23.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 435/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/2184
af 16. december 2020
om kvaliteten af drikkevand
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets direktiv 98/83/EF (4) er blevet ændret væsentligt flere gange (5). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes. |
(2) |
Ved direktiv 98/83/EF fastsættes den retlige ramme for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Nærværende direktiv bør forfølge det samme mål og bør forbedre adgangen til drikkevand for alle i Unionen. Til dette formål er det nødvendigt, at der på EU-plan fastsættes minimumskrav, som alt drikkevand bør overholde. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevand er frit for mikroorganismer og parasitter og for ethvert stof, der i mængder eller koncentrationer i visse tilfælde udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder disse minimumskrav. |
(3) |
Det er nødvendigt at udelukke naturligt mineralvand og vand, som er lægemidler, fra nærværende direktivs anvendelsesområde, da disse typer af vand er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF (6) og 2001/83/EF (7). Direktiv 2009/54/EF omhandler imidlertid både naturligt mineralvand og kildevand, og det er alene den førstnævnte kategori, som bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde. I henhold til artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/54/EF bør kildevand overholde nærværende direktiv, og for så vidt angår de mikrobiologiske krav bør kildevand overholde direktiv 2009/54/EF. Drikkevand, som aftappes på flasker eller i anden emballage med henblik på salg, eller som anvendes til fremstilling, forarbejdning eller behandling af fødevarer, bør principielt fortsat opfylde nærværende direktiv frem til stedet, hvor kravene skal overholdes, nemlig vandhanen, og efter dette sted betragtes som fødevarer, hvis det er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (8). Endvidere bør ledere af fødevarevirksomheder, der har deres egen vandkilde og bruger den specifikt til deres erhvervsaktiviteter, kunne undtages fra nærværende direktiv, forudsat at de overholder relevante forpligtelser, navnlig vedrørende principperne for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter og udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lovgivning om fødevarer. Ledere af fødevarevirksomheder, der har deres egen vandkilde og fungerer som vandforsyning, bør overholde nærværende direktiv på samme måde som enhver anden vandforsyning. |
(4) |
Efter afslutningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water-initiativet«) iværksatte Kommissionen en EU-dækkende offentlig høring og foretog en evaluering med henblik på målrettet og effektiv regulering (Refit) af direktiv 98/83/EF. Efter dette forløb stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i nævnte direktiv. Der blev udpeget fire områder, hvor der kan opnås forbedringer, nemlig listen over kvalitetsbaserede parameterværdier, den begrænsede anvendelse af en risikobaseret tilgang, upræcise bestemmelser om forbrugeroplysning og uensartetheden af systemer til godkendelse af materialer, der kommer i kontakt med drikkevand og den betydning, som en sådan uensartethed har for menneskers sundhed. Dertil kommer, at Right2Water-initiativet identificerede det særskilte problem, at dele af befolkningen, navnlig marginaliserede befolkningsgrupper, ikke har adgang til drikkevand, og en sådan adgang er påkrævet i henhold til mål 6 for bæredygtig udvikling (SDG) i De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Endelig blev der peget på problemet med den generelle mangel på opmærksomhed om vandlækager forårsaget af utilstrækkelige investeringer i vedligeholdelse og fornyelse af vandinfrastruktur, hvilket også blev påpeget i Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2017 af 5. juli 2017 »Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store«. |
(5) |
I 2017 foretog Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) regionale kontor for Europa en detaljeret gennemgang af listen over parametre og parameterværdier, som er fastsat i direktiv 98/83/EF, for at fastslå, om der er behov for at tilpasse denne liste i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling. Ud fra resultaterne af denne gennemgang bør der føres kontrol med enteropatogener og Legionella, og seks parametre eller parametergrupper bør tilføjes. For fire af de seks nye parametre eller parametergrupper bør der fastlægges parameterværdier, som er strengere end dem, WHO foreslår, men som stadig er gennemførlige, i lyset af andre nylige videnskabelige udtalelser og forsigtighedsprincippet. For et af de nye parametre bør antallet af repræsentative stoffer reduceres og værdien tilpasses. WHO gennemgår fortsat værdien for chrom, og der bør derfor gælde en overgangsperiode på 15 år, før en strengere værdi anvendes. Desuden anbefalede WHO, at tre repræsentative hormonforstyrrende stoffer kan overvejes som benchmarks til vurdering af forekomsten af hormonforstyrrende stoffer og om nødvendigt deres behandlingseffektivitet, med værdier på 0,1 μg/l for bisphenol A, 0,3 μg/l for nonylphenol og 1 ng/l for beta-estradiol. På grundlag af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse fra 2015 blev det imidlertid besluttet, at en af disse tre forbindelser, bisphenol A, bør føjes til dette direktiv med en sundhedsbaseret parameterværdi på 2,5 μg/l. Desuden bør nonylphenol og beta-estradiol tilføjes på den observationsliste, der udarbejdes af Kommissionen i henhold til dette direktiv. |
(6) |
WHO anbefalede for så vidt angår bly at opretholde den nugældende parameterværdi, men bemærkede, at koncentrationerne bør være så lave som praktisk muligt. Derfor bør det være muligt at bevare den nuværende værdi på 10 μg/l i 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. Senest ved udgangen af denne overgangsperiode bør parameterværdien for bly være 5 μg/l. Eftersom eksisterende blyrør i huse og bygninger er et vedvarende problem, og eftersom medlemsstaterne ikke altid har den nødvendige bemyndigelse til at pålægge en udskiftning af disse rør, bør værdien på 5 μg/l desuden fortsat tilstræbes, når det drejer sig om forpligtelser i forbindelse med forbrugernes fordelingsnet. For alle nye materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, uanset om de skal anvendes til forsyning eller til forbrugernes fordelingsnet, bør værdien 5 μg/l imidlertid anvendes ved vandhanen for at kunne tillades i henhold til dette direktiv. |
(7) |
For at tage hånd om den voksende offentlige bekymring over virkningerne af nye forbindelser, såsom hormonforstyrrende stoffer, lægemidler og mikroplast, på menneskers sundhed gennem brug af drikkevand og for at imødegå nye forbindelser i forsyningskæden bør der i dette direktiv indføres en mekanisme for observationslisten. Mekanismen for observationslisten vil gøre det muligt at reagere på den voksende bekymring på en dynamisk og fleksibel måde. Den vil også gøre det muligt at følge op på ny viden om disse nye forbindelsers relevans for menneskers sundhed, og på ny viden om de mest hensigtsmæssige kontroltilgange og -metoder. Denne mekanisme for observationslisten for drikkevand er en del af reaktionen på forskellige relevante EU-politikker, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 11. marts 2019»Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet«, Kommissionens meddelelse af 7. november 2018»Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer« og Rådets konklusioner af 26. juni 2019»Mod en strategi for en bæredygtig kemikaliepolitik i Unionen«. |
(8) |
WHO anbefalede ligeledes, at tre parameterværdier lempes, og at fem parametre fjernes fra listen over parametre og parameterværdier, som er fastsat i direktiv 98/83/EF. Disse ændringer anses dog ikke alle for nødvendige, fordi den risikobaserede tilgang, der blev indført med Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 (9), tillader vandforsyninger på visse betingelser at fjerne en parameter fra listen over parametre, som skal kontrolleres. Behandlingsteknikker med henblik på at opfylde disse parameterværdier forefindes allerede. |
(9) |
Parameterværdierne fastsat i dette direktiv er fastsat ud fra de foreliggende videnskabelige data og forsigtighedsprincippet og er valgt for at sikre, at drikkevand kan forbruges uden risiko hele livet igennem, og de sikrer dermed et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. |
(10) |
Der bør skabes en balance for at forebygge både mikrobiologiske og kemiske risici, og med henblik herpå samt på baggrund af en fremtidig revision af parameterværdierne bør fastsættelsen af parameterværdierne for drikkevand baseres på hensynet til folkesundheden og en metode til risikovurdering. |
(11) |
Indikatorparametre har ingen direkte indvirkning på den offentlige sundhed. De er imidlertid vigtige som et middel til at bestemme, hvordan fremstillings- og forsyningsanlæggene for drikkevand virker, og til at vurdere vandkvaliteten. Sådanne parametre kan bidrage til at identificere mangler i vandbehandlingen og spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge og fastholde forbrugernes tillid til vandkvaliteten. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at sådanne parametre kontrolleres. |
(12) |
Hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed på deres territorium, bør medlemsstaterne pålægges at fastsætte værdier for yderligere parametre, som ikke er nævnt i bilag I, baseret på forsigtighedsprincippet. |
(13) |
Sikkert drikkevand indebærer ikke blot, at det ikke indeholder skadelige mikroorganismer og stoffer, men også at det indeholder en vis mængde naturlige mineraler og nødvendige grundstoffer, da et langsigtet forbrug af demineraliseret vand eller vand med et meget lavt indhold af nødvendige grundstoffer som calcium og magnesium kan være til fare for menneskers sundhed. Det er afgørende at have en vis mængde af sådanne mineraler for at sikre, at drikkevandet hverken er aggressivt eller korrosivt og for at give drikkevand en bedre smag. Der kan tages hensyn til minimumskoncentrationerne af sådanne mineraler i blødgjort eller demineraliseret vand i overensstemmelse med de lokale forhold. |
(14) |
Forebyggende sikkerhedsplanlægning og risikobaserede elementer blev kun i begrænset omfang overvejet i direktiv 98/83/EF. De første elementer af en risikobaseret tilgang blev indført i 2015 ved direktiv (EU) 2015/1787, hvorefter medlemsstaterne må afvige fra deres opstillede kontrolprogrammer, forudsat at der gennemføres troværdige risikovurderinger, som kan baseres på WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet (WHO's retningslinjer). WHO's retningslinjer, hvori tilgangen baseret på vandsikkerhedsplaner fastsættes, herunder for små samfund, er sammen med standard EN 15975-2 om sikkerhed i drikkevandsforsyningen de internationalt anerkendte principper, som fremstillingen og distributionen af drikkevand og kontrollen og analysen af sådant vand bygger på. Disse første elementer af en risikobaseret tilgang bør opretholdes i nærværende direktiv. |
(15) |
For at sikre at de elementer af en risikobaserede tilgang, som blev indført ved direktiv (EU) 2015/1787, ikke begrænses til kontrolaspekter, at tid og ressourcer målrettes relevante risici og omkostningseffektive foranstaltninger ved kilden, og for at undgå analyser af og bestræbelser inden for ikkerelevante områder, bør der indføres en fuldt ud risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, der omfatter hele forsyningskæden fra indvindingsoplandet, indvinding, behandling, lagring og distribution til det sted, hvor kravene skal overholdes. Denne tilgang bør baseres på den indhentede viden og de gennemførte foranstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (10) og bør mere effektivt tage højde for klimaforandringernes indvirkning på vandressourcerne. Nævnte risikobaserede tilgang bør bestå af tre dele. For det første en identifikation af farerne i tilknytning til indvindingsoplandene for indvindingssteder (»risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplandene for indvindingssteder af drikkevand«) i tråd med WHO's retningslinjer og WHO's Water Safety Plan Manual. For det andet en mulighed for vandforsyningen for at tilpasse kontrollen til de største risici og for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at håndtere de identificerede risici i forsyningskæden fra indvinding, behandling, lagring og distribution af vand (»risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet«). For det tredje en vurdering af de potentielle risici, der kan tilskrives forbrugernes fordelingsnet, f.eks. Legionella eller bly (»risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet«), med særligt fokus på prioriterede ejendomme. Disse vurderinger bør revideres regelmæssigt som reaktion bl.a. på trusler fra klimarelaterede ekstreme vejrforhold, kendte ændringer i menneskelige aktiviteter i indvindingsområdet eller som reaktion på kilderelaterede hændelser. Den risikobaserede tilgang bør sikre en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og vandforsyninger. |
(16) |
For at reducere den potentielle administrative byrde for vandforsyninger, der i gennemsnit leverer mellem 10 m3 og 100 m3 pr. dag, eller som forsyner mellem 50 og 500 personer, bør medlemsstaterne kunne fritage nævnte vandforsyninger for at foretage en risikovurdering af forsyningssystemet, forudsat at der gennemføres regelmæssig kontrol i henhold til dette direktiv. Som en undtagelse bør gennemførelsen af den risikobaserede tilgang tilpasses de specifikke begrænsninger for maritime fartøjer, som afsalter vand og befordrer passagerer. Maritime fartøjer, der sejler under Unionens flag, overholder det internationale regelsæt, når de sejler i internationalt farvand. Det bør sikres, at der gives prioritet til eksisterende internationale bestemmelser eller internationalt anerkendte standarder, såsom det skibshygiejneprogram, der er udviklet af United States Public Health Service, som er mere detaljerede og strengere og gældende for skibe i internationale farvande. |
(17) |
Risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplandene for indvindingssteder bør følge en helhedsorienteret tilgang og tilsigte at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener — eller risikerer at forurene — vandområder, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål karakterisere indvindingsoplandene for indvindingssteder og identificere farer og farlige hændelser, der kan medføre forringelse af vandkvaliteten, såsom mulige forureningskilder i forbindelse med de pågældende indvindingsopland. Når det er nødvendigt i lyset af identifikationen af farer, bør medlemsstaterne kontrollere forurenende stoffer, som de identificerer som værende relevante, såsom nitrater, pesticider eller lægemidler, jf. direktiv 2000/60/EF, eller på baggrund af disses naturlige forekomst i indvindingsoplandet, såsom for så vidt angår arsen, eller på baggrund af oplysninger fra vandforsyningerne, f.eks. i tilfælde af en brat stigning i koncentrationen af en specifik parameter i råvandet. Hvis overfladevand anvendes til drikkevand, bør medlemsstaterne i deres risikovurdering være særligt opmærksomme på mikroplast og hormonforstyrrende stoffer, såsom nonylphenol og beta-estradiol, og bør om nødvendigt kræve, at vandforsyninger også kontrollerer og, når det er nødvendigt, behandler disse og andre parametre, der er opført på observationslisten, hvis de anses for at udgøre en potentiel fare for menneskers sundhed. Der bør på grundlag af risikovurderingen af indvindingsoplandene for indvindingssteder træffes styringsmæssige foranstaltninger til forebyggelse eller kontrol af de identificerede risici for at sikre drikkevandets kvalitet. Hvis en medlemsstat gennem identifikationen af farer og farlige hændelser konstaterer, at en parameter ikke er til stede i indvindingsoplandene for indvindingssteder, f.eks. fordi stoffet aldrig forekommer i grundvandsforekomster eller overfladevandområder, bør medlemsstaten informere de relevante vandforsyninger og bør kunne give dem lov til at reducere kontrolhyppigheden for den pågældende parameter eller til at fjerne parameteren fra listen over de parametre, der skal kontrolleres, uden at foretage en risikovurdering af forsyningssystemet. |
(18) |
Medlemsstaterne pålægges ved direktiv 2000/60/EF at identificere vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand, at kontrollere dem og at træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at deres kvalitet forringes, for derigennem at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand. For at undgå overlappende forpligtelser bør medlemsstaterne, når de foretager identifikationen af farer og farlige hændelser, bruge tilgængelige kontrolresultater, der er repræsentative for indvindingsoplandene, og som er indhentet i henhold til artikel 7 og 8 i direktiv 2000/60/EF eller anden relevant EU-lovgivning. I tilfælde, hvor sådanne kontroldata ikke foreligger, kan der dog indføres kontrol af relevante parametre, stoffer eller forurenende stoffer for at støtte karakteriseringen af indvindingsoplandene og vurdere potentielle risici. En sådan kontrol bør indføres under hensyntagen til de lokale forhold og forureningskilder. |
(19) |
Parameterværdierne, som er fastsat i dette direktiv med henblik på at vurdere drikkevandets kvalitet, skal overholdes på det sted, hvor vandet tappes fra vandhanerne, der sædvanligvis anvendes til drikkevand. Drikkevandets kvalitet kan dog påvirkes af forbrugernes fordelingsnet. WHO bemærker, at i Unionen forårsager Legionella den største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener. Patogenet overføres via varmtvandsanlæg gennem indånding, f.eks. ved brusebade. Patogenet er derfor tydeligt forbundet med forbrugernes fordelingsnet. Eftersom det ville medføre urimeligt høje omkostninger at pålægge en ensidig forpligtelse til at kontrollere for dette patogen i alle private og offentlige ejendomme, er en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bedre egnet til at tackle dette spørgsmål. Desuden bør de potentielle risici, der hidrører fra produkter og materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, også tages i betragtning i denne risikovurdering. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet bør derfor bl.a. omfatte et fokus på kontrollen af prioriterede ejendomme, som medlemsstaterne identificerer, såsom hospitaler, plejeinstitutioner, plejehjem, børnepasningsfaciliteter, skoler, uddannelsesinstitutioner, bygninger med indkvarteringsmuligheder, restauranter, barer, sports- og indkøbscentre, fritids-, rekreations- og udstillingsfaciliteter, fængsler og campingpladser, og en vurdering af risici hidrørende fra forbrugerenes fordelingsnet og relaterede produkter og materialer. På grundlag af risikovurderingen bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for bl.a. at sikre, at der er indført tilstrækkelige kontrol- og styringsmæssige foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med udbrud, i tråd med WHO's retningslinjer, og at afsmitning af potentielt skadelige stoffer fra byggevarer ikke bringer menneskers sundhed i fare. |
(20) |
Med bestemmelserne i direktiv 98/83/EF om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer lykkedes det ikke at skabe ensartede hygiejnekrav for produkter i kontakt med drikkevand. Som følge heraf findes der nationale produktgodkendelser med krav, der varierer fra den ene medlemsstat til den anden. Dette gør det vanskeligt og bekosteligt for fabrikanter at markedsføre deres produkter i hele Unionen, og det er også bekosteligt for medlemsstaterne. Det gør det desuden vanskeligt for forbrugerne og vandforsyninger at vide, om produkterne opfylder sundhedskravene. Fastsættelse af harmoniserede minimumskrav for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, i nærværende direktiv vil bidrage til at opnå et ensartet sundhedsbeskyttelsesniveau i hele Unionen samt et mere velfungerende indre marked. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (11) fastsætter desuden en generel EU-markedsovervågningsmekanisme for produkter med henblik på at sikre, at kun produkter, der overholder de gældende regler og opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for offentlige interesser såsom sundhed og sikkerhed i almindelighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og den offentlige sikkerhed, gøres tilgængelige på EU-markedet. Nævnte forordning fastsætter, at hvis der vedtages ny EU-harmoniseringslovgivning, vil det være op til den lovgivning at fastsætte, om forordning (EU) 2019/1020 også skal finde anvendelse på denne lovgivning. For at sikre, at der kan træffes passende markedsovervågningsforanstaltninger for så vidt angår produkter, der ikke allerede er omfattet af forordning (EU) 2019/1020, men som vil blive berørt af nærværende direktiv, er det hensigtsmæssigt, at nævnte forordning finder anvendelse på disse produkter. |
(21) |
Arten af materialer, der kommer i kontakt med drikkevand kan have betydning for vandets kvalitet gennem afsmitningen af potentielt skadelige stoffer, ved at øge den mikrobielle vækst, eller ved at påvirke vandets lugt, farve eller smag. Evalueringen af direktiv 98/83/EF viste, at bestemmelserne vedrørende kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer har givet for stor juridisk fleksibilitet, hvilket har ført til forskellige nationale godkendelsessystemer på tværs af Unionen for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. Det er derfor nødvendigt at fastsætte mere specifikke minimumskrav til hygiejne for materialer, der skal anvendes til indvinding, behandling, lagring eller distribution af drikkevand i nye anlæg eller i eksisterende anlæg i tilfælde af reparationsarbejde eller genopbygning, for at sikre, at de ikke enten direkte eller indirekte er til fare for menneskers sundhed, negativt påvirker vandets farve, lugt eller smag, øger den mikrobielle vækst i vandet eller forårsager afsmitning af forurenende stoffer i vandet på niveauer, der er højere end nødvendigt i forhold til det tiltænkte formål. Med henblik herpå bør dette direktiv fastsætte specifikke minimumskrav til hygiejne for materialer ved at fastlægge metoder til test og accept af udgangsstoffer, sammensætninger og bestanddele, europæiske positivlister over udgangsstoffer, sammensætninger og bestanddele, metoder og procedurer for opførelse af udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele på de europæiske positivlister eller for revision af deres opførelse herpå, samt procedurer og metoder for test og accept af færdige materialer som anvendt i et produkt, der er lavet af kombinationer af udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele på de europæiske positivlister. For ikke at hæmme innovation bør Kommissionen sikre, at sådanne procedurer er proportionelle, og at de ikke medfører en urimelig byrde for økonomiske aktører, navnlig små og mellemstore virksomheder. Sådanne procedurer bør så vidt muligt bringes i overensstemmelse med den eksisterende EU-produktlovgivning for at undgå en dobbeltbyrde, der forpligter de økonomiske aktører til at foretage forskellige overensstemmelsesvurderinger for det samme produkt. |
(22) |
De europæiske positivlister er lister over udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele, afhængig af typen af materialer, nemlig organiske, cementbaserede, metalliske, emaljerede og keramiske eller andre uorganiske materialer, der er godkendt til anvendelse i fremstillingen af materialer, og disse lister bør, hvor det er relevant, indeholde betingelserne for deres anvendelse og grænseværdier for afsmitning. For at et udgangsstof, en sammensætning eller en bestanddel kan opføres på de europæiske positivlister, bør det kræves, at der foretages en risikovurdering af udgangsstoffet, sammensætningen eller bestanddelen selv samt af relevante forureninger og forudsigelige reaktions- og nedbrydningsprodukter ved den påtænkte anvendelse. Ansøgerens eller den nationale myndigheds risikovurdering bør omfatte sundhedsrisici fra den potentielle afsmitning under de værst tænkelige forudsigelige anvendelsesbetingelser samt fra toksiciteten. De europæiske positivlister bør om nødvendigt på grundlag af risikovurderingen fastsætte specifikationer for udgangsstoffet, sammensætningen eller bestanddelen og begrænsninger for anvendelsen, kvantitative restriktioner eller grænseværdier for afsmitning for udgangsstoffet, eventuelle forureninger og reaktionsprodukter eller bestanddele med henblik på at garantere sikkerheden af det færdige materiale, der skal bruges til et produkt i kontakt med drikkevand. Med henblik på udarbejdelsen af de første europæiske positivlister bør nationale positivlister over udgangsstoffer, sammensætninger og bestanddele eller andre nationale bestemmelser, de metoder, der førte til oprettelsen af de pågældende nationale lister og bestemmelser, og de ledsagende risikovurderinger for hvert af udgangsstofferne, hver af sammensætningerne og hver af bestanddelene stilles til rådighed for Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (12) (»ECHA«). ECHA bør på dette grundlag anbefale Kommissionen samlede lister. ECHA bør gennemgå og afgive en udtalelse om de stoffer, sammensætninger og bestanddele, der er opført på de første europæiske positivlister så betids, at Kommissionen kan revidere listerne senest 15 år efter deres vedtagelse. Med henblik på at ajourføre de europæiske positivlister bør ECHA afgive udtalelser om opførelse eller fjernelse af stoffer, sammensætninger eller bestanddele. |
(23) |
For at fremme ensartet test af produkter for overensstemmelse med kravene i dette direktiv bør Kommissionen anmode Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) om at udvikle standarder for ensartet test og vurdering af produkter i kontakt med drikkevand. Når Kommissionen udarbejder og ajourfører de europæiske positivlister, bør den sikre, at alle relevante akter eller standardiseringsmandater, som den vedtager i henhold til anden EU-lovgivning, er i overensstemmelse med dette direktiv. |
(24) |
Desuden bør det senest ni år efter fristen for gennemførelsen af dette direktiv undersøges, hvordan systemet, der er indført ved dette direktiv, fungerer med henblik på at vurdere, om beskyttelsen af menneskers sundhed bliver sikret i hele Unionen, og om det indre markeds rette funktion for produkter i kontakt med drikkevand, der anvender godkendte materialer, er beskyttet på passende vis. Endvidere bør det vurderes, om der er behov for yderligere lovgivningsforslag om spørgsmålet, navnlig under hensyntagen til resultatet af evalueringerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (13) og forordning (EU) nr. 305/2011 (14). |
(25) |
Produkter i kontakt med drikkevand bør bestå af et materiale eller en kombination af materialer, der er godkendt i henhold til dette direktiv. Dette direktiv omhandler imidlertid kun sundheds- og hygiejneaspekterne ved materialer og stoffer, der anvendes i produkter for så vidt angår deres indvirkning på kvaliteten af drikkevand, og reglerne for overensstemmelsestest og kvalitetskontrol af de endelige produkter. Det fastsætter ikke andre krav såsom regler for, hvordan resultaterne af produkternes ydeevne angives eller regler om strukturel sikkerhed, hvilke kan være reguleret af eller udspringe af Unionens harmoniseringslovgivning såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 eller (EU) 2016/426 (15). Sameksistensen af sundheds- og hygiejnerelaterede risici, der harmoniseres i medfør af dette direktiv, og sikkerhed eller andre risikoaspekter, der er omfattet af Unionens harmoniseringslovgivning, vil ikke skabe konflikter, forudsat at der ikke er et overlap i de respektive dækkede risici. Der er en potentiel konflikt mellem forordning (EU) nr. 305/2011 og dette direktiv, idet undgåelse af afgivelse af farlige stoffer til drikkevandet eller af stoffer, som på anden måde indvirker negativt på drikkevand, er oplistet i bilag I til forordning (EU) nr. 305/2011 som et af de grundlæggende krav til bygværker. Dette overlap vil dog ikke blive en realitet, hvis der ikke udstedes et standardiseringsmandat i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 om sundheds- og hygiejneaspekter ved produkter i kontakt med drikkevand. |
(26) |
Der er behov for på EU-plan at sikre en effektiv beslutningstagning, koordinering og styring af de tekniske, videnskabelige og administrative aspekter af dette direktiv i forbindelse med materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. ECHA bør udføre opgaver, der er fastsat i dette direktiv, vedrørende vurderingen af stoffer og sammensætninger for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. Derfor bør ECHA's Udvalg for Risikovurdering, der er nedsat i henhold til artikel 76, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1907/2006, fremme gennemførelsen af visse af ECHA's opgaver i henhold til dette direktiv ved at udarbejde udtalelser. |
(27) |
Behandlingskemikalier og filtermedier kan anvendes til at behandle råvand med henblik på at opnå vand, der er egnet til drikkevand. Behandlingskemikalier og filtermedier kan imidlertid udgøre risici for drikkevandssikkerheden. Derfor bør procedurerne for behandling og desinfektion af drikkevand sikre, at der anvendes behandlingskemikalier og filtermedier, som er effektive og sikre og håndteres på passende vis, for at undgå skadelige virkninger på forbrugersundheden. Behandlingskemikalier og filtermedier skal derfor vurderes med hensyn til deres egenskaber, hygiejnekrav og renhed og bør ikke anvendes mere end nødvendigt for at undgå risici for menneskers sundhed. Behandlingskemikalier af vand og filtermedier bør ikke øge mikrobiel vækst, medmindre det er tilsigtet, såsom for at fremme mikrobiel denitrifikation. Medlemsstaterne bør garantere kvalitetssikring af behandlingskemikalier og filtermedier, uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (16), og under anvendelse af eksisterende europæiske standarder, hvor sådanne findes. Det er afgørende at sikre, at hvert produkt samt emballage til kemiske reagenser og filtermedier i kontakt med drikkevand er udstyret med mærkning, der er letlæselig og ikke kan slettes, når de bringes i omsætning, og som informerer forbrugere, vandforsyninger, installatører, myndigheder og reguleringsmyndigheder om, at produktet er egnet til anvendelse i kontakt med drikkevand. I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 528/2012 har medlemsstaterne desuden mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelsen af biocidholdige produkter i den offentlige drikkevandsforsyning, herunder i individuelle vandforsyninger. |
(28) |
Med henblik på at minimere den potentielle forekomst af bly i drikkevand kan komponenter fremstillet af bly i forbrugernes fordelingsnet udskiftes, navnlig i forbindelse med reparations- eller genopbygningsarbejde i eksisterende anlæg. Disse komponenter bør udskiftes med materialer, der overholder minimumskravene for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, som fastsat i dette direktiv. For at fremskynde denne proces bør medlemsstaterne overveje og, hvis det er relevant, træffe foranstaltninger med henblik på erstatning af komponenter fremstillet af bly i forbrugernes eksisterende fordelingsnet, hvis det er økonomisk og teknisk muligt. |
(29) |
Medlemsstaterne bør sikre at kontrolprogrammer opstilles til at efterprøve, om drikkevandet opfylder dette direktivs krav. Hovedparten af de kontroller, der skal gennemføres med henblik på dette direktiv, vil blive udført af vandforsyninger. Vandforsyninger bør overlades et vist råderum for så vidt angår de parametre, som de kontrollerer med henblik på risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet. Er en parameter ikke påvist, bør vandforsyningen kunne reducere kontrolhyppigheden af eller helt undlade at kontrollere denne parameter. Risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet bør anvendes for de fleste parametres vedkommende. Dog bør centrale parametre altid kontrolleres med en bestemt minimumshyppighed. Ved dette direktiv fastsættes primært bestemmelser vedrørende kontrolhyppighed med henblik på overensstemmelseskontrol og kun i begrænset omfang bestemmelser vedrørende kontrol til operationelle formål. Der kan være behov for yderligere kontrol til operationelle formål for at sikre, at vandbehandlingen fungerer efter hensigten. Sådan yderligere kontrol bør udføres efter vandforsyningernes skøn. Vandforsyningerne kan i den forbindelse støtte sig til WHO's retningslinjer and WHO's Water Safety Plan Manual. |
(30) |
Den risikobaserede tilgang bør anvendes af alle vandforsyninger, herunder små vandforsyninger, fordi evalueringen af direktiv 98/83/EF påviste mangler i nævnte vandforsyningers gennemførelse af direktivet, hvilket i nogle tilfælde skyldtes omkostningerne ved at udføre unødvendige kontroloperationer. Ved anvendelsen af den risikobaserede tilgang bør sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning. |
(31) |
Overholdes dette direktivs krav ikke, bør medlemsstaterne øjeblikkeligt undersøge grunden hertil og sikre, at der snarest muligt træffes de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af kvaliteten af det leverede vand. I tilfælde, hvor forsyningen af vand udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, bør forsyning af sådant vand forbydes eller brugen af vandet begrænses. Medlemsstaterne bør i tilfælde af manglende overholdelse af minimumskravene til værdier i relation til mikrobiologiske og kemiske parametre desuden betragte den manglende overholdelse som en potentiel fare for menneskers sundhed, medmindre den manglende overholdelse anses for at være ubetydelig. I tilfælde, hvor der er behov for udbedrende foranstaltninger for at genoprette drikkevandets kvalitet, bør foranstaltninger, der afhjælper problemet ved kilden, gives prioritet i overensstemmelse med artikel 191, stk. 2, i om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
(32) |
Medlemsstaterne bør i særlige og behørigt begrundede tilfælde have tilladelse til fortsat at dispensere fra dette direktiv, og i denne henseende er det nødvendigt at opstille en passende ramme for sådanne dispensationer, forudsat at de ikke indebærer nogen fare for menneskers sundhed, og forudsat at drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Disse dispensationer bør begrænses til særlige tilfælde. Dispensationer, som medlemsstaterne har givet i medfør af direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder ved fristen for nærværende direktivs gennemførelse, bør fortsat finde anvendelse, indtil dispensationen udløber, og bør kun forlænges i henhold til nærværende direktiv, hvis der endnu ikke er blevet givet en anden dispensation. |
(33) |
I sin meddelelse af 19. marts 2014 om det europæiske borgerinitiativ »Rent vand og sanitet er en menneskeret! Vand er et offentligt gode, ikke en råvare« opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at sikre adgang til et minimum af forsyning af vand for alle borgere i overensstemmelse med WHO's henstillinger. Kommissionen påtog sig også fortsat at »forbedre adgangen til sikkert drikkevand (…) for hele befolkningen via miljøpolitikker«. Dette er i tråd med SDG 6 og det tilknyttede mål om at »opnå universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle«. For at adressere de aspekter af adgang til vand, som vedrører kvalitet og tilgængelighed, og som en del af reaktionen på Right2Water-initiativet og for at bidrage til gennemførelsen af princip nr. 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvori det erklæres, at »alle har ret til adgang til basale tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder vand«, bør medlemsstaterne håndtere problemet med adgang til vand på nationalt niveau og samtidig overlades en vis skønsbeføjelse med hensyn til den konkrete type af foranstaltninger, der skal gennemføres. Dette bør gøres ved hjælp af tiltag, der tilsigter at forbedre adgangen til drikkevand for alle, navnlig ved etablering i det offentlige rum af udstyr til udendørs og indendørsbrug, hvor det er teknisk muligt, samt ved hjælp af tiltag, der tilsigter at fremme brugen af vand fra vandhanen, f.eks. ved at tilskynde til, at drikkevand stilles til rådighed uden beregning i offentlige forvaltninger og offentlige bygninger eller uden beregning eller mod et lavt servicegebyr for kunder i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering. |
(34) |
Unionen og medlemsstaterne har inden for deres respektive kompetenceområder givet tilsagn om at opnå SDG'erne, idet de samtidig anerkender medlemsstaternes primære ansvar for opfølgning og revision på nationalt, regionalt og globalt niveau af fremskridtene hen mod nævnte mål. Nogle af SDG'erne og retten til vand hører ikke ind under Unionens miljøpolitik eller socialpolitik, som er af begrænset og komplementær karakter. Idet der tages hensyn til grænserne for Unionens kompetence, er det ikke desto mindre hensigtsmæssigt at sikre, at medlemsstaternes fortsatte tilsagn om retten til vand er i overensstemmelse med dette direktiv og samtidig respekterer nærhedsprincippet. I denne henseende gør medlemsstaterne i øjeblikket en væsentlig indsats for at forbedre adgangen til drikkevand. Desuden har De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) og WHO's regionale kontor for Europas protokol om vand og sundhed til konventionen af 1992 om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, som mange medlemsstater også er parter i, til formål at beskytte menneskers sundhed ved at forbedre vandforvaltningen og reducere vandrelaterede sygdomme. Medlemsstaterne kan gøre brug af de vejledninger, som er udarbejdet i regi af nævnte protokol, til at vurdere den politiske baggrund og udgangssituationen vedrørende adgang til vand og til at definere de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre lige adgang for alle til drikkevand. |
(35) |
Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (17) til, at medlemsstaterne retter særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov. Den særlige situation for mindretalskulturer, såsom romaer og rejsende, uanset om de er fastboende eller ej, og navnlig deres manglende adgang til drikkevand, blev også anerkendt i Kommissionens meddelelse af 2. april 2014»Rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration« og i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne. Det er i den generelle sammenhæng hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på sårbare og marginaliserede grupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbedre adgangen til drikkevand for disse grupper. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at definere disse grupper, er det vigtigt, at disse grupper omfatter flygtninge, nomadesamfund, hjemløse og mindretalskulturer, såsom romaer og rejsende, uanset om de er fastboende eller ej. Sådanne foranstaltninger til at forbedre adgangen til vand, der overlades til medlemsstaternes skønsbeføjelse, kunne eksempelvis omfatte levering af alternative forsyningssystemer såsom individuelle vandrensningssæt, forsyning af vand gennem anvendelse af tanke, såsom tankvogne og cisterner, og sikring af den nødvendige infrastruktur i lejre. |
(36) |
For at gøre forbrugerne mere opmærksomme på virkningerne af vandforbrug bør de modtage oplysninger på en lettilgængelig måde, f.eks. på deres fakturaer eller via intelligente applikationer, om årlig forbrugsmængde, ændringer i forbrug, en sammenligning med gennemsnitsforbruget i en husstand, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige for vandforsyningen, samt prisen pr. liter drikkevand, hvilket giver mulighed for at sammenligne med prisen for flaskevand. |
(37) |
Ifølge det syvende miljøhandlingsprogram frem til 2020, »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (18), skal offentligheden have adgang til klare miljøoplysninger på nationalt niveau. Direktiv 98/83/EF indeholdt alene bestemmelser vedrørende passiv adgang til oplysninger, dvs. at medlemsstaterne blot skulle sikre, at oplysninger stod til rådighed. Disse bestemmelser bør derfor erstattes for at sikre, at forbrugerne har adgang til ajourførte oplysninger online på en brugervenlig og brugertilpasset måde. Forbrugerne bør efter begrundet anmodning også kunne få adgang til disse oplysninger på andre måder. |
(38) |
De ajourførte oplysninger, der skal tilvejebringes i henhold til dette direktiv, bør omfatte resultater fra kontrolprogrammer, oplysninger om de anvendte typer af vandbehandling og desinfektion, oplysninger om overskridelse af de parameterværdier, der er relevante for menneskers sundhed, relevante oplysninger om risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet, rådgivning om, hvordan vandforbruget kan reduceres, og hvordan sundhedsrisici som følge af stillestående vand kan undgås, men også supplerende oplysninger, som offentligheden kan have nytte af, såsom oplysninger om indikatorer, såsom jern, hårdhedsgrad og mineraler, som ofte har indflydelse på forbrugernes opfattelse af vand fra vandhanen. Desuden bør forbrugere som svar på deres interesse i vandrelaterede spørgsmål efter anmodning få adgang til tilgængelige historiske data om kontrolresultater og overskridelser. |
(39) |
For vandforsyninger, der leverer mindst 10 000 m3 om dagen eller forsyner mindst 50 000 personer, bør yderligere oplysninger om bl.a. effektiv virkningsgrad, lækagerater, ejerskabsstruktur og takststruktur også stilles til rådighed for forbrugere online. |
(40) |
Formålet med større forbrugerkendskab til relevante oplysninger og forbedret gennemsigtighed bør være at øge borgernes tillid til det vand, som de får leveret, samt til forsyning af vand og bør føre til øget anvendelse af vand fra vandhanen som drikkevand, hvilket kan bidrage til mindre brug af plast og affald samt reducerede drivhusgasemissioner og til en gunstig virkning på modvirkning af klimaændringer og miljøet som helhed. |
(41) |
Med forbedrede kontrolteknikker er lækagerater blevet stadig tydeligere. For at forbedre vandinfrastrukturens effektivitet, herunder at undgå en overudnyttelse af sparsomme drikkevandsressourcer, bør vandlækageniveauerne vurderes af alle medlemsstater og reduceres, hvis de overstiger en vis tærskel. |
(42) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (19) tilsigter at garantere retten til at få adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (20) (»Århuskonventionen«). Århuskonventionen omfatter vidtspændende forpligtelser i relation til dels at stille miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og dels aktivt at formidle sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (21) har også et vidtspændende anvendelsesområde og dækker deling af geografisk information, herunder datasæt om forskellige miljøforhold. Det er vigtigt, at bestemmelserne i nærværende direktiv om adgang til oplysninger og datadelingsordninger supplerer de nævnte direktiver og ikke skaber en særskilt retsorden. Derfor bør bestemmelserne i nærværende direktiv vedrørende oplysning af offentligheden og oplysninger om overvågningen af gennemførelsen gælde uden, at det berører direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF. |
(43) |
I direktiv 98/83/EF blev der ikke fastsat rapporteringsforpligtelser for små vandforsyninger. For at afhjælpe dette og opfylde behovet for oplysninger om gennemførelsen og overensstemmelse bør der med nærværende direktiv indføres et nyt system, hvorved medlemsstaterne pålægges at opstille og løbende ajourføre datasæt indeholdende relevante data såsom overskridelser af parameterværdier og hændelser af en vis betydning samt at stille disse til rådighed for Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (»EEA«). Derved bør det sikres, at den administrative byrde for alle enheder forbliver så begrænset som muligt. For at sikre, at der eksisterer en hensigtsmæssig infrastruktur til offentlighedens adgang samt rapportering og datadeling mellem offentlige myndigheder, bør medlemsstaterne basere dataspecifikationerne på direktiv 2007/2/EF og gennemførelsesretsakterne hertil. |
(44) |
Medlemsstaternes rapportering af data er ikke alene nødvendig af hensyn til overensstemmelseskontrollen, men er også afgørende for, at Kommissionen kan kontrollere og vurdere dette direktiv i forhold til de målsætninger, som det søger at opfylde, så der kan samles information til en eventuel fremtidig evaluering af dette direktiv i henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22). Der er i den forbindelse behov for relevante data, som vil åbne mulighed for bedre at vurdere dette direktivs effektivitet, virkningsfuldhed, relevans og EU-merværdi, hvilket gør det nødvendigt at sikre, at der findes egnede rapporteringsmekanismer, der også kan danne indikatorer for fremtidige evalueringer af direktivet, eksisterer. |
(45) |
I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de opnåede erfaringer og data i løbet af dette direktivs gennemførelse, på eventuelle tilgængelige henstillinger fra WHO og på relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data. |
(46) |
Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Nærmere bestemt tilstræbes det med dette direktiv at fremme principperne om sundhedsbeskyttelse, adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse. |
(47) |
Dette direktivs virkningsfuldhed og dets mål om at beskytte menneskers sundhed inden for rammerne af Unionens miljøpolitik forudsætter, at det af fysiske eller juridiske personer eller, hvor det er hensigtsmæssigt, deres lovligt oprettede organisationer kan påberåbes i retlige procedurer, og at de nationale domstole kan tage dette direktiv i betragtning som et element i EU-retten for bl.a. om nødvendigt at efterprøve afgørelser fra en national myndighed. I henhold til Domstolens faste retspraksis tilkommer det desuden medlemsstaternes domstole i medfør af princippet om loyalt samarbejde, som fastlagt i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at sikre retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Det følger desuden af artikel 19, stk. 1, i TEU, at medlemsstaterne skal tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. Dette gælder navnlig for et direktiv, som har til formål at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand. I overensstemmelse med Århuskonventionen bør medlemmer af den berørte offentlighed desuden have adgang til klage og domstolsprøvelse med henblik på at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er passende for personlig sundhed og velbefindende. Ved Rådets afgørelse (EU) 2018/881 (23) blev Kommissionen anmodet om inden den 30. september 2019 at gennemføre en undersøgelse og, hvis det er relevant som følge af undersøgelsen, senest den 30. september 2020 at fremsætte et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (24) for at tage hensyn til konklusionerne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen i sag ACCC/C/2008/32. Kommissionen forelagde undersøgelsen inden for denne frist og anførte i sin meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt, at den vil »overveje at ændre Århusforordningen for at forbedre adgangen til administrativ og retslig prøvelse på EU-plan for borgere og NGO'er, der har betænkeligheder ved lovligheden af beslutninger, der har indvirkning på miljøet«. Det er vigtigt, at Kommissionen ligeledes træffer foranstaltninger for at forbedre borgernes og NGO'ernes adgang til klage og domstolsprøvelse ved de nationale domstole i alle medlemsstaterne. |
(48) |
For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår at fastsætte en tærskel for lækager, fastlægge proceduren for overensstemmelsesvurderinger af produkter i kontakt med drikkevand, fastlægge en procedure for ansøgninger til ECHA om at medtage eller fjerne udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele fra de europæiske positivlister, oprette en mærkning for produkter i kontakt med vand, vedtage en metode til måling af mikroplast, ændre bilag III og ændre parameterværdien for bisphenol A i bilag I, del B. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. Desuden er bemyndigelsen, jf. del C, note 10, i bilag I til direktiv 98/83/EF, til at fastsætte kontrolhyppigheder og -metoder for så vidt angår radioaktive stoffer blevet forældet som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom (25), og den bør derfor ophæves. Bemyndigelsen i del A, andet afsnit, i bilag III til direktiv 98/83/EF vedrørende ændringer af direktivet er ikke længere nødvendig og bør ophæves. |
(49) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at vedtage fremgangsmåder for test og accept af udgangsstoffer, sammensætninger og bestanddele, af europæiske positivlister over udgangsstoffer, sammensætninger og bestanddele, og for procedurer og metoder for test og accept af færdige materialer fremstillet af disse udgangsstoffer, sammensætninger og bestanddele. Kommissionen bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at vedtage formatet af og metoden for fremlæggelse af de oplysninger vedrørende gennemførelsen af direktivet, som medlemsstaterne tilvejebringer, og som samles af EEA, og etablere og ajourføre en observationsliste. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (26). |
(50) |
Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF (27) bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af nærværende direktiv, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
(51) |
For at vandforsyningerne råder over et fuldt datasæt, når de begynder at gennemføre risikovurderingen og risikostyringen af forsyningssystemet, bør der indføres en overgangsperiode på tre år for nye parametre. Dette vil give medlemsstaterne mulighed for at foretage en identifikation af farer og farlige hændelser i løbet af disse første tre år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv og levere data til vandforsyninger om de nye parametre, hvorved vandforsyningerne kan undgå at udføre unødvendig kontrol, hvis det på baggrund af den første identifikation af farer og farlige hændelser konstateres, at en parameter ikke behøver at blive kontrolleret. I løbet af disse første tre år bør vandforsyninger dog ikke desto mindre gennemføre risikovurderingen af forsyningssystemet, eller anvende eksisterende risikovurderinger, der allerede er gennemført i henhold til direktiv (EU) 2015/1787, for de parametre, der var omfattet af bilag I til direktiv 98/83/EF, da der allerede vil være data til rådighed for disse parametre, når dette direktiv træder i kraft. |
(52) |
Ved direktiv 2013/51/Euratom indførtes særlige ordninger for kontrollen med radioaktive stoffer i drikkevand. Derfor bør der i nærværende direktiv ikke fastsættes parameterværdier for radioaktivitet. |
(53) |
Målene for dette direktiv, nemlig at beskytte menneskers sundhed og at forbedre adgangen til drikkevand, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede foranstaltnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(54) |
Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere direktiver. |
(55) |
Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
1. Dette direktiv vedrører kvaliteten af drikkevand for alle i Unionen.
2. Formålet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent, og at forbedre adgangen til drikkevand.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) |
»drikkevand«:
|
2) |
»forbrugernes fordelingsnet«: rør, fittings og anordninger, som er installeret mellem vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand i både offentlige og private ejendomme, og distributionsnettet, men kun hvis de i henhold til gældende national ret ikke er vandforsyningens ansvar i dettes egenskab af vandforsyning |
3) |
»vandforsyning«: en enhed, der leverer drikkevand |
4) |
»prioriterede ejendomme«: større ejendomme, som ikke er husstande, med mange brugere, der potentielt udsættes for vandrelaterede risici, navnlig store ejendomme til offentlig brug, som medlemsstaterne identificerer |
5) |
»fødevarevirksomhed«: en fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 2), i forordning (EF) nr. 178/2002 |
6) |
»leder af en fødevarevirksomhed«: en leder af en fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 3), i forordning (EF) nr. 178/2002 |
7) |
»fare«: en biologisk, kemisk, fysisk eller radiologisk agens i vand eller et andet aspekt af vandtilstanden, som potentielt kan skade menneskers sundhed |
8) |
»farlig hændelse«: en hændelse, som medfører farer for eller undlader at fjerne farer fra drikkevandsforsyningssystemet |
9) |
»risiko«: en kombination af sandsynligheden for en farlig hændelse og alvoren af konsekvenserne, hvis faren og den farlige hændelse indtræffer i drikkevandsforsyningssystemet |
10) |
»udgangsstof«: et stof, der er blevet tilsat bevidst ved fremstilling af organiske materialer eller af tilsætningsstoffer til cementbaserede materialer |
11) |
»sammensætning«: den kemiske sammensætning af et metallisk, emaljeret, keramisk eller andet uorganisk materiale. |
Artikel 3
Undtagelser
1. Dette direktiv gælder ikke for:
a) |
naturligt mineralvand, der anerkendes som sådant af den ansvarlige myndighed som omhandlet i direktiv 2009/54/EF, eller |
b) |
vand, der betragtes som lægemidler i henhold til direktiv 2001/83/EF. |
2. Maritime fartøjer, som afsalter vand, befordrer passagerer og fungerer som vandforsyning, er kun omfattet af dette direktivs artikel 1-6 og artikel 9, 10, 13 og 14 samt dets bilag.
3. Medlemsstaterne kan undtage følgende fra dette direktiv:
a) |
vand, der udelukkende er beregnet til formål, for hvilke de kompetente myndigheder har fastslået, at vandets kvalitet hverken direkte eller indirekte har indflydelse på de berørte forbrugeres sundhed |
b) |
drikkevand fra en individuel vandforsyning, der i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 pr. dag, eller som forsyner færre end 50 personer, medmindre vandet leveres som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet. |
4. Medlemsstater, som gør brug af undtagelserne i stk. 3, litra b), sikrer, at den berørte befolkning underrettes om et sådant brug af undtagelserne og om enhver foranstaltning, der kan træffes for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger forårsaget af forurening af drikkevand. Desuden skal den berørte befolkning straks ydes passende rådgivning, når kvaliteten af dette vand har vist sig at indebære en potentiel fare for menneskers sundhed.
5. Medlemsstaterne kan undtage ledere af fødevarevirksomheder fra dette direktiv for så vidt angår vand, der bruges til fødevarevirksomhedens specifikke formål, hvis de kompetente nationale myndigheder har fastslået, at kvaliteten af sådant vand ikke kan påvirke de færdige fødevarers sikkerhed, og forudsat, at forsyningen af vand til disse fødevarevirksomheder overholder relevante forpligtelser, navnlig i henhold til procedurerne for risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunkter og udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lovgivning om fødevarer.
Medlemsstaterne sikrer, at producenter af drikkevand aftappet på flasker eller i anden emballage overholder artikel 1-5 og bilag I, del A og B.
Minimumskravene i bilag I, del A, finder imidlertid ikke anvendelse på kildevand som omhandlet i direktiv 2009/54/EF.
6. Vandforsyninger, der i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 pr. dag, eller som forsyner færre end 50 personer, som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, er kun omfattet af dette direktivs artikel 1-6 og artikel 13, 14 og 15 samt dets relevante bilag.
Artikel 4
Generelle forpligtelser
1. Medlemsstaterne træffer, uden at det berører deres forpligtelser i henhold til anden EU-ret, de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Med henblik på at opfylde minimumskravene i dette direktiv betragtes drikkevand som sundt og rent, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) |
vandet er frit for mikroorganismer og parasitter og for ethvert stof, der i mængder eller koncentrationer, udgør en potentiel fare for menneskers sundhed |
b) |
vandet opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A, B og D |
c) |
medlemsstaterne har truffet alle andre nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 5-14. |
2. Medlemsstaterne sikrer, at de foranstaltninger, der træffes for at gennemføre dette direktiv, er baseret på forsigtighedsprincippet og på ingen måde, hverken direkte eller indirekte, medfører en forringelse af drikkevandets nuværende kvalitet eller en øget forurening af vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand.
3. I overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF sikrer medlemsstaterne, at der foretages en vurdering af vandlækageniveauerne på deres territorium og af potentialet for forbedringer med hensyn til at reducere vandlækage ved anvendelse af infrastrukturlækageindekset (ILI) som vurderingsmetode eller en anden passende metode. Den pågældende vurdering skal tage hensyn til relevante folkesundhedsmæssige, miljømæssige, tekniske og økonomiske aspekter og mindst omfatte vandforsyninger, der leverer mindst 10 000 m3 pr. dag, eller som forsyner mindst 50 000 personer.
Resultaterne af vurderingen meddeles til Kommissionen senest den 12. januar 2026.
Senest den 12. januar 2028 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 21 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte en tærskel, der er baseret på ILI eller en anden passende metode, over hvilken medlemsstaterne skal fremlægge en handlingsplan. Denne delegerede retsakt udarbejdes ved hjælp af medlemsstaternes vurderinger og den gennemsnitlige lækagerate i Unionen, som fastlægges på grundlag af disse vurderinger.
Inden for to år efter vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i tredje afsnit, forelægger medlemsstater med en lækagerate, der overskrider tærsklen i den delegerede retsakt, Kommissionen en handlingsplan, der fastsætter et sæt foranstaltninger, der skal træffes for at reducere deres lækagerate.
Artikel 5
Kvalitetskrav
1. Medlemsstaterne fastsætter for parametrene i bilag I de værdier, der skal gælde for drikkevand.
2. De parameterværdier, der fastsættes i henhold til denne artikels stk. 1, må ikke være mindre strenge end værdierne i bilag I, del A, B, C og D. For så vidt angår parametrene i bilag I, del C, fastsættes værdierne kun til kontrolformål og med henblik på at sikre, at kravene i artikel 14 opfyldes.
3. En medlemsstat fastsætter værdier for supplerende parametre, der ikke er opført i bilag I, hvis hensyn til menneskers sundhed på dens nationale territorium eller en del af dette gør det nødvendigt. De fastsatte værdier skal mindst opfylde kravene i artikel 4, stk. 1, litra a).
Artikel 6
Sted, hvor kravene skal overholdes
1. De parameterværdier, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5 for så vidt angår parametrene i bilag I, del A og B, skal:
a) |
for drikkevand, der leveres gennem distributionsnet, overholdes på det sted inden for en ejendom eller en virksomhed, hvor vandet tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand |
b) |
for drikkevand, der leveres fra en tankvogn/et tankskib, overholdes på det sted, hvor vandet tappes fra tankvognen/tankskibet |
c) |
for drikkevand, der aftappes på flaske eller i anden emballage, overholdes på det sted, hvor vandet aftappes på flaske eller i anden emballage |
d) |
for drikkevand til brug i en fødevarevirksomhed overholdes på det sted, hvor vandet bruges i nævnte virksomhed. |
2. For så vidt angår drikkevand, der er omfattet af denne artikels stk. 1, litra a), anses medlemsstaterne for at have opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne artikel og i henhold til artikel 4 og artikel 14, stk. 2, hvis det kan godtgøres, at manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, skyldes forbrugernes fordelingsnet eller vedligeholdelsen af det, uden at det berører artikel 10 for så vidt angår prioriterede ejendomme.
3. Hvis denne artikels stk. 2 finder anvendelse, og der er risiko for, at drikkevand i henhold til denne artikels stk. 1, litra a), ikke overholder de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, sikrer medlemsstaterne ikke desto mindre:
a) |
at der træffes passende foranstaltninger for at mindske eller fjerne risikoen for manglende overholdelse af parameterværdierne, såsom vejledning af ejendommenes ejere om mulige udbedrende foranstaltninger, de kan træffe, og at der om nødvendigt træffes andre foranstaltninger, såsom passende behandlingsteknikker, der ændrer vandets sammensætning eller egenskaber inden levering, for at mindske eller fjerne risikoen for, at vandet ikke overholder parameterværdierne efter levering, og |
b) |
at de berørte forbrugere får den fornødne information og vejledning om mulige supplerende udbedrende foranstaltninger, de bør træffe. |
Artikel 7
Risikobaseret tilgang til vandsikkerhed
1. Medlemsstaterne sikrer, at drikkevandsforsyning, -behandling og -distribution underkastes en risikobaseret tilgang, der omfatter hele forsyningskæden fra indvindingsoplandet, indvinding, behandling, lagring og distribution af vandet til det sted, hvor kravene skal overholdes, som fastsat i artikel 6.
Den risikobaserede tilgang omfatter følgende elementer:
a) |
risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplandene for indvindingssteder af drikkevand, jf. artikel 8 |
b) |
risikovurdering og risikostyring af hvert forsyningssystem, som omfatter indvinding, behandling, lagring og distribution af drikkevand frem til forsyningsstedet som udføres af vandforsyninger, jf. artikel 9, og |
c) |
risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet, jf. artikel 10. |
2. Medlemsstaterne kan tilpasse gennemførelsen af den risikobaserede tilgang uden at tilsidesætte formålet med dette direktiv om kvaliteten af drikkevand og forbrugernes sundhed, når der er særlige begrænsninger på grund af geografiske forhold, såsom afsides beliggenhed eller begrænset adgang til vandforsyningsområdet.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der er en klar og passende ansvarsfordeling mellem interessenterne, som fastsat af medlemsstaterne, med hensyn til gennemførelsen af den risikobaserede tilgang. En sådan ansvarsfordeling skal tilpasses deres institutionelle og retlige rammer.
4. Risikovurderingen og risikostyringen af indvindingsoplandene for indvindingssteder af drikkevand skal første gang udføres senest den 12. juli 2027. Denne risikovurdering og risikostyring revideres med jævne mellemrum på højst seks år, idet der tages hensyn til de krav, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2000/60/EF, og ajourføres om nødvendigt.
5. Risikovurderingen og risikostyringen af forsyningssystemet skal første gang udføres senest den 12. januar 2029. Denne risikovurdering og risikostyring revideres med jævne mellemrum på højst seks år og ajourføres om nødvendigt.
6. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet skal første gang udføres senest den 12. januar 2029. Nævnte risikovurdering revideres hvert sjette år og ajourføres om nødvendigt.
7. Fristerne i stk. 4, 5 og 6 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne sikrer, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger, når risici er identificeret og vurderet.
Artikel 8
Risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplandene for indvindingssteder af drikkevand
1. Uden at det berører artikel 4-8 i direktiv 2000/60/EF sikrer medlemsstaterne, at der foretages risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplandene for indvindingssteder af drikkevand.
2. Medlemsstaterne sikrer, at risikovurderingen omfatter følgende elementer:
a) |
karakterisering af indvindingsoplandene for indvindingssteder, herunder:
|
b) |
identifikation af farer og farlige hændelser i indvindingsoplandene for indvindingssteder og en vurdering af den risiko, som de kan udgøre for drikkevandskvaliteten; i denne vurdering vurderes potentielle risici, som kan forringe vandkvaliteten i et omfang, der kan udgøre en fare for menneskers sundhed |
c) |
passende kontrol af overfladevand eller grundvand eller begge dele i indvindingsoplandene for indvindingssteder, eller af råvand, for relevante parametre, stoffer eller forurenende stoffer, som udvælges fra følgende:
|
Med henblik på første afsnit, litra a), kan medlemsstaterne bruge de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 5 og 7 i direktiv 2000/60/EF.
Med henblik på første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne benytte vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4, 1.5 og 2.3-2.5 i bilag II til nævnte direktiv.
Fra første afsnit, litra c, nr. i)-vii), udvælger medlemsstaterne de parametre, stoffer eller forurenende stoffer, der betragtes som relevante for kontrol, i lyset af de farer og farlige hændelser, som er identificeret i henhold til første afsnit, litra b), eller i lyset af de oplysninger, som vandforsyningerne forelægger i henhold til stk. 3.
Medlemsstaterne kan med henblik på passende kontrol, som omhandlet i første afsnit, litra c), herunder med henblik på at påvise nye stoffer, som er skadelige for menneskers sundhed gennem brug af drikkevand, benytte den kontrol, som er udført i overensstemmelse med artikel 7 og 8 i direktiv 2000/60/EF eller anden EU-lovgivning, og som er relevant for indvindingsoplandene for indvindingssteder.
3. Vandforsyninger, som foretager kontrol i indvindingsoplandene for indvindingssteder eller i råvand, pålægges at oplyse de kompetente myndigheder om udviklingstendenser og om usædvanlige antal eller koncentrationer af kontrollerede parametre, stoffer eller forurenende stoffer.
4. På grundlag af resultatet af den i henhold til stk. 2 udførte risikovurdering sikrer medlemsstaterne, at der, når det er relevant, træffes følgende foranstaltninger i risikostyringen for at forebygge eller kontrollere de identificerede risici, idet der indledes med de forebyggende foranstaltninger:
a) |
definering og gennemførelse af forebyggende foranstaltninger i indvindingsoplandene for indvindingssteder ud over de foranstaltninger, der planlægges eller træffes i henhold til artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF, hvis det er påkrævet for at sikre drikkevandskvaliteten; hvis det er relevant, medtages disse forebyggende foranstaltninger i de indsatsprogrammer, der er omhandlet i artikel 11 i nævnte direktiv; hvis det er relevant, sikrer medlemsstaterne, at forurenere i samarbejde med vandforsyninger og andre relevante interessenter træffer forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF |
b) |
definering og gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger i indvindingsoplandene for indvindingssteder ud over de foranstaltninger, der planlægges eller træffes i henhold til artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF, hvis det er påkrævet for at sikre drikkevandskvaliteten; hvis det er relevant, medtages disse afhjælpende foranstaltninger i de indsatsprogrammer, der er omhandlet i artikel 11 i nævnte direktiv; hvis det er relevant, sikrer medlemsstaterne, at forurenere i samarbejde med vandforsyninger og andre relevante interessenter træffer afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF |
c) |
sikring af passende kontrol af parametre, stoffer eller forurenende stoffer i overfladevand eller grundvand, eller i begge dele, i indvindingsoplandene for indvindingssteder, eller i råvand, som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed i forbindelse med vandforbrug eller medføre en uacceptabel forringelse af drikkevandskvaliteten, og som ikke er taget i betragtning i den udførte kontrol, jf. artikel 7 og 8 i direktiv 2000/60/EF; hvis det er relevant, medtages denne kontrol i de overvågningsprogrammer, der er omhandlet i artikel 8 i nævnte direktiv |
d) |
vurdering af behovet for at oprette eller tilpasse beskyttelseszoner for grundvand og overfladevand, som omhandlet i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF og andre relevante zoner. |
Medlemsstaterne sikrer, at virkningsfuldheden af de i dette stykke omhandlede foranstaltninger revideres med passende mellemrum.
5. Medlemsstaterne sikrer, at vandforsyninger og kompetente myndigheder har adgang til de oplysninger, som er omhandlet i stk. 2 og 3. I særdeleshed har relevante vandforsyninger adgang til de kontrolresultater, der er indhentet i henhold til stk. 2, første afsnit, litra c).
På grundlag af oplysningerne som omhandlet i stk. 2 og 3 kan medlemsstaterne:
a) |
kræve, at vandforsyninger udfører supplerende kontrol eller behandling af bestemte parametre |
b) |
tillade vandforsyninger at reducere kontrolhyppigheden for en parameter eller at fjerne en parameter fra listen over parametre, der skal kontrolleres af vandforsyningen i henhold til artikel 13, stk. 2, litra a), uden at være forpligtet til at foretage en risikovurdering af forsyningssystemet, forudsat at:
|
6. Hvis en vandforsyning får tilladelse til at reducere kontrolhyppigheden for en parameter eller fjerne en parameter fra listen over parametre, der skal kontrolleres, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b), sikrer medlemsstaterne, at en passende kontrol af disse parametre udføres, når risikovurderingen og risikostyringen af indvindingsoplandene for indvindingssteder revideres i henhold til artikel 7, stk. 4.
Artikel 9
Risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet
1. Medlemsstaterne sikrer, at vandforsyningen foretager risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet.
2. Medlemsstaterne sikrer, at risikovurderingen af forsyningssystemet:
a) |
tager højde for resultaterne af den udførte risikovurdering og risikostyring af indvindingsoplandene for indvindingssteder, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 8 |
b) |
indeholder en beskrivelse af forsyningssystemet fra indvindingsstedet, behandlingen, lagringen og distributionen af vand frem til forsyningsstedet, og |
c) |
identificerer farer og farlige hændelser i forsyningssystemet og indeholder en vurdering af de risici, som de kan udgøre for menneskers sundhed gennem brug af drikkevand under hensyntagen til risici som følge af klimaændringer, lækager og utætte rør. |
3. På grundlag af resultatet af den risikovurdering, der er foretaget i henhold til stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der træffes følgende foranstaltninger i risikostyringen:
a) |
definering og gennemførelse af kontrolforanstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af de identificerede risici i forsyningssystemet, som kan bringe drikkevandskvaliteten i fare |
b) |
definering og gennemførelse af kontrolforanstaltninger i forsyningssystemet ud over de foranstaltninger, som planlægges eller træffes i henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 4, eller artikel 11, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF til afhjælpning af risici fra indvindingsoplandene for indvindingssteder, som kan bringe drikkevandskvaliteten i fare |
c) |
gennemførelse af et forsyningsspecifikt operationelt kontrolprogram, jf. artikel 13 |
d) |
sikring af, at effektiviteten af den anvendte desinfektion valideres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af fremstillingen eller distributionen af drikkevand, at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen holdes så lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen, at forurening fra behandlingskemikalier holdes så lav som muligt, og at stoffer, der forbliver i vandet, ikke bringer opfyldelsen af de generelle forpligtelser i artikel 4 i fare |
e) |
verifikation af, at materialer, behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, og der benyttes i forsyningssystemet, overholder artikel 11 og 12. |
4. På grundlag af resultatet af risikovurderingen af forsyningssystemet udført i henhold til stk. 2 skal medlemsstaterne:
a) |
tillade muligheden for at reducere kontrolhyppigheden for en parameter eller fjerne en parameter fra listen over parametre, der skal kontrolleres, undtagen for de centrale parametre fastsat i bilag II, del B, punkt 1, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at dette ikke vil bringe drikkevandskvaliteten i fare:
|
b) |
sikre, at listen over parametre, der skal kontrolleres i drikkevand i henhold til artikel 13, udvides, eller at kontrolhyppigheden øges:
|
5. Risikovurderingen af forsyningssystemet vedrører parametre opført i bilag I, del A, B og C, parametre fastsat i henhold til artikel 5, stk. 3, og stoffer eller forbindelser, der er opført på observationslisten etableret i medfør af artikel 13, stk. 8.
6. Medlemsstaterne kan undtage vandforsyninger, der i gennemsnit leverer mellem 10 m3 og 100 m3 pr. dag, eller som forsyner mellem 50 og 500 personer, fra kravet om at foretage risikovurderingen og risikostyringen af forsyningssystemet, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at en sådan undtagelse ikke vil bringe drikkevandskvaliteten i fare.
I tilfælde af sådan en undtagelse udfører de undtagne vandforsyninger regelmæssig kontrol i henhold til artikel 13.
Artikel 10
Risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet
1. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet. Denne risikovurdering indeholder følgende elementer:
a) |
en generel analyse af de potentielle risici, der er forbundet med forbrugernes fordelingsnet og tilhørende produkter og materialer, og om disse potentielle risici påvirker vandkvaliteten på det sted, hvor det tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand; denne generelle analyse indebærer ikke en analyse af individuelle ejendomme, og |
b) |
kontrollen af de parametre, der er opført i bilag I, del D, i ejendomme, hvor der er konstateret specifikke risici for vandkvaliteten og menneskers sundhed i forbindelse med den generelle analyse, der udføres i henhold til litra a). |
Hvad angår Legionella eller bly kan medlemsstaterne beslutte at fokusere kontrollen, der er omhandlet i første afsnit, litra b), på prioriterede ejendomme.
2. Hvis medlemsstaterne på grundlag af den generelle analyse, der udføres i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a), konkluderer, at forbrugernes fordelingsnet eller de relaterede produkter og materialer indebærer en risiko for menneskers sundhed, eller at den udførte kontrol, jf. stk. 1, første afsnit, litra b), godtgør, at de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del D, ikke opfyldes, sikrer medlemsstaterne, at der træffes passende foranstaltninger for at fjerne eller mindske risikoen for manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del D.
Hvad angår Legionella skal disse foranstaltninger som minimum være rettet mod prioriterede ejendomme.
3. For at mindske risici i forbindelse med distribution til forbrugerne i alle forbrugernes fordelingsnet sikrer medlemsstaterne, at alle følgende foranstaltninger tages i betragtning, og at der træffes de foranstaltninger, der betragtes som relevante:
a) |
at ejere af offentlige og private ejendomme tilskyndes til at udføre en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet |
b) |
at forbrugere og ejere af offentlige og private ejendomme underrettes om foranstaltninger med henblik på at fjerne eller mindske risikoen for manglende overholdelse af kvalitetsstandarder for drikkevand på grund af forbrugernes fordelingsnet |
c) |
at forbrugere rådgives om betingelserne for forbrug og brug af drikkevand og om mulige foranstaltninger for at undgå, at nævnte risici genopstår |
d) |
at fremme uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugernes fordelingsnet og installation af byggevarer og -materialer, der kommer i kontakt med drikkevand |
e) |
at sikre, at der for så vidt angår Legionella indføres effektive kontrol- og styringsmæssige foranstaltninger, som er tilpasset risikoen, for at forebygge og imødegå eventuelle sygdomsudbrud, og |
f) |
at der for så vidt angår bly, hvis det er økonomisk og teknisk muligt, gennemføres foranstaltninger til udskiftning af komponenter fremstillet af bly i forbrugernes eksisterende fordelingsnet. |
Artikel 11
Minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand
1. Med henblik på artikel 4 sikrer medlemsstaterne, at materialer, der skal bruges i nye anlæg, eller i eksisterende anlæg i forbindelse med reparationsarbejde eller genopbygning, til indvinding, behandling, lagring eller distribution af drikkevand, og som kommer i kontakt med drikkevand, ikke:
a) |
direkte eller indirekte bringer beskyttelsen af menneskers sundhed i fare som fastsat i dette direktiv |
b) |
påvirker vandets farve, lugt eller smag negativt |
c) |
forøger den mikrobielle vækst |
d) |
medfører afsmitning af forurenende stoffer til vandet på niveauer, der er højere end nødvendigt i forhold til det tiltænkte formål med materialet. |
2. Med henblik på at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de specifikke minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand på grundlag af principperne i bilag V. Ved disse gennemførelsesretsakter etableres:
a) |
senest den 12. januar 2024 fremgangsmåder for test og accept af udgangsstoffer, sammensætninger og bestanddele, der skal medtages på europæiske positivlister over udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele, herunder specifikke grænseværdier for afsmitning og videnskabelige forudsætninger, der er knyttet til stoffer eller materialer |
b) |
senest den 12. januar 2025 på grundlag af lister, herunder udløbsdatoer, som er udarbejdet af ECHA, europæiske positivlister over udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele for hver gruppe af materialer, nemlig organisk, cementbaseret, metallisk, emaljer og keramisk eller andet uorganisk materiale, der er godkendt til anvendelse ved fremstilling af materialer eller produkter i kontakt med drikkevand, herunder, hvor det er relevant, betingelserne for deres anvendelse og grænseværdier for afsmitning, som skal fastsættes på grundlag af de fremgangsmåder, der er vedtaget i henhold til dette afsnits litra a), og under hensyntagen til stk. 3 og 4 |
c) |
senest den 12. januar 2024 procedurer og metoder til test og accept af færdige materialer som anvendt i et produkt, der er lavet af materialer eller kombinationer af udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele på de europæiske positivlister, herunder:
|
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykke, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22.
3. De første europæiske positivlister, der vedtages i henhold til stk. 2, første afsnit, litra b), skal bl.a. baseres på eksisterende nationale positivlister, andre eksisterende nationale bestemmelser og de risikovurderinger, der førte til udarbejdelsen af de pågældende nationale lister. Med henblik herpå underretter medlemsstaterne ECHA om eksisterende nationale positivlister, andre bestemmelser og tilgængelige vurderingsdokumenter senest den 12. juli 2021.
Den europæiske positivliste over udgangsstoffer for organiske materialer tager hensyn til den liste, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1935/2004.
4. De europæiske positivlister skal indeholde de eneste udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele, der er godkendt til anvendelse som omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra b).
De europæiske positivlister skal indeholde udløbsdatoer, der er fastsat på grundlag af en henstilling fra ECHA. Udløbsdatoerne fastsættes navnlig på grundlag af stoffernes farlige egenskaber, kvaliteten af de underliggende risikovurderinger og i hvilket omfang disse risikovurderinger er ajourførte. De europæiske positivlister kan også omfatte overgangsbestemmelser.
På grundlag af udtalelser fra ECHA, jf. stk. 6, reviderer og ajourfører Kommissionen regelmæssigt, hvor det er nødvendigt, de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra b), i overensstemmelse med den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling.
Den første revision skal være afsluttet senest 15 år efter vedtagelsen af den første europæiske positivliste.
Kommissionen sikrer, at alle relevante retsakter eller standardiseringsmandater, som den vedtager i henhold til anden EU-lovgivning, er i overensstemmelse med dette direktiv.
5. Med henblik på at opføre på eller fjerne udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele fra de europæiske positivlister indsender erhvervsdrivende eller relevante myndigheder ansøgninger til ECHA.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge en procedure, herunder oplysningskrav, vedrørende ansøgningsprocessen. Proceduren sikrer, at ansøgningerne vedlægges risikovurderinger, og at de erhvervsdrivende eller relevante myndigheder leverer de nødvendige oplysninger for risikovurderingen i et bestemt format.
6. ECHA's Udvalg for Risikovurdering, der er nedsat i henhold til artikel 76, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1907/2006, afgiver en udtalelse om alle ansøgninger indgivet i henhold til stk. 5 inden for en frist fastsat i de delegerede retsakter, jf. nævnte stykke. Yderligere proceduremæssige bestemmelser om ansøgningsprocessen og afgivelsen af udtalelser i ECHA's Udvalg for Risikovurdering kan også indgå i disse delegerede retsakter.
7. Medlemsstaterne overvejer, om produkter, som er godkendt i overensstemmelse med de specifikke minimumskrav til hygiejne i stk. 2, opfylder kravene i stk. 1.
Medlemsstaterne sikrer, at kun sådanne produkter i kontakt med drikkevand, der anvender færdige materialer, der er godkendt i henhold til dette direktiv, kan bringes i omsætning med henblik på dette direktiv.
Dette er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater, navnlig når kvaliteten af specifikt lokalt råvand nødvendiggør det, vedtager strengere beskyttelsesforanstaltninger for anvendelsen af færdige materialer i specifikke eller behørigt begrundede tilfælde i overensstemmelse med artikel 193 i TEUF. Sådanne foranstaltningerne meddeles Kommissionen.
Forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på produkter, der er omfattet af denne artikel.
8. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge den relevante procedure for overensstemmelsesvurdering, der finder anvendelse på produkter omfattet af nærværende artikel på grundlag af modulerne i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF (30). Ved fastlæggelsen af hvilken procedure for overensstemmelsesvurdering der skal anvendes, sikrer Kommissionen, at målene, jf. nærværende direktivs artikel 1, stk. 2, opfyldes, under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Med henblik herpå tager Kommissionen udgangspunkt i system 1+ for vurdering og kontrol af konstansen af ydeevnen, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011, eller en i det store og hele ækvivalent procedure, medmindre dette ville være uforholdsmæssigt. De delegerede retsakter, der er omhandlet i dette stykke, skal også indeholde regler for udpegelse af organer til overensstemmelsesvurderinger, hvis sådanne er involveret i de respektive procedurer for overensstemmelsesvurderinger.
9. Indtil vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne, jf. stk. 2, har de enkelte medlemsstater ret til at opretholde eller vedtage nationale foranstaltninger om specifikke minimumskrav til hygiejne for de materialer, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at disse foranstaltninger overholder reglerne i TEUF.
10. Kommissionen anmoder en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en europæisk standard for ensartet test og vurdering af produkter i kontakt med drikkevand i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (31) med henblik på at fremme overensstemmelsen med nærværende artikel.
11. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte harmoniserede specifikationer for en mærkning, der er synlig, letlæselig og ikke kan slettes, og som skal bruges til at angive, at produkter i kontakt med drikkevand er i overensstemmelse med nærværende artikel.
12. Senest den 12. januar 2032 skal Kommissionen på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af forordning (EF) nr. 1935/2004 og (EU) nr. 305/2011 revidere funktionen af systemet, jf. denne artikel, og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori det vurderes, om:
a) |
menneskers sundhed for så vidt angår forhold omhandlet i denne artikel er beskyttet tilstrækkeligt i hele Unionen |
b) |
det indre marked for produkter i kontakt med drikkevand fungerer efter hensigten |
c) |
der er behov for yderligere lovgivningsforslag om forhold omfattet af denne artikel. |
Artikel 12
Minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand
1. Med henblik på artikel 4 sikrer medlemsstaterne, at behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand ikke:
a) |
direkte eller indirekte bringer beskyttelsen af menneskers sundhed i fare som fastsat i dette direktiv |
b) |
påvirker vandets farve, lugt eller smag negativt |
c) |
utilsigtet øger den mikrobielle vækst |
d) |
forurener vandet på niveauer, der er højere end nødvendigt i forhold til det tiltænkte formål. |
2. I forbindelse med national gennemførelse af denne artikels krav finder artikel 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
3. I henhold til denne artikels stk. 1, og uden at det berører forordning (EU) nr. 528/2012, og under anvendelse af relevante europæiske standarder for bestemte behandlingskemikalier eller filtermedier sikrer medlemsstaterne, at renheden af behandlingskemikalier og filtermedier vurderes, og at kvaliteten af sådanne behandlingskemikalier og filtermedier garanteres.
Artikel 13
Kontrol
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten i overensstemmelse med denne artikel og bilag II, del A og B, for at kontrollere, at det vand, der stilles til rådighed for forbrugerne, opfylder kravene i dette direktiv og navnlig de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Prøver af drikkevand udtages, så de er repræsentative for dets kvalitet i løbet af hele året.
2. Til opfyldelse af forpligtelserne i stk. 1 opstilles passende kontrolprogrammer i overensstemmelse med bilag II, del A, for alt drikkevand. Kontrolprogrammerne skal være forsyningsspecifikke, idet resultaterne af risikovurderingen af indvindingsoplandene for indvindingsteder og af forsyningssystemerne tages i betragtning, og skal omfatte følgende elementer:
a) |
kontrol af de parametre, der er opført i bilag I, del A, B og C, og af de parametre, der er fastsat i henhold til artikel 5, stk. 3, i henhold til bilag II samt, hvis der foretages en risikovurdering af forsyningssystemet, i henhold til artikel 9 og bilag II, del C, medmindre en medlemsstat afgør, at en af de parametre kan fjernes fra listen over parametre, der skal kontrolleres i medfør af artikel 8, stk. 5, andet afsnit, litra b), eller artikel 9, stk. 4, litra a) |
b) |
kontrol af de parametre, der er opført i bilag I, del D, med henblik på risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet, jf. artikel 10, stk. 1, litra b) |
c) |
kontrol af stofferne og forbindelserne på observationslisten, jf. nærværende artikels stk. 8, femte afsnit |
d) |
kontrol med henblik på identifikation af farer og farlige hændelser, jf. artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra c) |
e) |
operationel kontrol udført i henhold til bilag II, del A, punkt 3. |
3. Prøveudtagningsstederne fastsættes af de kompetente myndigheder og skal være i overensstemmelse med de relevante krav i bilag II, del D.
4. Medlemsstaterne overholder de specifikationer for analyse af parametre, der er anført i bilag III i overensstemmelse med følgende principper:
a) |
der kan anvendes andre analysemetoder end de i bilag III, del A, anførte, såfremt det kan påvises, at de resultater, der opnås herved, er mindst lige så pålidelige som dem, der opnås ved de i bilag III, del A, angivne metoder, ved at meddele Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende disse metoder og deres ækvivalens |
b) |
for så vidt angår parametrene i bilag III, del B, kan en hvilken som helst analysemetode anvendes, såfremt den opfylder kravene deri. |
5. Medlemsstaterne sikrer, at der i hvert enkelt tilfælde foretages supplerende kontrol af stoffer og mikroorganismer, for hvilke der ikke er fastsat parameterværdier i overensstemmelse med artikel 5, hvis der er grund til at nære mistanke om, at de kan være til stede i mængder eller koncentrationer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed.
6. Kommissionen vedtager senest den 12. januar 2024 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at supplere dette direktiv ved at vedtage en metode til måling af mikroplast med henblik på at opføre dem på observationslisten omhandlet i nærværende artikels stk. 8, når betingelserne i nærværende stykke er opfyldt.
7. Kommissionen fastlægger senest den 12. januar 2024 tekniske retningslinjer vedrørende analysemetoder for kontrollen af per- og polyfluoralkylstoffer under parametrene »PFAS total« og »Sum af PFAS«, herunder detektionsgrænser, parameterværdier og prøveudtagningshyppighed.
8. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at oprette og ajourføre en observationsliste for stoffer eller forbindelser, der af sundhedsmæssige årsager har betydning for offentligheden eller det videnskabelige miljø (»observationslisten«), såsom lægemidler, hormonforstyrrende stoffer og mikroplast.
Stoffer og forbindelser tilføjes på observationslisten, når de sandsynligvis er til stede i drikkevand og kan udgøre en potentiel risiko for menneskers sundhed. Til dette formål baserer Kommissionen sig navnlig på WHO's videnskabelige forskning. Tilføjelsen af ethvert nyt stof eller enhver ny forbindelse begrundes behørigt i henhold til artikel 1 og 4.
Beta-estradiol og nonylphenol opføres på den første observationsliste i lyset af deres hormonforstyrrende egenskaber og den risiko, de indebærer for menneskers sundhed. Den første observationsliste skal oprettes senest den 12. januar 2022.
Observationslisten angiver en vejledende værdi for hvert stof eller hver forbindelse og om nødvendigt en mulig analysemetode, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.
Medlemsstaterne fastlægger kontrolkrav med hensyn til den mulige tilstedeværelse af de stoffer eller forbindelser, der er opført på observationslisten, på relevante steder i forsyningskæden for drikkevand.
Med henblik herpå kan medlemsstaterne tage hensyn til de oplysninger, der indsamles i henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 1, 2 og 3, og kan bruge de overvågningsdata, der er indsamlet i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF eller anden relevant EU-lovgivning for at undgå, at kontrolkravene overlapper.
Kontrolresultaterne medtages i datasættene, der etableres i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), sammen med resultater fra kontroller gennemført i henhold til artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra c).
Når et stof eller en forbindelse på observationslisten påvises i henhold til artikel 8, stk. 2, eller i dette stykkes femte afsnit i koncentrationer, der overstiger de vejledende værdier, der er fastsat i observationslisten, sikrer medlemsstaterne, at de følgende foranstaltninger tages i betragtning, og at der træffes de foranstaltninger, der betragtes som relevante:
a) |
forebyggende foranstaltninger, afhjælpende foranstaltninger eller passende kontrol i indvindingsoplandene for indvindingsstederne eller i råvand, jf. artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra a), b) og c) |
b) |
krav om, at vandforsyninger kontrollerer disse stoffer eller forbindelser i henhold til artikel 8, stk. 5, andet afsnit, litra a) |
c) |
krav om, at vandforsyninger kontrollerer, om behandlingen er tilstrækkelig til at nå de vejledende værdier, og optimerer behandlingen, hvis det er nødvendigt, og |
d) |
udbedrende foranstaltninger i henhold til artikel 14, stk. 6, hvis medlemsstaterne finder det nødvendigt at beskytte menneskers sundhed. |
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykke, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22.
Artikel 14
Udbedrende foranstaltninger og begrænsning af brugen
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ved ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil.
2. Overholder drikkevandet på trods af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 4, stk. 1, ikke de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, og uden at det berører artikel 6, stk. 2, sikrer den pågældende medlemsstat, at der hurtigst muligt træffes udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af kvaliteten af dette vand, og den prioriterer sin håndhævelse, idet den bl.a. tager hensyn til, i hvilken udstrækning den pågældende parameterværdi er overskredet, og den hermed forbundne potentielle fare for menneskers sundhed.
I tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del D, skal de udbedrende foranstaltninger omfatte de foranstaltninger, som er fastsat i artikel 10, stk. 3.
3. Uanset om parameterværdierne er overholdt, sikrer medlemsstaterne, at enhver drikkevandsforsyning, der indebærer en potentiel fare for menneskers sundhed, forbydes, eller at brugen af sådant vand begrænses, og at der træffes andre udbedrende foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte menneskers sundhed.
Medlemsstaterne skal betragte en manglende overholdelse af minimumskravene til de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del A og B, som en potentiel fare for menneskers sundhed, medmindre den kompetente myndighed vurderer, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig.
4. I de tilfælde, der beskrives i stk. 2 og 3, hvor den manglende overholdelse af parameterværdierne betragtes som en potentiel fare for menneskers sundhed, skal medlemsstaterne hurtigst muligt træffe alle følgende foranstaltninger:
a) |
underrette alle berørte forbrugere om den potentielle fare for menneskers sundhed og årsagen til denne, om overskridelser af en parameterværdi og om de trufne udbedrende foranstaltninger, herunder forbud eller begrænsning af brug eller andre foranstaltninger |
b) |
give og jævnligt ajourføre nødvendig rådgivning til kunder om betingelser for forbrug og brug af vandet, idet der navnlig tages hensyn til befolkningsgrupper med øgede vandrelaterede sundhedsrisici, og |
c) |
oplyse kunderne, når det er fastslået, at der ikke længere er en potentiel fare for menneskers sundhed, og oplyse dem om, at den normale tjeneste er genoprettet. |
5. De kompetente myndigheder eller andre relevante organer afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til stk. 3, idet de også tager hensyn til risiciene for menneskers sundhed ved at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand.
6. I tilfælde af manglende overholdelse af parameterværdierne eller specifikationerne i bilag I, del C, undersøger den enkelte medlemsstat, om denne manglende overholdelse udgør en risiko for menneskers sundhed. Den træffer udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af kvaliteten af drikkevand, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed.
Artikel 15
Dispensationer
1. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dispensere fra de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del B, eller som er fastsat i henhold til artikel 5, stk. 3, inden for en maksimal værdi, som de fastlægger, såfremt sådanne dispensationer ikke indebærer en potentiel fare for menneskers sundhed, og såfremt drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Sådanne dispensationer er begrænset til følgende:
a) |
et nyt indvindingsopland til indvinding af drikkevand |
b) |
en ny forureningskilde, der påvises i indvindingsoplandet til indvinding af drikkevand, eller nyligt eftersøgte eller påviste parametre, eller |
c) |
en uforudset og ekstraordinær situation i et eksisterende indvindingsopland til indvinding af drikkevand, som kan føre til midlertidige begrænsede overskridelser af parameterværdierne. |
Varigheden af de i første afsnit omhandlede dispensationer begrænses til så kort en periode som muligt og må ikke overstige tre år. Medlemsstaterne foretager inden udløbet af dispensationsperioden en revision for at fastslå, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt.
Under særlige omstændigheder kan en medlemsstat give en anden dispensation for så vidt angår første afsnit, litra a) og b). Hvis en medlemsstat ønsker at give endnu en dispensation, sender den revisionens resultater samt en begrundelse for sin beslutning om den anden dispensation til Kommissionen. Varigheden af denne anden dispensation må ikke overstige tre år.
2. I forbindelse med dispensationer, der er givet i medfør af stk. 1, angives følgende:
a) |
årsagen til dispensationen |
b) |
den pågældende parameter, tidligere relevante kontrolresultater og den højeste tilladte parameterværdi i henhold til dispensationen |
c) |
det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og om der er nogen relevant leder af en fødevarevirksomhed, der påvirkes |
d) |
et passende kontrolprogram, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed |
e) |
et sammendrag af planen for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tidsplan for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelserne om revision, og |
f) |
varigheden af dispensationen. |
3. Finder de kompetente myndigheder, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig, og at udbedrende foranstaltninger truffet i henhold til artikel 14, stk. 2, kan afhjælpe problemet inden for højst 30 dage, behøver oplysningerne i nærværende artikels stk. 2 ikke blive angivet i dispensationen.
I så fald skal de kompetente myndigheder eller andre relevante organer i dispensationen kun fastsætte den højeste tilladte værdi for den pågældende parameter og tidsfristen for afhjælpning af problemet.
4. Hvis den samme parameterværdi for en given forsyning af vand i løbet af de foregående 12 måneder er blevet overskredet i mere end 30 dage sammenlagt, kan stk. 3 ikke længere anvendes.
5. Medlemsstater, som giver en dispensation, der er hjemlet i denne artikel, sikrer, at den befolkning, der berøres af dispensationen, straks informeres på passende vis om nævnte dispensation og om betingelserne i forbindelse hermed. Derudover sikrer medlemsstaterne om nødvendigt, at befolkningsgrupper, for hvilke dispensationen kan indebære en særlig risiko, vejledes.
De i første afsnit omtalte forpligtelser gælder ikke for de i stk. 3 omhandlede forhold, medmindre de kompetente myndigheder bestemmer andet.
6. Denne artikel gælder ikke for drikkevand, der aftappes i flasker eller anden emballage.
Artikel 16
Adgang til drikkevand
1. Uden at det berører artikel 9 i direktiv 2000/60/EF samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, skal medlemsstaterne under hensyntagen til de lokale, regionale og kulturelle perspektiver og forhold for vanddistribution træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre eller opretholde adgangen til drikkevand for alle, navnlig for sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper, som defineret af medlemsstaterne.
Med henblik herpå skal medlemsstater:
a) |
identificere mennesker uden adgang eller med begrænset adgang til drikkevand, herunder sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper, og årsager til den manglende adgang |
b) |
vurdere mulighederne for at forbedre sådanne menneskers adgang |
c) |
oplyse sådanne mennesker om mulighederne for at tilslutte sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til drikkevand, og |
d) |
træffe de foranstaltninger, de finder nødvendige og passende for at sikre, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand. |
2. For at fremme brugen af drikkevand fra vandhanen sikrer medlemsstaterne etablering i det offentlige rum af udstyr til indendørs og udendørs brug, hvor det er teknisk muligt, på en måde, der står i et rimeligt forhold til behovet for sådanne foranstaltninger, og under hensyntagen til særlige lokale forhold såsom klima og geografi.
Medlemsstaterne kan også træffe følgende foranstaltninger for at fremme brug af drikkevand fra vandhanen:
a) |
øge kendskabet til det nærmeste udstyr udendørs eller indendørs |
b) |
iværksætte informationskampagner om kvaliteten af sådant vand |
c) |
tilskynde til, at sådant vand stilles til rådighed i offentlige forvaltninger og offentlige bygninger |
d) |
tilskynde til, at sådant vand stilles til rådighed uden beregning eller mod et lavt servicegebyr til kunder i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering. |
3. Medlemsstaterne sikrer, at den nødvendige bistand, som defineret af medlemsstaterne, til de kompetente myndigheder fremmes for at gennemføre de i denne artikel omhandlede foranstaltninger.
Artikel 17
Oplysninger til offentligheden
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilstrækkelige og ajourførte oplysninger om drikkevandskvaliteten står til rådighed i overensstemmelse med bilag IV under overholdelse af gældende databeskyttelsesregler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle personer, der leveres drikkevand til, regelmæssigt og mindst én gang om året og uden at skulle anmode herom på den mest hensigtsmæssige og lettilgængelige vis, f.eks. på fakturaer eller ved hjælp af digitale midler såsom intelligente applikationer, modtager:
a) |
oplysninger om kvaliteten af drikkevand, herunder indikatorparametrene |
b) |
prisen for leveret drikkevand pr. liter og kubikmeter |
c) |
husstandens forbrug som minimum for hvert år eller pr. faktureringsperiode, sammen med udviklingstendensen i husstandens årlige forbrug, hvis det er teknisk muligt, og hvis disse oplysninger er tilgængelige for vandforsyningen |
d) |
sammenligninger af husstandens årlige vandforbrug med et gennemsnitligt husstandsforbrug, når det er muligt, jf. litra c) |
e) |
et link til det websted, der indeholder de i bilag IV fastsatte oplysninger. |
3. Stk. 1 og 2 berører ikke anvendelsen af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF.
Artikel 18
Oplysninger om overvågning af gennemførelsen
1. Uden at det berører direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF skal medlemsstaterne med bistand fra EEA:
a) |
senest den 12. januar 2029 etablere og efterfølgende hvert sjette år ajourføre et datasæt med oplysninger om foranstaltninger, der er truffet for at forbedre adgangen til og fremme brugen af drikkevand, jf. artikel 16, og om andelen af deres befolkning, som har adgang til drikkevand; dette omfatter ikke vand aftappet på flasker eller i anden emballage |
b) |
senest den 12. juli 2027 etablere og efterfølgende hvert sjette år ajourføre et datasæt med oplysninger om risikovurderingen og risikostyringen af indvindingsoplandene for indvindingssteder, der foretages i henhold til artikel 8, og senest den 12. januar 2029 etablere og efterfølgende hvert sjette år ajourføre et datasæt med oplysninger om risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet, der foretages i henhold til artikel 10, herunder med følgende elementer:
|
c) |
etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende kontrolresultater i tilfælde af overskridelser af de parameterværdier, som er fastsat i bilag I, del A og B, og som er indsamlet i henhold til artikel 9 og 13, samt oplysninger om de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 14 |
d) |
etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende oplysninger om drikkevandsrelaterede hændelser, som, uanset om parameterværdierne har været overholdt, har medført en potentiel risiko for menneskers sundhed, og som varede mere end 10 på hinanden følgende dage og berørte mindst 1 000 personer, tillige med årsagerne til disse hændelser og de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 14, og |
e) |
etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende oplysninger om alle dispensationer givet i henhold til artikel 15, stk. 1, herunder oplysningerne fastsat i artikel 15, stk. 2. |
Der skal om muligt benyttes geodatatjenester som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2007/2/EF til at fremlægge datasættene som omhandlet i første afsnit.
2. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen, EEA og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har adgang til de i stk. 1 omhandlede datasæt.
3. EEA skal regelmæssigt eller efter en anmodning fra Kommissionen offentliggøre og ajourføre en EU-dækkende oversigt på grundlag af data indsamlet fra medlemsstaterne.
Den EU-dækkende oversigt skal omfatte indikatorer for output, resultater og virkningen af dette direktiv, EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter, når dette er relevant.
4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 og 3, herunder udførlige krav angående indikatorer, EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter som omhandlet i stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22.
5. Medlemsstaterne kan dispensere fra denne artikel af enhver af de grunde, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2007/2/EF.
Artikel 19
Evaluering
1. Senest den 12. januar 2035 foretager Kommissionen en evaluering af dette direktiv. Evalueringen skal bl.a. baseres på følgende elementer:
a) |
de opnåede erfaringer ved gennemførelsen af dette direktiv |
b) |
medlemsstaternes datasæt, der er etableret i medfør af artikel 18, stk. 1, og de EU-dækkende oversigter udarbejdet af EEA i medfør af artikel 18, stk. 3 |
c) |
relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data |
d) |
WHO's anbefalinger, når sådanne foreligger. |
2. Kommissionen skal i forbindelse med evalueringen være særlig opmærksom på følgende aspekter:
a) |
den risikobaserede tilgang, der er fastsat i artikel 7 |
b) |
bestemmelser vedrørende adgang til drikkevand, der er fastsat i artikel 16 |
c) |
bestemmelser om de oplysninger, der gives til offentligheden i henhold til artikel 17 og bilag IV. |
3. Kommissionen forelægger senest den 12. januar 2029, og derefter når det er hensigtsmæssigt, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den potentielle fare for drikkevandskilder som følge af mikroplast, lægemidler og, hvis det er relevant, andre forurenende stoffer, der begynder at give anledning til bekymring, samt om de relevante forbundne mulige sundhedsrisici.
Artikel 20
Revision og ændring af bilagene
1. Mindst hvert femte år tager Kommissionen bilag I og II op til revision på baggrund af den videnskabelige og tekniske udvikling samt af medlemsstaternes risikobaserede tilgang til vandsikkerhed, der er indeholdt i de datasæt, som er etableret i henhold til artikel 18, og fremsætter, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at ændre bilag III, når det er nødvendigt for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for at ændre parameterværdien for bisphenol A i bilag I, del B, når det er nødvendigt for at tilpasse den til den videnskabelige og tekniske udvikling, i det væsentlige på grundlag af den igangværende evaluering foretaget af EFSA.
Artikel 21
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 11, stk. 5, 8 og 11, artikel 13, stk. 6, og artikel 20, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 12. januar 2021. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 4, stk. 3, artikel 11, stk. 5, 8 og 11, artikel 13, stk. 6, og artikel 20, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 11, stk. 5, 8 og 11, artikel 13, stk. 6, og artikel 20, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 22
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
Artikel 23
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 12. januar 2023 Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger, og underretter den om alle senere ændringer, der berører dem.
Artikel 24
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1-18 og 23 og bilag I-V senest den 12. januar 2023. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 25
Overgangsperiode
1. Senest den 12. januar 2026 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevand overholder de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del B, for bisphenol A, chlorat, chlorit, halogenerede eddikesyrer, microcystin-LR, PFAS total, sum af PFAS og uran.
2. Indtil den 12. januar 2026 er vandforsyningerne ikke forpligtet til at kontrollere drikkevand i henhold til artikel 13 for de parametre, der er anført i nærværende artikels stk. 1.
Artikel 26
Ophævelse
1. Direktiv 98/83/EF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra den 13. januar 2023, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.
2. Dispensationer, som medlemsstaterne har givet i medfør af artikel 9, stk. 1, i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder den 12. januar 2023, skal fortsat finde anvendelse, indtil de udløber. De kan kun fornys i henhold til nærværende direktivs artikel 15, hvis der endnu ikke er blevet givet en anden dispensation. Retten til at bede Kommissionen om en tredje dispensation, jf. artikel 9, stk. 2, i direktiv 98/83/EF finder fortsat anvendelse for givne anden dispensationer, som stadig gælder den 12. januar 2021.
Artikel 27
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 28
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2020.
På Europa-Parlamentets vegne
D. M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
M. ROTH
Formand
(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 107.
(2) EUT C 361 af 5.10.2018, s. 46.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 23.10.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 15.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(4) Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(5) Jf. bilag VI, del A.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(9) Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015 om ændring af bilag II og III til Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (EUT L 260 af 7.10.2015, s. 6).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, p. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 99).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).
(17) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 99.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(20) EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
(22) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(23) Rådets afgørelse (EU) 2018/881 af 18. juni 2018 om en anmodning til Kommissionen om at forelægge en undersøgelse om Unionens muligheder for at tage hensyn til konklusionerne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen i sag ACCC/C/2008/32 og at fremsætte et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1367/2006, hvis det er relevant som følge af resultaterne af undersøgelsen (EUT L 155 af 19.6.2018, s. 6).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).
(25) Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
BILAG I
MINDSTEKRAV TIL PARAMETERVÆRDIER, DER BENYTTES TIL AT VURDERE KVALITETEN AF DRIKKEVAND
Del A
Mikrobiologiske parametre
Parameter |
Parameterværdi |
Enhed |
Bemærkninger |
Intestinale enterokokker |
0 |
antal/100 ml |
For vand aftappet på flasker eller i anden emballage er enheden antal/250 ml. |
Escherichia coli (E. coli) |
0 |
antal/100 ml |
For vand aftappet på flasker eller i anden emballage er enheden antal/250 ml. |
Del B
Kemiske parametre
Parameter |
Parameterværdi |
Enhed |
Bemærkninger |
||||||||||||||||||
Acrylamid |
0,10 |
μg/l |
Parameterværdien på 0,10 μg/l henviser til restkoncentrationen af monomer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale afsmitning fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet. |
||||||||||||||||||
Antimon |
10 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Arsen |
10 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Benzen |
1,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Benzo(a)pyren |
0,010 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Bisphenol A |
2,5 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Bor |
1,5 |
mg/l |
En parameterværdi på 2,4 mg/l anvendes, når afsaltet vand er den fremherskende vandkilde i det pågældende forsyningssystem eller i områder, hvor de geologiske forhold kan føre til et højt niveau af bor i grundvand. |
||||||||||||||||||
Bromat |
10 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Cadmium |
5,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Chlorat |
0,25 |
mg/l |
En parameterværdi på 0,70 mg/l anvendes, hvor der bruges en desinfektionsmetode, der genererer chlorat, navnlig klordioxid, til desinfektion af drikkevand. Medlemsstaterne tilstræber en lavere værdi, når det er muligt, uden at desinfektionen påvirkes heraf. Denne parameter skal kun måles ved anvendelse af sådanne desinfektionsmetoder. |
||||||||||||||||||
Chlorit |
0,25 |
mg/l |
En parameterværdi på 0,70 mg/l anvendes, hvor der bruges en desinfektionsmetode, der genererer chlorit, navnlig klordioxid, til desinfektion af drikkevand. Medlemsstaterne tilstræber en lavere værdi, når det er muligt, uden at desinfektionen påvirkes heraf. Denne parameter skal kun måles ved anvendelse af sådanne desinfektionsmetoder. |
||||||||||||||||||
Chrom |
25 |
μg/l |
Parameterværdien på 25 μg/l skal overholdes senest den 12. januar 2036. Parameterværdien for chrom indtil denne frist er 50 μg/l. |
||||||||||||||||||
Kobber |
2,0 |
mg/l |
|
||||||||||||||||||
Cyanid |
50 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
1,2-dichlorethan |
3,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Epichlorhydrin |
0,10 |
μg/l |
Parameterværdien på 0,10 μg/l henviser til restkoncentrationen af monomer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale afsmitning fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet. |
||||||||||||||||||
Fluorid |
1,5 |
mg/l |
|
||||||||||||||||||
Halogenerede eddikesyrer (HAA'er) |
60 |
μg/l |
Denne parameter skal kun måles, når der anvendes desinfektionsmetoder, som kan generere HAA'er, til desinfektion af drikkevand. Det er summen af de følgende fem repræsentative stoffer: monochlor-, dichlor- og trichlorethansyre, og mono- og dibromethansyre. |
||||||||||||||||||
Bly |
5 |
μg/l |
Parameterværdien på 5 μg/l skal overholdes senest den 12. januar 2036. Parameterværdien for bly indtil denne dato er 10 μg/l. |
||||||||||||||||||
|
|
|
Efter denne dato skal parameterværdien på 5 μg/l som minimum overholdes ved forsyningsstedet til forbrugernes fordelingsnet. Med henblik på artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra b), anvendes parameterværdien 5 μg/l ved vandhanen. |
||||||||||||||||||
Kviksølv |
1,0 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Microcystin-LR |
1,0 |
μg/l |
Denne parameter måles kun i tilfælde af mulig opblomstring i kildevand (øget cyanobakteriel celletæthed eller opblomstringspotentiale). |
||||||||||||||||||
Nikkel |
20 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Nitrat |
50 |
mg/l |
Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at parameterværdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk. |
||||||||||||||||||
Nitrit |
0,50 |
mg/l |
Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at parameterværdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk. |
||||||||||||||||||
Pesticider |
0,10 |
μg/l |
Ved »pesticider« forstås:
og deres metabolitter, jf. definitionen i artikel 3, nr. 32), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (1), som anses for relevante for drikkevand. En pesticidmetabolit anses for relevant for drikkevand, hvis der er grund til at formode, at den har iboende egenskaber, der svarer til moderstoffet for så vidt angår dens pesticidaktivitet på målorganismen, eller at den enten selv eller dens omdannelsesprodukter indebærer en sundhedsrisiko for forbrugere. |
||||||||||||||||||
|
|
|
Parameterværdien på 0,10 μg/l gælder for hvert enkelt pesticid. Parameterværdien for aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid er 0,030 μg/l. Medlemsstaterne fastsætter en vejledende værdi for at styre forekomsten af ikkerelevante metabolitter af pesticider i drikkevand. Det er kun nødvendigt at kontrollere pesticider, der med en vis sandsynlighed kan være til stede i den givne forsyning af vand. Baseret på de data, som medlemsstaterne har indberettet, kan Kommissionen oprette en database over pesticider og deres relevante metabolitter under hensyntagen til deres mulige forekomst i drikkevand. |
||||||||||||||||||
Pesticider i alt |
0,50 |
μg/l |
»Pesticider i alt« er lig med summen af alle individuelle pesticider, jf. definitionen i den foregående række, som påvises og kvantificeres under kontrolproceduren. |
||||||||||||||||||
PFAS total |
0,50 |
μg/l |
Ved »PFAS total« forstås totaliteten af per- og polyfluoralkylstoffer. Denne parameterværdi finder først anvendelse, når de tekniske retningslinjer for kontrol med denne parameter er udviklet i henhold til artikel 13, stk. 7. Medlemsstaterne kan derefter beslutte at anvende enten en af eller begge parametrene »PFAS total« eller »Sum af PFAS«. |
||||||||||||||||||
Sum af PFAS |
0,10 |
μg/l |
Ved »Sum af PFAS« forstås summen af per- og polyfluoralkylstoffer, der anses for at være problematiske i forhold til drikkevand, der er opført i bilag III, del B, punkt 3. »Sum af PFAS« er en delmængde af »PFAS total«, der indeholder en perfluoralkylgruppe med tre eller flere kulstofatomer (dvs. –CnF2n–, n ≥ 3) eller en perfluoroalkylætergruppe med to eller flere kulstofatomer (dvs. –CnF2nOCmF2m–, n og m ≥ 1). |
||||||||||||||||||
Polycykliske aromatiske kulbrinter |
0,10 |
μg/l |
Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren. |
||||||||||||||||||
Selen |
20 |
μg/l |
En parameterværdi på 30 μg/l anvendes for områder, hvor de geologiske forhold kan føre til høje niveauer af selen i grundvandet. |
||||||||||||||||||
Tetrachlorethen og Trichlorethen |
10 |
μg/l |
Summen af koncentrationerne af disse to parametre. |
||||||||||||||||||
Trihalomethaner i alt |
100 |
μg/l |
Medlemsstaterne tilstræber en lavere parameterværdi, når det er muligt, uden at desinfektion påvirkes heraf. Det er summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: chloroform, bromoform, dibromchlormethan og bromdichlormethan. |
||||||||||||||||||
Uran |
30 |
μg/l |
|
||||||||||||||||||
Vinylchlorid |
0,50 |
μg/l |
Parameterværdien på 0,50 μg/l henviser til restkoncentrationen af monomer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale afsmitning fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet. |
Del C
Indikatorparametre
Parameter |
Parameterværdi |
Enhed |
Bemærkninger |
Aluminium |
200 |
μg/l |
|
Ammonium |
0,50 |
mg/l |
|
Chlorid |
250 |
mg/l |
Vandet må ikke være korrosivt. |
Clostridium perfringens (herunder sporer) |
0 |
antal/100 ml |
Denne parameter måles, hvis risikovurderingen indikerer, at det er hensigtsmæssigt at gøre det. |
Farve |
Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring |
|
|
Ledningsevne |
2 500 |
μS cm-1 ved 20 °C |
Vandet må ikke være aggressivt. |
Hydrogenionkoncentration |
≥ 6,5 og ≤ 9,5 |
pH-enhed |
Vandet må ikke være aggressivt. For ikkekulsyreholdigt vand aftappet på flasker eller i anden emballage kan mindsteværdien nedsættes til 4,5 pH-enheder. For vand aftappet på flasker eller i anden emballage med et naturligt indhold af eller tilsat kulsyre kan minimumsværdien være lavere. |
Jern |
200 |
μg/l |
|
Mangan |
50 |
μg/l |
|
Lugt |
Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring |
|
|
Iltforbrug |
5,0 |
mg/l O2 |
Denne parameter skal ikke måles, såfremt parameteren TOC analyseres. |
Sulfat |
250 |
mg/l |
Vandet må ikke være korrosivt. |
Natrium |
200 |
mg/l |
|
Smag |
Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring |
|
|
Kimtal ved 22 °C |
Ingen unormal ændring |
|
|
Coliforme bakterier |
0 |
antal/100 ml |
For vand aftappet på flasker eller i anden emballage er enheden antal/250 ml. |
Total organisk kulstof (TOC) |
Ingen unormal ændring |
|
Denne parameter skal ikke måles for forsyninger på under 10 000 m3 om dagen. |
Turbiditet |
Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring |
|
|
Vandet må ikke være aggressivt eller korrosivt. Dette gælder navnlig vand, der behandles (demineralisering, blødgøring, membranbehandling, omvendt osmose osv.). |
|||
Hvis drikkevand stammer fra en behandling, som i betydelig grad demineraliserer eller blødgør vandet, kan calcium- og magnesiumsalte tilsættes for at genoprette vandets tilstand for at mindske eventuelle mulige negative virkninger for sundheden samt for at mindske vandets korrosivitet og aggresivitet og for at forbedre smagen. Minimumskoncentrationer af calcium og magnesium eller de samlede opløste faste stoffer i blødgjort eller demineraliseret vand kan fastsættes under hensyntagen til egenskaberne af det vand, som indgår i disse processer. |
Del D
Parametre af relevans for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet
Parameter |
Parameterværdi |
Enhed |
Bemærkninger |
Legionella |
< 1 000 |
CFU/l |
Denne parameterværdi fastsættes med henblik på artikel 10 og 14. Det kan overvejes, at træffe de foranstaltninger, der er fastsat i henhold til disse artikler, selv når parameterværdien ikke er overskredet, f.eks. i tilfælde af infektioner og udbrud. I sådanne tilfælde bør kilden til infektionen bekræftes, og arten af Legionella bør identificeres. |
Bly |
10 |
μg/l |
Denne parameterværdi fastsættes med henblik på artikel 10 og 14. Medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at nå den lavere værdi på 5 μg/l senest den 12. januar 2036. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
BILAG II
KONTROL
Del A
Generelle mål og kontrolprogrammer for drikkevand
1. |
Kontrolprogrammer, der opstilles i henhold til artikel 13, stk. 2, for drikkevand, skal:
|
2. |
Kontrolprogrammer, som er opstillet i henhold til artikel 13, stk. 2, skal omfatte et eller en kombination af følgende:
Herudover kan kontrolprogrammerne bestå af:
|
3. |
Kontrolprogrammer skal også omfatte et operationelt kontrolprogram, der hurtigt skaber indsigt i problemer vedrørende den driftstekniske funktion og vandkvaliteten, og der åbner mulighed for hurtige, forhåndsplanlagte afhjælpende foranstaltninger. Sådanne operationelle kontrolprogrammer skal være specifikke for hver enkelt forsyningskæde, tage resultaterne af identifikationen af farer og farlige hændelser og risikovurderingen af forsyningssystemet i betragtning, og de skal tilsigte at bekræfte effekten af alle kontrolforanstaltninger i relation til indvinding, behandling, distribution og oplagring.
Det operationelle kontrolprogram skal omfatte kontrol af parameteren »turbiditet« hos vandforsyningen for regelmæssigt at føre kontrol med, at filtreringsprocesser effektivt sikrer fysisk fjernelse i overensstemmelse med de referenceværdier og hyppigheder, som er angivet i nedenstående tabel (gælder ikke for grundvandskilder, hvis turbiditet er forårsaget af jern og mangan):
Det operationelle kontrolprogram skal også omfatte kontrol af følgende parametre i råvand for at kontrollere effektiviteten af behandlingsprocesser mod mikrobiologiske risici:
|
4. |
Medlemsstaterne sikrer, at kontrolprogrammer løbende tages op til fornyet vurdering og opdateres eller bekræftes mindst hvert sjette år. |
Del B
Parametre og prøveudtagningshyppigheder
1. |
Liste over parametre
Gruppe A Følgende parametre (Gruppe A) kontrolleres i overensstemmelse med de kontrolhyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1.
Under bestemte omstændigheder tilføjes følgende parametre til Gruppe A-parametrene:
Escherichia coli (E. coli) og intestinale enterokokker betragtes som »centrale parametre« og deres kontrolhyppighed gøres ikke til genstand for en begrænsning som følge af en risikovurdering af forsyningssystemet i henhold til artikel 9 og dette bilags del C. De skal altid mindst kontrolleres med de hyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1. Gruppe B For at fastslå overholdelsen af alle parameterværdier, der er fastlagt i dette direktiv, skal alle parametre, som ikke analyseres under Gruppe A, og som fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, undtaget parametrene i bilag I, del D, kontrolleres med mindst de hyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1, medmindre en anden prøveudtagningshyppighed er bestemt ud fra en risikovurdering af forsyningssystemet, som er udført i henhold til artikel 9 og dette bilags del C. |
2. |
Prøveudtagningshyppighed
Tabel 1. Mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse med henblik på kontrol af overholdelsen
|
Del C
Risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet
1. |
På baggrund af resultatet af risikovurderingen af forsyningssystemet, jf. artikel 9, udvides listen over parametre, der er omfattet af kontrollen, og øges prøveudtagningshyppigheden, der er fastsat i del B, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
|
2. |
Som et resultat af en risikovurdering af forsyningssystemet kan listen over parametre, der er omfattet af kontrollen, og prøveudtagningshyppigheden i del B reduceres, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Hvis kontrolresultater, som dokumenterer opfyldelsen af betingelserne i punkt 2, litra b)-e), allerede står til rådighed senest den 12. januar 2021, kan disse kontrolresultater anvendes fra denne dato til at tilpasse kontrollen i henhold til risikovurderingen af forsyningssystemet. Hvis der allerede er foretaget tilpasninger af kontrollen i henhold til risikovurderingen af forsyningssystemet i overensstemmelse med bl.a. bilag II, del C, i direktiv 98/83/EF, kan medlemsstaterne give mulighed for at bekræfte deres gyldighed uden at kræve kontrol i henhold til punkt 2, litra b) og c), over en yderligere periode på mindst tre år fra udtagningssteder, som er repræsentative for hele forsyningsområdet. |
Del D
Prøveudtagningsmetoder og prøveudtagningssteder
1. |
Prøveudtagningssteder fastlægges, så de er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1. Hvis der er tale om et distributionsnet, kan en medlemsstat for bestemte parametre udtage prøver inden for forsyningsområdet eller ved behandlingsanlægget, hvis det kan påvises, at der ikke sker nogen negativ ændring af den målte værdi af de pågældende parametre. Antallet af prøver skal så vidt muligt fordeles ensartet med hensyn til tid og sted. |
2. |
Prøveudtagning på steder, hvor kravene skal overholdes, skal opfylde følgende krav:
|
3. |
Prøver til kontrol af Legionella i forbrugernes fordelingsnet skal udtages på steder, hvor der er risiko for udbredelse af Legionella, steder, der er repræsentative for systemisk eksponering for Legionella, eller begge steder. Medlemsstaterne fastsætter retningslinjer for prøveudtagningsmetoder for Legionella. |
4. |
Prøveudtagning i distributionsnettet, med undtagelse af prøveudtagning ved forbrugernes vandhaner, skal være i overensstemmelse med ISO 5667-5. For mikrobiologiske parametre skal prøver i distributionsnettet udtages og behandles i overensstemmelse med EN ISO 19458, prøveudtagningsformål A. |
BILAG III
SPECIFIKATIONER FOR ANALYSE AF PARAMETRE
Medlemsstaterne sikrer, at de analysemetoder, der anvendes til kontrol og påvisning af efterlevelsen af nærværende direktiv, med undtagelse af turbiditet, valideres og dokumenteres i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 eller andre ligeværdige standarder, som er internationalt accepteret. Medlemsstaterne sikrer, at laboratorier og disses eventuelle kontrahenter følger en praksis i kvalitetsstyringssystemer, som er i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 eller andre ligeværdige internationalt accepterede standarder.
Med henblik på vurdering af ligeværdigheden mellem alternative metoder og de metoder, der er fastsat i dette bilag, kan medlemsstaterne anvende standard EN ISO 17994, der er fastlagt som standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed, eller standard EN ISO 16140 eller andre lignende internationalt accepterede protokoller til at fastslå ligeværdigheden af metoder baseret på andre principper end dyrkning, som ligger uden for anvendelsesområdet for EN ISO 17994.
I mangel af en analysemetode, der opfylder de mindstekvalitetskrav, der er anført i del B, sikrer medlemsstaterne, at kontrollen gennemføres under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, der ikke medfører urimelige omkostninger.
Del A
Mikrobiologiske parametre for hvilke, der er fastlagt analysemetoder
Analysemetoderne for mikrobiologiske parametre er:
a) |
Escherichia coli (E. coli) og koliforme bakterier (EN ISO 9308-1 eller EN ISO 9308-2) |
b) |
intestinale enterokokker (EN ISO 7899-2) |
c) |
kimtal eller kimtalsbestemmelse ved 22 °C (EN ISO 6222) |
d) |
Clostridium perfringens, herunder sporer (EN ISO 14189) |
e) |
Legionella (EN ISO 11731 for overensstemmelse med værdien i bilag I, del D); med henblik på risikobaseret verificeringskontrol og som supplement til dyrkningsmetoder kan der også anvendes metoder, såsom ISO/TS 12869, hurtige dyrkningsmetoder, ikkekulturbaserede metoder og molekylærbaserede metoder, navnlig qPCR |
f) |
somatiske colifager; med henblik på operationel kontrol kan bilag II, del A, EN ISO 10705-2 og EN ISO 10705-3 anvendes. |
Del B
Kemiske parametre og indikatorparametre, som der er fastlagt kvalitetskrav for
1. Kemiske parametre og indikatorparametre
For parametrene i dette bilags tabel 1 skal den anvendte analysemetode mindst kunne måle koncentrationer svarende til parameterværdien med en kvantifikationsgrænse, som defineret i artikel 2, nr. 2), i Kommissionens direktiv 2009/90/EF (1), på 30 % eller lavere af den relevante parameterværdi og en måleusikkerhed som anført i dette bilags tabel 1. Resultatet udtrykkes med mindst samme antal betydende cifre som parameterværdien som omhandlet i nærværende direktivs bilag I, del B og C.
Den måleusikkerhed, der er anført i tabel 1, må ikke anvendes som ekstra tolerance for parameterværdierne i bilag I.
Tabel 1. Mindstekvalitetskrav »måleusikkerhed«
Parameter |
Måleusikkerhed (Se note 1) % af parameterværdien (undtagen for pH) |
Bemærkninger |
Aluminium |
25 |
|
Ammonium |
40 |
|
Acrylamid |
30 |
|
Antimon |
40 |
|
Arsen |
30 |
|
Benzo(a)pyren |
50 |
Se note 2 |
Benzen |
40 |
|
Bisphenol A |
50 |
|
Bor |
25 |
|
Bromat |
40 |
|
Cadmium |
25 |
|
Chlorid |
15 |
|
Chlorat |
40 |
|
Chlorit |
40 |
|
Chrom |
30 |
|
Kobber |
25 |
|
Cyanid |
30 |
Se note 3 |
1,2-dichlorethan |
40 |
|
Epichlorhydrin |
30 |
|
Fluorid |
20 |
|
HAA'er |
50 |
|
Hydrogenionkoncentration (pH) |
0,2 |
Se note 4 |
Jern |
30 |
|
Bly |
30 |
|
Mangan |
30 |
|
Kviksølv |
30 |
|
Microcystin-LR |
30 |
|
Nikkel |
25 |
|
Nitrat |
15 |
|
Nitrit |
20 |
|
Iltforbrug |
50 |
Se note 5 |
Pesticider |
30 |
Se note 6 |
PFAS |
50 |
|
Polycykliske aromatiske kulbrinter |
40 |
Se note 7 |
Selen |
40 |
|
Natrium |
15 |
|
Sulfat |
15 |
|
Tetrachlorethen |
40 |
Se note 8 |
Trichlorethen |
40 |
Se note 8 |
Trihalomethaner — i alt |
40 |
Se note 7 |
Total organisk kulstof (TOC) |
30 |
Se note 9 |
Turbiditet |
30 |
Se note 10 |
Uran |
30 |
|
Vinylchlorid |
50 |
|
2. Noter til tabel 1
Note 1 |
: |
»Måleusikkerhed« er en ikkenegativ parameter, som på grundlag af de benyttede oplysninger karakteriserer den spredning af måleværdierne, som kan tillægges målestørrelsen. Præstationskriteriet for måleusikkerhed (k = 2) er procentdelen af den parameterværdi, der er anført i tabellen, eller en strengere værdi. Måleusikkerheden skønnes på parameterværdiniveau, medmindre andet er angivet. |
Note 2 |
: |
Hvis måleusikkerhedsværdien ikke kan overholdes, bør den bedste tilgængelige teknik vælges (op til 60 %). |
Note 3 |
: |
Ved metoden bestemmes total cyanid i alle former. |
Note 4 |
: |
Måleusikkerhedsværdien er angivet i pH-enheder. |
Note 5 |
: |
Referencemetode: EN ISO 8467. |
Note 6 |
: |
Kvalitetskravene for individuelle pesticider er angivet som indikation. Værdier for måleusikkerhed så lave som 30 % kan opnås for adskillige pesticider, mens højere værdier på op til 80 % kan tillades for en række pesticider. |
Note 7 |
: |
Kvalitetskravene gælder for de enkelte stoffer, specificeret til 25 % af parameterværdien i bilag I, del B. |
Note 8 |
: |
Kvalitetskravene gælder for de enkelte stoffer, specificeret til 50 % af parameterværdien i bilag I, del B. |
Note 9 |
: |
Måleusikkerheden skønnes på et niveau på 3 mg/l af total organisk kulstof (TOC). CEN 1484 Vejledning til bestemmelse af total organisk carbon (TOC) og opløst organisk carbon (DOC) anvendes til specifikation af usikkerheden omkring testmetoden. |
Note 10 |
: |
Måleusikkerheden bør skønnes på et niveau på 1,0 NTU (nephelometric turbidity units) i overensstemmelse med EN ISO 7027 eller en anden ligeværdig standardmetode. |
3. Sum af PFAS
Følgende relevante stoffer skal analyseres på grundlag af de tekniske retningslinjer, der er udviklet i henhold til artikel 13, stk. 7:
— |
Perfluorbutansyre (PFBA) |
— |
Perfluorpentansyre (PFPA) |
— |
Perfluorohexansyre (PFHxA) |
— |
Perfluorheptansyre (PFHpA) |
— |
Perfluorocktansyre (PFOA) |
— |
Perfluornonansyre (PFNA) |
— |
Perfluordecansyre (PFDA) |
— |
Perfluorundecansyre (PFUnDA) |
— |
Perfluordodecansyre (PFDoDA) |
— |
Perfluortridecansyre (PFTrDA) |
— |
Perfluorbutansulfonsyre (PFBS) |
— |
Perfluorpentansulfonsyre (PFPS) |
— |
Perfluorhexansulfonsyre (PFHxS) |
— |
Perfluorheptansulfonsyre (PFHpS) |
— |
Perfluorocktansulfonsyre (PFOS) |
— |
Perfluornonansulfonsyre (PFNS) |
— |
Perfluordecansulfonsyre (PFDS) |
— |
Perfluorundecansulfonsyre |
— |
Perfluordodecansulfonsyre |
— |
Perfluortridecansulfonsyre |
Disse stoffer kontrolleres, når det ud fra risikovurderingen og risikostyringen af indvindingsoplandene for indvindingssteder, der foretages i henhold til artikel 8, konkluderes, at disse stoffer sandsynligvis er til stede i en bestemt vandforsyning.
(1) Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36).
BILAG IV
OPLYSNINGER TIL OFFENTLIGHEDEN
Forbrugere skal gives adgang til oplysningerne i følgende punkter online på en brugervenlig og brugertilpasset måde, og forbrugere kan efter begrundet anmodning få adgang til nævnte oplysninger på andre måder:
1) |
angivelse af den relevante vandforsyning, det område og antal personer, som der leveres til, samt metoden til fremstilling af vand, herunder generelle oplysninger om typer af anvendt vandbehandling og -desinfektion; medlemsstaterne kan dispensere fra dette krav, jf. artikel 13, stk. 1, i direktiv 2007/2/EF |
2) |
de nyeste kontrolresultater for de parametre, som er opført i bilag I, del A, B og C, herunder kontrolhyppigheden, tillige med den parameterværdi, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5; kontrolresultaterne må ikke være mere end ét år gamle, medmindre kontrolhyppigheden fastsat i dette direktiv tillader andet |
3) |
oplysninger om følgende parametre, der ikke er opført i bilag I, del C, og tilhørende værdier:
|
4) |
i tilfælde af, at der ifølge de kompetente myndigheder eller andre relevante organer er en potentiel fare for menneskers sundhed som følge af en overskridelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, oplyses om den potentielle fare for folkesundheden og de tilknyttede sundheds- og forbrugerrelaterede råd eller et hyperlink, hvor der gives adgang til sådanne oplysninger |
5) |
relevante oplysninger om risikovurdering af forsyningssystemet |
6) |
forbrugerrådgivning, herunder om hvordan vandforbruget kan reduceres, hvor det er relevant, om hvordan vand bruges ansvarligt efter de lokale forhold, og hvordan sundhedsrisici som følge af stillestående vand kan undgås |
7) |
for vandforsyninger, der leverer mindst 10 000 m3 om dagen eller forsyner mindst 50 000 personer, årlige oplysninger om:
|
8) |
efter begrundet anmodning skal forbrugeren gives adgang til historiske data vedrørende oplysninger, jf. punkt 2) og 3), som dækker op til ti år, hvis de foreligger, og ikke før den 13. januar 2023. |
BILAG V
PRINCIPPER FOR ETABLERING AF DE FREMGANGSMÅDER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 11
Materialegrupper
1. |
Organiske materialer
Organiske materialer må kun fremstilles af:
Organiske materialer skal testes i henhold til tabel 1 i overensstemmelse med de testmetoder, der er specificeret i de relevante europæiske standarder eller, i mangel heraf, en internationalt eller nationalt anerkendt metode, og skal opfylde de krav, der er fastsat deri. Med henblik herpå skal testresultaterne med hensyn til afsmitning af stoffer omregnes til anslåede niveauer ved vandhanen. |
2. |
Metalliske materialer
Der anvendes kun metalliske materialer, der er opført på den europæiske positivliste over sammensætninger, som Kommissionen skal udarbejde i henhold til artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra b). De anførte begrænsninger på den europæiske positivliste med hensyn til sammensætningen af disse materialer, deres anvendelse til visse produkter og anvendelsen af disse produkter skal overholdes. Metalliske materialer skal testes i henhold til tabel 1 i overensstemmelse med de testmetoder, der er specificeret i de relevante europæiske standarder eller, i mangel heraf, en internationalt eller nationalt anerkendt metode, og skal opfylde de krav, der er fastsat deri. |
3. |
Cementbaserede materialer
Cementbaserede materialer må kun fremstilles af et eller flere af følgende materialer:
Cementbundne materialer skal testes i henhold til tabel 1 i overensstemmelse med testmetoder, der er specificeret i de relevante europæiske standarder eller, i mangel heraf, en internationalt eller nationalt anerkendt metode, og skal opfylde de krav, der er fastsat deri. Med henblik herpå skal testresultaterne med hensyn til afsmitning af stoffer omregnes til anslåede niveauer ved vandhanen. |
4. |
Emaljer og keramiske materialer
Emaljerede og keramiske materialer må kun fremstilles af udgangsstoffer fra den europæiske positivliste over sammensætninger, som Kommissionen skal udarbejde i henhold til artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra b), efter en vurdering af de elementer, der indgår i sammensætningen af disse materialer. Emaljer og keramiske materialer skal testes i henhold til tabel 1 i overensstemmelse med de testmetoder, der er specificeret i de relevante europæiske standarder eller, i mangel heraf, en internationalt eller nationalt anerkendt metode, og skal opfylde de krav, der er fastsat deri. Med henblik herpå skal prøvningsresultaterne med hensyn til afsmitning af stoffer omregnes til anslåede niveauer ved vandhanen. |
5. |
Undtagelser for vurdering af materialer, der anvendes i mindre og sammensatte komponenter
For sammensatte produkter: mindre komponenter, dele og materialer skal beskrives i detaljer, og tests skal reduceres tilsvarende. Med henblik herpå henviser »mindre« til en påvirkningsgrad af drikkevandets kvalitet, som ikke kræver fuldstændig test. Tabel 1. Test i relation til materialetyper
|
(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).
BILAG VI
Del A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer heraf
(jf. artikel 26)
Rådets direktiv 98/83/EF |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 |
Kun punkt 29 i bilag II. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 |
Kun punkt 2.2 i bilaget. |
Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 |
|
Del B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 26)
Direktiv |
Frist for gennemførelse |
98/83/EF |
25. december 2000 |
(EU) 2015/1787 |
27. oktober 2017 |
BILAG VII
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 98/83/EF |
Dette direktiv |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 2, nr. 1) |
Artikel 2, nr. 1) |
Artikel 2, nr. 2) |
Artikel 2, nr. 2) |
— |
Artikel 2, nr. 3)-11) |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1 |
— |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 4 |
— |
Artikel 3, stk. 5 og 6 |
Artikel 4, stk. 1 og 2 |
Artikel 4, stk. 1 og 2 |
— |
Artikel 4, stk. 3 |
Artikel 5 |
Artikel 5 |
Artikel 6 |
Artikel 6 |
— |
Artikel 7 |
— |
Artikel 8 |
— |
Artikel 9 |
— |
Artikel 10 |
— |
Artikel 11 |
— |
Artikel 12 |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 13, stk. 1 |
Artikel 7, stk. 2 |
Artikel 13, stk. 2, indledning |
— |
Artikel 13, stk. 2, litra a)-e) |
Artikel 7, stk. 3 |
Artikel 13, stk. 3 |
Artikel 7, stk. 4 |
— |
Artikel 7, stk. 5 og 6 |
Artikel 13, stk. 4 og 5 |
— |
Artikel 13, stk. 6-8 |
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 14, stk. 1 |
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 14, stk. 2, første afsnit |
— |
Artikel 14, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 8, stk. 3 |
Artikel 14, stk. 3, første afsnit |
— |
Artikel 14, stk. 3, andet afsnit |
Artikel 8, stk. 4 |
Artikel 14, stk. 5 |
Artikel 8, stk. 5 |
— |
Artikel 8, stk. 6 |
Artikel 14, stk. 6 |
Artikel 8, stk. 7 |
Artikel 14, stk. 4, indledning, litra a) |
— |
Artikel 14, stk. 4, litra b) og c) |
Artikel 9, stk. 1, første punktum |
Artikel 15, stk. 1, første afsnit, indledning |
— |
Artikel 15, stk. 1, første afsnit, litra a)-c) |
Artikel 9, stk. 1, andet punktum |
Artikel 15, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 9, stk. 1, tredje punktum |
Artikel 15, stk. 1, tredje afsnit |
Artikel 9, stk. 2 |
— |
Artikel 9, stk. 3-6 |
Artikel 15, stk. 2-5 |
Artikel 9, stk. 7 |
Artikel 18, stk. 1, litra e) |
Artikel 9, stk. 8 |
Artikel 15, stk. 6 |
— |
Artikel 16 |
Artikel 10 |
— |
Artikel 11 |
Artikel 20 |
Artikel 12 |
Artikel 22 |
Artikel 13, stk. 1 |
Artikel 17, stk. 1 |
— |
Artikel 17, stk. 2 og 3 |
Artikel 13, stk. 2-6 |
— |
— |
Artikel 18, stk. 1, første afsnit, litra a)-d) |
— |
Artikel 18, stk. 1, andet afsnit |
— |
Artikel 18, stk. 2-5 |
— |
Artikel 19 |
— |
Artikel 21 |
— |
Artikel 23 |
— |
Artikel 25 |
Artikel 14 |
— |
Artikel 15 |
— |
Artikel 16 |
Artikel 26 |
Artikel 17 |
Artikel 24 |
Artikel 18 |
Artikel 27 |
Artikel 19 |
Artikel 28 |
Bilag I, del A |
Bilag I, del A |
Bilag I, del B |
Bilag I, del B |
Bilag I, del C |
Bilag I, del C |
— |
Bilag I, del D |
Bilag II, del A, punkt 1 og 2 |
Bilag II, del A, punkt 1 og 2 |
Bilag II, del A, punkt 3 |
— |
— |
Bilag II, del A, punkt 3 |
Bilag II, del A, punkt 4 |
Bilag II, del A, punkt 4 |
Bilag II, del B, punkt 1 |
— |
Bilag II, del B, punkt 2 |
Bilag II, del B, punkt 1 |
Bilag II, del B, punkt 3 |
Bilag II, del B, punkt 2 |
Bilag II, del C |
Bilag II, del C |
Bilag II, del D, punkt 1 og 2 |
Bilag II, del D, punkt 1 og 2 |
— |
Bilag II, del D, punkt 3 |
Bilag II, del D, punkt 3 |
Bilag II, del D, punkt 4 |
Bilag III, første afsnit |
Bilag III, første afsnit |
— |
Bilag III, andet afsnit |
Bilag III, andet afsnit |
Bilag III, tredje afsnit |
Bilag III, del A, første og andet afsnit |
— |
Bilag III, del A, tredje afsnit, litra a)- f) |
Bilag III, del A |
Bilag III, del B, punkt 1, første afsnit |
Bilag III, del B, punkt 1, første afsnit |
Bilag III, del B, punkt 1, andet afsnit |
— |
Bilag III, del B, punkt 1, tredje afsnit og tabel 1 |
Bilag III, del B, punkt 1, andet afsnit og tabel 1 |
Bilag III, del B, punkt 1, tabel 2 |
— |
Bilag III, del B, punkt 2 |
Bilag III, del B, punkt 2 |
— |
Bilag III, del B, punkt 3 |
Bilag IV |
— |
Bilag V |
Bilag VII |
— |
Bilag IV |
— |
Bilag V |
— |
Bilag VI |