30.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 399/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1779

af 27.november 2020

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 for så vidt angår harmoniserede standarder for visse elektriske apparater til husholdningsbrug o.l., elektriske kontaktskinnesystemer til belysningsarmaturer, armaturer til nødbelysning, afbrydere til faste elektriske installationer i boliger o.l., effektbrydere, nærhedsafbrydere, strømkilder til lysbuesvejsning samt elektrisk måle-, regulerings- og laboratorieudstyr

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (2) formodes elektrisk udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i nævnte direktiv og anført i bilag I til nævnte direktiv, der er omfattet af disse harmoniserede standarder eller dele deraf.

(2)

Ved brev M/511 af 8. november 2012 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde den første fuldstændige liste over titlerne på de harmoniserede standarder og om at udarbejde, revidere og færdiggøre harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser til støtte for direktiv 2014/35/EU. De sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2014/35/EU og anført i bilag I til nævnte direktiv, er ikke blevet ændret, siden anmodningen blev fremsat til CEN, Cenelec og ETSI.

(3)

På baggrund af anmodning M/511 har CEN og Cenelec revideret følgende standarder, hvis referencer er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende ved Kommissionens meddelelse 2018/C 326/02 (3): EN 60947-5-2:2007, og EN 60974-1:2012. Dette førte til vedtagelse af følgende harmoniserede standarder samt en ændring hertil: EN IEC 60947-5-2:2020 vedrørende lavspændingskoblingsudstyr (udstyr til styrekredse og koblingselementer — nærhedsafbrydere) samt EN IEC 60974-1:2018 og EN IEC 60974-1:2018/A1:2019 vedrørende udstyr til lysbuesvejsning (svejsestrømkilder).

(4)

På grundlag af anmodning M/511 ændrede CEN og Cenelec følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er opført i bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 (4): EN 60598-2-22:2014 vedrørende armaturer til nødbelysning og EN 60947-2:2017 vedrørende koblingsudstyr til lavspænding. Dette førte til vedtagelse af følgende ændrede harmoniserede standarder: EN 60598-2-22:2014/A1:2020 og EN 60947-2:2017/A1:2020. CEN og Cenelec ændrede ligeledes følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende ved meddelelse (2018/C 326/02): EN 60335-2-78:2003 vedrørende havegriller til udendørs brug EN 60335-2-82:2003 vedrørende forlystelsesmaskiner og maskiner til personlig service. EN 60335-2-105:2005 vedrørende multifunktionelle brusekabinetter, EN 60570:2003 vedrørende elektriske kontaktskinnesystemer til belysningsarmaturer og EN 61010-1:2010 vedrørende elektrisk måle-, regulerings- og laboratorieudstyr. Dette førte til vedtagelse af følgende ændrede harmoniserede standarder og følgende korrigerede standard: EN 60335-2-78:2003/A11:2020, EN 60335-2-82:2003/A2:2020, EN 60335-2-105:2005/A2:2020, EN 60570:2003/A2:2020, EN 61010-1:2010/A1:2019 og EN 61010-1:2010/A1:2019/AC:2019-04.

(5)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder og ændringer og korrektioner hertil er i overensstemmelse med anmodning M/511.

(6)

De harmoniserede standarder EN IEC 60947-5-2:2020, EN IEC 60974-1:2018 (som ændret ved EN IEC 60974-1:2018/A1:2019), EN 60335-2-78:2003 (som ændret ved EN 60335-2-78:2003/A11:2020), EN 60335-2-82:2003 (som ændret ved EN 60335-2-82:2003/A2:2020), EN 60335-2-105:2005 (som ændret ved EN 60335-2-105:2005/A2:2020), EN 60570:2003 (som ændret ved EN 60570:2003/A2:2020), EN 60598-2-22:2014 (som ændret ved EN 60598-2-22:2014/A1:2020), EN 60947-2:2017 (som ændret ved EN 60947-2:2017/A1:2020) og EN 61010-1:2010 (som ændret ved EN 61010-1:2010/A1:2019 og korrigeret ved EN 61010-1:2010/A1:2019/AC:2019-04), som ændret eller korrigeret ved andre standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, opfylder de sikkerhedskrav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/35/EU. Referencerne for disse standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med referencer til relevante ændringer eller korrektioner heraf.

(7)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/35/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder medtages i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956.

(8)

CEN og Cenelec har også udarbejdet rettelsesblad EN 60669-1:2018/AC:2020-02, der korrigerer den harmoniserede standard EN 60669-1:2018 vedrørende afbrydere til faste elektriske installationer i boliger o.l., hvis reference er opført i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956. Da rettelsesbladet indfører tekniske korrektioner af den pågældende standard og for at sikre en korrekt og konsekvent anvendelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort, bør referencen for denne harmoniserede standard medtages sammen med referencen for rettelsesbladet i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956.

(9)

Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for følgende harmoniserede standarder fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, fordi de er blevet revideret, ændret eller korrigeret, sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende: EN 60947-5-2:2007, EN 60974-1:2012, EN 60335-2-78:2003, EN 60335-2-82:2003, EN 60335-2-105:2005, EN 60570:2003 og EN 61010-1:2010. I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for de harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/35/EU, der tilbagetrækkes fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor medtages i nævnte bilag.

(10)

Det er også nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 60669-1:2018, EN 60598-2-22:2014 og EN 60947-2:2017 sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, fra L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, idet de er blevet korrigeret eller ændret. Disse referencer bør derfor slettes fra bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956.

(11)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN IEC 60947-5-2:2020, EN IEC 60974-1:2018 (som ændret ved EN IEC 60974-1:2018/A1:2019), EN 60335-2-78:2003 (som ændret ved EN 60335-2-78:2003/A11:2020), EN 60335-2-82:2003 (som ændret ved EN 60335-2-82:2003/A2:2020), EN 60335-2-105:2005 (som ændret ved EN 60335-2-105:2005/A2:2020), EN 60570:2003 (som ændret ved EN 60570:2003/A2:2020), EN 60598-2-22:2014 (som ændret ved EN 60598-2-22:2014/A1:2020), EN 60947-2:2017 (som ændret ved EN 60947-2:2017/A1:2020), EN 61010-1:2010 (som ændret ved EN 61010-1:2010/A1:2019 og korrigeret ved EN 61010-1:2010/A1:2019/AC:2019-04) og EN 60669-1:2018 (som korrigeret ved EN 60669-1:2018/AC:2020-02) og som ændret eller korrigeret ved andre standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af de harmoniserede standarder EN 60947-5-2:2007, EN 60974-1:2012, EN 60598-2-22:2014, EN 60947-2:2017, EN 60335-2-78:2003, EN 60335-2-82:2003, EN 60335-2-105:2005, EN 60570:2003, EN 61010-1:2010 og EN 60669-1:2018 sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(12)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 bør derfor ændres.

(13)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav, herunder sikkerhedskrav, i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen til en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 ændres som anført i bilag I til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 ændres som anført i bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Nr. 1) og 3) i bilag I anvendes fra den 30. maj 2022.

Nr. 5) i bilag I anvendes fra den 30. maj 2021.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).

(3)  Meddelelse (2018/C 326/02) fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT C 326 af 14.9.2018, s. 4).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 af 26. november 2019 om harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser og udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (EUT L 306 af 27.11.2019, s. 26).


BILAG I

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 foretages følgende ændringer:

1)

række 14 udgår

2)

følgende indsættes som række 14a:

»14a.

EN 60598-2-22:2014

Belysningsarmaturer — Del 2-22: Særlige krav — Armaturer til nødbelysning

EN 60598-2-22:2014/AC:2015

EN 60598-2-22:2014/AC:2016-05

EN 60598-2-22:2014/AC:2016-09

EN 60598-2-22:2014/A1:2020«

3)

række 17 udgår

4)

følgende indsættes som række 17a:

»17a.

EN 60947-2:2017

Koblingsudstyr til lavspænding — Del 2: Effektbrydere

EN 60947-2:2017/A1:2020«

5)

række 44 udgår

6)

følgende indsættes som række 44a:

»44a.

EN 60669-1:2018

Afbrydere til faste elektriske installationer i boliger o.l. — Del 1: Generelle krav

EN 60669-1:2018/AC:2018-11

EN 60669-1:2018/AC:2020-02«

7)

følgende rækker indsættes:

Nr.

Reference for standarden

»66.

EN 60335-2-78:2003

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-78: Særlige bestemmelser for havegriller til udendørs brug

EN 60335-2-78:2003/A1:2008

EN 60335-2-78:2003/A11:2020

67.

EN 60335-2-82:2003

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-82: Særlige krav til forlystelsesmaskiner og maskiner til personlig service

EN 60335-2-82:2003/A1:2008

EN 60335-2-82:2003/A2:2020

68.

EN 60335-2-105:2005

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-105: Særlige bestemmelser for multifunktionelle brusekabinetter

EN 60335-2-105:2005/A11:2010

EN 60335-2-105:2005/A1:2008

EN 60335-2-105:2005/A2:2020

69.

EN 60570:2003

Elektriske kontaktskinnesystemer til belysningsarmaturer

EN 60570:2003/A1:2018

EN 60570:2003/A2:2020

70.

EN IEC 60947-5-2:2020

Lavspændingskoblingsudstyr — Del 5-2: Udstyr til styrekredse og koblingselementer — Nærhedsafbrydere

71.

EN IEC 60974-1:2018

Udstyr til lysbuesvejsning — Del 1: Svejsestrømkilder

EN IEC 60974-1:2018/A1:2019

72.

EN 61010-1:2010

Sikkerhedskrav til elektrisk måle-, regulerings- og laboratorieudstyr — Del 1: Generelle krav

EN 61010-1:2010/A1:2019

EN 61010-1:2010/A1:2019/AC:2019-04«.


BILAG II

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 tilføjes følgende rækker:

Nr.

Reference for standarden

Dato for tilbagetrækning

»65.

EN 60335-2-78:2003

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-78: Særlige bestemmelser for havegriller til udendørs brug

EN 60335-2-78:2003/A1:2008

30. maj 2022

66.

EN 60335-2-82:2003

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-82: Særlige krav til forlystelsesmaskiner og maskiner til personlig service

EN 60335-2-82:2003/A1:2008

30. maj 2022

67.

EN 60335-2-105:2005

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-105: Særlige bestemmelser for multifunktionelle brusekabinetter

EN 60335-2-105:2005/A11:2010

EN 60335-2-105:2005/A1:2008

30. maj 2022

68.

EN 60570:2003

Elektriske kontaktskinnesystemer til belysningsarmaturer

EN 60570:2003/A1:2018

30. maj 2022

69.

EN 60947-5-2:2007

Lavspændingskoblingsudstyr — Del 5-2: Udstyr til styrekredse og koblingselementer — Nærhedsafbrydere

EN 60947-5-2:2007/A1:2012

30. maj 2022

70.

EN 60974-1:2012

Udstyr til lysbuesvejsning — Del 1: Svejsestrømkilder

30. maj 2022

71.

EN 61010-1:2010

Sikkerhedskrav til elektrisk måle-, regulerings- og laboratorieudstyr — Del 1: Generelle krav

30. maj 2022