30.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/36


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/906

af 29. juni 2020

om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/615 om Unionens støtte til aktiviteter forud for gennemgangskonferencen i 2020 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 15. april 2019 afgørelse (FUSP) 2019/615 (1),der fastsætter en gennemførelsesperiode på 18 måneder fra datoen for indgåelse af den i nævnte afgørelse omhandlede finansieringsaftale for aktiviteterne omhandlet i artikel 1 heri.

(2)

De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender anmodede om en forlængelse indtil den 16. april 2021 af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2019/615. Anmodningen om forlængelsen skyldes covid-19-pandemien og den midlertidige suspension af aktiviteter i henhold til afgørelse (FUSP) 2019/615.

(3)

Fortsættelsen af aktiviteterne omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2019/615 er mulig uden finansielle ressourcemæssige virkninger indtil den 16. april 2021.

(4)

Afgørelse (FUSP) 2019/615 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2019/615 affattes således:

»2.

Denne afgørelse udløber 24 måneder efter indgåelsen af finansieringsaftalen omhandlet i artikel 3, stk. 3, eller seks måneder efter datoen for dens vedtagelse, hvis der ikke er indgået en finansieringsaftale inden for denne periode.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2020.

På Rådets vegne

A. METELKO-ZGOMBIĆ

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2019/615 af 15. april 2019 om Unionens støtte til aktiviteter forud for gennemgangskonferencen i 2020 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT) (EUT L 105 af 16.4.2019, s. 25).