(1)

Ved forordning (EF) nr. 91/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til disse foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Efter indførelsen af den endelige antidumpingtold modtog Kommissionen dokumentation for, at disse foranstaltninger blev omgået ved omladning via Malaysia.

(3)

Derfor indledte Kommissionen den 28. november 2010 ved forordning (EU) nr. 966/2010 (3) en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 91/2009 (»antiomgåelsesundersøgelsen«).

(4)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 (4) (»antiomgåelsesforordningen«) udvidede Rådet den 26. juli 2011 den ved forordning (EF) nr. 91/2009 indførte antidumpingtold til at omfatte visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej.

(5)

Den 27. februar 2016 ophævede Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/278 (5) den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 91/2009, som udvidet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011.

(6)

Ved dom i sag C-644/17, Eurobolt, af 3. juli 2019 (6) erklærede Domstolen gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 ugyldig, idet den blev vedtaget i strid med konsultationsproceduren i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (7).

(7)

Domstolen var af den opfattelse, at kravet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 om at tilsende det rådgivende udvalg alle relevante oplysninger senest ti arbejdsdage før dets møde, udgør en væsentlig formforskrift med hensyn til procedurens lovlighed, hvor overtrædelsen heraf medfører ugyldiggørelse af den pågældende retsakt (8). Ifølge Domstolen var denne bestemmelse blevet overtrådt, idet bemærkningerne fra Eurobolt, som er en nederlandsk importør af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Malaysia, ikke var blevet fremsendt til medlemsstaterne senest 10 arbejdsdage før mødet i det rådgivende udvalg.

(8)

I henhold til artikel 266 i TEUF har Unionens institutioner pligt til at efterkomme den dom, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt. Den 27. august 2019 genoptog Kommissionen derfor antiomgåelsesundersøgelsen med henblik på at afhjælpe den ulovlighed, som Domstolen har konstateret (9).

(9)

Genoptagelsen af antiomgåelsesundersøgelsen var begrænset til gennemførelsen af Domstolens dom i sag C-644/17, Eurobolt, nemlig at sikre, at alle formforskrifter i henhold til proceduren i det rådgivende udvalg i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 blev overholdt (10). Proceduren er i mellemtiden blevet erstattet af undersøgelsesudvalgsproceduren i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11).

(10)

I den forbindelse bør det bemærkes, at Den Europæiske Unions retsakter skal vedtages i overensstemmelse med de procedureregler, der var i kraft på det tidspunkt, hvor retsakterne blev vedtaget. Artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 i den form, den havde på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse, er blevet ophævet. Derfor kan en procedure som den nuværende genoptagelse af en antiomgåelsesundersøgelse, der er indledt i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009, fra og med ophævelsen af artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 i den form, den havde på tidspunktet for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011, kun gennemføres på grundlag af den udvalgsprocedure, som i øjeblikket er gældende for indførelsen af antiomgåelsesforanstaltninger (12). I henhold til artikel 15, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009, som ændret og kodificeret ved forordning (EU) 2016/1036, er den procedure, som skal følges med henblik på denne genoptagelse, den i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(11)

Eurobolt satte i sit indlæg af 13. juni 2011 spørgsmålstegn ved lovligheden af Kommissionens fortolkning af artikel 13 i forordning (EF) nr. 1225/2009 vedrørende to punkter. For det første gjorde virksomheden gældende, at de udvidede foranstaltninger ikke skulle gælde for den pågældende vare, hvis den virkelig var af malaysisk oprindelse. For det andet satte Eurobolt spørgsmålstegn ved Kommissionens beføjelse til på eget initiativ i en antiomgåelsesundersøgelse at fremsætte påstand om skade baseret på oplysninger fra den oprindelige undersøgelse uden at fremlægge bevis for skade.

(12)

Kommissionen bemærkede, at ingen af de to påstande vedrørte gennemførelsen af dommen. Eurobolts bemærkninger vedrørte således spørgsmål, der falder uden for gennemførelsesproceduren. Påstandene kunne under alle omstændigheder også afvises i realiteten.

(13)

Hvad angår Eurobolts første påstand, og som anført i betragtning 46 i antiomgåelsesforordningen, giver grundforordningens artikel 13, stk. 1, mulighed for at udvide foranstaltningerne til også at omfatte indførsel fra »tredjelande« af samme vare. Grundforordningens artikel 13, stk. 4, giver mulighed for at indrømme undtagelser for egentlige producenter fra det pågældende tredjeland. Da der i antiomgåelsesundersøgelsen blev konstateret omgåelsespraksis i overensstemmelse med resultaterne af undersøgelser foretaget af OLAF og de malaysiske myndigheder, udvidede artikel 1 i antiomgåelsesforordningen antidumpingforanstaltningerne til også at omfatte import afsendt fra Malaysia. Enhver virksomhed, der havde påvist, at den pågældende var en egentlig malaysisk producent, blev dog fritaget for de udvidede foranstaltninger. Desuden var det muligt at søge om fremtidige fritagelser i henhold til artikel 2 i antiomgåelsesforordningen. Da det blev bekræftet, at der fandt omladning sted af varer med oprindelse i Kina via Malaysia (jf. betragtning 34 og 45 i antiomgåelsesforordningen), og da eksporten fra egentlige malaysiske producenter blev fritaget for udvidelsen af foranstaltningerne, blev Eurobolts første påstand derfor afvist.

(14)

Hvad angår Eurobolts anden påstand, skal det bemærkes, at grundforordningens artikel 13, stk. 1, kræver bl.a. »bevis for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare ....« (fremhævelse tilføjet). Disse to krav er ikke kumulative. Det fremgår af betragtning 37 og 38 i antiomgåelsesforordningen, at de afhjælpende virkninger af den antidumpingtold, der blev indført ved den oprindelige forordning, blev undergravet af omgåelsen, både med hensyn til priser og mængder. De retlige krav i grundforordningens artikel 13 er derfor opfyldt. Der var derfor ikke behov for eller retlig forpligtelse til at nyvurdere eller genanvende oplysninger om skader fra den oprindelige undersøgelse vedrørende importen fra Kina. Denne påstand blev derfor også afvist.

(15)

Kommissionen konkluderede på baggrund af ovenstående, at Eurobolts indlæg af 13. juni 2011 var blevet behørigt behandlet, og at Eurobolts påstande blev behandlet i antiomgåelsesforordningen, herunder især i afsnit 2.8 og 4. Det er desuden vigtigt at bemærke i denne forbindelse, at Eurobolt hverken anfægtede beviserne for omladning af varer med oprindelse i Kina via Malaysia eller konklusionen om, at de virksomheder, hos hvilke Eurobolt indkøbte den pågældende vare, havde givet Kommissionen vildledende oplysninger og ikke havde været i stand til at påvise, at de var egentlige malaysiske producenter.

(16)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1374 om genoptagelse af antiomgåelsesundersøgelsen blev interesserede parter opfordret til at fremsætte bemærkninger vedrørende genoptagelsen af antiomgåelsesundersøgelsen. To parter fremsatte bemærkninger.

(17)

Eurobolt fremførte, at den overtrædelse af artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009, som Domstolen har konstateret, ikke kan afhjælpes efterfølgende, da den udgør en overtrædelse af en væsentlig formforskrift, og det forhold ugyldiggør således gennemførelsen af den oprindelige antiomgåelsesundersøgelse.

(18)

Denne påstand er ubegrundet af følgende årsager. En overtrædelse af artikel 15, stk. 2, gør ikke hele proceduren ugyldig, idet den ulovlighed, som Domstolen konstaterede, ikke vedrørte de væsentlige konklusioner vedrørende omgåelse. Overtrædelsen kan derfor afhjælpes ved at genoptage antiomgåelsesundersøgelsen på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte. Dette indebar, at Eurobolts oprindelige bemærkninger blev sendt til udvalget sammen med udkastet til gennemførelsesretsakten i overensstemmelse med den gældende procedure for indførelse af antiomgåelsesforanstaltninger. Det er den procedure, der er omhandlet i betragtning 10. Den gældende lovpligtige frist, inden for hvilken udvalget skal være i besiddelse af de relevante oplysninger, medfører, at de skal indgives senest 14 dage før dette udvalgs møde. Det gør det muligt for udvalget, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, at gøre sig bekendt med alle relevante oplysninger, således at medlemsstaterne kan formulere en holdning til udkastet til en gennemførelsesretsakt. Som Domstolen for nylig har fastslået, kan genoptagelsen af den administrative procedure og genindførelsen af antidumpingtold på import, der fandt sted i anvendelsesperioden for den forordning, der blev annulleret, heller ikke anses for at være i strid med princippet om ikketilbagevirkende kraft (13).

(19)

Hvis en dom afsagt af Domstolen ugyldiggør en antidumpingforordning, har den institution, der gennemfører den pågældende dom (i dette tilfælde Kommissionen), mulighed for at genoptage den procedure, der lå til grund for den pågældende forordning (14). Endvidere kan institutionen, medmindre den konstaterede uregelmæssighed medfører, at hele proceduren ugyldiggøres, med henblik på at vedtage en retsakt, der skal træde i stedet for en tidligere retsakt, som er blevet erklæret ugyldig, kun genoptage proceduren på det trin, hvor uregelmæssigheden fandt sted (15).

(20)

Eurobolt gjorde også gældende, at det ville være uhensigtsmæssigt, hvis Kommissionen genindførte antiomgåelsesforanstaltningerne, da de både er udløbet og siden hen er blevet ophævet.

(21)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen opfylder sin forpligtelse og indfører foranstaltninger over for den import af den pågældende vare, der fandt sted i perioden for anvendelsen af disse foranstaltninger, dvs. mellem den 27. juli 2011 og den 27. februar 2016, ved at afhjælpe en proceduremæssig uregelmæssighed og bekræfte de undersøgelsesresultater, som ikke var blevet anfægtet ved nævnte dom. Kommissionen afviste derfor Eurobolts påstand.

(22)

En anden part, European Fastener Distributor Association (EFDA), påstod »at der er tale om vedvarende svigt med hensyn til at tage de gyldige og omhyggeligt overvejede bemærkninger alvorligt, som var blevet fremsat af europæiske distributører af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og deres respektive repræsentative organer.« Parten hævdede også, at hvis en importør kan godtgøre at virksomheden har udvist fornøden omhu og truffet alle rimelige og hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at den importerede vare er blevet lovligt produceret i Malaysia, bør denne ikke være forpligtet til at betale antidumpingtold, og enhver betaling af en sådan told bør refunderes.

(23)

Kommissionen afviste EFDA's første påstand, da sammenslutningen ikke påviste en specifik manglende overholdelse af en retfærdig procedure i forbindelse med genoptagelsen af undersøgelsen og ikke fremlagde nogen beviser herfor.

(24)

Hvad angår EFDA's anden påstand, fastsættes det i grundforordningens artikel 13, stk. 4, at når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser over for producenter af den pågældende vare, for hvilke det er fastslået, at de ikke er involveret i omgåelsespraksis. Der er derfor ingen mulighed for fritagelser baseret på importørens fornødne omhu, når omgåelsen finder sted uden for Unionen (som det er tilfældet i den foreliggende sag). Det påhviler derimod eksportøren at bevise, at der er tale om en egentlig malaysisk producent og at anmode om en fritagelse. Som nævnt i afsnit 4 i antiomgåelsesforordningen søgte en række malaysiske eksportører om fritagelse og blev taget i betragtning, idet i alt ni virksomheder blev indrømmet sådanne fritagelser af Kommissionen. Kommissionen afviste derfor EFDA's anden påstand.

(25)

Under hensyntagen til de fremsatte bemærkninger og analysen heraf konkluderede Kommissionen, at de oprindelige foranstaltninger burde genindføres på importen af den pågældende vare afsendt fra Malaysia, uanset om varen var angivet med oprindelse i Malaysia eller ej.

(26)

Alle parter, der gav sig til kende ved genoptagelsen af antiomgåelsesundersøgelsen, blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at genindføre antidumpingtolden. De blev indrømmet en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger. Eurobolt og EFDA fremsatte bemærkninger.

(27)

For det første gjorde Eurobolt igen gældende, at overtrædelser af væsentlige formforskrifter ugyldiggør hele sagen, og at den således ikke kan afhjælpes efterfølgende. For det andet har Eurobolt fastholdt, at genindførelsen af foranstaltninger, hvis retsgrundlag er en retsakt, som WTO har fundet ulovlig, krænker retsstatsprincippet og princippet om god forvaltning. For det tredje hævdede Eurobolt, at Kommissionens forslag om at genindføre foranstaltninger medfører, at der mangler en effektiv domstolsbeskyttelse, da det betyder, at Kommissionen blot kan afhjælpe enhver form for overtrædelse efterfølgende, og at dette resultat forskubber magtbalancen i handelsbeskyttelsesprocedurer. For det fjerde gjorde Eurobolt gældende, at Kommissionens forslag ikke tager hensyn til afgørelsen truffet af det Hoge Raad (Nederlandenes »High Court«) i Eurobolt mod Staatssecretaris van Financiën (16), og opfordrede Kommissionen til at afstå fra at blande sig i toldmyndighedernes enekompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af den af Eurobolt betalte antiomgåelsestold.

(28)

Med hensyn til Eurobolts første argument, der allerede var fremsat i forbindelse med genoptagelsen af antiomgåelsesundersøgelsen, henviser Kommissionen til betragtning18 og 19. Da der ikke blev fremført nye argumenter, blev denne påstand afvist.

(29)

Med hensyn til Eurobolts andet argument besluttede Kommissionen at bringe foranstaltningerne i overensstemmelse med konklusionerne fra WTO's paneler og fra appelorganet, hvilket var årsagen til udstedelsen af forordningen af 26. februar 2016 (se betragtning 5). Den besluttede ikke at gøre det med tilbagevirkende kraft. Efterfølgende havde Kommissionen pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom, dvs. at rette op på en af Domstolen konstateret ulovlighed. Da den proceduremæssige fejl kunne afhjælpes, og undersøgelsesresultaterne vedrørende omgåelse blev bekræftet, var Kommissionen berettiget til at genindføre antiomgåelsestolden i perioden for foranstaltningernes anvendelse baseret på de ubestridte undersøgelsesresultater fra antiomgåelsesundersøgelsen. Ingen af ovennævnte foranstaltninger indebærer en overtrædelse af princippet om god forvaltning. Eurobolt henviste under alle omstændigheder til princippet om god forvaltning, men præciserede ikke, hvilken rettighed der angiveligt var blevet overtrådt i den forbindelse (17). Kommissionen afviste derfor påstanden.

(30)

Hvad angår Eurobolts tredje argument er det fast praksis, at Domstolen i en dom i hvert enkelt tilfælde fastsætter anvendelsesområde for og årsagerne til en dom om ugyldighed (C-283/14 og C-284/14, CM Eurologistik and GLS, dom af 28. januar 2016, ECLI:EU:C:2016:57, præmis 49 og den nævnte praksis) og kan være af en sådan karakter, at det ikke kræver en fuldstændig og øjeblikkelig tilbagebetaling af de relevante toldbeløb (sag C-256/16, Deichmann SE v Hauptzollamt Duisburg, dom af 15. marts 2018, præmis 70). I det foreliggende tilfælde medførte overtrædelsen ikke, at hele den procedure, hvor der var uregelmæssigheder, blev ugyldiggjort. Som anført i betragtning 7-10, kan overtrædelsen af den væsentlige formforskrift i dette tilfælde afhjælpes, og foranstaltningen kan genindføres i overensstemmelse med de gældende procedureregler. Disse forpligtelser undergraver ikke princippet om effektiv retsbeskyttelse. Kommissionen afviste derfor også denne påstand.

(31)

Hvad angår Eurobolts fjerde argument, der er gengivet i betragtning 8, var Kommissionen nødt til at tage de nødvendige skridt for at efterkomme dommen fra Den Europæiske Unions Domstol. Den nederlandske domstols afgørelse, som også vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales renter i tilfælde af tilbagebetaling af antidumpingtold, kunne ikke fritage Kommissionen for dens forpligtelse som følge af Domstolens dom. Under alle omstændigheder forgriber Kommissionen ved sin handling sig heller ikke på de kompetencer, som medlemsstaternes toldmyndigheder har, hvilket er anerkendt af Domstolen både i C&J Clark International (18) og i Deichmann (19). Kommissionen afviste derfor påstanden.

(32)

EFDA beklagede afvisningen af dens tidligere påstand om fritagelse af importører for betaling af antidumpingtold i tilfælde, hvor importørerne kunne godtgøre, at de havde udvist fornøden omhu med hensyn til at sikre, at den importerede vare var lovligt fremstillet i Malaysia. EFDA anmodede Kommissionen om at tage sine betænkeligheder op til fornyet overvejelse.

(33)

Som anført i betragtning 24 er der ingen mulighed for fritagelser baseret på importørens fornødne omhu, når omgåelsen finder sted uden for Unionen (som det er tilfældet i den foreliggende sag). Kommissionen bekræftede derfor sin tidligere afvisning af EFDA's påstand.

(34)

I lyset af ovenstående gav de bemærkninger, der blev fremsat efter fremlæggelsen af oplysninger, ikke anledning til en ændring af Kommissionens konklusion, jf. betragtning 25.

(35)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (20) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven i Den Europæiske Unions Tidende, den første kalenderdag i hver måned.

(36)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, forordning (EU) 2016/1036 —