30.7.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1124

af 30. juli 2020

om gennemførelse af forordning (EU) 2016/1686 om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/1686 af 20. september 2016 om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem (1), særlig artikel 4, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 20. september 2016 forordning (EU) 2016/1686.

(2)

I betragtning af den fortsatte trussel fra ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem, bør én person tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer i bilag I til forordning (EU) 2016/1686.

(3)

Forordning (EU) 2016/1686 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) 2016/1686 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT L 255 af 21.9.2016, s. 1.


BILAG

Følgende tilføjes på listen i bilag I til forordning (EU) 2016/1686:

»6.

Bryan D'ANCONA; fødselsdato: 26. januar 1997; fødested: Nice (Frankrig); nationalitet: fransk.«