19.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 387/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1727
af 18. november 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår visse regler vedrørende autoriserede økonomiske operatører
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 41, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Med henblik på indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør er det, for at sikre en ensartet anvendelse af kriteriet i artikel 39, litra a), i forordning (EU) nr. 952/2013 (»kodeksen«) om ingen alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen, herunder ingen registrering af alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed, nødvendigt at præcisere visse bestemmelser i artikel 24 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (2). For det første skal det præciseres, at kriteriet med hensyn til overtrædelser er opfyldt, hvis ingen administrative eller retslige myndigheder har truffet en afgørelse om, at en af de personer, der er opført på listen i artikel 24, stk. 1, litra b), har begået sådanne overtrædelser i løbet af de sidste tre år. De omstændigheder, der giver anledning til overtrædelserne, skal have fundet sted i løbet af de sidste tre år, også selv om den administrative eller retslige myndighed i visse tilfælde kan træffe afgørelse, efter at perioden på tre år er udløbet. For det andet er det nødvendigt at præcisere, at alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen er overtrædelser, der er forbundet med den økonomiske virksomhed hos personer, der er opført på listen i den nævnte artikels litra b). For det tredje er det nødvendigt at præcisere, hvilke personer der ud over ansøgeren — alt efter ansøgerens organisatoriske struktur — skal vurderes ud fra kriteriet. |
(2) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør derfor ændres. |
(3) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447
I artikel 24 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 foretages følgende ændringer:
1) |
Stk. 1 affattes således: »1. Det kriterium, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra a), anses for at være opfyldt, hvis:
|
2) |
Stk. 3 affattes således: »3. Hvis en anden person som omhandlet i stk. 1, litra b), nr. iii), og vedkommende ikke er ansøgeren, er etableret eller har bopæl i et tredjeland, vurderer den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, overholdelsen af kriteriet i kodeksens artikel 39, litra a), på grundlag af de regnskaber og oplysninger, den har til rådighed.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).