(1)

Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen den årlige strategi for bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2020 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 17. december 2019 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Tyskland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

(2)

Den 26. februar 2020 blev landerapporten for 2020 for Tyskland offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Tysklands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 9. juli 2019 (3) (»de landespecifikke henstillinger fra 2019«), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og Tysklands fremskridt med opfyldelsen af sine nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 26. februar 2020. Kommissionen konkluderede af sin analyse, at Tyskland er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig det høje overskud på de løbende poster afspejler et lavt investeringsniveau i forhold til opsparingen og har grænseoverskridende relevans.

(3)

Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen officielt covid-19-udbruddet for en global pandemi. Den har skabt en alvorlig folkesundhedsmæssig krisesituation for borgere, samfund og økonomier. Den har sat de nationale sundhedssystemer under alvorligt pres, forstyrret de globale forsyningskæder, skabt volatilitet på de finansielle markeder, udløst efterspørgselschok og har haft negative konsekvenser for adskillige brancher. Den udgør en trussel mod folks job og indtægter samt mod virksomhedernes forretning. Den har ført til et større økonomisk chok, som allerede har alvorlige konsekvenser i Unionen. Den 13. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den opfordrede til en koordineret økonomisk reaktion på krisen, der inddrager alle aktører såvel på nationalt plan som på EU-plan.

(4)

Adskillige medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Sådanne kriseforanstaltninger bør være strengt forholdsmæssige, nødvendige, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)

Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul. Den generelle undtagelsesklausul som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (4) letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I meddelelsen af 20. marts 2020 fandt Kommissionen i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-pandemien, at betingelserne for at aktivere den generelle undtagelsesklausul var opfyldt, og anmodede Rådet om at tilslutte sig denne konklusion. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. De var enige om, at det alvorlige økonomiske tilbageslag kræver en resolut, ambitiøs og koordineret reaktion. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

(6)

Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af covid-19-pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af pandemien ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger og sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på disse områder. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilvejebringe en tilbagevenden til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet blandt andet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på erfaringerne fra krisen.

(7)

Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og den frie bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere bør de særlige foranstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den aktuelle krise har vist, hvor nødvendigt det er at have kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren. Forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske lagre af vigtige forsyninger udgør nogle af de centrale elementer for udformningen af mere omfattende kriseberedskabsplaner.

(8)

Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 (5) og (EU) 2020/558 (6) for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Disse ændringer vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Tyskland opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder til at hjælpe de personer og brancher, der er mest berørt.

(9)

Covid-19-pandemiens socioøkonomiske konsekvenser vil sandsynligvis blive ujævnt fordelt på tværs af sektorer og regioner på grund af forskelle i specialiseringsmønstre. Der er således risiko for endnu større skævheder i Tyskland. Da der samtidig er risiko for en midlertidig destabilisering af konvergensprocessen mellem medlemsstaterne, kræver den aktuelle situation målrettede politiske tiltag.

(10)

Tyskland fremlagde den 20. april 2020 sit nationale reformprogram for 2020 og den 30. april 2020 sit stabilitetsprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(11)

Tyskland er på nuværende tidspunkt omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og af gældsreglen.

(12)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et overskud på 1,4 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2019 til et underskud på 7,25 % af BNP i 2020. Efter at være faldet til 59,8 % af BNP i 2019 forventes den offentlige gældskvote ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 at stige til 75,25 % i 2020. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter er behæftet med stor usikkerhed på grund af covid-19-pandemien.

(13)

Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret EU-tilgang har Tyskland truffet rettidige budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet, inddæmme pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 beløber disse budgetmæssige foranstaltninger sig i 2020 til 7,2 % af BNP. Foranstaltningerne omfatter likviditetsstøtte til virksomheder, målrettet bistand til små virksomheder og selvstændige i form af tilskud og lån samt lettere adgang til ordninger med nedsat arbejdstid for at forhindre afskedigelser. Tyskland har også bebudet foranstaltninger, der, skønt de ikke vil have direkte budgetvirkning, vil bidrage til at yde likviditetsstøtte til virksomheder, og som ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 anslås at beløbe sig til omkring 24,9 % af BNP. Disse foranstaltninger består af lånegarantier, der hovedsagelig ydes af den statsejede udviklingsbank KfW, såvel som af den nye økonomiske stabiliseringsfond, der blev oprettet som reaktion på covid-19-pandemien. I modsætning til i stabilitetsprogrammet for 2020 anses skatteudsættelser og budgetkompensationer for faldende skatteindtægter som følge af den økonomiske afmatning ikke som diskretionære foranstaltninger med budgetmæssige virkninger i Kommissionens skøn. Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Tyskland har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020. En fuldstændig gennemførelse af kriseforanstaltningerne og af finanspolitiske støtteforanstaltninger vil bidrage til at opretholde finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, forudsat at finanspolitikken efterfølgende atter fokuserer på at sikre en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, så snart den økonomiske situation giver mulighed herfor.

(14)

Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Tysklands offentlige saldo at udgøre –7,0 % af BNP i 2020 og –1,5 % af BNP i 2021. Den offentlige gældskvote ventes at nå op på 75,6 % af BNP i 2020 og 71,8 % af BNP i 2021.

(15)

Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Tysklands planlagte overskridelse i 2020 af tærsklen for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af Kommissionens analyse, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/97 ikke er blevet opfyldt.

(16)

Den første infektion i Tyskland blev registreret den 27. januar 2020, og antallet af covid-19-tilfælde begyndte at stige eksponentielt i marts 2020. For at begrænse spredningen af virusset iværksatte de tyske myndigheder en række indeslutningsforanstaltninger såsom lukning af alle ikkevæsentlige detailforretninger, restauranter, forlystelser og kulturinstitutioner, sportsfaciliteter, skoler og universiteter. Alle offentlige forsamlinger på mere end to personer blev forbudt, og folk blev bedt om at begrænse al social kontakt til et minimum. Fremstillingsvirksomheder har ikke været omfattet af nedlukningsforanstaltninger som sådan. I løbet af nogle uger blev større fabrikker imidlertid lukket på grund af forstyrrelser i udenrigshandelen og en presset efterspørgsel. De økonomiske udsigter forværredes kraftigt, og Kommissionens prognose fra foråret 2020 peger i retning af et fald i BNP på 6,5 % i 2020. Selv om en udvidelse af ordningerne med nedsat arbejdstid (Kurzarbeit) hjælper virksomhederne med at beholde deres arbejdstagere, forventes en stigning i arbejdsløsheden at være umulig at undgå. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2020 forventes arbejdsløsheden at stige til 4 % i 2020 og derefter falde til 3,5 % i 2021.

(17)

For at afbøde de økonomiske konsekvenser har den tyske regering reageret hurtigt og vedtaget vidtrækkende foranstaltninger. Der stilles op til 50 mia. EUR til rådighed til umiddelbar bistand (direkte tilskud) til små virksomheder, selvstændige og freelancere. Gennem den nyoprettede økonomiske stabiliseringsfond og den offentlige udviklingsbank KfW har regeringen udvidet omfanget af og adgangen til lån for virksomheder af forskellig størrelse, som dækker op til 80-90 % af den långivende banks kreditrisiko (i visse særlige tilfælde op til 100 %). Den økonomiske stabiliseringsfond kan også støtte store virksomheder ved midlertidigt at stille yderligere egenkapital til rådighed. For at øge virksomhedernes likviditet er der vedtaget justeringer af skatteudsættelser, forudbetalinger og sanktioner. Insolvensreglerne er blevet ændret for at undgå tekniske konkurser. De enkelte delstater (»Länder«) supplerer de føderale foranstaltninger med deres egne støtteprogrammer. Ved udformningen og gennemførelsen af disse foranstaltninger er det vigtigt at tage hensyn til banksektorens modstandsdygtighed. Covid-19-krisen vil sandsynligvis lægge yderligere pres på den tyske banksektors allerede lave rentabilitet. Det forekommer derfor berettiget at reducere omkostningerne yderligere, så tyske banker kan forbedre rentabiliteten og frigøre midler til IT-investeringer og organisk kapitalskabelse. Yderligere konsolidering vil også bidrage hertil.

(18)

Efter en positiv udvikling først på året er situationen på arbejdsmarkedet blevet forværret som følge af covid-19-pandemien og de dertil knyttede nedlukningsforanstaltninger. For at afbøde krisens beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger har regeringen ydet betydelig støtte gennem »Kurzarbeit«-ordningen for arbejdsfordeling. Regeringen har lempet betingelserne for at få adgang til ordningen og har med tilbagevirkende kraft udvidet ordningen til også at omfatte vikaransatte og øget ordningens kompensationsniveau. Dette bidrager til at bevare arbejdspladser og beskytte husstandsindkomsterne. Arbejdsgiverne modtager finansiel bistand i den forstand, at de ikke skal betale socialsikringsbidrag for den tabte arbejdstid. Den lettere adgang til mindsteindkomststøtte (på grundlag af afsnit II i den tyske sociallov, »Sozialgesetzbuch/SGB«) begrænser indtægtstabet. Lavindkomstfamilier støttes desuden gennem lettere adgang til børnetilskud. Desuden beskyttes lejere, der står over for tab af indkomst, midlertidigt mod tvangsudsættelse. Mens Tyskland klarede sig godt på den sociale resultattavle, der understøtter den europæiske søjle for sociale rettigheder, kan mangler i dækningen, hvis de ikke afhjælpes, føre til en nedsat indkomst for sårbare grupper i forbindelse med den nuværende krise.

(19)

I forbindelse med håndteringen af de sundhedsmæssige konsekvenser nød Tyskland godt af sit universelle sundhedssystem, som giver adgang til pleje af høj kvalitet, og var i stand til hurtigt at øge sin test- og intensitetsbehandlingskapacitet. Den aktuelle covid-19-krise understreger imidlertid det fortsatte behov for at styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed. Det er fortsat en udfordring at sikre, at der er plejepersonale til rådighed og at deres fag er attraktivt. Trods et forholdsvis stort antal praktiserende sygeplejersker pr. indbygger har hospitalerne i stigende grad meldt om ubesatte sygeplejerskestillinger. Samordningen mellem udbydere af sundhedsydelser inden for primær sundhedspleje og hospitalspleje samt mellem sundhedspleje og social behandling kan også forbedres og understøttes af digitale værktøjer. E-sundhedsinfrastrukturen anvendes i stadig stigende grad, men brugen af online sundheds- og plejeydelser, e-recepter og medicinsk dataudveksling ligger fortsat et godt stykke under EU-gennemsnittet. En ny lov, der blev vedtaget i marts 2020, bidrager først og fremmest til at afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19 for hospitaler og privatpraktiserende læger. Ikke desto mindre vil det være nødvendigt at sikre den langsigtede finansiering af sundhedsplejeinstitutionerne for at opretholde pleje på alle områder, da udsættelse af ikke-kritiske operationer og behandlinger skader institutionerne i sundhedssektorens indtægter og de disponible ressourcer anvendes til at købe prioriterede test og udstyr. Med et stærkt forskningsgrundlag har Tyskland kapacitet til at deltage i specifikke forsknings- og innovationsforanstaltninger til håndtering af covid-19-krisen, herunder udvikling af vacciner og lægemidler og udvikling af et forskningsnetværk med henblik på at samle og styrke den tyske lægevidenskabs forskningsaktiviteter og støtte koalitionen for innovation inden for epidemisk beredskab.

(20)

For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer. Omfanget af de offentlige og private investeringer fortsatte med at stige kraftigt i 2019, men haltede bag efter investeringsbehovene. De offentlige investeringer ligger under dækningsgraden på kommunalt niveau, hvor investeringsefterslæbet er faldet, men fortsat er højt og udgør 4,0 % af BNP, og hvor investeringer stadig hæmmes af kapacitets- og planlægningsmæssige begrænsninger. Allerede planlagte investeringer i grøn teknologi og energi kan fremskyndes, f.eks. projekter vedrørende renovering af bygninger og vedvarende energi. Til trods for de seneste initiativer står Tyskland fortsat over for en udfordring med at opfylde målene for dekarbonisering på kort og mellemlang sigt og målene om klimaneutralitet i 2050. Dette gælder også miljø- og energieffektivitetsmål, idet prisincitamenter, især på baggrund af de lave oliepriser som følge af den nuværende covid-19-krise, modvirker klima- og miljøvenlig adfærd. Tysklands omstilling til en klimaneutral økonomi vil over en længere periode kræve betydelige private og offentlige investeringer i bl.a. vedvarende energi, elinfrastruktur, energieffektivitet, cirkulær økonomi og bæredygtig transport. Endvidere kritiserede Tysklands forbundsfinanskontrol omkostningseffektiviteten ved de foranstaltninger, der er knyttet til omstillingen til grøn energi. Der er behov en større indsats og vedvarende investeringer i energinet, hvis man vil høste fordelene ved et fuldt integreret bæredygtigt energisystem med konsekvente prissignaler. Ren mobilitet kan fremmes gennem passende lovgivningsmæssige foranstaltninger og med større og hurtigere investeringer i bæredygtig transportinfrastruktur og rene mobilitetsløsninger. Yderligere investeringer i forskning og udvikling er afgørende for at kunne skabe et opsving i retning af en mere bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi. Udgifterne til uddannelse og forskning steg en smule fra 9,2 % i 2017 til 9,31 % af BNP i 2018, hvorved det tidligere nationale mål på 10 % ikke blev nået. Private investeringer i forskning og udvikling er i stigende grad koncentreret i store virksomheder. Udbuddet af boliger lå på trods af de politiske foranstaltninger langt under det årlige mål om at bygge 375 000 nye lejligheder mellem 2017 og 2021. Politikker, der fremmer investeringer i nye boliger, vil rette op på denne ubalance og forbedre adgangen til boliger til overkommelige priser. Programmeringen for Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027, som er genstand for et forslag fra Kommissionen, kan hjælpe Tyskland med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, navnlig i de områder, der er omhandlet i bilag D til landerapporten for 2020. Det vil sætte Tyskland i stand til at gøre bedst muligt brug af fonden.

(21)

En moderne digital infrastruktur og digitale tjenester er af afgørende betydning i situationer, hvor mobiliteten er begrænset. Investeringer i digital infrastruktur og offentlige tjenester kan støtte den økonomiske genopretning og bidrage til at mindske den fortsat betydelige kløft mellem Tyskland og andre lande med hensyn til dækningen af net med meget høj kapacitet. I Tyskland var denne dækning på 32,7 % i 2019 sammenlignet med et EU-gennemsnit på 44 %, mens fiberdækningen var på 10,5 %, hvilket er væsentligt under EU-gennemsnittet på 33,5 %. Covid-19-krisen har understreget betydningen af forbundne digitale tjenester. Manglende konnektivitet kan være en vigtig hæmsko for investeringer i digitalisering, navnlig for små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«), som fortsat er langsomme til at tage digitale teknologier til sig. Tyskland klarer sig stadig dårligt sammenlignet med andre medlemsstater med hensyn til digitale offentlige tjenester, til trods for at sådanne tjenester er blevet forbedret for virksomheder. Graden af onlineinteraktion mellem de offentlige myndigheder og den brede offentlighed er imidlertid meget lav. Det går kun langsomt fremad med at gennemføre onlineadgangsloven, og det vil være en udfordring at nå målet om at digitalisere alle 575 tjenester inden udgangen af 2022. Denne lov bør gennemføres af alle involverede offentlige organer — føderale, statslige og lokale myndigheder — med henblik på at skabe mere væsentlige forbedringer i den digitale offentlige forvaltning.

(22)

Det er vigtigt at begrænse de lovgivningsmæssige og administrative byrder, både i forbindelse med gennemførelsen af støtteforanstaltningerne og derefter. Størst mulig begrænsning af den administrative byrde i forbindelse med adgang til støtteforanstaltninger bør sikre, at mindre virksomheder modtager den samme støtte fra formidlende organer som større virksomheder. En mindskelse af andre administrative byrder mere generelt, dvs. ud over støtteforanstaltninger, f.eks. ved at udvise fleksibilitet i forbindelse med ikke-væsentlige bureaukratiske procedurer, kan hjælpe SMV'er yderligere.

(23)

Allerede før covid-19-krisen ændrede de teknologiske fremskridt arbejdsmarkedet, hvilket kræver øget finansiering af uddannelse, herunder omskoling og opkvalificering og forbedring af digitale færdigheder. Covid-19-krisen har gjort dette endnu mere presserende, navnlig for arbejdstagere, der arbejder i sektorer, som risikerer at blive berørt af fysisk distancering i lang tid fremover, eller dem, der risikerer at blive arbejdsløse. Den pludselige overgang til et mere digitaliseret samfund og hjemmebaseret uddannelse kan udgøre en særlig udfordring for sårbare elever, der ikke har adgang til digitale løsninger og støtte derhjemme. Dette omfatter studerende med handicap. Der er behov for særlig omhu for at sikre, at alle elever og studerende erhverver de centrale færdigheder, der er fastsat i deres pensum, og at de månedlange forstyrrelser på grund af covid-19 ikke medfører ulemper resten af deres liv. Allerede eksisterende uligheder med hensyn til grundlæggende færdigheder, der er forbundet med socioøkonomisk baggrund og migrantbaggrund, risikerer at blive forværret. Krisen har understreget vigtigheden af at udvikle uddannelsessystemet yderligere med henblik på at fremme en intelligent og inkluderende genopretning og holde kursen i retning af den grønne og digitale omstilling.

(24)

Hvor de landespecifikke henstillinger, der fremgår af denne henstilling (»de landespecifikke henstillinger fra 2020«), har fokus på at imødegå covid-19-pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019 også reformer, der er væsentlige for at imødegå strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. De landespecifikke henstillinger fra 2019 er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også de landespecifikke henstillinger fra 2019 vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Alle de landespecifikke henstillinger fra 2019 bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af midlerne under samhørighedspolitikken efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med krisen.

(25)

Det europæiske semester danner rammen for løbende samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i Unionen, hvilket kan bidrage til en bæredygtig økonomi. Medlemsstaterne har i deres nationale reformprogrammer for 2020 gjort status over de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (»verdensmålene«). Ved at sikre en fuldstændig efterlevelse af de landespecifikke henstillinger fra 2020 vil Tyskland bidrage til opfyldelsen af verdensmålene og til de fælles bestræbelser på at sikre konkurrencedygtig bæredygtighed i Unionen.

(26)

Det er afgørende at sikre en nøje samordning af økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union for at opnå en hurtig genopretning og overvinde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Tyskland bør som en medlemsstat, der har euroen som valuta, sikre, at dets politikker fortsat er i overensstemmelse med henstillingerne fra 2020 vedrørende euroområdet og koordineret med henstillingerne for de øvrige medlemsstater, der har euroen som valuta, under samtidig hensyntagen til de politiske retningslinjer fra Eurogruppen.

(27)

Som led i det europæiske semester 2020 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Tysklands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2020. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2020, det nationale reformprogram for 2020 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Tyskland i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Tyskland, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(28)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2020, og dets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(29)

Rådet har på baggrund af Kommissionens dybdegående gennemgang og denne vurdering gennemgået Tysklands nationale reformprogram og stabilitetsprogram for 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2020 tager hensyn til nødvendigheden af at håndtere covid-19-pandemien og lette den økonomiske genopretning som et nødvendigt første skridt for at muliggøre en tilpasning af ubalancer. De landespecifikke henstillinger fra 2020, der direkte adresserer de makroøkonomiske ubalancer, som Kommissionen konstaterede i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011, er afspejlet i henstilling 2 nedenfor,

1.

2.