(1)

Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen den årlige strategi for bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2020 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Ungarn ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2020 blev landerapporten for 2020 for Ungarn offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Ungarns fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 9. juli 2019 (3) (»de landespecifikke henstillinger fra 2019«), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og Ungarns fremskridt med opfyldelsen af sine nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen officielt covid-19-udbruddet for en global pandemi. Den har skabt en alvorlig folkesundhedsmæssig krisesituation for borgere, samfund og økonomier. Den har sat de nationale sundhedssystemer under alvorligt pres, forstyrret de globale forsyningskæder, skabt volatilitet på de finansielle markeder, udløst efterspørgselschok og har haft negative konsekvenser for adskillige brancher. Den udgør en trussel mod folks job og indtægter samt mod virksomhedernes forretning. Den har ført til et større økonomisk chok, som allerede har alvorlige konsekvenser i Unionen. Den 13. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den opfordrede til en koordineret økonomisk reaktion på krisen, der inddrager alle aktører såvel på nationalt plan som på EU-plan.

(4)

Adskillige medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Sådanne kriseforanstaltninger bør være strengt forholdsmæssige, nødvendige, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)

Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul. Den generelle undtagelsesklausul som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (4) letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I meddelelsen af 20. marts 2020 fandt Kommissionen i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-pandemien, at betingelserne for at aktivere den generelle undtagelsesklausul var opfyldt, og anmodede Rådet om at tilslutte sig denne konklusion. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. De var enige om, at det alvorlige økonomiske tilbageslag kræver en resolut, ambitiøs og koordineret reaktion. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for midlertidigt at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

(6)

Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af covid-19-pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af pandemien ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger og sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på disse områder. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilvejebringe en tilbagevenden til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet blandt andet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på erfaringerne fra krisen.

(7)

Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og den frie bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere bør de særlige foranstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den aktuelle krise har vist, hvor nødvendigt det er at have kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren. Forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske lagre af vigtige forsyninger udgør nogle af de centrale elementer for udformningen af mere omfattende kriseberedskabsplaner.

(8)

Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 (5) og (EU) 2020/558 (6) for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Disse ændringer vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Ungarn opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder til at hjælpe de personer og brancher, der er mest berørt.

(9)

Covid-19-pandemiens socioøkonomiske konsekvenser vil sandsynligvis være ujævnt fordelt på tværs af regionerne på grund af forskelle i specialiseringsmønstre og vil derfor navnlig ramme regioner, hvor der er en mangel på væsentlige ressourcer og aktiver, eller som i høj grad er afhængige af sektorer, hvor den direkte kontakt med forbrugerne er af afgørende betydning. Dette indebærer en betydelig risiko for stadig større regionale forskelle i Ungarn, hvilket forstærker den allerede konstaterede tendens til stadig større ulighed mellem by og land. Da der samtidig er risiko for midlertidig destabilisering af konvergensprocessen mellem medlemsstaterne, kræver den aktuelle situation målrettede politiske tiltag.

(10)

Ungarn fremlagde den 5. maj 2020 sit nationale reformprogram for 2020 og den 4. maj 2020 sit konvergensprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(11)

Ungarn er på nuværende tidspunkt omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og af gældsreglen.

(12)

Den 14. juni 2019 henstillede Rådet, at Ungarn sikrer, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter (7) ikke ville overstige 3,3 % i 2019, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 1,0 % af bruttonationalproduktet (BNP). Kommissionens samlede vurdering bekræfter, at der er en væsentlig afvigelse fra den anbefalede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2019 og for 2018 og 2019 samlet set. I lyset af aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul er der imidlertid ingen anledning til at tage yderligere skridt over for Ungarn inden for rammerne af proceduren i forbindelse med væsentlige afvigelser.

(13)

Ifølge konvergensprogrammet for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et underskud på 2,0 % af BNP i 2019 til et underskud på 3,8 % af BNP i 2020. Underskuddet forventes at falde til 2,7 % af BNP i 2021 og gradvis at nå 1,0 % af BNP i 2024. Efter at være faldet til 66,3 % af BNP i 2019 forventes den offentlige gældskvote ifølge konvergensprogrammet for 2020 at stige til 72,6 % i 2020. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter er behæftet med stor usikkerhed på grund af covid-19-pandemien. Der knytter sig risici til de budgetmæssige fremskrivninger, navnlig risici i forbindelse med uventet høje udgifter (hvilket følger tidligere tendenser med store udgifter ved årets udgang) og muligheden for uventet lave indtægter, idet fremskrivningen lader til at bygge på en vis skatteelasticitet.

(14)

Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret EU-tilgang har Ungarn truffet rettidige budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet til intensivbehandling, inddæmme pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Ifølge konvergensprogrammet for 2020 beløb disse budgetforanstaltninger sig til 2,8 % af BNP i 2020, og de finansieres udelukkende via omfordeling af udgifter inden for budgettet, reserver og nye skatter. De omfatter blandt andet foranstaltninger, der har til formål at understøtte arbejdsmarkedet, indføre skattelettelser for virksomheder og yde støtte til omkostninger i forbindelse med den medicinske nødsituation. Der er bebudet yderligere foranstaltninger til støtte for genopretningen (1,4 % af BNP) og til understøttelse af arbejdsmarkedet (0,4 % af BNP), men de er endnu ikke blevet fastlagt. Ungarn har også truffet foranstaltninger, der, skønt de ikke vil have direkte budgetvirkning, vil bidrage til at give virksomhederne likviditetsstøtte, og som ifølge konvergensprogrammet for 2020 anslås at beløbe sig til 1,5 % af BNP. Myndighederne arbejder på yderligere foranstaltninger, som beløber sig til 0,3 % af BNP. Disse foranstaltninger omfatter lånegarantiordninger og statsgaranterede lån. Den samlede budgetvirkning af de finanspolitiske foranstaltninger, som der redegøres for i konvergensprogrammet for 2020, afviger fra Kommissionens prognose fra foråret 2020, hvori Kommissionen kun vurderede og tog hensyn til de foranstaltninger, der var blevet tilstrækkelig præciseret. Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Ungarn har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020. En fuldstændig præcisering og vedtagelse af alle bebudede kriseforanstaltninger og af finanspolitiske støtteforanstaltninger vil bidrage til at opretholde finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, forudsat at finanspolitikken efterfølgende atter fokuserer på at sikre en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, så snart den økonomiske situation giver mulighed herfor.

(15)

Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Ungarns offentlige saldo at udgøre –5,2 % af BNP i 2020 og –4,0 % af BNP i 2021. Den offentlige gældskvote ventes at stige til 75,0 % af BNP i 2020.

(16)

Den 14. juni 2019 fastslog Rådet i henhold til artikel 121, stk. 4, i traktaten, at der i Ungarn var konstateret en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2018. I betragtning af den konstaterede væsentlige afvigelse fremsatte Rådet den 14. juni 2019 en henstilling (8) til Ungarn om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den nominelle vækst i de primære offentlige nettoudgifter ikke ville overstige 3,3 % i 2019 og 4,7 % i 2020, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 1,0 % og 0,75 % af BNP. Den 5. december 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/2172 (9), hvori det fastslog, at Ungarn ikke havde truffet nogen virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på dets henstilling af 14. juni 2019, og det fremsatte en revideret henstilling den 5. december 2019 (10). I henstillingen af 5. december 2019 anmodede Rådet Ungarn om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den nominelle vækst i de primære offentlige nettoudgifter ikke ville overstige 4,7 % i 2020, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,75 % af BNP i 2020. På grundlag af Kommissionens samlede vurdering og i lyset af aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul for 2020, der giver mulighed for midlertidigt at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, anses Ungarn for at have truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling af 5. december 2019.

(17)

Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Ungarns planlagte overskridelse i 2020 af tærsklen for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af Kommissionens analyse, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/97 ikke er blevet opfyldt.

(18)

Regeringen erklærede undtagelsestilstand den 11. marts 2020. Den 12. marts blev grænserne lukket for rejsende med undtagelse af borgere, der vender hjem, og indbyggere i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt regelmæssige grænsependlere. Varepassage har fortsat været tilladt. Den 16. marts 2020 blev børneinstitutioner, skoler og universiteter lukket, og man påbegyndte onlineundervisning. Siden 17. marts 2020 har ikkevæsentlige butikker skullet lukke kl. 15, og restauranter har kun kunnet levere takeaway. Den 28. marts 2020 blev der indført en indskrænkning af bevægelsesfriheden med begrænsning af folks mulighed for at forlade deres bopælsområde til behørigt begrundede tilfælde og med krav om at holde afstand til andre. Før covid-19-udbruddet var den ungarske økonomi på vej mod en gradvis afmatning efter flere år med exceptionel vækst. Det reale BNP steg med 4,9 % i 2019. Efter udbruddet af virusset blev der relativt hurtigt gennemført inddæmningsforanstaltninger, og det officielle antal tilfælde har været begrænset. Den globale recession forventes imidlertid at ramme eksporten særlig hårdt, navnlig på grund af den dominerende rolle, som meget konjunkturfølsomme industrier spiller, f.eks. bilindustrien. Recessionen forventes også at ramme turisme- og transporttjenester, som påvirkes af rejsebegrænsninger. Der tegner sig et billede af en kraftig recession fra marts måned, og en gradvis økonomisk genopretning fra anden halvdel af året med den forventede gradvise ophævelse af inddæmningsforanstaltningerne. Arbejdsløsheden kan hurtigt stige som følge af det fleksible arbejdsmarked. De økonomiske resultater i 2020 afhænger af nedlukningsperiodens varighed og af den førte økonomiske politik. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2020 ventes et fald i det reale BNP på 7 % i 2020 efterfulgt af en genopretning på 6 % i 2021.

(19)

Regeringen har siden midten af marts bebudet flere bølger af foranstaltninger for at afbøde de sociale og økonomiske virkninger af covid-19-krisen. Centralbanken har vedtaget foranstaltninger for at tilvejebringe likviditet til finanssektoren. Andre likviditetsfremmende foranstaltninger for husholdninger og virksomheder omfatter: a) et betalingsmoratorium indtil den 31. december 2020 for lån og finansielle leasingaftaler for virksomheder og husholdninger og b) et loft over renten på forbrugerkredit. Ved udformningen og gennemførelsen af disse foranstaltninger er det vigtigt at tage hensyn til banksektorens modstandsdygtighed. Andre foranstaltninger, som hovedsageligt retter sig mod de sektorer, der er blevet hårdest ramt af krisen, såsom turisme og tjenesteydelser, omfatter bl.a. midlertidige skattelettelser og skattefritagelser, investeringsstøtte, infrastrukturudvikling, subsidierede og garanterede lån samt kapitalprogrammer. For at bevare arbejdspladser har regeringen iværksat to typer arbejdsmarkedsforanstaltninger. Ordningen med nedsat arbejdstid dækker op til 70 % af den tabte løn i tre måneder på visse betingelser, og et særligt løntilskud er rettet mod medarbejdere inden for forskning og udvikling. Regeringen har fremrykket en tidligere planlagt nedsættelse af socialsikringsbidragene et kvartal og annonceret et engangstillæg til lønninger i sundhedssektoren. De finanspolitiske foranstaltninger har til formål at støtte virksomhederne og bevare arbejdspladser, men generelt er deres omfang og dækning begrænset sammenlignet med de fleste andre medlemsstaters tiltag. Samtidig planlægges finansieringen af foranstaltningerne gennem omfordeling på tværs af budgetområder og gennem nye skatter, og de forventes derfor at have en begrænset virkning med henblik på makroøkonomisk stabilisering.

(20)

Forskellige aspekter af sundhedsresultaterne er fortsat dårligere end i de fleste andre medlemsstater, hvilket navnlig afspejler den høje forekomst af risikofaktorer i befolkningen og den begrænsede effektivitet med hensyn til levering af sundhedsydelser. Den offentlige andel af sundhedsudgifterne i Ungarn var betydeligt lavere end EU-gennemsnittet. Selv om de fleste behov for lægebehandling opfyldes, ligger antallet af ungarere, der må ty til egenbetaling, over EU-gennemsnittet, og disse personer vælger i stigende grad private sundhedsydelser. Derigennem øges ungarske husholdningers risiko for at komme i økonomiske vanskeligheder, og det har konsekvenser for den sociale lighed og resultaterne på sundhedsområdet. Der er behov for yderligere investeringer og omfattende reformer for at rationalisere brugen af ressourcer inden for sundhedssystemet, mindske uligheden med hensyn til adgang og øge sundhedsplejens kvalitet. Forebyggende og primære sundhedsydelser er underfinansierede, og deres potentiale til at øge kvaliteten, adgangen og omkostningseffektiviteten i sundhedssystemet udnyttes ikke fuldt ud. Selv om myndighederne nu er begyndt at arbejde for at afhjælpe den betydelige mangel på sundhedspersonale, er de regionale forskelle i fordelingen af dette personale fortsat en hindring for adgangen til sundhedspleje i nogle områder, og visse sårbare grupper, herunder marginaliserede romaer og personer med handicap, oplever særlige hindringer. I lyset af det efterspørgselschok, som sundhedssystemerne har oplevet som følge af covid-19-pandemien, er der behov for en hurtig indsats for at tage fat på disse strukturelle udfordringer og øge det ungarske sundhedssystems modstandsdygtighed.

(21)

Udbruddet vil muligvis få betydelige socioøkonomiske konsekvenser, og virkningen af regeringens dekret af 18. marts 2020, som tillader bilateralt aftalte undtagelser fra arbejdsmarkedslovgivningen, kan endnu ikke vurderes. Ifølge Kommissionens prognose forventes arbejdsløsheden at stige til 7,0 % i 2020 og falde til 6,1 % i 2021. Sektorer, der er meget hårdt ramt af krisen, udgør en stor del af den ungarske økonomi, og de beskæftiger ufaglærte og faglærte arbejdstagere med meget fleksible arbejdskontrakter. Indtil begyndelsen af 2020 steg den samlede beskæftigelsesfrekvens fortsat som følge af en stærk økonomisk ekspansion, men udviklingen var ikke til gavn for alle grupper. Forskellene i beskæftigelsen mellem faggrupper og mellem mænd og kvinder er fortsat store i forhold til EU-gennemsnittet, sidstnævnte delvis på grund af det begrænsede udbud af børnepasning af god kvalitet. Ordningen for offentlige arbejder, som ikke er et effektivt redskab til at få deltagerne i job på det primære arbejdsmarked, er på trods af en nedskalering fortsat omfattende. Der er mulighed for at styrke andre politikker for at gøre dem mere målrettede, så de effektivt kan hjælpe arbejdsløse eller ikkeerhvervsaktive personer med at finde arbejde eller få adgang til uddannelse. Dagpengeperioden på tre måneder, som er den korteste i Unionen, er selv under gunstige økonomiske forhold betydeligt kortere end den tid, det i gennemsnit tager at finde et job. I overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder skal sociale beskyttelsesordninger og foranstaltninger beskytte personer, der er i fare for at miste deres job, samt selvstændige og arbejdsløse. Ordninger med nedsat arbejdstid, hvor arbejdstagere modtager indkomststøtte fra staten for de timer, hvor de ikke har arbejdet, er en god måde at beskytte beskæftigelsen på. Under pandemien er ordninger med nedsat arbejdstid mest effektive, hvis de er enkle og hurtige at administrere, og støtteberettigelsen ikke er begrænset til bestemte sektorer eller virksomhedstyper.

(22)

Ungarns generelle fattigdomssituation blev bedre før krisen, men kan hurtigt vende i forbindelse med det økonomiske tilbageslag. I de seneste ti år er indkomstuligheden steget, hvilket til dels skyldes ændringer af skattesystemet og de sociale ydelser. Selv før covid-19-udbruddet lå indikatorerne for alvorlige materielle afsavn og materielle og sociale afsavn højt, især i husholdninger med flere børn og blandt romaer. Manglen på almennyttige boliger og manglen på økonomisk støtte til lejere er en hindring for mobilitet. Mindsteindkomstydelsen er nominelt forblevet uændret siden 2012 og er en af de laveste i Unionen. Pandemien forventes at ramme hårdest i sårbare grupper, der ikke har adgang til pleje og basale tjenester, og som bor i overfyldte husstande. Der vil være behov for foranstaltninger, der fremmer aktivering og integration på arbejdsmarkedet af disse grupper, når økonomien kommer på fode igen. Selv før krisen lå de uddannelsesmæssige resultater under EU-gennemsnittet, og de afhang i høj grad af elevernes socioøkonomiske baggrund. Andelen af elever, der forlod skolen tidligt, var høj, især blandt romaer. Sårbare gruppers lave deltagelse i uddannelse af god kvalitet er en spildt mulighed for at opbygge menneskelig kapital og social sammenhængskraft. Lærernes lønninger er blandt de laveste i Unionen. Det lave antal studerende på de videregående uddannelser stemmer ikke overens med den store efterspørgsel efter højt kvalificerede arbejdstagere. Det uventede skift til fjernundervisning vil sandsynligvis øge uligheden yderligere. Det fremgår af de årlige nationale kompetencetest, at det er vanskeligt at nå ud til mange elever gennem digital uddannelse på grund af manglen på digitale værktøjer. Elever og studerende fra ringere sociale kår oplever også negative effekter af fjernundervisning som følge af overfyldte husholdninger og lavtuddannede forældre. De seneste og igangværende investeringer i digitalisering af uddannelse har været vigtige og bør fortsætte.

(23)

I forbindelse med covid-19-krisen er det særlig vigtigt at sikre en fungerende kritisk infrastruktur og fri bevægelighed for varer i hele det indre marked samt at overvåge og sikre, at forsyningskæderne fungerer korrekt i samarbejde med nabolandene. Ungarn er en lille åben økonomi med en intensiv grænseoverskridende godstransport. Desuden arbejder mange ungarere i udlandet og pendler ugentligt. Ungarn kan også få brug for grænsependlere til sæsonarbejde inden for landbruget. På nuværende tidspunkt kan rejserestriktionerne forsinke udvekslingen af varer og arbejdstagere, men det kan afhjælpes med oprettelsen af »grønne baner« ved grænseovergangsstederne.

(24)

I servicesektoren er detailhandelen et af de mest berørte områder på grund af foranstaltningerne, som har forhindret mange i helt at drive deres virksomhed eller har begrænset deres aktiviteter betydeligt. Smidigere regler vil kunne sætte gang i et opsving i detailhandelen efter covid-19. Ungarn har det højeste antal lovregulerede erhverv i Unionen. Specialiserede tjenesteydelser vil spille en vigtig rolle i at lette vejen ud af krisen og den efterfølgende genopretning. Det er derfor af afgørende betydning at sikre uhindret adgang til og udøvelse af erhverv ved at strømline de lovgivningsmæssige rammer og de tilhørende administrative procedurer, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, som er blevet særlig hårdt ramt af krisen. Likviditetsstøtte til virksomheder gennem lån og garantier med fokus på SMV'er er af afgørende betydning, og formidlingen af likviditetsstøtten til virksomheder skal gennemføres effektivt og hurtigt af de ansvarlige herfor. Ved udformningen og gennemførelsen af disse foranstaltninger er det vigtigt at tage hensyn til banksektorens modstandsdygtighed. Muligheden for at udskyde betalingen af skatter og sociale bidrag og for at fremrykke offentlige myndigheders kontraktmæssige betalinger kan også bidrage til at forbedre cashflowet i SMV'er. Nystartede virksomheder og vækstvirksomheder har brug for særlig støtte, f.eks. i form af incitamenter til venturekapitalfonde til at øge deres investeringer i disse virksomheder. Disse støtteforanstaltninger vil også bidrage til at forhindre brandudsalg af strategisk vigtige europæiske virksomheder.

(25)

Forskning og innovation er en afgørende drivkraft for langsigtet vækst og konkurrencedygtighed. Ungarn klarer sig nogenlunde med hensyn til innovation. Manglen på højt kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig hindring for innovation. Udgifterne til forskning og udvikling øges langsomt og er hovedsagelig blevet drevet af erhvervssektoren, som nyder godt af den største offentlige erhvervsstøtte i Unionen. I den offentlige sektor er udgifterne til forskning og udvikling imidlertid faldet i løbet af de seneste ti år. Investeringer i innovative SMV'er og styrkelse af samarbejdet mellem erhvervsliv, forskning, den akademiske verden og den offentlige sektor øger landets forsknings- og innovationskapacitet, hvilket der er behov for under covid-19-krisen. Investeringer i offentlig forskning og innovation og et støttende forskningsmiljø er nødvendigt for genopretningen.

(26)

For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer, herunder gennem relevante reformer. Af Ungarns nationale energi- og klimaplan fremgår de investeringer, der er nødvendige for at håndtere klima- og energiomstillingen. Sammen med investeringerne i digitalisering og den grønne omstilling vil de gøre den ungarske økonomi mere bæredygtig og robust, når landet kommer ud af krisen. Den nuværende energieffektivitet i boligsektoren er lav, hvilket også bidrager til luftforureningen. De vedvarende overtrædelser af luftkvalitetsstandarderne har alvorlige sundheds- og miljømæssige konsekvenser. De væsentligste luftforureningskilder er udledninger fra fast brændsel til boligopvarmning, landbruget og transportsektoren. Kun 1 % af det samlede indenlandske energiforbrug dækkes af kulstoffattige, vedvarende energikilder, mens stærkt forurenende biomasse bidrager med ca. 10 %. Det lave udgangspunkt til trods er der sket en hurtig stigning i antallet af solcelleanlæg. I overensstemmelse med sin nationale energi- og klimaplan og langsigtede sikring af klimaneutralitet vil Ungarn i højere grad sikre anvendelsen af vedvarende energikilder, hovedsagelig solenergi. I den nuværende økonomiske situation kan energipolitikken skabe grøn vækst og bidrage til den økonomiske genopretning. Trængslen på vejene har været en voksende udfordring indtil udbruddet af covid-19-pandemien, og den har haft en negativ økonomisk indvirkning og ført til øget udledning af drivhusgasser og luftforurening. Transportens indvirkning på miljøet vil også kunne mindskes gennem mere udbredte muligheder for at arbejde hjemmefra og mere attraktive offentlige transportsystemer. Den cirkulære økonomi er stadig i en indledende fase, genanvendelsen af kommunalt affald er underudviklet og de økonomiske instrumenter indeholder ikke tilstrækkelige incitamenter. Deponering er fortsat den fremherskende affaldshåndteringsmetode. Vandkvaliteten og vandforsyningen giver fortsat anledning til bekymring. Ungarernes digitale færdigheder og brugen af digitale teknologier i virksomheder og offentlige tjenester ligger fortsat under EU-gennemsnittet. Der bør fortsat gøres en indsats for at tilbyde borgere og virksomheder effektive digitale offentlige tjenester. Programmeringen for Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027, som er genstand for et forslag fra Kommissionen, kan hjælpe Ungarn med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, navnlig i de områder, der er omhandlet i bilag D til landerapporten for 2020. Det vil sætte Ungarn i stand til at gøre bedst muligt brug af fonden.

(27)

Varigheden af den undtagelsestilstand, der blev erklæret den 11. marts 2020, er ikke defineret på forhånd, og regeringen har skønsmæssige beføjelser til at opretholde eller ophæve den. De konkrete foranstaltninger, som regeringen træffer, varer indtil undtagelsestilstandens ophør. Den 30. marts 2020 vedtog det ungarske parlament en ny lov, der giver regeringen mulighed for ved dekret at tilsidesætte enhver lov. De nødbeføjelser, regeringen er blevet tildelt, synes mere omfattende end dem, der er blevet vedtaget i andre medlemsstater, når man ser på den samlede virkning af bredt definerede beføjelser og fraværet af en klar tidsbegrænsning. Visse af de nødforanstaltninger, som beføjelserne anvendes til, giver anledning til spørgsmål med hensyn til deres proportionalitet, og de virker indgribende på forretningsaktiviteter og stabiliteten af de lovgivningsmæssige rammer. Foranstaltningerne omfatter undtagelser fra arbejdsmarkedslovgivningen, placering af militære forbindelsesofficerer i strategiske virksomheder og placering af en børsnoteret virksomhed under statsligt tilsyn. Den 26. maj 2020 fremsatte regeringen et lovforslag i det ungarske parlament om at opfordre regeringen til at bringe undtagelsestilstanden til ophør og ophæve loven af 30. marts 2020 ved undtagelsestilstandens ophør. Ifølge grundloven er det forsat regeringen, der har beføjelse til at beslutte at bringe undtagelsestilstanden til ophør. En styrkelse af retsvæsenets uafhængighed ville også være afgørende for en effektiv overvågning af disse nødforanstaltninger.

(28)

Arbejdsmarkedets parters engagement i politiske initiativer og gennemførelse af politikker har været utilstrækkelig i de seneste år, hvilket har svækket kvaliteten og forudsigeligheden af den politiske beslutningstagning og har øget risikoen for politiske fejltrin. Gentagne gange har man undgået at gennemføre høringer og konsekvensanalyser ved at anvende særlige lovgivningsprocedurer såsom lovforslag fremsat af individuelle parlamentsmedlemmer og hasteprocedurer. Inddragelsen af interessenter er blevet yderligere svækket under det nuværende system med regeringsdekreter, navnlig i lyset af regeringsdekretet af 18. marts 2020, som muliggør bilaterale undtagelser fra arbejdsmarkedslovgivningen.

(29)

Den manglende konkurrence inden for offentlige udbud er fortsat et væsentligt problem, idet yderligere åbning for konkurrence er en vigtig løsning for at håndtere krisen, stimulere de små virksomheder og starte økonomien op igen. På trods af de nye lovgivningsmæssige ændringer og digitaliseringen af offentlige udbud fører næsten halvdelen af alle offentlige udbudsprocedurer kun til et enkelt bud. Det store antal enkeltbud underminerer effektiviteten af det offentlige udbudssystem. Professionaliseringen af offentlige udbud kunne bidrage til at forbedre overholdelsen af Unionens regler og muliggøre strategiske indkøb. Kommissionens revisioner af offentlige udbud i forbindelse med projekter, der medfinansieres af Unionen og er gennemført i de seneste år, har vist, at der er systemiske mangler, og at der er svagheder i kontrolsystemet for offentlige udbud. I 2019 pålagde Kommissionen Ungarn finansielle korrektioner til omkring 1 mia. EUR på grund af disse mangler.

(30)

Det er vigtigt at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning for at forbedre effektiviteten og retfærdigheden i skattesystemerne. De afsmittende virkninger af skatteyderes aggressive skatteplanlægning på tværs af medlemsstaterne kræver en koordineret indsats fra nationalt politisk hold som supplement til EU-lovgivningen. Ungarn har truffet foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning ved at gennemføre tidligere vedtagne internationale og europæiske initiativer, men det forhold, at der ikke indeholdes kildeskat i Ungarn i forbindelse med indkomster, hvis bestemmelsessted er offshore-finanscentre, kan udgøre en måde, hvorpå overskud kan trækkes ud af Unionen, uden at der betales en rimelig skat. Mens de udgående indkomststrømme såsom royalties, renter og udbytte til offshorefinanscentre var forholdsvis små i 2013-2017, registrerer Ungarn volatile og relativt store ind- og udgående kapitaltilstrømninger gennem enheder med særligt formål, hvilket tyder på, at Ungarn potentielt er sårbart over for aggressiv skatteplanlægning.

(31)

Hvor de landespecifikke henstillinger, der fremgår af denne henstilling (»de landespecifikke henstillinger fra 2020«), har fokus på at imødegå covid-19-pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019 også reformer, der er væsentlige for at imødegå strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. De landespecifikke henstillinger fra 2019 er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også de landespecifikke henstillinger fra 2019 vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Alle de landespecifikke henstillinger fra 2019 bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af midlerne under samhørighedspolitikken efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med den aktuelle krise.

(32)

Korruption, adgang til offentlige oplysninger og mediefrihed gav anledning til bekymring allerede før krisen. Under undtagelsestilstanden vil der være yderligere risiko for forværring inden for disse områder, da kontrolmekanismerne er blevet svagere. Sammenlignet med andre medlemsstater er der tilsyneladende en mindre effektiv efterforskning og retsforfølgelse i Ungarn. Der savnes en beslutsom og systematisk indsats for at retsforfølge korruption på højt plan. Ansvarligheden for afgørelser om at afslutte efterforskninger giver fortsat anledning til bekymring, idet der ikke findes effektive retsmidler til at anfægte anklagemyndighedens beslutninger om ikke at retsforfølge påstået kriminel aktivitet. Begrænsninger i adgangen til oplysninger hindrer fortsat bekæmpelsen af korruption. Metoder, der skal afskrække fra at få adgang til offentlige oplysninger, kan afholde borgere og ikkestatslige organisationer fra at udøve deres forfatningsmæssige rettigheder.

(33)

Det europæiske semester danner rammen for løbende samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i Unionen, hvilket kan bidrage til en bæredygtig økonomi. Medlemsstaterne har i deres nationale reformprogrammer for 2020 gjort status over de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (»verdensmålene«). Ved at sikre en fuldstændig efterlevelse af de landespecifikke henstillinger fra 2020 vil Ungarn bidrage til opfyldelsen af verdensmålene og til de fælles bestræbelser på at sikre konkurrencedygtig bæredygtighed i Unionen.

(34)

Som led i det europæiske semester 2020 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Ungarns økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2020. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2020, det nationale reformprogram for 2020 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Ungarn i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Ungarn, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(35)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Ungarns konvergensprogram for 2020, og dets udtalelse (11) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

1.

2.

3.

4.

5.