12.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 184/43 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/772
af 11. juni 2020
om ændring af bilag I, VII og VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foranstaltninger til udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos geder og udryddelsestruede racer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og artikel 23a, litra m), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 999/2001 fastsættes der regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (»TSE«) hos dyr. |
(2) |
Ved kapitel B i bilag VII til samme forordning fastsættes der foranstaltninger, som skal træffes efter bekræftelse af forekomst af et tilfælde af TSE hos kvæg, får og geder. Hvis der konstateres et klassisk scrapie-tilfælde hos får eller geder, skal bedriften være undergivet betingelserne i et af de tre alternativer i bilag VII, kapitel B, punkt 2.2.2. |
(3) |
Alternativ 2 kræver, at alle får og geder, som findes på bedriften, slås ned og destrueres fuldstændig, undtagen får med en prionproteingenotype, der er resistent over for klassisk scrapie. |
(4) |
Den 5. juli 2017 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse (2) om genetisk resistens over for TSE hos geder. Ifølge EFSA's udtalelse er felt- og forsøgsdata robuste nok til at konkludere, at K222-, D146- og S146-alleler giver genetisk resistens over for klassisk scrapie-stammer, der vides at forekomme naturligt hos EU's gedepopulation. Det konkluderes i EFSA's udtalelse, at udbrudshåndtering af klassisk scrapie hos gedebesætninger kan være baseret på valget af genetisk resistente dyr, som det p.t. er fastsat i forordning (EF) nr. 999/2001 for fårs vedkommende. |
(5) |
Kapitel B i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres for at indføre muligheden for at begrænse nedslagning og destruktion af geder til de dyr, der er modtagelige for klassisk scrapie. Medlemsstaterne bør i hvert enkelt tilfælde afgøre, hvilke dyr der bør fritages for nedslagning og destruktion i henhold til deres genetiske resistens over for sygdommen. |
(6) |
I EFSA's udtalelse understreges det, at resistensavl ganske vist kan være et effektivt redskab til bekæmpelse af klassisk scrapie hos geder, men et stort selektionspres vil på grund af den lave forekomst af disse alleler hos de fleste racer kunne have en negativ virkning på den genetiske diversitet. I udtalelsen anbefales det derfor, at foranstaltninger til opbygning af genetisk resistens hos en gedebestand vedtages på medlemsstatsniveau alt efter den pågældende race (3). Medlemsstaterne bør derfor kunne udforme deres avlsstrategi på baggrund af hyppigheden af forekomsten af alleler, der giver genetisk baseret resistens over for klassisk scrapie i deres gedebestand. |
(7) |
På baggrund af EFSA's anbefalinger bør medlemsstaterne i tilfælde af et udbrud af scrapie på en bedrift med geder på baggrund af avlsstrategien træffe særlige foranstaltninger, som skal gennemføres for at opbygge genetisk resistens hos bedriftens gedebestand. |
(8) |
Rådets direktiv 89/361/EØF (4) er blevet ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 (5) fra den 1. november 2018. I nævnte forordning, artikel 2, nr. 24), er der fastsat en definition af »udryddelsestruet race«, nemlig en lokal race, der er anerkendt af en medlemsstat som udryddelsestruet, og som er genetisk tilpasset et eller flere traditionelle produktionssystemer eller -miljøer i denne medlemsstat, og hvis status som udryddelsestruet er fastslået videnskabeligt af et organ, der besidder de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden med hensyn til udryddelsestruede racer. |
(9) |
Punkt 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres, og desuden bør henvisningerne til direktiv 89/361/EØF i kapitel B i bilag VII og kapitel A i bilag VIII til samme forordning ændres til henvisninger til forordning (EU) 2016/1012, og udtrykket »lokal racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget«, som fastsat i artikel 7, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 (6), ændres til udtrykket »udryddelsestruet race« som defineret i artikel 2, nr. 24), i forordning (EU) 2016/1012. |
(10) |
Bilag I, VII og VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I, VII og VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.
(2) EFSA Journal 2017;15(8):4962.
(3) EFSA Journal 2017;15(8):4962, s. 4.
(4) Rådets direktiv 89/361/EØF af 30. maj 1989 om racerene avlsfår og -geder (EFT L 153 af 6.6.1989, s. 30).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66).
(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 1).
BILAG
I bilag I, VII og VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag I, punkt 1, ændres således:
|
2) |
I bilag VII, kapitel B, foretages følgende ændringer:
|
3) |
I bilag VIII, kapitel A, afsnit A, punkt 4.1 foretages følgende ændringer:
|
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).
(*2) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).
(*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).
(*5) Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14).
(*6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66).« «