(1)

På grund af covid-19-pandemien og de omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden som følge deraf er landbrugere, vinproducenter, olivenolieproducenter og biavlere i alle medlemsstater stødt på ekstraordinære vanskeligheder. Logistikproblemer og mangel på arbejdskraft har gjort dem sårbare over for de økonomiske forstyrrelser, som pandemien har forårsaget. De oplever navnlig økonomiske vanskeligheder og likviditetsproblemer. I lyset af dette sammenfald af ekstraordinære omstændigheder, der er uden fortilfælde, bør disse vanskeligheder afhjælpes ved at fravige visse bestemmelser i de forskellige gennemførelsesforordninger, der gælder inden for den fælles landbrugspolitik.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 (2) skal producentorganisationer indgive deres ansøgning om støtte eller reststøtte til medlemsstatens myndigheder for hvert driftsprogram, der ansøges om støtte for, senest den 15. februar året efter det år, der ansøges om støtte for. I henhold til artikel 9, stk. 3, i nævnte forordning kan støtteansøgningerne vedrøre programmerede, men endnu ikke afholdte udgifter, hvis bestemte forhold kan dokumenteres. Til disse hører, at de berørte foranstaltninger ikke kunne gennemføres senest den 31. december i året for driftsprogrammets gennemførelse af årsager, som ikke kan tilskrives den pågældende producentorganisation, og at nævnte foranstaltninger kan gennemføres senest den 30. april året efter det år, der er ansøgt om støtte for. I lyset af covid-19-pandemien er det nødvendigt at fravige artikel 9, stk. 3, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 og fastsætte, at de støtteansøgninger, der skal indgives senest den 15. februar 2021, kan omfatte udgifter til foranstaltninger, der er programmeret for 2020, men ikke er gennemført senest den 31. december 2020, hvis disse foranstaltninger kan gennemføres senest den 15. august 2021. Af samme grund er det også nødvendigt at fravige artikel 9, stk. 3, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 og fastsætte, at de støtteansøgninger, der er indgivet senest den 15. februar 2020, kan omfatte udgifter til foranstaltninger, der er programmeret for 2019, men ikke er gennemført senest den 31. december 2019, hvis disse foranstaltninger kan gennemføres senest 15. august 2020.

(3)

De foranstaltninger, som regeringerne har truffet i de seneste måneder for at håndtere den krise, som skyldes covid-19-pandemien, navnlig lukningen af hoteller, barer og restauranter, indskrænkningen i bevægelsesfriheden for mennesker og varer til det absolut nødvendige og lukningen af visse grænser inden for Unionen, har en negativ indvirkning på vinsektoren i Unionen. Det skønnes, at lukningen af hoteller, barer og restauranter direkte berører 30 % af de vinmængder, der indtages i Unionen, hvilket svarer til 50 % af værdien af vinforbruget i Unionen. Endvidere sætter manglen på arbejdskraft og de logistiske vanskeligheder, som pandemien har skabt, vinproducenterne og hele vinsektoren under pres. Vinproducenterne står over for stigende problemer med hensyn til den kommende høst: lave priser, faldende forbrug og transport- og afsætningsvanskeligheder.

(4)

Derudover har Unionens vinmarked allerede haft svære vilkår i hele 2019, og vinlagrenes størrelse er på det højeste niveau siden 2009. Denne udvikling skyldes hovedsagelig kombinationen af, at høsten i 2018 var rekordstor, og at vinforbruget i Unionen generelt er faldende. Derudover har den importtillægstold, som Amerikas Forenede Stater, der er Unionens vigtigste vineksportmarked, har pålagt vine fra Unionen, haft en indvirkning på eksporten. Covid-19-pandemien har været et yderligere slag mod en sårbar sektor, der ikke længere er i stand til effektivt at afsætte eller distribuere sine produkter, hovedsagelig som følge af lukningen af de vigtigste eksportmarkeder og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre en korrekt isolation og nedlukning, navnlig indstillingen af alle cateringaktiviteter og umuligheden af at levere til de sædvanlige kunder. Alle disse faktorer fører til indkomsttab for alle aktører i vinsektoren. Usikkerheden med hensyn til varigheden af de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe pandemien, og deres indvirkning på priserne, forbrugsmønstre og indkomster sætter Unionens vinsektor under yderligere pres.

(5)

Det er på denne baggrund nødvendigt at træffe hasteforanstaltninger for at afhjælpe situationen og tillade større fleksibilitet i gennemførelsen af visse støtteforanstaltninger i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fravige en række bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 (3).

(6)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 kan ændringer i gældende støtteprogrammer, jf. artikel 41, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013, højst forelægges to gange inden for et regnskabsår. For at sætte medlemsstaterne i stand til hurtigt at tilpasse deres nationale støtteprogrammer af årsager relateret til den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, bør det tillades, at sådanne ændringer kan forelægges mere end to gange pr. regnskabsår, forudsat at ændringerne forelægges inden den 15. oktober 2020. Medlemsstaterne bør være i stand til at reagere hurtigt på de ekstraordinære omstændigheder, der er relateret til den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, og forelægge ændringer i deres program så hurtigt og så ofte, som det anses for nødvendigt. En sådan fleksibilitet vil gøre det muligt for medlemsstaterne at optimere de allerede indførte foranstaltninger, øge antallet af tiltag og hyppigere foretage tilpasninger under hensyntagen til markedssituationen. Det vil endvidere gøre det muligt for medlemsstater, der ønsker at indføje yderligere foranstaltninger i deres nationale støtteprogram, at gøre dette umiddelbart efter denne forordnings ikrafttræden frem for at skulle vente til næste frist for forelæggelse af ændringer. Med denne større fleksibilitet vil der være flere muligheder for de erhvervsdrivende, herunder nye aktører, for at indgive støtteansøgninger. Formålet hermed er at yde støtte til vinsektoren og at sikre den nødvendige fleksibilitet i lyset af konsekvenserne af krisen som følge af covid-19-pandemien.

(7)

Derfor bør artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 midlertidigt fraviges for at muliggøre ændringer af de nationale støtteprogrammer, når det der nødvendigt og også i relation til de foranstaltninger, de er nævnt i artikel 45, stk. 1, litra a), og artikel 46-52 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Hvad angår den salgsfremmende foranstaltning i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan medlemsstaterne i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/133 (4) ændre deres nationale støtteprogrammer, når det er nødvendigt.

(8)

I lyset af krisen som følge af covid-19-pandemien og den deraf følgende mangel på menneskelige ressourcer er det fysisk umuligt for producenterne at gennemføre de programmerede operationer vedrørende grøn høst. Fristen for indgivelse af ansøgninger om støtte til grøn høst og fristen for at gennemføre sådanne operationer, der er fastsat i henholdsvis artikel 8, litra b) og d), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150, bør derfor forlænges for 2020. Dermed vil producenterne få ekstra tid til at planlægge og finde den nødvendige arbejdskraft til at udføre sådanne operationer.

(9)

I lyset af krisen som følge af covid-19-pandemien og det deraf følgende voksende vinoverskud på markedet må kravet om, at medlemsstaterne skal fremlægge en særlig begrundelse for anvendelse af grøn høst, endvidere anses for forældet. Derfor er det hensigtsmæssigt at fravige artikel 8, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 og for 2020 midlertidigt suspendere kravet om, at medlemsstaterne skal fastslå en forventet markedssituation, som berettiger anvendelsen af grøn høst for at genskabe markedsligevægten og forebygge kriser.

(10)

I artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er der fastsat bestemmelser om treårige arbejdsprogrammer, der udarbejdes af producentorganisationer, for at støtte olivenolie- og spiseolivensektoren. Krisen som følge af covid-19-pandemien udgør en ekstraordinær og hidtil uset udfordring for støttemodtagernes kapacitet til at udføre de aktiviteter, der er planlagt for det andet og det tredje gennemførelsesår af de treårige arbejdsprogrammer til støtte for sektoren for olivenolie og spiseoliven. Derfor tildeles der undtagelsesvis fleksibilitet til støttemodtagerne ved på visse betingelser at tillade en ændring af disse aktiviteter. Derfor bør visse bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014 (5) fraviges for at muliggøre denne fleksibilitet, som dog ikke vil have nogen indvirkning på fristen for betalingen af EU-finansieringen.

(11)

Bestemmelserne om biavlsprogrammerne er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 (6) for så vidt angår støtte til sektoren. I henhold til artikel 2 i nævnte forordning forstås ved biavlsåret den periode på tolv på hinanden følgende måneder, der løber fra den 1. august til den 31. juli. Biavlsåret 2020 løber således fra den 1. august 2019 til den 31. juli 2020. I henhold til artikel 3 i nævnte forordning skal hver medlemsstat meddele sit forslag til et enkelt biavlsprogram for hele sit område. I henhold til artikel 6 i nævnte forordning kan medlemsstaterne ændre foranstaltningerne i deres biavlsprogrammer i løbet af biavlsåret. Det samlede loft over planlagte årlige udgifter bør dog ikke overskrides. Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 bør ændres for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre foranstaltninger, der er planlagt for biavlsåret 2020, selv efter den 31. juli 2020. Denne ændring bør ikke have nogen indvirkning på betalingsperioden. I henhold til artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal biavlsprogrammerne udarbejdes i samarbejde med repræsentative organisationer inden for biavl. Før medlemsstaterne anmoder om ændringer af biavlsprogrammerne, bør de høre de berørte organisationer.

(12)

I artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 (7) fastlægges definitionen af »skoleår« med henblik på den støtteordning, der er nævnt i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1308/2013 (herefter »skoleordningen«). De foranstaltninger, der er indført af medlemsstaterne for at bekæmpe covid-19-pandemien, og som omfatter midlertidig lukning af uddannelsesinstitutioner, har forstyrret gennemførelsen af skoleordningen i skoleåret 2019/2020. Nævnte foranstaltninger har midlertidigt forhindret uddelingen af frugt, grønt og mælk i uddannelsesinstitutionerne og gennemførelsen af pædagogiske ledsageforanstaltninger og oplysnings-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter. Derfor bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 om forlængelse af varigheden af skoleåret 2019/2020, således at medlemsstaterne kan videreføre de aktiviteter, der er planlagt for nævnte skoleår, indtil den 30. september 2020.

(13)

I artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 5, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsættes den periode, som støtteansøgninger vedrørende levering og uddeling af produkter og vedrørende de pædagogiske ledsageforanstaltninger, kan omfatte, og fristen for indgivelse af støtteansøgninger og for betalingen af støtten i henhold til skoleordningen. I lyset af forlængelsen af varigheden af skoleåret 2019/2020 bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 5, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 for de ansøgninger om støtte til aktiviteter under skoleordningen, der finder sted efter den 31. juli 2020, således at de kan omfatte perioder på under to uger, og der bør fastsættes frister for indgivelsen af støtteansøgninger og for udbetalingen af støtten.

(14)

Artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsætter bestemmelser om omfordeling af EU-støtte, der ikke er ansøgt om, mellem de medlemsstater, der deltager i skoleordningen, og som har meddelt, at de har til hensigt at anvende mere end deres vejledende tildeling. Beløbet af den vejledende tildeling, som kan omfordeles til en anden medlemsstat, skal være baseret på den pågældende medlemsstats udnyttelsesgrad af den endelige tildeling af EU-støtte i det foregående skoleår. De isolationsforanstaltninger, som medlemsstaterne har indført for at bekæmpe covid-19-pandemien, og som omfatter midlertidig lukning af uddannelsesinstitutioner, vil kunne føre til en mindre anvendelse af EU-støtte i skoleåret 2019/2020. Derfor bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39, således at der ikke tages hensyn til udnyttelsesgraden af EU-støtte i skoleåret 2019/2020 ved omfordelingen af EU-støtte, der ikke er ansøgt om, blandt de medlemsstater, der deltager i skoleordningen i skoleåret 2021/2022.

(15)

Med henblik på nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —