4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/65


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2020/603

af 16. april 2020

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken under Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/2096 (EUTM Mali/1/2020)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2013/34/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUTM Mali, herunder afgørelser om udnævnelse af efterfølgende øverstbefalende for EU-missionsstyrken under EUTM Mali.

(2)

Den 28. november 2019 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2019/2096 (2) om udnævnelse af brigadegeneral João Pedro RATO BOGA DE OLIVEIRA RIBEIRO til øverstbefalende for EU-missionsstyrken under EUTM Mali.

(3)

Den 4. december 2019 foreslog Den Tjekkiske Republik udnævnelse af brigadegeneral František RIDZÁK som efterfølger for brigadegeneral João Pedro RATO BOGA DE OLIVEIRA RIBEIRO til øverstbefalende for EU-missionsstyrken under EUTM Mali fra den 12. juni 2020.

(4)

EU's Militærkomité gav den 24. februar 2020 sin støtte til denne indstilling.

(5)

Der bør derfor træffes afgørelse om udnævnelse af brigadegeneral František RIDZÁK til øverstbefalende for EU-missionsstyrken under EUTM Mali fra den 12. juni 2020.

(6)

Afgørelse (FUSP) 2019/2096 bør derfor ophæves.

(7)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Brigadegeneral František RIDZÁK udnævnes til øverstbefalende for EU-missionsstyrken under Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) fra den 12. juni 2020.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2019/2096 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 12. juni 2020.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2020.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

S. FROM-EMMESBERGER

Formand


(1)   EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2019/2096 af 28. november 2019 om udnævnelse af den øverstbefalende for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/948 (EUTM Mali/2/2019) (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 108).