|
14.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 42/15 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2020/200
af 11. februar 2020
om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2018/2075 (EUMM Georgia/1/2020)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/452/FUSP af 12. august 2010 om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (1), særlig artikel 10, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 10 i afgørelse 2010/452/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndiget til i overensstemmelse med traktatens artikel 38, stk. 3, at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef. |
|
(2) |
Den 3. december 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1884 (2), der forlængede mandatet for EUMM Georgia indtil den 14. december 2020. |
|
(3) |
Den 7. december 2018 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2018/2075 (3), der forlængede mandatet for Erik HØEG som missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2018 til den 14. december 2020. |
|
(4) |
Den 17. januar 2020 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at udnævne Marek SZCZYGIEL som missionschef for EUMM Georgia til den 14. december 2020. |
|
(5) |
Afgørelse (FUSP) 2018/2075 bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Marek SZCZYGIEL udnævnes herved til missionschef for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) fra den 15. marts 2020 til den 14. december 2020.
Artikel 2
Afgørelse (FUSP) 2018/2075 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den finder anvendelse fra den 15. marts 2020.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2020.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
S. FROM EMMESBERGER
Formand
(1) EUT L 213 af 13.8.2010, s. 43.
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1884 af 3. december 2018 om forlængelse og ændring af afgørelse 2010/452/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 41).
(3) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2018/2075 af 7. december 2018 om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) (EUMM GEORGIA/1/2018) (EUT L 331 af 28.12.2018, s. 217).