Vægtet gennemsnitlig procentdel af benchmarkets bestanddele i tobakssektoren.

Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN's principper og i givet fald national lovgivning.

Benchmarkporteføljens eksponering for virksomheder uden due diligence-politikker for spørgsmål, der er omhandlet i Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner nr. 1-8.

Vægtet gennemsnitlig lønforskel mellem kønnene.

Vægtet gennemsnitligt forhold mellem kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer.

Vægtet gennemsnitligt forhold mellem ulykker, personskader, dødsfald.

Antal domfældelser og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Ledelsesmæssige faktorer

Vægtet gennemsnitlig ledelsesmæssig vurdering for benchmarket (frivillig).

Vægtet gennemsnitlig procentdel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer.

Vægtet gennemsnitligt procentdel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Afsnit 2

FASTFORRENTEDE VÆRDIPAPIRER

ESG-FAKTORER

OPLYSNINGER

Kombinerede ESG-faktorer

Vægtet gennemsnitlig ESG-vurdering for benchmarket (frivillig).

Samlet ESG-vurdering for de 10 vigtigste bestanddele af benchmarket ved vægtning i benchmarket (frivillig).

Miljømæssige faktorer

Vægtet gennemsnitlig miljømæssig vurdering for benchmarket (frivillig).

Benchmarkporteføljens eksponering for vedvarende energi som målt ved kapitaludgifter (CapEx) i forbindelse med disse aktiviteter (som en andel af de samlede CapEx i de energiselskaber, der indgår i porteføljen) (frivillig).

Benchmarkporteføljens eksponering for klimarelaterede fysiske risici, som måler virkningerne af ekstreme vejrforhold for virksomheders aktiviteter og produktion eller for de forskellige faser i forsyningskæden (baseret på udstederens eksponering) (frivillig).

Graden af porteføljens eksponering for de sektorer, der er angivet i hovedafdeling A-H og hovedafdeling L i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006, som en procentdel af den samlede vægt i porteføljen.

Benchmarkets drivhusgasintensitet.

Procentdelen af rapportede emissioner i forhold til estimerede drivhusgasemissioner.

Benchmarkporteføljens eksponering for virksomheder, hvis aktiviteter falder ind under hovedgruppe 05-09 og 19-20 i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006.

Procentdelen af grønne obligationer i benchmarkporteføljen.

Sociale faktorer

Vægtet gennemsnitlig social vurdering for benchmarket (frivillig).

Internationale traktater og konventioner, FN's principper og i givet fald national lovgivning, der er anvendt for at bestemme, hvad der udgør et »kontroversielt våben«.

Vægtet gennemsnitlig procentdel af benchmarkets bestanddele i sektoren for kontroversielle våben.

Vægtet gennemsnitlig procentdel af benchmarkets bestanddele i tobakssektoren.

Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN's principper eller i givet fald national lovgivning.

Benchmarkporteføljens eksponering for virksomheder uden due diligence-politikker for spørgsmål, der er omhandlet i Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner nr. 1-8.

Vægtet gennemsnitlig lønforskel mellem kønnene.

Vægtet gennemsnitligt forhold mellem kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer.

Vægtet gennemsnitligt forhold mellem ulykker, personskader, dødsfald.

Antal domfældelser og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Ledelsesmæssige faktorer

Vægtet gennemsnitlig ledelsesmæssig vurdering for benchmarket (frivillig).

Afsnit 3

STATSGÆLD

ESG-FAKTORER

OPLYSNINGER

Kombinerede ESG-faktorer

Vægtet gennemsnitlig ESG-vurdering for benchmarket (frivillig).

Samlet ESG-vurdering for de 10 vigtigste bestanddele af benchmarket ved vægtning i benchmarket (frivillig).

Procentdelen af selskaber, der forvalter underliggende fonde, og som har tilsluttet sig internationale standarder.

Miljømæssige faktorer

Vægtet gennemsnitlig miljømæssig vurdering for benchmarket (frivillig).

Benchmarkporteføljens eksponering for klimarelaterede fysiske risici, som måler virkningerne af ekstreme vejrforhold for virksomheders aktiviteter og produktion eller for de forskellige faser i forsyningskæden (baseret på udstederens eksponering) (frivillig).

De 10 vigtigste og de 10 mindst vigtige bestanddele alt efter eksponering for klimarelaterede fysiske risici (frivillig).

Benchmarkets drivhusgasintensitet.

Procentdelen af rapportede emissioner i forhold til estimerede drivhusgasemissioner.

Procentdelen af grønne obligationer i benchmarkporteføljen.

Sociale faktorer

Vægtet gennemsnitlig social vurdering for benchmarket (frivillig).

Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt talt divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN's principper og i givet fald national lovgivning.

Udstedernes gennemsnitlige menneskerettighedsindsats (herunder en kvantitativ indikator og den metodologi, der er anvendt til beregning heraf).

Vurdering af den gennemsnitlige indkomstulighed, der måler indkomstfordelingen og økonomisk ulighed blandt deltagerne i en given økonomi (herunder en kvantitativ indikator og den metodologi, der er anvendt til beregning heraf).

Vurdering af den gennemsnitlige ytringsfrihed, der måler, i hvilket omfang politiske organisationer og civilsamfundsorganisationer kan arbejde frit (herunder en kvantitativ indikator og den metodologi, der er anvendt til beregning heraf).

Ledelsesmæssige faktorer

Vægtet gennemsnitlig ledelsesmæssig vurdering for benchmarket (frivillig).

Vurdering af den gennemsnitlige korruption, der måler det opfattede korruptionsniveau i den offentlige sektor (herunder en kvantitativ indikator og den metodologi, der er anvendt til beregning heraf).

Vurdering af den gennemsnitlige politiske stabilitet, der måler sandsynligheden for, at det nuværende regime vil blive omvæltet ved tvang (herunder en kvantitativ indikator og den metodologi, der er anvendt til beregning heraf).

Vurdering af de gennemsnitlige retsstatsforhold baseret på fraværet af korruption, respekt for grundlæggende rettigheder og de civil- og strafferetlige forhold (herunder en kvantitativ indikator og den metodologi, der er anvendt til beregning heraf).

Afsnit 4

RÅVARER

ESG-FAKTORER

OPLYSNINGER

Miljømæssige faktorer

Graden af de underliggende råvarers eksponering for klimarelaterede fysiske risici, som måler virkningerne af ekstreme vejrforhold for driften af virksomheder og deres produktion eller for de forskellige faser i forsyningskæden (lav, moderat eller høj) (frivillig).

Den metodologi, der er anvendt til at beregne de klimarelaterede fysiske risici (frivillig).

Graden af de underliggende råvarers eksponering for risici i forbindelse med klimaomstilling, som måler den finansielle indvirkning som følge af virkningerne af gennemførelsen af lavemissionsstrategier (lav, moderat eller høj).

Sociale faktorer

Graden af de underliggende råvarers eksponering for sociale risici (lav, moderat eller høj).

Ledelsesmæssige faktorer

Graden af de underliggende råvarers eksponering for ledelsesmæssige risici (lav, moderat eller høj).

Vurdering af de gennemsnitlige retsstatsforhold baseret på fraværet af korruption, respekt for grundlæggende rettigheder og de civil- og strafferetlige forhold (herunder en kvantitativ indikator og den metodologi, der er anvendt til beregning heraf).

Afsnit 5

ANDET

ESG-FAKTORER

OPLYSNINGER

Kombinerede ESG-faktorer

Vægtet gennemsnitlig ESG-vurdering for benchmarket (frivillig).

Miljømæssige faktorer

Vægtet gennemsnitlig miljømæssig vurdering for benchmarket (frivillig).

Graden af porteføljens eksponering for klimarelaterede muligheder, som måler investeringsmuligheder vedrørende klimaændringer, innovation af nye investeringsløsninger, som en procentdel af den samlede vægt i porteføljen (frivillig).

Benchmarkets drivhusgasintensitet.

Graden af porteføljens eksponering for de sektorer, der er angivet i hovedafdeling A-H og hovedafdeling L i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006, som en procentdel af den samlede vægt i porteføljen.

Sociale faktorer

Vægtet gennemsnitlig social vurdering for benchmarket (frivillig).

Internationale traktater og konventioner, FN's principper og i givet fald national lovgivning, der er anvendt for at bestemme, hvad der udgør et »kontroversielt våben«.

Vægtet gennemsnitlig procentdel af benchmarkets bestanddele i sektoren for kontroversielle våben.

Vægtet gennemsnitlig procentdel af benchmarkets bestanddele i tobakssektoren.

Ledelsesmæssige faktorer

Vægtet gennemsnitlig ledelsesmæssig vurdering for benchmarket (frivillig).

Procentdel af underliggende fonde, der har indført forvaltningsprincipper, herunder foranstaltninger med henblik på planlægning og forvaltning af ressourcer.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1).