(1)

Diisocyanater har en harmoniseret klassificering som sensibiliserende ved indånding i kategori 1 og som hudsensibiliserende i kategori 1 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2). Diisocyanater anvendes som kemiske byggesten i en lang række sektorer og anvendelser, navnlig i bl.a. skum, fugemasser og overfladebehandlingsmidler, i hele Unionen.

(2)

Tyskland forelagde den 6. oktober 2016 Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) et dossier (3) i henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (»bilag XV-dossieret«) for at indlede en begrænsningsprocedure i henhold til samme forordnings artikel 69-73. Bilag XV-dossieret indikerede, at luftvejssensibilisering, pga. af både hud- og indåndingseksponering for diisocyanater, fører til erhvervsbetinget astma hos arbejdstagere, hvilket er blevet identificeret som et betydeligt problem for sundheden på arbejdspladsen i Unionen. Det årlige antal af nye erhvervssygdomme forårsaget af diisocyanater (anslået til mere end 5 000 tilfælde) anses for uacceptabelt højt. Bilag XV-dossieret viste, at der er behov for handling på EU-plan, og foreslog at begrænse den industrielle og erhvervsmæssige anvendelse, markedsføring af diisocyanater som sådan og som bestanddel i andre stoffer og blandinger.

(3)

Begrænsningen, der foreslås i bilag XV-dossieret, har til formål at begrænse anvendelsen af diisocyanater i industrielle og erhvervsmæssige anvendelser til de tilfælde, hvor der er gennemført en kombination af tekniske og organisatoriske foranstaltninger, og et standardiseret minimumsuddannelseskursus er blevet fulgt. Oplysninger om, hvordan man får adgang til kurset, bør formidles gennem hele forsyningskæden, og det bør påhvile de operatører, der markedsfører disse stoffer og blandinger, at sikre, at der er uddannelseskurser til rådighed for modtagerne af sådanne stoffer eller blandinger.

(4)

Den 5. december 2017 vedtog agenturets Udvalg for Risikovurdering (»RAC«) sin udtalelse (4) og konkluderede, at den foreslåede begrænsning, som ændret af RAC, er den mest hensigtsmæssige foranstaltning på EU-plan til at imødegå de påviste risici i forbindelse eksponering for disse stoffer for så vidt angår effektiviteten i forbindelse med reduktion af disse risici. Desuden mente udvalget, at gennemførelsen af den ændrede foreslåede begrænsning ville reducere antallet af diisocyanatrelaterede tilfælde af hudsygdomme.

(5)

RAC konkluderede, at relevant uddannelse er en grundlæggende nødvendighed, og at alle arbejdstagere, der håndterer diisocyanater, bør have tilstrækkelig viden om farerne ved disse stoffer og kendskab til de risici, der er forbundet med anvendelse heraf, samt tilstrækkelig viden om god arbejdspraksis og passende risikohåndteringsforanstaltninger, herunder korrekt anvendelse af passende personlige værnemidler. RAC bemærkede, at der er behov for særlige uddannelsesforanstaltninger for at øge bevidstheden om betydningen af sundhedsbeskyttelse ved hjælp af passende risikohåndteringsforanstaltninger og praksisser for sikker håndtering.

(6)

RAC mente, at afskæringsgrænsen på 0,1 vægtprocent, der er fastsat for diisocyanater i et stof eller en blanding, svarer til den laveste koncentrationsgrænse, der findes for specifikke diisocyanater, som er klassificeret som sensibiliserende ved indånding i kategori 1. RAC var også enig med indsenderen af dossieret i, at gennemførelsen af en vejledende eller bindende grænse for erhvervsmæssig eksponering ikke ville være tilstrækkelig til at reducere antallet af tilfælde af astmatilfælde til det lavest mulige niveau, da der på nuværende tidspunkt ikke findes en identificeret tærskelværdi for diisocyanaters sensibiliserende virkning.

(7)

Agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (»SEAC«) vedtog den 15. marts 2018 sin udtalelse (5), hvori det bekræftede RAC's konklusion om, at den foreslåede begrænsning i betragtning af dens socioøkonomiske fordele og omkostninger er den mest hensigtsmæssige EU-dækkende foranstaltning til at håndtere de identificerede risici. SEAC konkluderede endvidere, at den foreslåede begrænsning er prismæssig overkommelig for de berørte forsyningskæder.

(8)

SEAC anbefalede en udsættelse på 48 måneder af anvendelsen af begrænsningen for at give alle aktører tilstrækkelig tid til fuldstændig gennemførelse af begrænsningskravene.

(9)

Agenturets forum for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter, jf. artikel 76, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006, blev hørt om RAC's og SEAC's udtalelser vedrørende den foreslåede begrænsning, og der blev taget hensyn til deres anbefalinger.

(10)

Den 9. maj 2018 forelagde agenturet Kommissionen udtalelserne fra RAC og SEAC. Kommissionen konkluderer på baggrund af disse udtalelser, at der opstår en uacceptabel risiko for menneskers sundhed ved anvendelse eller markedsføring af diisocyanater som sådan og som bestanddel i andre stoffer og i blandinger. Kommissionen mener, at disse risici skal imødegås på EU-plan.

(11)

I betragtning af bilag XV-dossieret og udtalelserne fra RAC og SEAC mener Kommissionen, at der bør fastsættes et minimumskrav om uddannelse for industrielle og erhvervsmæssige brugere, uden at dette berører strengere nationale forpligtelser i medlemsstaterne. Kommissionen mener også, at oplysninger om dette krav bør fremgå af emballagen.

(12)

Med henblik på eventuelle fremtidige revisioner af den nuværende begrænsning bør medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 117, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 oplyse Kommissionen om fastlagte uddannelseskrav, antallet af indberettede tilfælde af erhvervsbetinget astma og erhvervsbetingede luftvejs- og hudsygdomme, nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og oplysninger om håndhævelsesaktiviteter.

(13)

Denne begrænsning skal forbedre arbejdsgivernes kapacitet til at opnå en højere grad af risikokontrol, uden at dette berører Unionens lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, navnlig Rådets direktiv 98/24/EF om kemiske agenser (6). Små og mellemstore virksomheder vil drage fordel af denne retsakt, som vil forbedre gennemførelsen af de nuværende krav til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen yderligere ved at fastsætte diisocyanatspecifikke uddannelsesprogrammer i hele forsyningskæden.

(14)

Økonomiske aktører bør indrømmes en tilstrækkelig lang periode til at tilpasse sig de nye krav. Der bør være en overgangsperiode på tre år for at give den berørte arbejdsstyrke mulighed for at gennemføre den krævede uddannelse.

(15)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —