6.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 34/13 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/156
af 23. januar 2020
om registrering af en geografisk betegnelse for spiritus i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (1), særlig artikel 30, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (2) behandlet Norges ansøgning af 25. november 2016 om registrering af den geografiske betegnelse »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«. |
(2) |
Forordning (EU) 2019/787, som erstatter forordning (EF) nr. 110/2008, trådte i kraft den 25. maj 2019. I overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, i nævnte forordning ophæves kapitel III i forordning (EF) nr. 110/2008 vedrørende geografiske betegnelser med virkning fra den 8. juni 2019. |
(3) |
Efter at have konkluderet, at ansøgningen er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 110/2008, har Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 6, i nævnte forordning offentliggjort hovedspecifikationerne i den tekniske dokumentation i Den Europæiske Unions Tidende (3) i overensstemmelse med artikel 50, stk. 4, første afsnit, i forordning (EU) 2019/787. |
(4) |
Kommissionen har ikke modtaget nogen indsigelser, jf. artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2019/787. |
(5) |
Betegnelsen »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« bør derfor registreres som geografisk betegnelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« registreres. I overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, i forordning (EU) 2019/787 tildeles betegnelsen »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« ved nærværende forordning den beskyttelse, der er omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2019/787.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT C 130 af 17.5.2019, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).