(1)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (1) anerkender uddannelse og adgang til erhvervsrettet uddannelse og efter- og videreuddannelse som en grundlæggende rettighed, og FN's mål for bæredygtig udvikling forudser, at der inden 2030 skal være lige adgang for alle kvinder og mænd til teknisk uddannelse, erhvervsrettet uddannelse og tertiæruddannelse, herunder universiteter, af høj kvalitet og til en overkommelig pris, og en væsentlig stigning i antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsmæssige færdigheder, med henblik på beskæftigelse, anstændige job og iværksætteri.

(2)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder (2), der blev bekendtgjort den 17. november 2017, opstiller en række principper til støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, herunder princip 1 om retten til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet og princip 4 om aktiv beskæftigelsesstøtte.

(3)

Innovative erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet giver folk jobfærdigheder samt færdigheder inden for personlig udvikling og medborgerskab, som gør dem i stand til at tilpasse sig og bidrage til den digitale og den grønne omstilling samt håndtere krisesituationer og økonomiske chok, samtidig med at systemerne støtter økonomisk vækst og social samhørighed. Derved får de færdigheder, der gør dem i stand til at få eller skabe job, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

(4)

Effektive erhvervsuddannelsespolitikker er afgørende for at nå målet om at fremme en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer som fastsat i artikel 145 i TEUF.

(5)

Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt (3) er Europas nye vækststrategi, der har til formål at omstille økonomien og samfundet og bringe dem ind på en mere bæredygtig kurs. Skoler, uddannelsesinstitutioner og universiteter har gode forudsætninger for at samarbejde med elever, forældre, virksomheder og samfundet som helhed om de forandringer, der er nødvendige for en vellykket omstilling. Proaktiv opkvalificering og omskoling er nødvendig for at kunne høste fordelene ved den grønne omstilling.

(6)

I Kommissionens meddelelse »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling« (4) understreges behovet for at sætte fokus på færdigheder, beskæftigelsesegnethed og menneskelig kapital gennem den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (5) ledsaget af et forslag til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse. Der bebudes også yderligere arbejde vedrørende det europæiske uddannelsesområde og en ny ramme for samarbejde på uddannelsesområdet med medlemsstaterne.

(7)

I Kommissionens meddelelse om en ny industristrategi for Europa (6) opfordres der til konkret handling for at gøre livslang læring til en realitet for alle og sikre, at vores uddannelse kan holde trit med og bidrage til at virkeliggøre den dobbelte omstilling. Ligeledes opfordres de videregående uddannelser og erhvervsrettede uddannelser til at levere flere videnskabsfolk, ingeniører og teknikere til arbejdsmarkedet. Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (7) og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (8) fremhæver den centrale rolle, som færdigheder spiller i omstillingen til en grøn og ren økonomi.

(8)

I Kommissionens meddelelse om en SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (9) fremhæves det, at tilgængeligheden af kvalificeret personale eller erfarne ledere er blevet det vigtigste problem for en fjerdedel af EU's mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og at manglen på kvalificerede medarbejdere er den største hindring for nye investeringer i hele EU. Erhvervsrettet uddannelse er særlig relevant for SMV'er for at sikre, at deres arbejdsstyrke har de færdigheder, der er brug for.

(9)

I Kommissionens meddelelse om et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (10) fremhæves betydningen af erhvervsrettede uddannelser for kvinder og mænd for at sikre kønsbalancen inden for erhverv, der traditionelt er domineret af mænd eller kvinder, med henblik på at modvirke kønsstereotyper.

(10)

Kommissionens meddelelse om EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa (11) fastlægger en modig og omfattende plan for Europas genopretning, som er baseret på et EU-genopretningsinstrument (»Next Generation EU«) og en styrket flerårig finansiel ramme for 2021-2027. Planen er baseret på solidaritet og retfærdighed og er dybt forankret i Unionens fælles principper og værdier. I planen fastsættes det, hvordan der sættes skub i Europas økonomi, hvordan den grønne og den digitale omstilling fremmes, og hvordan den gøres mere retfærdig, mere modstandsdygtig og mere bæredygtig for kommende generationer.

(11)

Siden 2013 har ungdomsgarantien (12) hjulpet unge til at komme ind på arbejdsmarkedet ved at give dem et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt skolen. Erhvervsrettede uddannelser har været effektive med hensyn til at lette overgangen til arbejdsmarkedet for unge, der risikerer udstødelse. I fremtiden kan attraktive og arbejdsmarkedsorienterede erhvervsrettede uddannelser, navnlig lærlingeuddannelser, spille en endnu større rolle under ungdomsgarantien med hensyn til at forhindre, at unge bliver arbejdsløse, og til at forberede dem på fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, navnlig som led i den grønne og den digitale omstilling.

(12)

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) har til formål at sikre en bedre arbejdsmarkedsrelevans af uddannelsessystemet og lige adgang til livslang læring for alle gennem opkvalificerings- og omskolingsmuligheder.

(13)

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af »Erasmus«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 fastsætter, at den integrerede karakter af programmet for perioden 2014-2020, der omfatter læring i alle sammenhænge — formel, ikkeformel og uformel og i alle faser af livet — bør opretholdes for at fremme fleksible læringsforløb og give den enkelte mulighed for at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at klare udfordringerne i det 21. århundrede.

(14)

Denne henstilling bygger på en række initiativer vedrørende for uddannelse og færdigheder, der er udviklet på europæisk plan, jf. bilag I, og den vil bidrage til den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse, det europæiske uddannelsesområde og strategirammen for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet.

(15)

Denne henstilling har til formål at opfylde målet for det europæiske uddannelsesområde om at udvikle et reelt europæisk læringsrum, hvor inklusiv uddannelse af høj kvalitet ikke hæmmes af grænser, og som tager sigte på at fjerne hindringer for anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet og arbejde hen imod en mere gnidningsløs grænseoverskridende validering af resultater af uddannelse og livslang læring.

(16)

Med udgangspunkt i prioriteterne for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (Københavnprocessen), der blev vedtaget som Rådets resolution den 19. december 2002 (13), var målene om fleksible erhvervsrettede uddannelser af høj kvalitet og tværnational mobilitet fortsat kernen i den globale vision for modernisering af de erhvervsrettede uddannelser, som blev fastlagt af de ansvarlige ministre i 2010 i Bruggekommunikéet.

(17)

I Rigakonklusionerne af 22. juni 2015 blev ministrene med ansvar for erhvervsrettet uddannelse enige om en række prioriteter til støtte for opfyldelsen af denne vision som integreret i Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (14) og i den nye dagsorden for færdigheder i Europa fra 2016 (15), som gav Unionens erhvervsuddannelsespolitik endnu et kraftigt skub med større fokus på tiltrækningskraft og kvalitet.

(18)

I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (»EQAVET«) (16) blev der fastsat en referenceramme med henblik på at støtte medlemsstaterne i at forbedre kvaliteten af deres erhvervsuddannelsessystemer og bidrage til øget gennemsigtighed i den erhvervsuddannelsespolitiske udvikling mellem medlemsstaterne. I de ti år, hvor EQAVET er blevet gennemført, har den sat skub i reformer af nationale kvalitetssikringssystemer, men har ikke bidraget væsentligt til forbedring af gennemsigtigheden af kvalitetssikringsordninger. Desuden er den oftest blevet anvendt i de skolebaserede erhvervsrettede grunduddannelser. Derfor bør EQAVET-rammen fra 2009 integreres i nærværende henstilling, og der bør tilføjes elementer til afhjælpning af manglerne ved dens gennemførelse med hensyn til kvaliteten af læringsresultater, certificering og vurdering, høring af interesserede parter, læreres og underviseres rolle, arbejdsbaseret læring og de erhvervsrettede uddannelsers fleksibilitet. For at forbedre den gensidige læring, øge gennemsigtigheden og sammenhængen i kvalitetssikringsordninger i forbindelse med udbud af erhvervsrettede uddannelser og styrke den gensidige tillid mellem EU's medlemsstater bør der indføres peerevalueringer på EU-plan af kvalitetssikring på systemniveau.

(19)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (»ECVET«) (17) fastsatte målet om at forbedre anerkendelse, akkumulering og overførsel af læringsresultater og støttede mobilitet og livslang læring samt etableringen af et EU-meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse. I de ti år, hvor ECVET er blevet gennemført, har det i vid udstrækning bidraget til udviklingen af en mobilitetsoplevelse af højere kvalitet gennem anvendelse og dokumentation af læringsenheder. Konceptet ECVET-point er imidlertid generelt ikke blevet anvendt, og ECVET har ikke ført til, at der er blevet udviklet et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse. Derfor bør nærværende rådshenstilling omfatte ECVET's centrale principper (f.eks. læringsenheder) vedrørende fleksibilitet. De ECVET-værktøjer (f.eks. uddannelsesaftale og aftalememorandum), der støtter mobilitet for lærende på erhvervsrettede uddannelser, skal videreudvikles inden for rammerne af andre EU-instrumenter, f.eks. dem, der støttes under Erasmus+-programmet. Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, der allerede er i brug, kan anvendes til erhvervsuddannelseskvalifikationer på postsekundært og tertiært niveau.

(20)

I Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (18) fastsættes der 14 nøglekriterier, som medlemsstaterne og de interesserede parter bør anvende til at udvikle effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, der sikrer både udviklingen af jobrelaterede færdigheder og kompetencer og lærlingenes personlige udvikling.

(21)

Cedefops overvågning af de prioriteter, der blev aftalt i Rigakonklusionerne af 22. juni 2015, viser en række områder, hvor landene har gjort fremskridt med moderniseringsdagsordenen for erhvervsrettet uddannelse, navnlig hvad angår lærlingeuddannelser og arbejdsbaseret læring, kvalitetssikring, indførelse af mekanismer til forudsigelse af efterspurgte færdigheder og oprettelse af rådgivende organer med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, øgede muligheder for skift og øget fleksibilitet samt i den senere tid et stærkere fokus på digitale færdigheder. I lyset af den grønne og den digitale omstilling er der imidlertid behov for at udvide og forbedre udbuddet af erhvervsrettede uddannelser betydeligt både for unge og voksne, samtidig med at de erhvervsrettede grunduddannelsers tiltrækningskraft og kvalitet øges.

(22)

Mange lande har iværksat initiativer, der skal fremme ekspertise inden for erhvervsrettet uddannelse og skabe bedre forbindelse mellem erhvervsrettet uddannelse og økosystemer for innovation og færdigheder. På grundlag af disse eksempler afprøves konceptet med »erhvervsekspertisecentre«, som skal være referencepunkter i verdensklasse for uddannelse på specifikke områder, herunder både grunduddannelse og løbende opkvalificering og omskoling.

(23)

I den udtalelse om de erhvervsrettede uddannelsers fremtid, som Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse vedtog i december 2018, fastlagde det visionen om fremragende, inkluderende og livslang erhvervsrettet uddannelse, som opfylder de fremtidige krav, der opstår som følge af økonomiske, teknologiske og samfundsmæssige ændringer. I udtalelsen blev Kommissionen opfordret til at udarbejde et forslag til strømlining og konsolidering af EU's politikramme for erhvervsrettet uddannelse, forvaltningen heraf og eksisterende instrumenter i form af en overordnet rådshenstilling.

(24)

Denne henstilling er på grund af sin ikkebindende karakter i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet og bør gennemføres i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis. Navnlig berører denne henstilling ikke direktiv 2005/36/EF (19) som ændret ved direktiv 2013/55/EU (20) om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og den dertil knyttede gensidige anerkendelsesordning,

som tager hensyn til følgende definition af »erhvervsrettet uddannelse«:

I nærværende henstilling skal erhvervsrettet uddannelse forstås som uddannelse, der har til formål at udstyre unge og voksne med den viden og de færdigheder og kompetencer, der kræves i særlige erhverv eller mere bredt på arbejdsmarkedet (21). Den kan udbydes i formelle og ikkeformelle sammenhænge på alle niveauer i den europæiske kvalifikationsramme (EQF), herunder tertiært niveau, hvis det er relevant,

a)

at arbejde på at iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik, der:

b)

at gennemføre foranstaltninger og investeringer til gennemførelse af denne politik i overensstemmelse med de principper, der er defineret nedenfor i punkt 1-21, og

c)

at arbejde hen imod senest i 2025 at nå følgende mål på EU-niveau (22), som indgår i relevante europæiske overvågningsrammer, bl.a. inden for uddannelses-, social- og beskæftigelsespolitik:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

støtte bæredygtige partnerskaber for styring af erhvervsrettede uddannelser i overensstemmelse med de nationale forhold og, hvor det er relevant, gennem offentlig-private partnerskaber; inddrage arbejdsmarkedets parter og alle relevante interesserede parter, herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner, industrier og virksomheder i alle størrelser, offentlige og private arbejdsformidlinger, erhvervsuddannelseslærere og -undervisere og deres repræsentanter, formidlingsorganer såsom handels-, industri- og håndværkskamre, faglige organisationer og sektororganisationer, nationale koordinatorer for ungdomsgarantien, ESF og andre EU-initiativer, sektoren for informationsteknologi, erhvervsekspertisecentre, klynger, lærendes organisationer og forældreorganisationer samt lokale, regionale og nationale myndigheder; fremme sådanne partnerskaber på regionalt niveau og sektorniveau

23.

gøre bedst mulig brug af de europæiske gennemsigtighedsværktøjer, f.eks. den europæiske kvalifikationsramme, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), Europass og europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO); lette automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet (36), give lærende mulighed for at anvende de forskellige Europass-elementer (f.eks. registrere deres erfaringer, færdigheder og kvalifikationer i en onlineprofil, der tjener som karrierevejledning, mobilitetsoplevelse, indhente digitalt underskrevet dokumentation og modtage forslag til og søge efter lærings- og jobmuligheder, kvalifikationer, validering, anerkendelse osv.)

24.

gøre bedst mulig brug af EU-fonde og -instrumenter, der støtter reformer og/eller investeringer i erhvervsrettede uddannelser, herunder i digitalisering og miljømæssig bæredygtighed, f.eks. Next Generation EU (genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT-EU), Den Europæiske Socialfond Plus, SURE, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, InvestEU, Erasmus+, Horisont Europa, Interreg, programmet for et digitalt Europa, mekanismen for en retfærdig omstilling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Moderniseringsfonden); stimulere yderligere investeringer i erhvervsrettede uddannelser både fra den offentlige og den private sektor

25.

ved at bygge på relevante eksisterende nationale ordninger og finansielle rammer fastlægge de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på gennemførelse af denne henstilling på nationalt plan inden for 18 måneder efter dens vedtagelse og følge op på deres gennemførelse, herunder med nationale ressourcetildelinger i passende omfang på nationalt plan, og med et stærkt fokus på at integrere digitalisering og miljømæssig bæredygtighed i hele sektoren for erhvervsrettede uddannelser under behørig hensyntagen til uddannelsesinstitutionernes ansvar/selvstændighed i overensstemmelse med de nationale forhold,

26.

at sikre en effektiv forvaltning af EU's politik for erhvervsrettet uddannelse gennem trepartsudvalget Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse på grundlag af et rullende arbejdsprogram og i samarbejde med generaldirektørerne for erhvervsrettet uddannelse (37), repræsentanter for lærende og erhvervsuddannelsesudbydere

27.

at sikre, at EU's politik for erhvervsrettet uddannelse afspejles fuldt ud i videreførelsen af EU-genopretningsplanen, den europæiske grønne pagt, den nye industristrategi for Europa og SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa og er en konsekvent og sammenhængende del af den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, handlingsplanen for digital uddannelse, den overordnede ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og det europæiske uddannelsesområde

28.

at yde yderligere støtte til strukturreformer af lærlingeuddannelserne gennem støttetjenesten vedrørende lærlingeuddannelser og en ny styrkelse af den europæiske alliance for lærlingeuddannelser i synergi med ungdomsgarantien; gradvis at udvide støttetjenesterne til erhvervsrettet uddannelse i samarbejde med Cedefop

29.

at undersøge konceptet med og anvendelsen af mikroeksamensbeviser, også inden for erhvervsrettede uddannelser, sammen med medlemsstaterne og de relevante interesserede parter, herunder inden for rammerne af EQF-rådgivningsgruppen som foreslået i den europæiske dagsorden for færdigheder

30.

at støtte målet om gradvis at oprette og udvikle europæiske platforme af erhvervsekspertisecentre og undersøge muligheden for at udvikle europæiske kerneprofiler inden for erhvervsrettet uddannelse sammen med medlemsstaterne og de relevante interesserede parter som en del af Europass-platformen og så vidt muligt suppleret med erhvervsrettet digitalt indhold, der er udviklet inden for rammerne af europæiske gennemsigtighedsværktøjer, med henblik på at fremme de lærendes og arbejdstagernes mobilitet samt gennemsigtigheden og anerkendelsen af kvalifikationer

31.

at støtte en kvalitativ og effektiv digitalisering af udbuddet af erhvervsrettede uddannelser inden for både skolebaseret og arbejdspladsbaseret læring ved at fremme brugen af europæiske kompetencerammer (38) og selvevalueringsværktøjer (39) og undersøge gennemførligheden af en EU-dækkende undersøgelse for erhvervsskoler

32.

at styrke den europæiske alliance for lærlingeuddannelser og koalitionerne for digitale færdigheder og job som bebudet i den europæiske dagsorden for færdigheder

33.

at fremme europæiske erhvervsuddannelsessystemer i en international sammenhæng, så de anerkendes som en verdensomspændende reference for lærende på erhvervsrettede uddannelser, bl.a. ved at støtte internationalisering af erhvervsuddannelsessystemerne også med hensyn til EU's kandidatlande og europæiske naboskabslande i samarbejde med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, fagkonkurrencer og kommunikationskampagner for at øge de erhvervsrettede uddannelsers tiltrækningskraft og image og sikre brugervenlig adgang til information om erhvervsrettede uddannelser og dertil knyttede karrieremuligheder og ved at opbygge og videreudvikle Europass-elementerne

34.

at samarbejde med internationale organisationer, navnlig OECD, ILO, UNESCO og Verdensbanken inden for erhvervsrettet uddannelse

35.

at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre denne henstilling, styrke kapaciteten blandt erhvervsuddannelsesinstitutioner, herunder deres digitalisering og miljømæssige bæredygtighed, og fremme forskning i erhvervsrettet uddannelse på både nationalt plan og EU-plan gennem finansiering fra de relevante EU-fonde og -programmer (Next Generation EU (genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT-EU), Den Europæiske Socialfond Plus, SURE, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, InvestEU, Erasmus+, Horisont Europa, Interreg, programmet for et digitalt Europa, mekanismen for en retfærdig omstilling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Moderniseringsfonden)

36.

at sikre kvalitativ og kvantitativ overvågning i overensstemmelse med de fælles mål, der er fastsat i denne henstilling, samt andre relevante data, herunder om investeringer, og benytte disse data i det europæiske semester og de relevante europæiske overvågnings- og rapporteringsrammer og at rapportere til Rådet om gennemførelsen af henstillingen hvert femte år på grundlag af tilgængelige data på nationalt og europæisk plan og Cedefops årlige overvågning.