22.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 351/2


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1534

af 21. oktober 2020

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1355/2008 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Foranstaltningerne indførtes i form af en specifik told pr. virksomhed på mellem 361,4 EUR pr. ton og 531,2 EUR pr. ton af varens nettovægt.

(2)

Disse foranstaltninger blev annulleret af EU-Domstolen den 22. marts 2012 (3), men blev genindført den 18. februar 2013 ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 (4).

(3)

Foranstaltningerne blev opretholdt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1313/2014 (5) efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

1.2.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende foranstaltninger (6) indgav Federación Nacional de Asociaciones de Transformados Vegetales y Alimentos Procesados (»Fenaval« eller »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for 100 % af den samlede EU-produktion af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.), en anmodning om en fornyet undersøgelse. Fenaval hævdede, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Den 10. december 2019 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (7) om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende foranstaltninger (»indledningsmeddelelsen«), jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

1.3.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(6)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2018 til den 30. september 2019 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. oktober 2015 til 30. september 2019 (»den betragtede periode«).

1.4.   Interesserede parter

(7)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Den kontaktede navnlig ansøgerne, de kendte eksporterende producenter i Kina, de kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og de kinesiske myndigheder.

(8)

Samtlige interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også lejlighed til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.5.   Stikprøveudtagning

(9)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.5.1.   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(10)

Ansøgeren fremlagde en liste over 33 kinesiske eksportører/producenter af den pågældende vare (8). I betragtning af det tilsyneladende store antal eksportører/producenter i Kina planlagde Kommissionen derfor at foretage stikprøveudtagning i indledningsmeddelelsen.

(11)

For at afgøre, om det var nødvendigt at tage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at finde frem til og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(12)

Fem producenter eller grupper af producenter i Kina fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det store antal kendte eksportører/producenter af den undersøgte vare i Kina ansås samarbejdsviljen for at være lav.

(13)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen foreløbigt en stikprøve bestående af en producent og to grupper af producenter med den største mængde kapacitet og eksport til EU. To af de udvalgte grupper af virksomheder solgte også betydelige mængder på hjemmemarkedet i Kina. Stikprøven omfattede 69 % af den rapporterede mængde, der blev eksporteret til EU i perioden 1. oktober 2018-30. september 2019. Spørgeskemaet for eksportører blev gjort tilgængelig online (9) på tidspunktet for indledningen af proceduren, og linket til webstedet blev sendt til alle interesserede parter. De stikprøveudtagne virksomheder havde 30 dage til at indsende spørgeskemabesvarelsen.

(14)

En stikprøveudtagen gruppe og en stikprøveudtagen producent besluttede imidlertid at trække deres tilsagn om samarbejde tilbage. Kommissionen besluttede derfor at fortsætte undersøgelsen på baggrund af alle de resterende samarbejdsvillige virksomheder (to virksomheder og en gruppe af virksomheder). Kort efter at Kommissionen meddelte, at alle de samarbejdsvillige eksportvirksomheder skulle udfylde spørgeskemaet for eksporterende producenter, trak to eksporterende producenter deres tilsagn om samarbejde tilbage. Kun én gruppe af eksporterende producenter indsendte de ønskede oplysninger. Denne gruppe tegner sig for [45 %-65 %] af den kinesiske eksport til Unionen.

1.5.2.   Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(15)

For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle kendte importører/distributører opfordret til at udfylde det spørgeskema til stikprøven, som var vedlagt indledningsmeddelelsen.

(16)

Kun fire importører besvarede spørgeskemaet til stikprøven, og derfor blev stikprøveudtagning ikke anset for at være nødvendig.

1.6.   Spørgeskemaer og kontrolbesøg

(17)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC« (Government of China)). Spørgeskemaerne til EU-producenterne, importørerne, brugerne og de eksporterende producenter i Kina blev gjort tilgængelige online (10) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(18)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de to EU-producenter, 13 leverandører af råmaterialer og en eksporterende producent i Kina. En importør og en bruger indsendte ufuldstændige spørgeskemabesvarelser. GOC besvarede ikke spørgeskemaet vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(19)

På grund af nedlukningsforanstaltningerne og rejsebegrænsningerne globalt og i EU som følge af covid-19-udbruddet blev de planlagte kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 ikke foretaget på følgende retlige enheders lokaliteter.

EU-producenter:

Agricultura y Conservas S.A., Algemesí (Valencia), Spanien

Industrias Videca S.A., Villanueva de Castellón (Valencia), Spanien

Eksporterende producenter i Kina og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere:

Zhejiang Taizhou Yiguan Food Co., Ltd og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Zhejiang Merry Life Food Co., Ltd (»den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter« eller »Yiguan-gruppen«)

(20)

Da der ikke kunne aflægges kontrolbesøg hos ovennævnte virksomheder på grund af covid-19-udbruddet, fandt Kommissionen, at parterne har fremlagt informationen på behørig vis (f.eks. spørgeskemabesvarelser eller svar på mangelskrivelser) i overensstemmelse med meddelelsen af 16. marts 2020 om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (11).

(21)

Kommissionen krydstjekkede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade og for at vurdere Unionens interesser. Kommissionen krydstjekkede de to EU-producenter og den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter.

1.7.   Bemærkninger til klagen og til indledningen af undersøgelsen

(22)

Den 16. januar 2020 indgav to interesserede parter, nemlig China Chamber of Commerce for Import & Export for Foodstuffs, native produce and animal by-products (»CCC« (det kinesiske handelskammer)), på vegne af et antal kinesiske eksporterende producenter og Yiguan-gruppen deres bemærkninger til klagen og indledningen af undersøgelsen (12).

(23)

CCC hævdede først og fremmest, at indledningen af denne udløbsprocedure ikke var berettiget, og at den nuværende procedure derfor straks bør afsluttes af følgende årsager:

De påståede markedsfordrejninger og anvendelse af artikel 2, stk. 6a, til fastsættelse af dumpingmargener er ikke i overensstemmelse med WTO-retten.

Klagen indeholder vildledende oplysninger og fejlagtige opfattelser om Kinas økonomiske struktur og ingen dokumenterede beviser for, at inputpriser på citrusfrugter fordrejes. CCC rejste også spørgsmålet om de statsejede virksomheders rolle på visse kinesiske markeder — statslig tilstedeværelse og markedsfordrejning, brugsrettigheder til jord, påstået forskelsbehandling af politiet eller foranstaltninger og lønomkostninger.

EU's fælles landbrugspolitik.

Subsidier og støtteordninger til landbrugerne fra den spanske regering på landbrugsområdet.

Der er ikke tilstrækkeligt med beviser til at fastslå, at der er sandsynlighed for fornyet eller fortsat skade.

(24)

Kommissionen afviste alle CCC's argumenter. Den specifikke begrundelse for at afvise CCC's argumenter findes i

betragtning 54 om overensstemmelsen af den metode, der er anvendt til at fastsætte den normale værdi, med WTO-retten og afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9 om væsentlige fordrejninger i omkostninger og priser i Kina, herunder fordrejninger i inputmaterialer, som anvendes i produktionen af konserverede mandariner.

Betragtning 55 om EU's fælles landbrugspolitik og støtteordninger til spanske landbrugere

Afsnit 4 om sandsynligheden for fornyet eller fortsat skade.

1.8.   Efterfølgende sagsforløb

(25)

Den 5. august 2020 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde antidumpingtolden (»den endelige fremlæggelse«) og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. Kun CCC fremsatte bemærkninger.

(26)

Der blev ikke modtaget anmodninger om en høring.

(27)

Den 7. september 2020 forelagde Kommissionen alle interesserede parter en supplerende endelig fremlæggelse for at indføje en overvågningsklausul. Alle interesserede parter fik en frist på tre dage til at fremsætte bemærkninger til dokumentet med den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(28)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. tilberedte eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler, og som på nuværende tidspunkt er defineret under HS-position 2008, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), der i øjeblikket tariferes under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90 (»konserverede mandariner«).

(29)

Den pågældende vare fremstilles ved at pille og opskære visse typer små citrusfrugter (hovedsagelig satsumas) i segmenter, der derefter pakkes i sukkersirup, juice eller vand i forskellige størrelser for at opfylde de specifikke krav på de forskellige markeder.

(30)

Satsumas, klementiner og andre små citrusfrugter er almindeligt kendt under det kollektive navn »mandariner«. De fleste af disse forskellige typer frugt kan anvendes friske eller til forarbejdning. De minder om hinanden, og tilberedt eller konserveret anses de derfor for at være én og samme vare.

2.2.   Samme vare

(31)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelser:

a)

den pågældende vare

b)

den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina

c)

den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(32)

Kommissionen besluttede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT/FORNYET DUMPING

3.1.   Indledende bemærkninger

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(34)

I den fornyede undersøgelsesperiode fortsatte importen af konserverede mandariner i samme omfang som i den foregående udløbsundersøgelse (dvs. fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013). I absolutte tal udgjorde importen fra Kina 19 152 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter tegner sig for ca. [17 %-25 %] af EU-markedet.

(35)

Den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenters samlede angivne produktionskapacitet udgjorde ca. 5 % af den samlede anslåede kinesiske produktionskapacitet. I betragtning af den begrænsede samarbejdsvilje anvendte Kommissionen artikel 18 og baserede sine konklusioner vedrørende det kinesiske marked for konserverede mandariner, herunder produktion, kapacitet og uudnyttet kapacitet, på de foreliggende faktiske oplysninger.

(36)

Konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, der er anført i det efterfølgende, var navnlig baseret på oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse, statistikker baseret på data, som medlemsstaterne har indberettet til Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«) samt stikprøvebesvarelser indsendt i den indledende fase, spørgeskemabesvarelser fra Yiguan-gruppen og oplysninger fra CCC. Derudover anvendte Kommissionen også andre kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, såsom Global Trade Atlas (13) (»GTA«) og databaserne Orbis Bureau van Dijk (14) (»Orbis«).

3.1.1.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(37)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser i anmodningen om en udløbsundersøgelse, som pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger på hjemmemarkedet i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen vedrørende Kina i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(38)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle kendte producenter i Kina til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til nævnte indledningsmeddelelse, for så vidt angår de inputmaterialer, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. Fem producenter afgav de relevante oplysninger.

(39)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger på hjemmemarkedet i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fremsendte den også et spørgeskema til GOC. Der blev ikke modtaget noget svar fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen modtog intet svar fra GOC.

(40)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation om hensigtsmæssigheden af anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for så vidt angår Kina, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af nævnte meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

(41)

CCC og Yiguan-gruppen fremsatte en bemærkning til forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen behandlede disse påstande i betragtning 54.

(42)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi for eksporterende producenter på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(43)

Den 23. januar 2020 orienterede Kommissionen alle interesserede parter i et første notat til sagen (15) (»det første notat«), hvori den opfordrede de interesserede parter til at give deres mening til kende angående de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende til at fastsætte den normale værdi for eksporterende producenter i Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. I dette notat opstillede Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi, arbejdskraft og affald, som de eksporterende producenter anvendte i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udvalgte Kommissionen Tyrkiet som det mest passende repræsentative land på det givne tidspunkt.

(44)

Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra FENAVAL og FRUCOM (16).

(45)

Kommissionen behandlede disse bemærkninger i et andet notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi, dateret den 29. maj 2020 (»det andet notat«). I notatet opstillede Kommissionen desuden listen over produktionsfaktorer og gentog konklusionen om, at Tyrkiet var det mest passende repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger.

3.2.   Normal værdi for den samarbejdsvillige eksporterende producent

(46)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(47)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), »Såfremt det fastslås […], at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G«). Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje samt fraværet af påstande fra de eksporterende producenter var passende.

3.2.1.   Forekomsten af væsentlige fordrejninger

3.2.1.1.   Indledning

(48)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side

statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger

politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter

manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

at lønomkostninger skævvrides

adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten«.

(49)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikkeudtømmende liste over elementer i foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af disse forhold på priserne på og omkostningerne ved den pågældende vare i eksportlandet. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(50)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(51)

I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen udsendt en landerapport om Kina (»rapporten«) (17), der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jordarealer, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Rapporten blev føjet til dossieret for undersøgelsen i den indledende fase. Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne i den indledende fase.

(52)

Som anført i betragtning 18 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(53)

Som nævnt i betragtning 23 fremsatte CCC og Yiguan-gruppen bemærkninger i denne forbindelse. Begge hævdede, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, hverken var retligt eller faktuelt begrundet. Ifølge CCC og Yiguan-gruppen er dette, fordi artikel 2.2 i WTO's antidumpingaftale ikke anerkender begrebet »væsentlige fordrejninger«. Derudover mente CCC og Yiguan-gruppen, at EU's beregning af den beregnede normale værdi ikke var i overensstemmelse med artikel 2.2.1.1 i WTO's antidumpingaftale og med appelinstansens fortolkning deraf i sagen EU — Biodiesel (Argentina), i henhold til hvilken beregningen af den normale værdi kun er tilladt, hvis »der ikke er salg af samme vare i normal handel på det eksporterende lands hjemmemarked, eller når salget, på grund af en særlig markedssituation (…) ikke muliggør en behørig sammenligning«. CCC hævdede, at forekomsten af væsentlige fordrejninger hverken falder ind under kategorien salg i »normal handel« eller en »særlig markedssituation«. Derudover henviste CCC og Yiguan-gruppen til en påstået manglende påvisning af, hvordan den statslige indgriben præcist påvirker priserne og derfor fører til fordrejninger. Derudover rejste CCC og Yiguan-gruppen spørgsmål om, hvorvidt støtteordninger under EU's fælles landbrugspolitik og/eller spansk national lovgivning vil medføre statslig indgriben og dermed, at tilsvarende omkostninger og priser for EU-producenter af konserverede mandariner skævvrides. I denne forbindelse anmoder CCC og Yiguan-gruppen Kommissionen om ikke at anvende artikel 2, stk. 6a, på grund af de særlige forhold i landbrugssektoren, som efter deres opfattelse er en særlig sektor, for hvilken alle lande i verden gennemfører en vis støttepolitik.

(54)

I forbindelse med denne undersøgelse konkluderede Kommissionen i betragtning 110, at det er hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen er ikke enig i CCC's og Yiguan-gruppens påstand om, at Kommissionen ikke skal anvende artikel 2, stk. 6a. Kommissionen mener derimod, at artikel 2, stk. 6a, finder anvendelse og skal anvendes i den foreliggende sag. Kommissionen mener, at denne bestemmelse er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. Kommissionen mindede ligeledes om, at tvisten i sag DS473 EU-Biodiesel (Argentina) ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som er det relevante retsgrundlag for fastsættelsen af den normale værdi i denne undersøgelse. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(55)

For så vidt angår CCC og Yiguan's henvisning til EU's fælles landbrugspolitik og/eller de støtteordninger, der angiveligt findes i henhold til den spanske nationale lovgivning, mindede Kommissionen om, at når det handler om at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i den i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), anvendte betydning, skal den potentielle virkning af en eller flere af faktorerne i nævnte bestemmelser analyseres med hensyn til priser og omkostninger i eksportlandet. Omkostningsstrukturen og prisdannelsesmekanismerne på andre markeder, herunder generelle kvalitative vurderinger af en sektors specifikke situation, tages ikke i betragtning i denne sammenhæng. CCC's og Yiguan's argument er derfor ikke relevant og blev afvist.

(56)

CCC gentog i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse de argumenter, som fremføres i betragtning 53, om at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som er indført ensidigt af EU, går ud over de eksisterende lovbestemmelser i antidumpingaftalen, i hvilken der ikke findes en tilsvarende bestemmelse. Derudover hævdede CCC, at den appelinstans, som traf afgørelse i tvisten i DS473, fastsatte reglerne for, hvordan den normale værdi skal fastsættes, og at EU skal følge appelinstansens afgørelse.

(57)

Kommissionen gentog som allerede anført i betragtning 54, at tvisten i DS473 ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som er det relevante retsgrundlag for fastsættelsen af den normale værdi i denne undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), bør den normale værdi i oprindelseslandet afspejle den ikkefordrejede pris på råmaterialer i det repræsentative land. Derudover bekræftede den appelinstans, som traf afgørelse i tvisten i DS473, at der er omstændigheder, hvor den normale værdi i oprindelseslandet kan beregnes på grundlag af oplysninger fra et repræsentativt tredjeland.

(58)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. På baggrund af denne analyse, jf. punkt 3.2.1.2-3.2.1.9 nedenfor, afvises argumentet vedrørende manglende påvisning af, hvordan statslig indgriben påvirker priserne i sektoren for konserverede mandariner.

3.2.1.2.   Væsentlige fordrejninger, som påvirker priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina

(59)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (18). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statens ejerskab (19).

(60)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP« (Chinese Communist Party)). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en strukturel overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (20). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system. Denne ledelse og kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver generel makroøkonomisk kontrol, men markedskræfterne dog har frit spil inden for visse grænser.

(61)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (21). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt de reguleringsmæssige rammer.

(62)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. Planerne specificerer også de midler, der skal bruges til at støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målene skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en effektfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.1.5) (22).

(63)

For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitikmål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.1.8 nedenfor) (23). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP (24) griber ind.

(64)

For det tredje er der gennem de lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (25). På investeringsområdet har GOC ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på, hvor og i hvilket omfang, der skal foretages både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (26).

(65)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange forskellige statslige indgreb. En sådan betydelig statslig indgriben er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (27).

(66)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse bemærkede CCC, at Kommissionen overvejer en socialistisk markedsøkonomi, i hvilken den statsejede økonomi indtager en dominerende stilling i Kina, og at CCP forstærker denne holdning som en grund til at anvende en anden metode til at fastsætte den normale værdi. I denne forbindelse kritiserede CCC Kommissionen for at have indvendinger imod udviklingen af markedet i landet, som nås ved »fordrejning af markedet«. Ifølge CCC vil ethvert politisk parti i denne verden være bekymret over sit lands økonomi og forsøge at forbedre den nationale levestandard. CCC anså derfor Kommissionens holdning for at være politisk orienteret og i betydeligt omfang partisk.

(67)

Kommissionen afviste påstanden om partiskhed. Som allerede anført i betragtning 48 fokuserer analysen under grundforordningens artikel 2, stk. 6a, udelukkende på, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Kommissionen baserede sig således på faktiske omstændigheder i det eksporterende land.

3.2.1.3.   Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led: at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side

(68)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(69)

GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også CCP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, forbeholder den sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også afsnit 3.2.1.4) samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (28). Til gengæld har statsejede virksomheder en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (29).

(70)

I sektoren for frugtkonserves er der mange små producenter, og sektoren er generelt kendetegnet ved et stort antal SMV'er. Det var derfor ikke muligt at fastsætte de statsejede og private virksomheders andel. Da der ikke blev fremlagt oplysninger, som viste det modsatte, fandt Kommissionen, at staten også spiller en betydelig rolle i denne sektor. Under alle omstændigheder og uanset deres ejerskabsforhold er alle producenter dog underlagt politiske retningslinjer fra den kinesiske stat som nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.5.

3.2.1.4.   Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led: statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger

(71)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder, som fastsat i den kinesiske lovgivning, kan anses for at afspejle de tilsvarende ejendomsrettigheder (30), er CCP-celler i virksomhederne, hvad enten det er statsejede eller private, en anden måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (31)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen (32). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (33). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder på producenter af konserverede mandariner og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(72)

Selv om der kun er begrænsede oplysninger om den statslige tilstedeværelse i sektoren for konserverede mandariner på grund af sektorens opsplitning, fremgik det af undersøgelsen, at stål tegner sig for omkring 21 % af produktionsomkostningerne og repræsenterer derved, ud over citrusfrugter (som tegner sig for omkring 25-30 % af produktionsomkostningerne), det vigtigste råmateriale i produktionen af konserverede mandariner. Stålsektoren er dog underlagt en betydelig statslig dominans (34). I stålsektoren er mange af de største stålproducenter statsejede virksomheder. Nogle nævnes specifikt i »Steel Industry Adjustment and Upgrading plan for 2016-2020« (35) som eksempler på resultaterne af den 12. femårige planlægningsperiode (f.eks. Baosteel, Anshan Iron and Steel, Wuhan Iron and Steel osv.). I betragtning af betydningen af stål i produktionen af dåser, drager producenterne af konserverede mandariner fordel af prisfordrejninger som følge af statens indblanding i stålsektoren.

(73)

CCC kritiserede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse Kommissionens holdning. Kommissionen medgav efter CCC's opfattelse, at den statslige tilstedeværelse er ret begrænset i citrusfrugtsektoren, men kørte dette spørgsmål ud på et sidespor ved at tale om stålsektorens input i stedet for om den statslige tilstedeværelse i citrusfrugtsektoren.

(74)

Kommissionen afviste påstanden. Som nævnt i betragtning 96 og 97 finder de relevante forhold i det kinesiske system, som medfører betydelige fordrejninger, anvendelse i hele landet og i samtlige sektorer, herunder de produktionsfaktorer, der anvendes i produktionen af konserverede mandariner. I betragtning af betydningen af stål som inputmateriale og i lyset af det faktum, at alle inputmaterialer, undtagen en del af sukkeret, stammer fra Kina, er omkostningerne ved konserverede mandariner tydeligvis påvirket af sådanne systemiske fordrejninger, også som følge af den betydelige statslige dominans i stålsektoren.

(75)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.2.1.8 nedenfor) samt på leveringen af yderligere råmaterialer og input har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet (36).

(76)

Statens tilstedeværelse og interventioner i virksomheder, herunder statsejede virksomheder og i andre sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

3.2.1.5.   Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led: politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter

(77)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt på linje med markedskræfterne (37).

(78)

Navnlig i sektoren for konserverede mandariner, som allerede angivet i betragtning 72, er stål et vigtigt inputmateriale i produktionen. Selv om sektoren for konserverede mandariner som sådan er en mindre erhvervsgren, som ikke specifikt er omfattet af GOC's vigtige planer, drager producenterne nytte af fordrejninger i priserne på de råmaterialer, som de anvender, især stål og jern.

(79)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (38). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (39). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (40). I »fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013)« (41) (»fortegnelsen«) opføres jern og stål som tilskyndede industrier. Anvendelsesområdet for fortegnelsen blev bekræftet i den nylige antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (42).

(80)

GOC styrer yderligere udviklingen af sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter bl.a. vedrørende: markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, investeringer, kapacitetseliminering, vareudvalg, flytning, opgradering osv. Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC praktisk talt alle aspekter i udviklingen og driften af stålsektoren (43).

(81)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål og jern som det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt.

(82)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse hævdede CCC, at det i Kommissionens argumentation lød som om, der i Kina tildeles ressourcer uden at følge markedskræfterne, hvorved landets generelle økonomiske udvikling hæmmes, hvilket ikke var sandt. Derudover påpegede CCC, at alle EU's erhvervsdrivende, offentligt ejede eller privatejede, også handler i overensstemmelse med EU's planer eller medlemsstaternes udformede politik.

(83)

Kommissionen gentog i denne forbindelse, at spørgsmål som generel økonomisk udvikling eller forbedring af levestandard ikke omfattes af analysen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. I stedet fokuserer analysen, som angivet i betragtning 48, kun på spørgsmål om, hvorvidt de indberettede priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, eftersom de påvirkes af væsentlig statslig indgriben. Med hensyn til CCC's henvisning til EU's erhvervsdrivendes foranstaltninger mindede Kommissionen, som allerede anført i betragtning 55, om, at analysen af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ser på den potentielle virkning af et eller flere af aspekterne i denne bestemmelse på priser og omkostninger i eksportlandet. Der blev i denne forbindelse ikke taget højde for de erhvervsdrivendes foranstaltninger på andre markeder.

3.2.1.6.   Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led: manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

(84)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (44).

(85)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (45). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (46). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jord (47).

(86)

Producenter af konserverede mandariner er som producenter i andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner, idet CCC og Yiguan-gruppen blot fremfører, at jordtildeling ikke er ensbetydende med begrænsning eller forbud mod anvendelse af jord til kommerciel brug, samt at alle lande beskytter landbrugere, og landbruget udgør en væsentlig del af et lands økonomiske aktiviteter, der er tæt knyttet til social stabilitet og sikkerhed. Kommissionen konkluderede således foreløbig, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, hvilket skaber fordrejninger, når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina. Disse betragtninger synes på grundlag af de foreliggende oplysninger og manglen på oplysninger, som viser det modsatte, at gælde fuldt ud også i sektoren for konserverede mandariner.

(87)

Ved den endelige fremlæggelse anførte CCC og Yiguan-gruppen, at eftersom det ikke var lykkedes Kommissionen at finde oplysninger til støtte for sin konklusion om markedsfordrejning som følge af manglende faktuelle oplysninger i citrusfrugtsektoren, gik den videre til Kinas generelle økonomiske struktur, som er kendetegnet ved »en socialistisk økonomi«, GOC's forvaltningsstruktur og CCP's rolle. CCC påpegede i sine bemærkninger, at forhold så som manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret ikke forekommer i citrusfrugtsektoren.

(88)

CCC's argumenter blev dog afvist. Kommissionen mindede om, at den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret er alment gældende (48), også i sektoren for konserverede mandariner. Der foreligger ikke noget præcist og tilstrækkeligt bevis, som gør det muligt at fastslå med sikkerhed, at citrusfrugtsektoren ikke påvirkes af handelsfordrejninger som følge af manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret.

(89)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i sektoren for konserverede mandariner, herunder for så vidt angår den undersøgte vare.

3.2.1.7.   Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led: at lønomkostninger skævvrides

(90)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (49). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (50). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husholdningsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (51). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(91)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for konserverede mandariner ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. CCC og Yiguan-gruppen hævdede derimod, at en betydelig andel af arbejdskraften i citrusfrugtvirksomhederne typisk består af midlertidige arbejdere eller sæsonarbejdere, som rekrutteres fra landet, og som ikke indgår ansættelseskontrakter med virksomhederne, og hvis betalinger helt og holdent er baseret på den fremstillede eller forarbejdede kvantitet. CCC og Yiguan-gruppen fremlagde ingen oplysninger, som strider imod konklusionerne i betragtning 90. De konstaterede i stedet blot, at den hurtige vækst i Kinas urbanisering er et ubestrideligt faktum, og at millioner af menneskers mobilitet i en lang række byer viser, at den kinesiske befolkning er mobil. Som bemærket i betragtning 90 er det snarere konsekvenserne af husholdningsregistreringssystemet end arbejdstagernes fysiske mobilitet i sig selv, som medfører fordrejninger af lønninger som følge af visse kategorier af arbejdstageres sårbarhed. Derudover henviste CCC og Yiguan-gruppen til den oprindelige undersøgelse, men de pegede ikke på specifikke resultater i undersøgelsen, som kunne sætte spørgsmålstegn ved forekomsten af betydelige fordrejninger i den i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, anvendte forstand. Kommissionen bemærkede i denne forbindelse, at den oprindelige undersøgelse, snarere end at støtte CCC's og Yiguan-gruppens holdninger, fremhævede en række uregelmæssigheder i den måde, hvorpå ansættelseskontrakter er blevet indgået og arbejdstagere aflønnet.

(92)

Efter den endelige fremlæggelse gentog CCC sine argumenter vedrørende de to grupper af arbejdstagere i frugtforarbejdningsindustrien, nemlig de fuldtidsansatte og sæsonarbejderne. I denne forbindelse fastholdt CCC, at frugtforarbejdningsvirksomhedernes anvendelse af sæsonarbejdere fra det nordlige Kina viser, at der både er frihed til at ansætte arbejdstagere og frihed til at vælge, om man vil ansættes. Derfor mener CCC, at Kommissionens vurdering af lønrelaterede fordrejninger er faktuelt forkert.

(93)

Kommissionen gjorde ikke gældende, at forekomsten af forskellige kategorier af arbejdstagere, såsom fuldtidsansatte eller sæsonarbejdere, kunne resultere i betydelige fordrejninger. Det er derimod arbejdsrettens særlige forhold, der, i kombination med husholdningsregistreringssystemet og manglen på kollektive arbejdsmarkedsorganisationer, som repræsenterer arbejdstagernes interesser, medfører uregelmæssigheder og fordrejning af lønningerne som beskrevet i betragtning 90. CCC's argumenter kunne derfor ikke godtages.

(94)

Sektoren for konserverede mandariner påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller det vigtigste råmateriale til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

3.2.1.8.   Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led: adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten

(95)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(96)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (52), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (53), og i lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker (54). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (55).

(97)

Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(98)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte forvredet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (56).

(99)

Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (57). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(100)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(101)

Selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler for det tredje stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed en overdreven anvendelse af kapital.

(102)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer er derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(103)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(104)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for konserverede mandariner ville være undtaget fra den ovenfor beskrevne statslige indgriben i det finansielle system. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(105)

CCC anførte i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse, at Kommissionen, efter at have tilkendegivet, at statens ejerskab af finansielle institutioner i Kina og CCP's tilstedeværelse fordrejer finansiering og rentegodtgørelser, straks drager den konklusion, at landbruget og dets forarbejdningssektor fordrejes. CCC konstaterede, at der manglede en forklaring fra Kommissionens side på, hvorvidt citrusfrugtsektoren har problemer med at få adgang til finansiering, hvorefter de gav udtryk for deres mening om, at formålet med og motivationen for EU's ændrede handelspolitiske beskyttelsesinstrument er at skabe nye bestemmelser, som ikke indgår i WTO's antidumpingaftale.

(106)

Kommissionen påpegede som svar på disse bemærkninger, at dens analyse ovenfor om fordrejninger, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, er baseret på objektiv dokumentation, som indgår i undersøgelsens sagsakter, og til hvilken CCC fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. På grundlag af den samlede mængde af tilgængelig dokumentation havde Kommissionen ikke nøjagtig og relevant dokumentation for, at adgangen til finansiering ikke var fordrejet. Med hensyn til CCC's bemærkninger til foreneligheden mellem WTO's bestemmelser og grundforordningens 2, stk. 6a, blev disse allerede behandlet i betragtning 54 og 57.

3.2.1.9.   Den systemiske karakter af de beskrevne fordrejninger

(107)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.1-3.2.1.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.1.6-3.2.1.8 og i del B i rapporten.

(108)

Kommissionen minder om, at der er brug for en lang række inputmaterialer for at kunne fremstille konserverede mandariner. Ifølge dokumentationen i sagen indkøbte alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter alle deres inputmaterialer i Kina, undtagen en del af sukkeret. Når producenterne af konserverede mandariner køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokeringen. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og -sektorer.

(109)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for konserverede mandariner, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jordarealer, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse er påvirket af en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmateriale osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

3.2.1.10.   Konklusion

(110)

Analysen i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for konserverede mandariner (herunder den pågældende vare), viste, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(111)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som omhandlet i det følgende afsnit.

3.2.2.   Repræsentativt land

(112)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

a)

Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database

b)

Produktion af den undersøgte vare i dette land

c)

Tilgængeligheden af relevante offentlige data i dette land

d)

Hvis der er mere end et muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til lande, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.

(113)

Som forklaret i betragtning 43-45 har Kommissionen stillet to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi til rådighed for de interesserede parter. I det andet notat konkluderede Kommissionen, at Tyrkiet betragtes som et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen modtog ingen bemærkninger om valget af repræsentativt land.

3.2.3.   Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

(114)

I sit første notat anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, samtidig med at den anvendte kilde til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger ved arbejdskraft, energi og affald, ville afhænge af det valgte repræsentative land.

(115)

På grundlag af beslutningen om at anvende Tyrkiet som repræsentativt land, jf. det andet notat, meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved produktionsfaktorer, og det tyrkiske statistiske instituts data til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved arbejdskraft og energi.

3.2.4.   Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier

3.2.4.1.   Data anvendt ved beregningen af den normale værdi

(116)

I det første og det andet notat anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), havde til hensigt at anvende følgende kilder:

a)

Global Trade Atlas (»GTA«) (58) for så vidt angår råmaterialer

b)

det tyrkiske statistiske institut (»Turkstat«) (59) for så vidt angår arbejdskraft og elektricitet

c)

Orbis (60) for så vidt angår finansielle data for en tyrkisk virksomhed vedrørende SA&G og fortjeneste.

(117)

I nedenstående tabel sammenfattes de produktionsfaktorer, der er anvendt i beregningerne, med de tilsvarende HS-koder og enhedsværdier, som de fremgår i GTA eller de tyrkiske databaser, herunder importafgifter og transportomkostninger.

Tabel 1

Produktionsfaktor

Tyrkiske varekoder

Ikkefordrejet værdi

Råmaterialer

Citrusfrugter, friske eller tørrede mandariner (herunder tangeriner og satsumas)

0805211000

5,66 CNY pr. kg

Rør- og roesukker samt kemisk ren saccharose, i fast form, uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer, hvidt sukker

1701991000

6,15 CNY pr. kg

Æsker, kartoner og sække af bølgepapir eller bølgepap anvendt i kontorer, butikker eller lignende

4819100000

11,69 CNY pr. kg

Etiketter og mærkesedler af enhver art, af papir eller pap, med påtryk, selvklæbende

4821101000

118,30 CNY pr. kg

Andet papir, pap, cellulosevat og cellulosefiberdug, tilskåret andre varer af papirmasse, papir, pap, cellulosevat eller cellulosefiberdug

4823904090

38,95 CNY pr. kg

Dåser til lukning ved lodning eller falsning, til levnedsmidler, af jern eller stål, af en kapacitet, med et rumindhold, der ikke overstiger 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling

7310211100

28,26 CNY pr. kg

Arbejdskraft

Lønomkostninger i fremstillingssektoren

[ikke relevant]

37,70 CNY/time

Energi

Elektricitet

[ikke relevant]

0,52 CNY/kWh

3.2.4.2.   Råmaterialer og skrot

(118)

I mangel af oplysninger om markedet i det repræsentative land baserede Kommissionen sig på importpriserne på alle råmaterialer. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina. Ligeledes blev data om importen i det repræsentative land fra ikke-WTO-medlemmer, der er anført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 (61), også udelukket. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi, og under alle omstændigheder var importoplysningerne uden betydning. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.1.10 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Kommissionen fandt, at importen fra andre tredjelande forblev repræsentativ i intervallet fra 70 % til 100 % af de samlede mængder, der blev importeret til Tyrkiet.

(119)

Kommissionen søgte at fastsætte en ikkefordrejet pris på råmaterialer, der anvendtes i produktionen af konserverede mandariner, som leveret ved porten på den eksporterende producents fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Med henblik herpå anvendte Kommissionen det repræsentative lands importafgifter for hvert enkelt oprindelsesland og tilføjede de indenlandske transportomkostninger til importprisen. De indenlandske transportomkostninger for alle råmaterialer blev anslået ud fra de kontrollerede oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og er af fortrolighedshensyn ikke medtaget i de i tabel 1 nævnte referencepriser.

3.2.4.3.   Arbejdskraft

(120)

Kommissionen anvendte arbejdskraftomkostningsstatistikker fra det tyrkiske statistiske institut, som offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte de indberettede lønninger i den tyrkiske fremstillingssektor for 2016 (de seneste tilgængelige) til den økonomiske aktivitet C.10 (fremstilling af fødevarer) i henhold til NACE Rev.2-klassificering i Tyrkiet til at fastsætte de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger (62) i henhold til NACE Rev.2-klassificeringen (63). Disse oplysninger gør det ikke muligt at skelne mellem arbejdere og funktionærer. Som ved tidligere undersøgelser blev værdien for det månedlige gennemsnit for 2016 behørigt justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks (64), som offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut.

3.2.4.4.   Elektricitet

(121)

For at fastlægge referenceværdien for elektricitet anvendte Kommissionen de elpriser, som det tyrkiske statistiske institut har offentliggjort (65). Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elektricitetspriser i det tilsvarende forbrugsinterval.

3.2.4.5.   Hjælpematerialer/ubetydelige mængder

(122)

På grund af det store antal produktionsfaktorer og den totale ubetydelige vægt af visse råmaterialer i de samlede produktionsomkostninger (såsom citronsyre, flydende alkali, saltsyre, kalciumlaktat og diverse emballagematerialer), som samlet udgør mindre end 2 % af de samlede produktionsomkostninger, og det faktum, at der allerede var blevet konstateret dumping på baggrund af de andre væsentlige produktionsfaktorer, beregnede Kommissionen normalværdien på baggrund af følgende faktorer: Satsumas, sukker, dåse, låg, karton, papirskål og papiretiket. De resterende produktionsfaktorer blev samlet under hjælpematerialer.

(123)

Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer på baggrund af den samarbejdsvillige eksporterende producent og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved hjælp af de fastsatte ikkefordrejede priser.

3.2.4.6.   Indirekte produktionsomkostninger, SA&G samt fortjeneste

(124)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske produktionsomkostninger. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(125)

For så vidt angår SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle data fra en tyrkisk producent (66), offentligt tilgængelig i perioden januar-december 2019 som meddelt i det andet notat.

(126)

Som følge heraf blev følgende elementer lagt til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

a)

SA&G på 10,40 % udtrykt i omkostninger til solgte varer og anvendt på summen af produktionsomkostninger

b)

en fortjeneste på 18,30 % udtrykt i omkostninger til solgte varer og anvendt på produktionsomkostningerne.

3.2.4.7.   Beregning af den normale værdi

(127)

Kommissionens fastsættelse af den beregnede normale værdi omfattede følgende skridt:

(128)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede omkostninger ved fremstilling af konserverede mandariner. Den anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer.

(129)

Dernæst tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger til de ikkefordrejede omkostninger ved fremstilling af konserverede mandariner for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(130)

Endelig anvendte Kommissionen SA&G på de ikkefordrejede produktionsomkostninger som forklaret i betragtning 126.

(131)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

3.3.   Eksportpriser for den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter

(132)

I den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.4.   Sammenligning og dumpingmargen

(133)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sammenlignede Kommissionen den beregnede normale værdi med eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik.

(134)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen eksportprisen for forskelle, der påvirkede prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for indlandstransport, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger (2-8 %), kreditomkostninger (0,1-3 %), provision (0,1-3 %) og bankgebyrer (0,1-3 %).

(135)

I begrundede tilfælde justerede Kommissionen den beregnede normale værdi med den andel af momsen, der ikke blev refunderet på eksportsalget.

(136)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(137)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 184 % for Yiguan-gruppen.

3.5.   De ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenters dumping

(138)

Kommissionen beregnede også den gennemsnitlige dumpingmargen for de ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter. Kommissionen benyttede de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(139)

For det første anvendte Kommissionen den gennemsnitlige normale værdi for den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter til at fastsætte den normale værdi. For det andet anvendte Kommissionen databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, til at fastsætte eksportprisen efter fradrag af den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenters eksport. Til sammenligningen justerede Kommissionen eksportprisen til niveauet ab fabrik ved anvendelse af de gennemsnitlige efterprøvede justeringer, herunder transportomkostningerne, for den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter.

(140)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 206 %.

(141)

Der er således ingen tvivl om, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.6.   Konklusion om fortsat dumping

(142)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.7.   Bevis for sandsynligheden for fortsat dumping fra Kina

(143)

Ud over konstateringen af den fortsatte dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. I den forbindelse undersøgte Kommissionen den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder, situationen på hjemmemarkedet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

(144)

Som nævnt ovenfor gav kun fem kinesiske eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter sig til kende og udfyldte bilag I i indledningsmeddelelsen. De oplysninger om produktion og uudnyttet kapacitet fra kinesiske eksporterende producenter, der var tilgængelige for Kommissionen, var derfor begrænsede.

(145)

Af den grund måtte størstedelen af resultaterne nedenfor vedrørende fortsat eller fornyet dumping baseres på andre kilder, dvs. Eurostat- og GTA-databaser og de oplysninger, som CCC og EU-erhvervsgrenen har fremlagt i anmodningen om fornyet undersøgelse. Analysen af de pågældende oplysninger afslørede følgende:

3.7.1.   Produktion og uudnyttet kapacitet i Kina

(146)

Kina er verdens langt største producent af konserverede mandariner med en anslået produktion mellem 540 000 og 700 000 ton (67).

(147)

For så vidt angår den samlede kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet fik Kommissionen ingen generelle oplysninger om Kina. Kommissionen drog sine konklusioner på baggrund af oplysninger fra de fem producenter/gruppen af producenter, som besvarede stikprøvespørgeskemaet. Den kinesiske uudnyttede kapacitet, som blev indberettet af de fem producenter/gruppen af producenter, var på ca. 40-60 000 ton (dvs. ca. 40 % af deres produktionskapacitet), hvilket allerede er højere end EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde.

3.7.2.   De kinesiske eksportørers adfærd på tredjelandes markeder

(148)

De kinesiske eksportpriser til tredjelandes markeder blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode på baggrund af data fra GTA-eksportstatistikker (68), nemlig på baggrund af eksportmængderne og -værdierne fra Kina (på fob-niveau). Unionen er det tredjestørste eksportmarked for de kinesiske eksporterende producenter. Den gennemsnitlige enhedspris til Unionen er 1,17 USD pr. kilo. De største og næststørste eksportmarkeder er USA og Japan. Den gennemsnitlige enhedspris er hhv. 1,19 og 1,15 USD pr. kilo.

(149)

Ifølge GTA og CCC faldt mængden af eksport til USA betydeligt mellem 2018 og 2019, dvs. fra 195 066 ton til 139 682 ton (en forskel på 55 384 ton svarende til Unionens samlede forbrug). Dette fald kan hovedsageligt forklares ved indførelsen af den yderligere told på 25 % på konserverede mandariner (som del af en større takstpakke, der blev indført ved foranstaltningerne på kinesisk import i henhold til Section 301 i den amerikanske lovgivning) (69).

3.7.3.   EU-markedets tiltrækningskraft

(150)

EU-markedet er betydeligt mindre end de kinesiske producenters uudnyttede kapacitet. Derudover har de kinesiske producenter på grund af handelstvisterne med USA mistet ca. 55 000 ton af eksporten til USA (70), som nemt kan omdirigeres til EU-markedet. Denne mængde er væsentligt større end Unionens forbrug. Unionen var, før der blev iværksat antidumpingforanstaltninger, et traditionelt marked for Kina, som eksporterede mere end tre gange den mængde, som på nuværende tidspunkt eksporteres til Unionen. Den gennemsnitlige eksportpris til EU-markedet (1,17 USD/kg) er lidt højere end til Japan (1,15 USD/kg) men væsentligt højere end prisen til Thailand (1,04 USD/kg). Bemærk også, at prisen til USA (1,19 USD/kg) er af samme størrelsesorden som prisen til Unionen.

(151)

Sammenfattende og i lyset af den store tilgængelige produktionskapacitet i Kina (og således evnen til hurtigt at øge produktionsmængden) og Kinas tidligere dumpingpraksis er det rimeligt at konkludere, at ophævelsen af de nuværende foranstaltninger ville medføre en stigning i den kinesiske dumpingimport til EU-markedet.

3.8.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(152)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. Navnlig størrelsen på de normale værdier, der er fastsat for de kinesiske eksportører/producenter, niveauet for den samarbejdsvillige producents eksportpriser til tredjelandes markeder, EU-markedets tiltrækningskraft og den betydelige produktionskapacitet i Kina peger på stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

3.9.   Sandsynlighed for fornyet dumping

(153)

Som nævnt i betragtning 166 var den kinesiske import fortsat betydelig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen viste, at kinesisk import fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser. Derudover bekræftes de konstaterede dumpingmargener ved analysen af eksportpriserne til andre tredjelande, som synes at være endnu lavere end beskrevet i betragtning 150. På baggrund af de elementer, der er undersøgt i afsnit 3.7.2 og 3.7.3, konkluderede Kommissionen også, at det er meget sandsynligt, at de kinesiske producenter vil eksportere betydelige mængder af den pågældende vare til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber. Der er således tegn på, at der er sandsynlighed for fortsat dumping og under alle omstændigheder sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

4.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

4.1.   Generelle bemærkninger

(154)

Mandariner høstes om efteråret og om vinteren, og høst- og forarbejdningssæsonen starter i begyndelsen af oktober og slutter omkring udgangen af januar (for visse sorter februar eller marts) det følgende år. De fleste købs-/salgskontrakter forhandles i de første måneder af hver sæson. Praksis i mandarinkonservesindustrien er at benytte sæsonen (perioden fra 1. oktober i et år til 30. september i det følgende år) som sammenligningsgrundlag. Som i den oprindelige undersøgelse benyttede Kommissionen denne praksis i sin analyse.

4.2.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(155)

I den nuværende undersøgelsesperiode fremstillede to samarbejdsvillige EU-producenter samme vare. Indtil udgangen af sæsonen 2017/2018 var der tre EU-producenter. Den tredje EU-producent (71) ophørte med sin produktion med udgangen af sæsonen 2017/2018. Data vedrørende denne tidligere producent er medtaget i visse makroindikatorer i overensstemmelse med Kommissionens standardpraksis for at medtage alle kendte tal vedrørende den betragtede periode med henblik på skadesanalysen for således at skaffe sig det mest fuldstændige billede af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(156)

Den samlede EU-produktion af samme vare blev fastsat på baggrund af spørgeskemabesvarelserne fra de to samarbejdsvillige EU-producenter for den betragtede periode. Den tidligere producents produktion var baseret på de oplysninger, der blev fremlagt i klagen af Fenaval, og afspejles frem til sæsonen 2017/2018.

(157)

Kommissionen konkluderede på baggrund af ovenstående, at de to samarbejdsvillige EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(158)

Da EU-erhvervsgrenen kun består af to producenter, måtte alle tal vedrørende følsomme oplysninger indekseres eller opgives i intervaller af fortrolighedshensyn.

(159)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev EU-produktionen fastsat til at ligge mellem 18 000 og 24 000 ton.

4.3.   Åbenbart EU-forbrug

(160)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat. Da produktionen af det produkt, der er genstand for undersøgelsen, er sæsonbetonet, er forbruget spredt jævnt ud over hele året.

(161)

På denne baggrund udviklede EU-forbruget sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 2

EU-forbrug

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

EU-forbrug (ton)

48 000 -64 000

56 000 -60 000

45 000 -60 000

47 000 -63 000

Indeks (2015/2016 = 100)

100

118

94

99

Kilde: Klagen og spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne, Eurostat

(162)

I den betragtede periode svingede EU-forbruget afhængig af kvaliteten af høsten i Unionen.

4.4.   Import fra det pågældende land

4.4.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(163)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat-databasen. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med EU-forbruget som angivet i tabel 2.

(164)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Importmængde fra Kina (ton)

29 392

27 604

23 527

19 152

Indeks (2015/2016 = 100)

100

94

80

65

Kinas markedsandel (i %)

61-46

49-37

52-39

41-30

Indeks (2015/2016 = 100)

100

80

85

66

Kilde: Eurostat

(165)

I den betragtede periode faldt importmængden fra Kina med 35 %. Den kinesiske markedsandel fulgte lige som importmængden en faldende tendens i den betragtede periode og faldt med 34 %. Trods denne faldende tendens var den pågældende vares markedsandel stadig betydelig.

4.4.2.   Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(166)

Kommissionen fastsatte tendensen for priserne på import fra Kina på grundlag af statistikker fra Eurostat. De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Gennemsnitspriser på importen fra Kina (EUR/ton)

968

994

1 025

1 123

Indeks (2015/2016 = 100)

100

103

106

116

Kilde: Eurostat

(167)

Som det fremgår af tabellen ovenfor, steg priserne på importen fra Kina støt i den betragtede periode og samlet set med 16 %.

(168)

Da den eneste samarbejdsvillige eksportørs importmængde udgjorde omkring 45-65 % (angivet som et interval af fortrolighedshensyn) af importen fra Kina i den fornyede undersøgelsesperiode, blev forekomsten af prisunderbud undersøgt også for den samlede eksport fra Kina ud fra importstatistikker.

(169)

Til dette formål blev de samarbejdsvillige EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige cif-priser (omkostninger, forsikring og fragt) på importen fra Kina som oplyst af Eurostat. Disse cif-priser blev justeret for at dække omkostninger i forbindelse med fortoldning, nemlig toldtarif og omkostninger, der påløb efter importen. Som svar på en bemærkning fra CCC om den endelige fremlæggelse bekræftede Kommissionen, at den gældende antidumpingtold i analysen af prisunderbuddet ikke blev tilføjet til de vejede gennemsnitlige cif-værdier.

(170)

Sammenligningen viste på den baggrund, at importen af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode underbød EU-erhvervsgrenens priser med 9-11 %, når importpriserne betragtes uden antidumpingtold. Når der tages højde for antidumpingtolden, kunne Kommissionen ikke konstatere underbud i den nuværende undersøgelsesperiode.

(171)

Hvis man betragter de importpriser, som kun den samarbejdsvillige kinesiske eksportør har indberettet, behørigt justeret, kan man konstatere en underbudsmargen på 9-11 % i den nuværende undersøgelsesperiode, selv når der ikke tages højde for gældende antidumpingtold. Da Kommissionen igen tog højde for antidumpingtolden, kunne den ikke konstatere underbud i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.5.   Import til Unionen fra andre tredjelande

(172)

I den betragtede periode steg importmængden fra andre tredjelande betydeligt Størstedelen af denne import (82 % i den betragtede periode) kom fra Tyrkiet.

Tabel 5

Import fra andre tredjelande

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Importmængde fra andre tredjelande (ton)

9 416

12 660

15 552

21 827

Indeks (2015/2016 = 100)

100

134

165

232

Markedsandel (%)

20-15

23-17

35-26

46-35

Indeks (2015/2016 = 100)

100

114

175

233

Kilde: Eurostat

(173)

De tyrkiske eksportørers og producenters salg på EU-markedet er steget i den betragtede periode. Trods denne stigning er de kinesiske eksporterende producenter dog stadig den største leverandør af den pågældende vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.6.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.6.1.   Generelle bemærkninger

(174)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(175)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, vækst, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenernes størrelse) blev fastsat for hele EU-erhvervsgrenen. Til dette formål anvendte Kommissionen de oplysninger, der er fremlagt i klagen, data indsamlet fra EU-producenterne før og efter indledningen af undersøgelsen og EU-producenternes spørgeskemabesvarelser. Med hensyn til den tredje producent, som indstillede sine aktiviteter med udgangen af sæsonen 2017/2018, tog Kommissionen som nævnt i betragtning 156 højde for oplysninger fra Fenaval i klagen.

(176)

Analysen af de mikroøkonomiske faktorer (salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital, lagerbeholdninger, lønninger og produktionsomkostninger) blev foretaget for de to EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.6.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.6.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(177)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig for de tre EU-producenter i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Produktionsmængde (ton)

18 000 -25 000

25 000 -34 000

12 000 -16 000

18 000 -24 000

Indeks (2015/2016 = 100)

100

137

67

97

Produktionskapacitet (ton)

66 000 -88 000

66 000 -88 000

66 000 -88 000

46 000 -62 000

Indeks (2015/2016 = 100)

100

100

100

71

Kapacitetsudnyttelse (%)

28,3

38,8

19,1

38,9

Kilde: Klagen og spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne

(178)

I den betragtede periode forblev Unionens samlede produktionsmængde i gennemsnit stabil med udsving relateret til kvaliteten af høsten (2016/2017 gav en særdeles god høst og den efterfølgende sæson gav en dårlig høst) og det faktum, at den tredje EU-producent ophørte med sin produktion med udgangen af sæsonen 2017/2018. I den nuværende undersøgelsesperiode var der derfor kun to samarbejdsvillige EU-producenter, som producerede den pågældende vare.

(179)

Kapacitetsudnyttelsesgraden forblev systematisk under 50 % i den betragtede periode. Denne relativt lave andel kan forklares ved det faktum, at det vigtigste råmateriale, som anvendes af producenterne af konserverede mandariner, er frisk frugt, som hurtigt forringes. Kapaciteten skal derfor være tilgængelig, når høsten er på sit højeste, således at den friske frugt kan bearbejdes på relativt kort tid.

4.6.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(180)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på EU-markedet udviklede sig for de tre EU-producenter i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Salgsmængde (ton)

15 000 -20 000

22 000 -30 000

12 000 -16 000

13 000 -17 000

Indeks (2015/2016 = 100)

100

146

81

86

Markedsandel (%)

32

40

28

28

(181)

EU-erhvervsgrenens salg har generelt fulgt samme mønster som EU-produktionen. Totalt set faldt EU-erhvervsgrenens salg med 14 % mellem sæsonen 2015/2016 og den nuværende undersøgelsesperiode, selv om forbruget forblev relativt stabilt i samme periode. Derudover faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 4 procentpoint.

4.6.2.3.   Beskæftigelse og produktivitet

(182)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Indeks (2015/2016 = 100)

100

120

106

118

Produktivitet (ton pr. ansat)

60-80

60-90

30-50

50-60

Indeks (2015/2016 = 100)

100

114

64

83

Kilde: Klagen og spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne

(183)

Den samlede beskæftigelse sted med 18 % i den betragtede periode. Produktiviteten udtrykt som produktionsmængde pr. ansat faldt i den betragtede periode til det laveste punkt i sæsonen 2017/2018, da en af EU-producenterne indstillede sine aktiviteter. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at denne erhvervsgrens produktivitet påvirkes af kvaliteten og mængden af den tilgængelige friske frugt, hvilket betyder, at produktiviteten stiger i et år, hvor høsten er god, og at produktiviteten falder, når høsten er dårlig. Sæsonen 2016/2017 var særlig god for citrusfrugter, og produktiviteten var på sit højeste i den sæson.

4.6.2.4.   Vækst

(184)

EU-forbruget svingede i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 14 %, delvist på grund af at en producent lukkede ned i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen mistede således markedsandele (4 procentpoint), lige som markedsandelen for import fra det pågældende land faldt (17 procentpoint).

4.6.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.6.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(185)

EU-producenternes gennemsnitlige enhedssalgspriser (EUR/ton) på EU-markedet udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Salgspriser på det frie marked i Unionen

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Salgspris (EUR/ton)

1 340 -1 450

1 330 -1 450

1 390 -1 510

1 410 -1 530

Indeks (2015/2016 = 100)

100

99

103

104

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)

1 310 -1 420

1 300 -1 410

1 580 -1 710

1 320 -1 430

Indeks (2015/2016 = 100)

100

99

120

100

Kilde: EU-producenternes spørgeskemabesvarelser

(186)

Ovenstående tabel viser udviklingen i de gennemsnitlige enhedssalgspriser på EU-markedet i forhold til de tilsvarende produktionsomkostninger. Salgsprisen steg med 4 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne forblev relativt stabile i samme periode. Produktionsomkostningerne var undtagelsesvis højest i sæsonen 2017/2018 på grund af en dårlig høst.

(187)

Totalt set reducerede EU-erhvervsgrenen sine produktionsomkostninger og øgede sine salgspriser i den betragtede periode med 4 % og sikrede dermed, at rentabiliteten blev forbedret væsentligt i den betragtede periode

4.6.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(188)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

21 380 -23 200

21 450 -23 270

20 850 -22 630

21 680 -23 530

Indeks (2015/2016 = 100)

100

100

97

101

Kilde: EU-producenternes spørgeskemabesvarelser

(189)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. medarbejder forblev stabile i den betragtede periode, og man undgik i stor udstrækning den modgang, som man oplevede i sæsonen 2017/2018.

4.6.3.3.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital

(190)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Rentabilitet ved salg i Unionen på det frie marked (% af omsætningen)

1,6-2,2

1,8-2,4

– 11,7-

– 12,9

4,2-5,8

Indeks (2015/2016 = 100)

100

109

-583

262

Likviditet

550 000 -600 000

780 000 -850 000

–1 440 000 -

–1 320 000

1 590 000 -1 730 000

Indeks (2015/2016 = 100)

100

141

-238

287

Investeringer

920 000 -1 140 000

1 260 000 -1 550 000

430 000 -530 000

1 500 000 -1 840 000

Indeks (2015/2016 = 100)

100

137

47

161

Investeringsafkast

100

119

460

280

Kilde: EU-producenternes spørgeskemabesvarelser

(191)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettounderskuddet før skat ved salg af samme vare på EU-markedet udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(192)

Rentabiliteten forbedredes betydeligt i den betragtede periode. Rentabilitetstallene viser et kraftigt fald i sæsonen 2017/2018. Som anført ovenfor var sæsonen 2017/2018 præget af tab hovedsageligt på grund af særligt barske vejrforhold og de tilsvarende højere omkostninger. EU-erhvervsgrenen kunne alligevel fremvise et positivt resultat i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede næsten sin målfortjeneste på 6,8 %.

(193)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. I den betragtede periode svarede udviklingen i likviditeten hovedsageligt til udviklingen i EU-erhvervsgrenens rentabilitet for den pågældende vare.

(194)

I den betragtede periode foretog EU-erhvervsgrenen investeringer til vedligeholdelse og optimering af det eksisterende produktionsanlæg for at reducere omkostningerne. Investeringsniveauet voksede især i den nuværende undersøgelsesperiode, højst sandsynlig styrket af det ventede fortjenstniveau for denne sæson, som man på baggrund af tidlige prognoser om en god høst med rimelighed kunne forvente. Der blev ligeledes foretaget investeringer for at forbedre efterlevelsen af miljøbestemmelserne.

(195)

Investeringsafkastet i den betragtede periode fulgte nøje tendensen i rentabiliteten.

4.6.3.4.   Lagerbeholdninger

(196)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Lagerbeholdninger

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

NUP

Slutlagre (ton)

2 300 -2 700

3 100 -3 610

1 800 -2 110

4 400 -5 060

Indeks (2015/2016 = 100)

100

133

78

187

Kilde: EU-producenternes spørgeskemabesvarelser

(197)

EU-erhvervsgrenens producenter øgede deres lagre betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen opbyggede betydelige lagre i den nuværende undersøgelsesperiode, og det bemærkes ligeledes, at man samtidig opnåede en sund fortjeneste. Det er nødvendigt at opretholde visse lagerbeholdninger for at kunne dække salget, lige inden produktionen af den nye høst starter. Derfor kan situationen ikke betragtes som skadevoldende.

4.6.3.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(198)

De konstaterede dumpingmargener lå betydeligt over bagatelgrænsen og foranstaltningernes nuværende niveau (jf. betragtning 137). I betragtning af den uudnyttede kapacitet og priserne på importen fra Kina (se betragtning 147 og 167) kan virkningen af de faktiske dumpingmargener på EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelig.

(199)

De oprindelige foranstaltninger blev indført i december 2008. I den nuværende undersøgelsesperiode opnåede EU-erhvervsgrenen for første gang siden da et afkast, der var tæt på den målfortjeneste på 6,8 %, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Under hensyntagen også til EU-erhvervsgrenens overordnede situation og de stadig betydelige importmængder fra Kina i de seneste år kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen stadig er skrøbelig og sårbar.

4.6.4.   Konklusion vedrørende væsentlig skade

(200)

EU-erhvervsgrenen har genrejst sig efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping. De gældende foranstaltninger har bidraget til at begrænse dumpingimporten og med disse bekymringer mindsket er EU-erhvervsgrenen ved at rejse sig igen. Således har foranstaltningerne også hjulpet EU-erhvervsgrenen med at fokusere på retfærdig konkurrence i et miljø, hvor antallet af internationale nye aktører stiger hurtigt. Endelig var den gældende told en faktor i de investeringsbeslutninger, som blev truffet i den betragtede periode.

(201)

Det kan dog ikke konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation er sikret. Selv om visse skadesindikatorer i forbindelse med EU-producenternes økonomiske præstation — navnlig rentabilitet, investeringer og afkast af investeringer og likviditet — giver et mere stabilt billede, er disse ikke konsoliderede resultater. Andre skadesindikatorer — navnlig salgsmængde, markedsandel og produktion — er stort ikke ændret. Samlet set viser indikatorerne klart, at der er tegn på bedring, men erhvervsgrenen er stadig temmelig skrøbelig.

(202)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(203)

I sin endelige fremlæggelse fremsatte CCC en række bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og fremhævede faktorer, såsom det generelle klima og import fra Tyrkiet, som kunne have bidraget til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. Kommissionen slog dog fast, som nævnt i betragtning 202, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade. Disse bemærkninger er derfor uden praktisk betydning.

5.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(204)

Da EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, vurderede Kommissionen, om der var sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt skyldtes dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(205)

EU-markedet for frugtkonserves er i øjeblikket stabilt og konkurrencedygtigt. Undersøgelsen viste, at der ikke synes at være faktorer, som truer den indenlandske industri, såsom nedgang i efterspørgslen, ændringer i forbrugsmønsteret, udvikling i teknologi eller eksportresultater. I løbet af undersøgelsen hævdede EU-erhvervsgrenen desuden, at den ikke frygtede den seneste tids stigning i importen fra tredjelande ud over Kina, eftersom producenter fra tredjelande konkurrerer til rimelige priser og deres kapacitet er begrænset.

(206)

For at fastslå om denne frygt er reel undersøgte Kommissionen produktionsmængden og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og prisudviklingens eventuelle påvirkning af de kinesiske importmængder og priser samt virkningen af en sådan udvikling på EU-erhvervsgrenens salgsmængder, priser og rentabilitet.

5.1.   Produktion og uudnyttet kapacitet i Kina

(207)

Som allerede anført i betragtning 146 og 147 er der betydelig uudnyttet kapacitet til rådighed i Kina. Kina er den største producent af friske mandariner i verden, og landets eksporterende producenter er i stand til at levere til markeder, der er flere gange større end EU-markedet. Disse producenter er meget fokuserede på og har et incitament til at sælge deres varer i store mængder på eksportmarkederne. Den seneste tid har også vist, at de kinesiske eksporterende producenter hurtigt kan tilpasse sig for at levere dumpingimport til EU-markedet. Det skal erindres, at importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina steg eksponentielt efter annullationsdommen, som gjorde den oprindelige forordning ugyldig i marts 2012 (72).

5.2.   Virkninger af dumpingimporten fra Kina på EU-erhvervsgrenen

(208)

Med hensyn til importprisniveauet viste undersøgelsen, at hvis de gældende foranstaltninger blev ophævet, og man antager, at prisen ved import fra det pågældende land og EU-erhvervsgrenens pris skulle forblive den samme som i den nuværende undersøgelsesperiode, ville importpriserne underbyde EU-erhvervsgrenens priser med 9-11 % (alle typer af den pågældende vare). EU-erhvervsgrenen vil således sandsynligvis tabe salgsmængder og markedsandele på EU-markedet.

(209)

Kommissionen udførte en simulering for at vurdere den virkning, som de kinesiske dumpingmængder sandsynligvis vil have på EU-erhvervsgrenen. Så snart EU-erhvervsgrenens salgs- og produktionsmængde falder med 6 200 ton som følge af en stigning i den kinesiske import af konserverede mandariner, stiger produktionsomkostningerne pr. enhed med 7,1 %, hvilket forværrer situationen for EU-producenterne og medfører tab for dem. Med tanke på de kinesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet kunne de nemt opnå en sådan mængdestigning, jf. afsnit 3.7.1 ovenfor.

(210)

Da 82 % af importen fra andre tredjelande end Kina kommer fra Tyrkiet, kan det ikke udelukkes, at de dumpede kinesiske konserverede mandariner ville erstatte en del af denne importmængde. Samtidig er den gennemsnitlige salgspris for den tyrkiske import til Unionen lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris, hvilket betyder, at hvis mængden af kinesiske konserverede mandariner steg på EU-markedet, ville de sandsynligvis i første omgang vinde markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen, inden de overtog markedsandele fra eksporten fra tyrkiske producenter til Unionen. Under alle omstændigheder og i betragtning af de kinesiske producenters uudnyttede kapacitet kunne de kinesiske producenter dog nemt overtage både de andre tredjelandes markedsandel (herunder Tyrkiet) og EU-producenternes markedsandel.

5.3.   EU-markedets tiltrækningskraft

(211)

EU-markedets størrelse — verdens tredjestørste — er en vigtig faktor, der bidrager til markedets tiltrækningskraft. Det faktum, at importen fra Kina er fortsat trods de gældende foranstaltninger, viser, at de kinesiske eksporterende producenter finder EU-markedet attraktivt, og at de fortsat gerne vil sælge på det marked. Som konstateret efter annullationsdommen, som gjorde den oprindelige forordning ugyldig i marts 2012, er der desuden et incitament for de kinesiske eksporterende producenter til at flytte eksporten fra andre tredjelande til det dyrere EU-marked, hvis de gældende foranstaltninger ophæves. Desuden pålægges de kinesiske eksporterende producenter nu told på 25 % på forsendelser til deres største eksportmarked, USA (73). Denne nye told er resultatet af de vedvarende handelsspændinger mellem Kina og USA. Den indgår i de toldsatser, som USA har vedtaget inden for rammerne af sin igangværende »Section 301«-undersøgelse vedrørende Kina (74).

(212)

I lyset af ovenstående ville ophævelsen af foranstaltningerne på grund af de betydelige tilgængelige lagerbeholdninger og ledig kapacitet sandsynligvis føre til et øjeblikkeligt og drastisk pristryk fra Kina. Dette ville tvinge EU-erhvervsgrenen til at reducere sine priser eller mængder. Hvis erhvervsgrenen reducerede sine priser, ville dens fortjeneste på kort sigt blive vendt til tab. Hvis erhvervsgrenen mistede salgsmængder, ville dens enhedsomkostninger stige og reducere rentabiliteten yderligere. På langt sigt ville EU-erhvervsgrenen være nødt til at tilpasse (reducere) sin produktionskapacitet.

(213)

Ud fra EU-erhvervsgrenens forholdsvis sårbare situation, jf. betragtning 201, i kombination med stigningen i de nuværende mængder af dumpet import fra Kina til et højt niveau vil det sandsynligvis have en skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens situation.

5.4.   Konklusion

(214)

I lyset af ovenstående ville ophævelse af foranstaltningerne på grund af en betydelig tilgængelig kapacitet sandsynligvis føre til et øjeblikkeligt og drastisk mængde- og pristryk fra Kina. Dette ville tvinge EU-erhvervsgrenen til at reducere sine priser eller mængder. Hvis erhvervsgrenen reducerer sine priser, vil dens fortjeneste på kort sigt blive til tab. Hvis erhvervsgrenen mister salgsmængder, vil den miste markedsandele, og dens enhedsomkostninger vil stige og reducere eller fjerne dens rentabilitet.

(215)

Set i lyset af EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis opleve en hurtig forværring af den finansielle situation — uanset om den vælger at konkurrere på mængde eller pris. Kommissionen konkluderede derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil medføre fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

6.   UNIONENS INTERESSER

6.1.   Indledende bemærkninger

(216)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

6.2.   EU-erhvervsgrenens interesser

(217)

I den betragtede periode opnåede EU-erhvervsgrenen igen positive tal. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-erhvervsgrenen være i en meget værre situation, som beskrevet i afsnit 5 ovenfor (Sandsynligheden for fornyet skade). I betragtning af de forventede mængder og priser på importen af den pågældende vare fra Kina ville det udgøre en alvorlig risiko for EU-erhvervsgrenen med hensyn til lavere salgspriser (prisnedgang), og erhvervsgrenen vil sandsynligvis igen opleve tab (jf. betragtning 212). Nye investeringer med henblik på at konsolidere virksomhederne og forbedre deres konkurrenceevne på markedet for den samme vare ville også blive hindret.

(218)

En forlængelse af foranstaltningerne ville derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse, som i dette tilfælde kunne genrejse sig yderligere fra virkningerne af fortsat dumping. Omvendt vil foranstaltningernes ophør kunne standse EU-erhvervsgrenens genetablering og i alvorlig grad true dens levedygtighed og som følge heraf dens eksistens, hvilket vil mindske udbuddet og konkurrencen på markedet.

6.3.   Ikkeforretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(219)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til fire ikkeforretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere. Kun én af disse virksomheder besvarede spørgeskemaet delvist.

(220)

På denne baggrund var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en væsentlig negativ indvirkning på importørerne, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

6.4.   Brugernes interesser

(221)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til to brugere af den pågældende vare. Kun én af disse brugere returnerede en ufuldstændig besvarelse af spørgeskemaet.

(222)

På denne baggrund var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en væsentlig negativ indvirkning på brugerne, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

6.5.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(223)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger på import af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Kina.

(224)

Kommissionen orienterede alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger på import af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Kina.

7.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(225)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger, der gælder for visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, bør opretholdes.

(226)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(227)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(228)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger [der kan afhængigt af tilfældet indføres en procentsats], kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(229)

Hvis en virksomhed, der er omfattet af en antidumpingtoldsats, efterfølgende ændrer navnet på sin enhed, kan den anmode om fortsat anvendelse af denne toldsats. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (75). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den.

(230)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (76) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(231)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af tilberedte eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler, og som defineret i HS-position 2008, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90 (Taric-kode 2008309061, 2008309063, 2008309065, 2008309067 og 2008309069).

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

EUR pr. ton af varens nettovægt

Taric-tillægskode

Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang

531,2

A886

Zhejiang Taizhou Yiguan Food Co. Ltd, Huangyan, Zhejiang

361,4

A887

Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd, Dangyang City, Hubei Province

489,7

A888

Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang

499,9

C528

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, jf. bilaget

499,6

A889

Alle andre virksomheder

531,2

A999

3.   Anvendelsen af den individuelle toldsats, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af [den pågældende vare], der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] [Taric-tillægskode] i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

Artikel 2

1.   I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor tilpasses med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 132 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (77) om EU-toldkodeksen, nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af artikel 1, med en procentsats svarende til tilpasningen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

2.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 3

Artikel 1, stk. 2, kan ændres ved at tilføje en ny eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven og derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats på 499,6 EUR pr. ton af varens nettovægt, hvis en ny eksporterende producent i Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at denne:

a)

ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i den oprindelige undersøgelse (1. oktober 2006 til 30. september 2007)

b)

ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter i Kina, som er omfattet af de ved denne forordning indførte foranstaltninger samt

c)

enten faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, senest ændret ved forordning (EU) 2018/825 (EUT L 143 af 7.6.2018, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 350 af 30.12.2008, s. 35).

(3)  EU-Domstolens dom af 22. marts 2012 i sag C-338/10, Grünwald Logistik Service Gmbh (GLS) mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt.

(4)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 af 18. februar 2013 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 49 af 22.2.2013, s. 29).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1313/2014 af 10. december 2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 354 af 11.12.2014, s. 17).

(6)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 104 af 19.3.2019, s. 10).

(7)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 414 af 10.12.2019, s. 14).

(8)  Se bilag 3 til klagen.

(9)  Findes på http://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2425.

(10)  Findes på http://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2425.

(11)  Meddelelse om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6).

(12)  Sagsnummer t20.000686.

(13)  Global Trade Atlas — GTA (https://www.gtis.com/gta/secure/htscty_wta.cfm).

(14)  https://orbis4.bvdinfo.com/version-201866/orbis/Companies.

(15)  Note til dossieret — sagsnummer t20.000629.

(16)  Frucom repræsenterer de europæiske importører af fødevarer, herunder tørret frugt, spiselige nødder og forarbejdede frugter og grøntsager, samt konserverede mandariner.

(17)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 20. december 2017 (SWD (2017) 483 final/2) (»rapporten«).

(18)  Rapporten — kapitel 2, s. 6-7.

(19)  Rapporten — kapitel 2, s. 10.

(20)  Findes på http://www.fdi.gov.cn/1800000121_39_4866_0_7.html (sidst tilgået den 15. juli 2019).

(21)  Rapporten — kapitel 2, s. 20-21.

(22)  Rapporten — kapitel 3, s. 41 og s. 73-74.

(23)  Rapporten — kapitel 6, s. 120-121.

(24)  Rapporten — kapitel 6, s. 122-135.

(25)  Rapporten — kapitel 7, s. 167-168.

(26)  Rapporten — kapitel 8, s. 169-170, s. 200-201.

(27)  Rapporten — kapitel 2, s. 15-16, rapporten — kapitel 4, s. 50 og 84, rapporten — kapitel 5, s. 108-109.

(28)  Rapporten — kapitel 3, s. 22-24 og kapitel 5, s. 97-108.

(29)  Rapporten — kapitel 5, s. 104-109.

(30)  Rapporten — kapitel 5, s. 100-101.

(31)  Rapporten — kapitel 2, s. 26

(32)  Rapporten — kapitel 2, s. 31-32.

(33)  Findes på https://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU (sidst tilgået den 15. juli 2019).

(34)  Rapporten — kapitel 14, s. 358.

(35)  Planens fulde ordlyd er tilgængelig på MIIT-webstedet: http://www.miit.gov.cn/n1146295/n1652858/n1652930/n3757016/ c5353943/content.html (sidst tilgået den 8. juni 2020).

(36)  Rapporten — kapitel 14.1-14.3.

(37)  Rapporten — kapitel 4, s. 41-42, s. 83.

(38)  Rapporten — del III, kapitel 14, s. 346 ff.

(39)  Indledningen til planen for justering og opgradering af stålindustrien (»Plan for Adjusting and Upgrading the Steel Industry«).

(40)  Rapporten — kapitel 14, s. 347.

(41)  Catalogue for Guiding Industry Restructuring (udgave fra 2011) (ændring fra 2013) (udstedt ved bekendtgørelse nr. 9 af den nationale udviklings- og reformkommission den 27. marts 2011 og ændret i overensstemmelse med beslutning truffet af den nationale udviklings- og reformkommission om ændring af relevante bestemmelser i Catalogue for Guiding Industry Restructuring (udgave fra 2011) udstedt ved bekendtgørelse nr. 21 af den nationale udviklings- og reformkommission den 16. februar 2013).

(42)  Jf. betragtning 56 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).

(43)  Rapporten — kapitel 14, s. 375-376.

(44)  Rapporten — kapitel 6, s. 138-149.

(45)  Rapporten — kapitel 9, s. 216.

(46)  Rapporten — kapitel 9, s. 213-215.

(47)  Rapporten — kapitel 9, s. 209-211.

(48)  Se også Rapporten — kapitel 2, s. 9-10.

(49)  Rapporten — kapitel 13, s. 332-337.

(50)  Rapporten — kapitel 13, s. 336.

(51)  Rapporten — kapitel 13, s. 337-341.

(52)  Rapporten — kapitel 6, s. 114-117.

(53)  Rapporten — kapitel 6, s. 119.

(54)  Rapporten — kapitel 6, s. 120.

(55)  Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, s. 126-128 og s. 133-135.

(56)  Se IMF's arbejdspapir »Resolving China's Corporate Debt Problem«, af Wojciech Maliszewski, Serkan Arslanalp, John Caparusso, José Garrido, Si Guo, Joong Shik Kang, W. Raphael Lam, T. Daniel Law, Wei Liao, Nadia Rendak, Philippe Wingender, Jiangyan, oktober 2016, WP/16/203.

(57)  Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, s. 126-128 og s. 133-135.

(58)  https://connect.ihs.com/gta/standardreports.

(59)  Turkish Statistical Institute, http://www.turkstat.gov.tr

(60)  https://orbis4.bvdinfo.com/version-201866/orbis/Companies

(61)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/749 af 24. februar 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 for så vidt angår fjernelse af Kasakhstan fra listen over lande i bilag I dertil (EUT L 113 af 29.4.2017, s. 11).

(62)  http://www.turkstat.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=2090, senest tilgået den 24. marts 2020.

(63)  Der er tale om en statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter, som anvendes af Eurostat, https://ec.europa.eu/eurostat/web/nace-rev2, senest tilgået den 24. marts 2020.

(64)  http://www.turkstat.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=2104, senest tilgået den 24. marts 2020.

(65)  http://www.turkstat.gov.tr => Pressemeddelelser => vælg Elpriser og Naturgaspriser, senest tilgået den 24. marts 2020.

(66)  FRİGO-PAK GIDA MADDELERİ SANAYİ VE TİCARET A.Ş.

(67)  Af oplysninger fra det kinesiske handelskammer for import og eksport af fødevarer, indenlandske produkter og animalske biprodukter fremgik det, at Kina er den største producent og eksportør af konserverede mandariner med en årsproduktion på ca. 600 000-700 000 ton, mens USDA (Foreign Agricultural Service) anslog forbruget til bearbejdning i 2018/2019 til ca. 540 000 ton. I april 2020 var der ca. 160 producenter af konserverede mandariner i Kina (der var flere end 270 i 2015).

(68)  Databasen angiver mere end 200 eksportmarkeder.

(69)  Https://ustr.gov/issue-areas/enforcement/section-301-investigations/section-301-china/200-billion-trade-action.

(70)  I september 2018 indførte USA yderligere told på 25 % på konserverede citrusfrugter fra Kina som en del af en større takstpakke på 200 mia. USD på kinesisk import.

(71)  COFRUSA

(72)  gennemførelsesforordning (EU) nr. 1313/2014, betragtning 63.

(73)  Se »Kina«: Citrus Annual«, FAS (USDA), 14. december 2018, der er citeret ovenfor i fodnote 67, s. 9.

(74)  Se »Section 301 — China«, den amerikanske handelsrepræsentants kontor (Office of the United States Trade Representative (»USTR«)), findes på https://ustr.gov/issue-areas/enforcement/section-301-investigations/section-301-china og er tilgået den 24. juli 2019.

(75)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.

(76)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(77)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).


BILAG

Samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven:

Hunan Pointer Foods Co., Ltd., Yongzhou, Hunan

Ningbo Pointer Canned Foods Co., Ltd., Xiangshan, Ningbo

Yichang Jiayuan Foodstuffs Co., Ltd., Yichang, Hubei

Ninghai Dongda Foodstuff Co., Ltd., Ningbo, Zhejiang

Huangyan No.2 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang

Zhejiang Fomdas Foods Co., Ltd., Xinchang, Zhejiang

Toyoshima Share Yidu Foods Co., Ltd., Yidu, Hubei

Guangxi Guiguo Food Co., Ltd., Guilin, Guangxi

Zhejiang Juda Industry Co., Ltd., Quzhou, Zhejiang

Zhejiang Iceman Group Co., Ltd., Jinhua, Zhejiang

Ningbo Guosheng Foods Co., Ltd., Ninghai

Yi Chang Yin He Food Co., Ltd., Yidu, Hubei

Yongzhou Quanhui Canned Food Co., Ltd., Yongzhou, Hunan

Ningbo Orient Jiuzhou Food Trade & Industry Co., Ltd., Yinzhou, Ningbo

Guangxi Guilin Huangguan Food Co., Ltd., Guilin, Guangxi

Ningbo Wuzhouxing Group Co., Ltd., Mingzhou, Ningbo