17.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 43/72


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/208

af 14. februar 2020

om ændring af forordning (EF) nr. 29/2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (1), særlig artikel 44, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2009 (2) om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum skal der anvendes særlige operationelle metoder til udveksling af data mellem luftbåret udstyr og jordbaseret udstyr. Sådanne operationelle metoder skal gennemføres på en ensartet måde for at sikre interoperabilitet og homogene operationer.

(2)

Eurocae ED-120 Standard for sikkerheds- og præstationskrav til lufttrafikkens datalink-tjenester i det kontinentale luftrum blev revideret for nylig med henblik på at fjerne enhver henvisning til downlinkmeldingen (DM) 89 »MONITORING [unit name] [frequency]«, som det kræves for at understøtte driften af datalink-tjenester. Den nuværende henvisning til ED-120 i forordning (EF) nr. 29/2009 afspejler ikke længere udviklingen i standarder og operationelle principper og er ikke længere hensigtsmæssig til at støtte driften af datalink-tjenester for certificerede luftfartøjer med forbedrede ATM-funktioner.

(3)

De i forordning (EF) nr. 29/2009 fastsatte tekniske minimumsstandarder, som luftfartsoperatørerne skal overholde, bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 127, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EF) nr. 29/2009 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2020.

På Kommissionens vegne

Formand

Ursula VON DER LEYEN


(1)  EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2009 af 16. januar 2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum (EUT L 13 af 17.1.2009, s. 3).


BILAG

Bilag III, punkt 11, til forordning (EF) nr. 29/2009 affattes således:

»11.

Eurocae ED-120 Standard for sikkerheds- og præstationskrav til lufttrafikkens datalink-tjenester i det kontinentale luftrum, offentliggjort i maj 2004:

a)

for operatører:

med ændring 1, offentliggjort i april 2007, og med ændring 2, offentliggjort i oktober 2007, eller

med ændring 1, offentliggjort i april 2007, med ændring 2, offentliggjort i oktober 2007, og med ændring 3, offentliggjort i september 2019

b)

for lufttrafiktjenesteudøvere:

med ændring 1, offentliggjort i april 2007, med ændring 2, offentliggjort i oktober 2007, og med ændring 3, offentliggjort i september 2019.«