(1)

På grund af den igangværende covid-19-pandemi og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne, er der sket et fald i efterspørgslen efter visse produkter i sektoren for mælk og mejeriprodukter, navnlig oste. Spredningen af sygdommen og de trufne foranstaltninger begrænser adgangen til arbejdskraft, hvilket især går ud over produktionen, indsamlingen og forarbejdningen af mælk. Derudover har den obligatoriske lukning af butikker, udendørs markeder, restauranter og andre lignende foretagender standset driften af hotel- og restaurationsbranchen, hvilket har medført betydelige ændringer i efterspørgselsmønstrene for mælk og mejeriprodukter. Hotel- og restaurationsbranchen tegner sig for ca. 15 % af den interne efterspørgsel efter ost i Unionen. Dertil kommer, at købere i Unionen og på verdensmarkedet opsiger kontrakter og forsinker indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald. 8 % af Unionens samlede osteproduktion eksporteres til tredjelande.

(2)

Som følge heraf omlægges forarbejdningen af rå mælk delvis til langtidsholdbare bulkvarer, som kan lagres og kræver mindre arbejdskraft, f.eks. skummetmælkspulver og smør. Mange ostemejerier i Unionen har imidlertid ikke kapacitet til at forarbejde mælk til forskellige produkter, og de er nødt til fortsat producere oste, for hvilke der har været et usædvanligt fald i efterspørgslen.

(3)

Ostesektoren er derfor ramt af markedsforstyrrelser som følge af stor uligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Uden foranstaltninger mod disse markedsforstyrrelser forventes priserne på ost i Unionen derfor at falde og fortsat at blive presset nedad.

(4)

De markedsinterventionsforanstaltninger, som stilles til rådighed ved forordning (EU) nr. 1308/2013, forekommer ikke tilstrækkelige til at håndtere markedsforstyrrelserne, eftersom de er rettet mod andre produkter såsom smør og skummetmælkspulver eller kun omfatter oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

(5)

Forstyrrelserne af ostemarkedet kan afhjælpes ved hjælp af oplagring. Der bør derfor ydes støtte til privat oplagring af ost.

(6)

Ifølge artikel 17 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan der kun ydes støtte til privat oplagring af oste, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (3). Oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse udgør imidlertid kun en lille andel af Unionens samlede osteproduktion. For at opnå en effektiv gennemførelse og administration bør der oprettes en enkelt støtteordning for privat oplagring af alle ostetyper.

(7)

Oste, som ikke er egnet til oplagring, bør derfor ikke være omfattet af ordningen.

(8)

Der bør fastsættes et loft for, hvor store mængder ordningen skal omfatte, og hvordan den samlede mængde skal fordeles på medlemsstaterne på grundlag af deres osteproduktion.

(9)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (5) er der fastsat regler for gennemførelsen af støtte til privat oplagring. Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, bør bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, der finder anvendelse på privat oplagring af oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, finde tilsvarende anvendelse på den støtte til privat oplagring, der er fastsat i nærværende forordning.

(10)

Støttebeløbet bør fastsættes på forhånd for at muliggøre et hurtigt og fleksibelt system til den praktiske gennemførelse. Støttebeløbet bør fastsættes på grundlag af oplagringsomkostningerne og andre relevante markedselementer. Der bør fastsættes støtte til dækning af faste omkostninger ved ind- og udlagring af de pågældende produkter og støtte pr. dag til lager- og finansieringsomkostninger.

(11)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør ansøgninger kun vedrøre oste, der allerede er blevet indlagret, og der bør ikke forlanges sikkerhedsstillelse.

(12)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøgning mindst skal omfatte.

(13)

De foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien, vil kunne påvirke overholdelsen af kravene til kontrol på stedet af støtte til privat oplagring i henhold til artikel 60 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240. De medlemsstater, der er berørt af disse foranstaltninger, bør indrømmes fleksibilitet ved at gøre det muligt kun at foretage fysiske kontroller på basis af en repræsentativ statistisk prøve, ved at forlænge den periode, hvor kontrollen af indlagringen gennemføres, eller ved at erstatte kontrollen med anden relevant dokumentation og ved ikke at kræve, at der foretages uanmeldt kontrol. Der bør med henblik på nærværende forordning derfor dispenseres fra visse bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

(14)

For at sikre en omgående indvirkning på markedet og bidrage til stabilisering af priserne bør de midlertidig foranstaltninger, der fastsat i denne forordning, træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —