(1)

I henhold til artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan Rådet på forslag af Kommissionen og i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne vedtage afpassede foranstaltninger for at håndtere den socioøkonomiske situation som følge af covid-19-udbruddet.

(2)

Artikel 122, stk. 2, i TEUF giver Rådet mulighed for at yde finansiel støtte fra Unionen til en medlemsstat, der er i vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over.

(3)

Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (sars-CoV-2), der forårsager coronavirussygdom, og som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har givet navnet covid-19, er en ny stamme af coronavirus, som ikke tidligere er konstateret hos mennesker. Det verdensomspændende udbrud af denne sygdom udvikler sig hurtigt, og WHO har erklæret, at der er tale om en pandemi. Fra begyndelsen af covid-19-udbruddet i Unionen er der frem til den 30. marts 2020 indberettet 334 396 sygdomstilfælde og 22 209 dødsfald i medlemsstaterne.

(4)

Medlemsstaterne har gennemført ekstraordinære foranstaltninger for at inddæmme covid-19-udbruddet og virkningerne heraf. Sandsynligheden for yderligere overførsel af covid-19 i Unionen anses for at være høj. Ud over konsekvenserne for folkesundheden med et betydeligt antal tilfælde med dødelig udgang har covid-19-udbruddet haft en vidtrækkende og forstyrrende indvirkning på medlemsstaternes økonomiske systemer, forårsaget samfundsmæssige forstyrrelser og øget de offentlige udgifter i et voksende antal medlemsstater.

(5)

Denne ekstraordinære situation, som medlemsstaterne ikke selv er herre over, og som har fastlåst en væsentlig del af deres arbejdsstyrke, har ført til en pludselig og kraftig stigning i medlemsstaternes offentlige udgifter til arbejdsfordelingsordninger for arbejdstagere og lignende foranstaltninger, navnlig for selvstændige, samt udgifter til visse sundhedsrelaterede foranstaltninger, navnlig på arbejdspladsen. For at bevare den klare fokus for instrumentet, der oprettes ved denne forordning, og dermed dets effektivitet, kan de sundhedsrelaterede foranstaltninger med henblik på dette instrument bestå i foranstaltninger, der har til formål at reducere erhvervsrisici og sikre beskyttelsen af arbejdstagere og selvstændige på arbejdspladsen, og, hvor det er relevant, visse andre sundhedsrelaterede foranstaltninger. Det er nødvendigt at lette medlemsstaternes indsats for at imødegå den pludselige og kraftige stigning i de offentlige udgifter, indtil covid‐19-udbruddet og dets indvirkning på deres arbejdsstyrke er under kontrol.

(6)

Oprettelsen af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) (»instrumentet«) som følge af covid-19-udbruddet bør sætte Unionen i stand til at reagere på krisen på arbejdsmarkedet på en koordineret, hurtig og effektiv måde og i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne, hvilket vil afbøde indvirkningen på beskæftigelsen for enkeltpersoner og de hårdest ramte økonomiske sektorer og mindske de direkte virkninger af denne ekstraordinære situation for medlemsstaternes offentlige udgifter.

(7)

Af artikel 220, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1) fremgår det, at Unionens finansielle bistand til medlemsstaterne kan tage form af et lån. Sådanne lån bør ydes til de medlemsstater, hvor covid-19-udbruddet fra og med den 1. februar 2020 har ført til en pludselig og kraftig stigning i faktiske og eventuelt også planlagte offentlige udgifter som følge af nationale foranstaltninger. Denne dato sikrer ligebehandling af alle medlemsstater og gør det muligt at dække deres faktiske og eventuelt også planlagte stigninger i udgifterne i forbindelse med virkningerne på medlemsstaternes arbejdsmarkeder, uanset hvornår covid-19-udbruddet indtraf i hver enkelt medlemsstat. De nationale foranstaltninger, der formodes at være i overensstemmelse med de relevante principper om grundlæggende rettigheder, bør være direkte forbundet med oprettelsen eller udvidelsen af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, herunder foranstaltninger for selvstændige, eller med visse sundhedsrelaterede foranstaltninger. Arbejdsfordelingsordninger er offentlige programmer, som under visse omstændigheder giver virksomheder i økonomiske vanskeligheder mulighed for midlertidigt at reducere antallet af arbejdstimer for deres ansatte, som ydes offentlig indkomststøtte for de timer, hvor de ikke arbejder.

Der findes lignende ordninger med indkomstkompensation til selvstændige. Den medlemsstat, der anmoder om finansiel støtte, bør forelægge dokumentation for en pludselig og kraftig stigning i faktiske og eventuelt også planlagte offentlige udgifter til arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger. Hvis der ydes finansiel støtte til sundhedsrelaterede foranstaltninger, bør den medlemsstat, der anmoder om finansiel støtte, ligeledes forelægge dokumentation for faktiske eller planlagte udgifter i forbindelse med de relevante sundhedsrelaterede foranstaltninger.

(8)

For at skaffe de berørte medlemsstater tilstrækkelige finansielle midler på gunstige vilkår til, at de kan håndtere covid-19-udbruddets indvirkning på deres arbejdsmarked, bør Unionens lånoptagelses- og långivningstransaktioner inden for rammerne af instrumentet være tilstrækkeligt omfattende. Den finansielle støtte, der ydes af Unionen i form af lån, bør derfor finansieres via de internationale kapitalmarkeder.

(9)

Covid-19-udbruddet har haft en vidtrækkende og forstyrrende indvirkning på det økonomiske system i de enkelte medlemsstater. Der er derfor behov for kollektive bidrag fra medlemsstaterne i form af garantier til støtte for lånene fra Unionens budget. Sådanne garantier er nødvendige for at sætte Unionen i stand til at yde medlemsstaterne tilstrækkeligt store lån for at støtte arbejdsmarkedspolitikker, der er under størst pres. For at sikre, at eventualforpligtelsen i forbindelse med sådanne lån er forenelig med den gældende flerårige finansielle ramme (»FFR«) og lofterne for egne indtægter, bør de garantier, der stilles af medlemsstaterne, være uigenkaldelige og ubetingede anfordringsgarantier, samtidig med at systemets robusthed bør styrkes med yderligere sikkerhedsforanstaltninger. I overensstemmelse med sådanne garantiers supplerende rolle og uden at det berører deres egenskab af uigenkaldelige og ubetingede anfordringsgarantier, forventes Kommissionen, før den gør de garantier, der stilles af medlemsstaterne, gældende, at udnytte den margen, der er under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger, i det omfang, som Kommissionen anser dette for bæredygtigt, idet der bl.a. tages hensyn til Unionens samlede eventualforpligtelser, herunder inden for rammerne af betalingsbalancestøtten, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (2). I forbindelse med de relevante krav i henhold til garantier bør Kommissionen orientere medlemsstaterne om, i hvilket omfang den margen, der er til rådighed, er udnyttet. Behovet for garantier stillet af medlemsstaterne kan tages op til fornyet overvejelse, hvis der opnås enighed om et nyt loft over egne indtægter.

(10)

De yderligere sikkerhedsforanstaltninger til styrkelse af systemets robusthed bør bestå af forsigtig finansiel forvaltning, en maksimal årlig eksponering og tilstrækkelig diversificering af låneporteføljen.

(11)

De lån, der ydes inden for rammerne af instrumentet, bør udgøre finansiel bistand i henhold til artikel 220 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. I overensstemmelse med artikel 282, stk. 3, litra g), i nævnte forordning finder artikel 220 i nævnte forordning kun anvendelse på de lån, der ydes inden for rammerne af instrumentet, fra den dato, fra hvilken FFR'en for årene efter 2020 finder anvendelse. Kravene i artikel 220, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 bør dog finde anvendelse på lånoptagelses- og långivningstransaktionerne inden for rammerne af instrumentet allerede på tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden.

(12)

For at gøre eventualforpligtelsen som følge af lån, som ydes inden for rammerne af instrumentet, forenelig med den gældende FFR og lofterne for egne indtægter, bør der fastsættes forsigtighedsregler, herunder om muligheden for at refinansiere lån optaget på Unionens vegne.

(13)

I betragtning af deres særlige finansielle virkninger kræver afgørelser om at yde finansiel støtte i henhold til denne forordning udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, som bør tillægges Rådet. Når Rådet på forslag af Kommissionen træffer afgørelse om et lånebeløb, bør det tage hensyn til de eksisterende og forventede behov i den anmodende medlemsstat samt til anmodninger om finansiel støtte i henhold til denne forordning, som andre medlemsstater allerede har indgivet eller har planlagt at indgive, under hensyntagen til principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed og på en måde, der fuldt ud respekterer medlemsstaternes kompetencer.

(14)

I henhold til artikel 143, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) (»udtrædelsesaftalen«) er Det Forenede Kongeriges ansvar for dets andel af Unionens finansielle eventualforpligtelser begrænset til de af Unionens finansielle eventualforpligtelser, som følger af finansielle transaktioner indgået af Unionen før datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden. Enhver finansiel eventualforpligtelse for Unionen som følge af finansiel støtte i henhold til denne forordning vil blive indgået efter datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden. Det Forenede Kongerige bør derfor ikke deltage i den finansielle støtte i henhold til denne forordning.

(15)

Eftersom instrumentet er af midlertidig karakter med henblik på at håndtere covid-19-udbruddet, bør Kommissionen hver sjette måned vurdere, hvorvidt de ekstraordinære omstændigheder, der forårsager de alvorlige økonomiske forstyrrelser i medlemsstaterne, stadig gør sig gældende. I overensstemmelse med retsgrundlaget for vedtagelsen af denne forordning bør der ikke stilles finansiel støtte til rådighed i henhold til denne forordning, når covid-19-nødsituationen er overstået. Med henblik herpå bør instrumentet være tidsbegrænset. Rådet bør tillægges beføjelse til på forslag af Kommissionen at forlænge rådighedsperioden af instrumentet, så længe de usædvanlige begivenheder, som begrunder anvendelsen af denne forordning, fortsat er til stede.

(16)

Den Europæiske Centralbank afgav en udtalelse den 8. maj 2020.

(17)

På grund af covid-19-udbruddets indvirkning og behovet for en hurtig håndtering af konsekvenserne af dette udbrud bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —