|
7.5.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CI 152/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 6. maj 2020
om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3 for regnskabsåret 2020
(2020/C 152 I/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 44, og
ud fra følgende betragtninger:
|
— |
Unionens budget for regnskabsåret 2020 blev endeligt vedtaget den 27. november 2019 (2). |
|
— |
Kommissionen forelagde den 15. april 2020 et forslag til ændringsbudget nr. 3 til det almindelige budget for regnskabsåret 2020. |
|
— |
Covid-19-situationen, herunder de seneste foranstaltninger, der kræver yderligere finansiering af budgettet, øger presset på medlemsstaternes finanser. En hurtig vedtagelse af forslag til ændringsbudget nr. 3/2020, der opfører overskuddet fra regnskabsåret 2019 i budgettet for 2020, er derfor påkrævet for hurtigst muligt at kunne tage disse indtægter i betragtning med henblik på opførelsen af egne indtægter. Derfor er det berettiget i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i Rådets forretningsorden at forkorte den periode på otte uger for information af de nationale parlamenter, der er fastsat i artikel 4 i protokol nr. 1 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3 for regnskabsåret 2020 blev vedtaget den 6. maj 2020.
Den fuldstændige tekst kan læses eller hentes på Rådets websted: http://www.consilium.europa.eu.
Udfærdiget i Bruxelles, 6. maj 2020.
På Rådets vegne
G. GRLIĆ RADMAN
Formand