|
20.3.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/415
af 19. marts 2020
om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (1), særlig artikel 9, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 18. juli 2005 forordning (EF) nr. 1183/2005. |
|
(2) |
De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1533 (2004), ajourførte oplysningerne vedrørende en person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 25. februar 2020. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2020.
På Rådets vegne
A. METELKO-ZGOMBIĆ
Formand
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 affattes punkt 16 under del a) (Liste over personer, jf. artikel 2 og 2a), således:
» 16. Ignace MURWANASHYAKA
(alias: Dr. Ignace)
Titel: Dr.
Udpegning: Formand for FDLR
Adresse: Tyskland (i fængsel)
Fødselsdato: den 14. maj 1963
Fødested: a) Butera, Rwanda b) Ngoma, Butare, Rwanda
Nationalitet: Rwander
Dato for FN's opførelse på listen: den 1. november 2005
Andre oplysninger: Død i fængsel i Tyskland den 16. april 2019. Anholdt af de tyske myndigheder den 17. november 2009 og fundet skyldig i lederskab af en udenlandsk terrorgruppe og i medvirken til krigsforbrydelser ved en tysk domstol den 28. september 2015. Idømt 13 års fængsel og pr. juni 2016 fængslet i Tyskland. Genvalgt til formand for FDLR den 29. november 2014 for en femårig periode. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals.
Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:
Ignace Murwanashyaka var formand for FDLR, havde politisk indflydelse i FDLR-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er ansvarlige for våbenhandel i strid med våbenembargoen. Han havde telefonkontakt med militære FDLR-øverstbefalende i felten (bl.a. under Busurungimassakren i maj 2009); han gav militære ordrer til den øverste kommando; han var involveret i koordineringen af overførslen af våben og ammunition til FDLR-enheder og viderebringelse af særlige instrukser med henblik på anvendelse heraf; og han forvaltede store pengebeløb, der er rejst via ulovligt salg af naturressourcer i FDLR-kontrollerede områder. Ifølge kontoret for FN-generalsekretærens særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter var han som formand og militær øverstbefalende for FDLR ansvarlig for FDLR's rekruttering og brug af børn i det østlige Congo. Han blev anholdt af de tyske myndigheder den 17. november 2009 og fundet skyldig i lederskab af en udenlandsk terrorgruppe og i medvirken til krigsforbrydelser ved en tysk domstol den 28. september 2015. Han blev idømt 13 års fængsel og var fængslet i Tyskland siden juni 2016. Han blev genvalgt til formand for FDLR den 29. november 2014 for en femårig periode.«