(1)

Den 1. februar 2020 udtrådte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) af Den Europæiske Union.

(2)

De nærmere bestemmelser for udtrædelsen er fastlagt i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) (»udtrædelsesaftalen«), som er blevet forhandlet og indgået i overensstemmelse med artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

(3)

Udtrædelsesaftalen trådte kraft den 1. februar 2020 og indeholder bestemmelser om en overgangsperiode, hvor EU-retten finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med nævnte aftale. Denne periode udløber den 31. december 2020, medmindre Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved udtrædelsesaftalen, inden den 1. juli 2020 vedtager en enkelt afgørelse om forlængelse af overgangsperioden med op til et eller to år.

(4)

I retningslinjerne af 23. marts 2018 gentog Det Europæiske Råd, at Unionen er fast besluttet på at have et så tæt partnerskab som muligt med Det Forenede Kongerige i fremtiden. Ifølge disse retningslinjer bør et sådant partnerskab omfatte handel og økonomisk samarbejde og også andre områder, navnlig bekæmpelse af terrorisme og international kriminalitet, samt sikkerhed, forsvar og udenrigspolitik. Det Europæiske Råd fastsatte disse retningslinjer med henblik på at indlede forhandlinger om den overordnede forståelse af rammen for de fremtidige forbindelser, som skulle uddybes i en politisk erklæring, der skulle ledsage og være henvist til i udtrædelsesaftalen.

(5)

Den politiske erklæring, der ledsagede udtrædelsesaftalen, fastlægger rammerne for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige (2) (»den politiske erklæring«). Den fastsætter parametrene for et ambitiøst, bredt, vidtgående og fleksibelt partnerskab om handel og økonomisk samarbejde med en omfattende og afbalanceret frihandelsaftale i centrum, retshåndhævelse og strafferet, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar og bredere samarbejdsområder.

(6)

I udtrædelsesaftalens artikel 184 fastsættes det, at Unionen og Det Forenede Kongerige skal bestræbe sig på i god tro og med fuld respekt af deres respektive retsordener at tage de nødvendige skridt til hurtigt at forhandle de aftaler, der regulerer deres i den politiske erklæring omhandlede fremtidige forbindelser, på plads og gennemføre de relevante procedurer for ratifikation eller indgåelse af disse aftaler med henblik på at sikre, at disse aftaler så vidt muligt finder anvendelse fra overgangsperiodens udløb.

(7)

I sine konklusioner af 13. december 2019 bekræftede Det Europæiske Råd på ny sit ønske om at have så nære fremtidige forbindelser som muligt med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med den politiske erklæring og under overholdelse af de af Det Europæiske Råd tidligere vedtagne retningslinjer såvel som erklæringer, navnlig dem fra den 25. november 2018. Det Europæiske Råd gentog navnlig, at de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige skal være baseret på en balance mellem rettigheder og forpligtelser og sikre lige vilkår. Det Europæiske Råd så med tilfredshed på Kommissionens beslutning om at genudnævne Michel BARNIER med henblik på forhandlingerne om de fremtidige forbindelser og opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet et udkast til et omfattende mandat for de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige umiddelbart efter dets udtræden. Det Europæiske Råd erklærede, at det vil følge forhandlingerne nøje og om nødvendigt vedtage yderligere generelle politiske retningslinjer.

(8)

Derfor bør der indledes forhandlinger med henblik på at indgå en ny partnerskabsaftale med Det Forenede Kongerige. Kommissionen bør udpeges som Unionens forhandler. Med hensyn til spørgsmål, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil Kommissionen føre forhandlinger i samråd med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik —