27.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 56/5 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/275
af 27. februar 2020
om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/1894 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 11. november 2019 afgørelse (FUSP) 2019/1894 (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav. |
(2) |
Det Europæiske Råd mindede den 12. december 2019 om sine tidligere konklusioner om Tyrkiet af 22. marts og 20. juni 2019. Det bekræftede på ny sine konklusioner af 17.‐18. oktober 2019 om Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i Cyperns eksklusive økonomiske zone og bekræftede på ny utvetydigt sin solidaritet med Cypern. |
(3) |
I denne forbindelse og i lyset af Tyrkiets fortsatte ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav bør to personer opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilaget til afgørelse (FUSP) 2019/1894. |
(4) |
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2019/1894 bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2019/1894 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2020.
På Rådets vegne
D. HORVAT
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1894 af 11. november 2019 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav (EUT L 291 af 12.11.2019, s. 47).
BILAG
Følgende personer tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilaget til afgørelse (FUSP) 2019/1894:
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
||||||||
»1. |
Mehmet Ferruh AKALIN |
Fødselsdato: 9.12.1960 Pasnummer eller ID: 13571379758 Nationalitet: tyrkisk Køn: mand |
Mehmet Ferruh Akalin er vicedirektør (viceadministrerende direktør) og medlem af bestyrelsen af Turkish Petroleum Corporation (TPAO). Han er chef for TPAO's afdelinger for efterforskning, forsknings- og udviklingscenter og IT. I sin egenskab af TPAO's vicedirektør og chef for efterforskningsafdelingen er Mehmet Ferruh Akalin ansvarlig for planlægning, ledelse og gennemførelse af TPAO's offshoreaktiviteter inden for efterforskning af kulbrinter. Disse omfatter TPAO's boreaktiviteter, som ikke er blevet tilladt af Republikken Cypern som angivet nedenfor. De pågældende boreaktiviteter blev foretaget af:
TPAO har også bekendtgjort yderligere planlagte boreaktiviteter, der vil blive foretaget uden Republikken Cyperns tilladelse af TPAO's boreskib Yavuz i et område i Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone, som den har underrettet FN om, og som er afgrænset i aftaler med Egypten og Israel, mellem januar og maj 2020. |
27.2.2020 |
||||||||
2. |
Ali Coscun NAMOGLU |
Fødselsdato: 27.11.1956 Pasnummer eller ID: 11096919534 Nationalitet: tyrkisk Køn: mand |
Ali Coscun Namoglu er vicedirektør i efterforskningsafdelingen i Turkish Petroleum Corporation (TPAO). I egenskab heraf er Ali Coscun Namoglu involveret i planlægning, ledelse og gennemførelse af TPAO's offshoreaktiviteter inden for efterforskning af kulbrinter. Disse omfatter TPAO's boreaktiviteter, som ikke er blevet tilladt af Republikken Cypern, som angivet nedenfor. De pågældende boreaktiviteter blev foretaget af:
TPAO har også bekendtgjort yderligere planlagte boreaktiviteter, der vil blive foretaget uden Republikken Cyperns tilladelse af TPAO's boreskib Yavuz i et område i Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone, som den har underrettet FN om, og som er afgrænset i aftaler med Egypten og Israel, mellem januar og maj 2020.« |
27.2.2020 |