(1)

Kravet om at udpege et centralt kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366 bør stå i et rimeligt forhold til formålene med direktivet uden at pålægge de betalingsinstitutter, der driver virksomhed på tværs af grænserne, unødvendige byrder. Der bør derfor fastsættes forholdsmæssige kriterier i form af tærskler for omfanget og værdien af de transaktioner, der gennemføres i værtslandet via agenter, og for antallet af agenter, der er etableret i værtslandet. Eftersom den kompetente myndighed i værtslandet i henhold til artikel 29, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2366 kan kræve, at betalingsinstitutter aflægger rapport om de aktiviteter, som udøves på værtslandets område, har den pågældende myndighed således midlerne til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at anvende sådanne kriterier. Tærsklerne bør derfor fastsættes som supplement til artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366.

(2)

Hvis en medlemsstat kræver, at der udpeges et centralt kontaktpunkt i henhold til artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366, bør dette centrale kontaktpunkt primært sikre tilstrækkelig kommunikation og indberetning af oplysninger om overholdelse af nævnte direktivs afsnit III og IV i værtslandet, herunder det udpegende betalingsinstituts rapporteringsforpligtelser over for de kompetente myndigheder i værtslandet. Kontaktpunktet bør ligeledes fungere som centralt bindeled mellem det udpegende betalingsinstitut og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet med henblik på at lette tilsynet med betalingstjenestevirksomheden i værtslandet gennem agenter, der er omfattet af etableringsretten. Med henblik herpå bør betalingsinstituttet sikre, at det centrale kontaktpunkt tildeles de nødvendige ressourcer og har adgang til de relevante rapporteringsdata for at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2015/2366.

(3)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen.

(4)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse (2) —

a)

det samlede antal agenter, hvorigennem et betalingsinstitut udbyder en af de betalingstjenester, der er omhandlet i bilag I til direktiv (EU) 2015/2366, i et værtsland, der er omfattet af etableringsretten, er lig med eller overstiger 10

b)

den samlede værdi af betalingstransaktioner — herunder også betalingstransaktioner, der er initieret gennem en betalingsinitieringstjenesteudbyder — som er udført af et betalingsinstitut i værtslandet i det seneste regnskabsår gennem agenter, der er etableret i værtslandet og drives i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overstiger 3 mio. EUR, og betalingsinstituttet har hyret mindst to af disse agenter i henhold til etableringsretten

c)

det samlede antal betalingstransaktioner — herunder også det antal betalingstransaktioner, der er initieret gennem en betalingsinitieringstjenesteudbyder — som er udført af et betalingsinstitut i værtslandet i det seneste regnskabsår gennem agenter, der er etableret i værtslandet og drives i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overstiger 100 000, og betalingsinstituttet har hyret mindst to af disse agenter i henhold til etableringsretten.