8.7.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 219/1


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/…

af 27. marts 2020

om undertegnelse og indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Centralafrikanske Republik om status for Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 9. december 2019 afgørelse (FUSP) 2019/2110 (1) om Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA).

(2)

Afgørelse (FUSP) 2019/2110 fastsætter, at EUAM RCA's og dens personels status, herunder i givet fald de privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige, for at EUAM RCA kan gennemføres og fungere smidigt, skal fastlægges i en aftale, der indgås i henhold til artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3)

Rådet gav den 6. februar 2020 bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Den Centralafrikanske Republik om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om status for EUAM RCA.

(4)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har i overensstemmelse med artikel 37 i TEU forhandlet om aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Centralafrikanske Republik om status for Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA) (»aftalen«).

(5)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Centralafrikanske Republik om status for Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA) (2) godkendes på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2020.

På Rådets vegne

A. METELKO-ZGOMBIĆ

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2110 af 9. december 2019 om Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA) (EUT L 318 af 10.12.2019, s. 141).

(2)  Se side ... i denne EUT.