20.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2181

af 16. december 2019

om specificering af tekniske karakteristika for så vidt angår aspekter, der er fælles for flere datasæt, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (1), særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Visse statistiske aspekter er fælles for flere datasæt på tværs af alle syv områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1700. Af hensyn til sammenligneligheden og for at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse heraf i hele Unionen er det nødvendigt at specificere de tekniske karakteristika, der er anført i artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning, og de bør gælde for alle områder.

(2)

Der er behov for statistikker på både nationalt og regionalt plan. Medlemsstaterne bør fremsende statistikker, som er opdelt efter regionale enheder, til Kommissionen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, bør data om regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen.

(3)

Statistikker over uddannelse, beskæftigelse og økonomiske sektorer bør være sammenlignelige internationalt, og medlemsstaterne og EU-institutionerne bør derfor anvende statistiske klassifikationer, der er forenelige med ISCED (2)-, ISCO (3)- og NACE (4)-klassifikationerne.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes de tekniske karakteristika for statistiske populationer og observationsenheder samt beskrivelser af variabler og statistiske klassifikationer for aspekter, der er fælles for flere datasæt omfattet af forordning (EU) 2019/1700.

Artikel 2

Definitioner, der anvendes til at specificere de tekniske karakteristika for datasættene

I denne forordning forstås ved:

1)

»bolig« eller »boligenhed«: en bygning, en del af en bygning, andre lokaler eller boliger, der anvendes til menneskelig beboelse, og som omfatter »konventionelle boliger« og »andre boligenheder« som defineret i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009 (5)

2)

»privat enpersonshusstand«: en privat husstand, hvor en person sædvanligvis bor alene i en separat boligenhed eller i egenskab af logerende bebor et eller flere separat(e) rum i en boligenhed, men som ikke sammen med andre beboere i boligenheden udgør en flerpersonershusstand

3)

»privat flerpersonshusstand«: en privat husstand, hvor en gruppe på to eller flere personer sædvanligvis bor sammen i en boligenhed eller en del af en boligenhed og deler indkomst eller husstandsudgifter med de øvrige husstandsmedlemmer

4)

»husstandsmedlem«: den sædvanlige beboer i en privat husstand

5)

»familiens bolig«: en boligenhed, der benyttes af medlemmerne af en flerpersonshusstand samt af en person, som tilbringer en vis tid et andet sted, men som bevarer den tætte tilknytning til medlemmerne af den private flerpersonshusstand, navnlig gennem familierelationer eller regelmæssige ophold

6)

»deling af husstandsindkomst«: bidrage til den private husstands indkomst eller nyde godt af den private husstands indkomst eller begge dele

7)

»husstandsudgifter«: udgifter, som medlemmer af en privat husstand afholder for at forsørge sig selv med livsfornødenheder. Omfattet heraf er boligrelaterede udgifter (dvs. husleje, hus- eller lejlighedsafgifter og boligforsikring) samt andre udgifter, der relaterer sig til dagligdagen, for at dække behov som f.eks. mad, tøj, sanitære produkter, møbler, udstyr og redskaber, pendling og anden transport, lægehjælp og forsikring, uddannelse, fritids- og sportsaktiviteter og ferier

8)

»institution«: en retlig enhed eller en virksomhed, der tilbyder en gruppe personer en langsigtet boligløsning og de bekvemmeligheder og ydelser, der er nødvendige i hverdagen. De fleste institutioner falder ind under følgende kategorier:

hospitaler, sygehuse, hospicer, rekonvalescenthjem, institutioner for personer med handicap, psykiatriske institutioner, alderdomshjem og plejehjem

beskyttede boligkomplekser og institutioner for sociale velfærdsinstitutioner, herunder for hjemløse, asylansøgere eller flygtninge

militærlejre og kaserner

fængsler, varetægtscentre, tilbageholdelsescentre

religiøse institutioner

kollegier for studerende på tertiæruddannelser (afhængigt af de enkelte ordninger).

Artikel 3

Tekniske karakteristika for statistiske populationer og observationsenheder

1.   Observationsenhederne er private husstande eller private husstandsmedlemmer.

2.   Hvis en person regelmæssigt har mere end én bopæl, anses den bolig, hvor vedkommende tilbringer størstedelen af året, for at være hans/hendes sædvanlige bopæl, uanset om den er beliggende andetsteds i landet eller i udlandet.

3.   Ved anvendelsen af det statistiske begreb sædvanlig bopæl behandles de særlige tilfælde som omhandlet i artikel 4.

4.   Personer, der har hoteller som deres sædvanlige bopæl, er i princippet udelukket fra den private husstandspopulation. De kan dog anses for at tilhøre denne population, hvis det er sådan, deres situation er defineret i deres bopælsland, og det skal i så fald klart beskrives i den kvalitetsrapport, der er omhandlet i forordning (EU) 2019/1700.

5.   Private husstande kan udelukke personer, hvis behov for husly og underhold opfyldes af en institution, og som på referencetidspunktet (som fastsat for en specifik dataindsamling) har tilbragt eller forventes at tilbringe 12 måneder eller mere der.

6.   Personer, der aftjener værnepligt (værnepligtige), medregnes i den private husstandspopulation, hvis deres tjeneste varer under 12 måneder, eller hvis de tilbringer en betydelig del af tiden i familiens bolig og forsørges af deres forældre, værge eller andre familiemedlemmer under aftjening af værnepligt. Med henblik på dataindsamling på området arbejdsstyrke udelukkes som undtagelse alle værnepligtige fra den private husstandspopulation.

7.   Alle personer, som sædvanligvis er beboere i husstanden, skal, uanset om de er beslægtet eller ej med andre medlemmer af den private husstand, betragtes som medlemmer af en privat flerpersonshusstand, hvis de deler husstandsindkomst eller ‑udgifter med andre husstandsmedlemmer. Bofæller (i en lejlighed eller et hus), som benytter en boligenhed på boligdelingsbasis, og som kun deler boligrelaterede udgifter, men som ikke deler husstandsindkomst, betragtes ikke som en del af en privat flerpersonshusstand, der benytter denne boligenhed, selv om de deler visse andre underordnede husstandsudgifter.

8.   Hvis det ikke er muligt at fastslå, om kriterierne for en privat enpersons- eller flerpersonshusstand er opfyldt, skal den interviewede persons syn på egen situation i forhold til de andre personer, der bor i boligen, tages i betragtning.

9.   Hvis der findes flere private husstande i en enkelt bolig, skal medlemsstaterne bestræbe sig på at registrere data for alle husstande i en given bolig.

10.   Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå at registrere de samme personer to gange.

Artikel 4

Særlige tilfælde i forbindelse med anvendelse af begrebet sædvanlig bopæl

1.   En person, som arbejder uden for familiens bolig i løbet af ugen, og som sædvanligvis vender tilbage til familiens bolig i weekenden, skal anse familiens bolig for at være sin sædvanlige bopæl, uanset om vedkommendes arbejdssted ligger andetsteds i landet eller i udlandet.

2.   Elever på primær- og sekundærtrinnet, som opholder sig uden for familiens bolig i skoleåret, skal anse familiens bolig for at være deres sædvanlige bopæl, uanset om de går på en uddannelse andetsteds i landet eller i udlandet.

3.   Hvis der er tale om et forsørgelsesberettiget barn, der skifter mellem to bopæle, anses det sted, hvor barnet tilbringer det meste af sin tid, for barnets sædvanlige bopæl.

Hvis barnet tilbringer lige meget tid med juridiske værger og forældre, er det pågældende barns sædvanlige bopæl det sted, hvor den juridiske værge eller den forælder, der modtager børneydelser, har bopæl, eller, hvor den juridiske værge eller den forælder, der bidrager mest til de børnerelaterede omkostninger, har bopæl.

Hvis intet af ovenstående finder anvendelse, betragtes det sted, hvor barnet befinder sig på referencedatoen (som defineret for en specifik dataindsamling), som vedkommendes sædvanlige bopæl.

Hvis der er tale om indsamlinger af tidsseriedata, skal børn, der skifter mellem to bopælssteder, anses for at have det samme bopælssted i forbindelse med de forskellige dataindsamlingsrunder, medmindre der sker en ændring i deres livssituation.

4.   For dataindsamlinger, der gennemføres på områderne indkomst, levevilkår og forbrug, gælder følgende yderligere specifikke regler:

a)

Personer, der bor uden for familiens bolig i en længere periode med henblik på arbejde, uanset om det er et andet sted i landet eller i udlandet, skal betragte familiens bolig som deres sædvanlige bopæl, hvis de i væsentlig grad bidrager til husstandsindkomsten og ikke har sædvanlig bopæl i en anden privat husstand.

b)

Studerende på tertiæruddannelser, som opholder sig uden for familiens bolig, mens de går på en højere læreanstalt, skal, uanset om det er et andet sted i landet eller i udlandet, anse familiens bolig for at være deres sædvanlige bopæl, hvis de nyder godt af husstandsindkomsten og ikke sædvanligvis er beboere i en anden privat husstand.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende reglerne i dette stykke. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne i deres kvalitetsrapporter beskrive de anvendte kriterier og sikre en passende indberetning af data om overførsler mellem husstande, herunder betalinger på den studerendes vegne.

Reglerne i dette stykke kan også gælde for de andre områder, i hvilket tilfælde deres anvendelse beskrives i kvalitetsrapporterne.

Artikel 5

Beskrivelse af variabler og statistiske klassifikationer

Bilaget til denne forordning indeholder beskrivelser og klassifikationer for de variabler, som er fælles for flere datasæt.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Ursula VON DER LEYEN


(1)   EUT L 261I af 14.10.2019, s. 1.

(2)  Den internationale standardklassifikation af uddannelser 2011, http://uis.unesco.org/sites/default/files/documents/international-standard-classification-of-education-isced-2011-en.pdf (på engelsk og fransk).

(3)  Den internationale standardfagklassifikation, version 2008, http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1978984/6037342/ISCO-08.pdf (engelsk udgave, men findes også på fransk og tysk).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009 af 30. november 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 om folke- og boligtællinger for så vidt angår variablernes tekniske specifikationer samt deres opdelinger (EUT L 329 af 15.12.2009, s. 29).


BILAG

Beskrivelser og klassifikationer for variabler, der er fælles for flere datasæt, i henhold til forordning (EU) 2019/1700

Variabel

Beskrivelse

Kategorier (klassifikationer) til indberetning af data til Kommissionen (Eurostat)

Køn

Køn er en kombination af biologiske og fysiologiske karakteristika, der definerer en person som værende enten mand eller kvinde. Hvis en persons biologiske køn ikke kendes, kan denne oplysning erstattes af oplysningen fra administrative data eller om det selverklærede køn (undersøgelsesdata).

Mand

Kvinde

Alder (antal fyldte år)

Alder er det antal år, som personen fyldte på sin seneste fødselsdag inden referencedatoen for dataindsamlingen eller interviewet, dvs. tidsrummet mellem fødselsdatoen og referencedatoen udtrykt i antal fyldte år.

Følgende oplysninger anføres under denne variabel:

Fødselsår

Fødselsdag har fundet sted/har ikke fundet sted på referencedatoen

Referencedato

Referencedatoen er specifik for hver dataindsamling (område) som anført i de dertil svarende gennemførelsesbestemmelser. For lande, der anvender et integreret system med husstandsundersøgelser med en fast referenceuge, er referencedatoen dog den sidste dag i referenceugen.

Fødselsår (fire cifre)

Fødselsdag har fundet sted på referencedatoen (ja eller nej)

Referencedato (DD/MM/ÅÅÅÅ)

Partnere, der bor i samme husstand

Partnere, der bor i samme private husstand, er personer, der bor sammen med en anden person, der betragtes som partner, på grundlag af deres faktiske samlivssituation i den private husstand, uanset om forholdet til partneren er registreret (f.eks. ægteskab eller registreret partnerskab) eller er et de facto-forhold.

En »partner« kan defineres efter forholdets status, dvs. alt efter, om der er tale om et registreret forhold (ægtemand eller hustru eller registreret partner) eller et de facto-forhold (partner eller samlever).

Person, der lever med en registreret partner eller de facto-partner

Person, der ikke lever med en registreret partner eller de facto-partner

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Husstandstype

Husstandstype defineres af en privat husstands sammensætning, hvor følgende gælder:

En »enlig forælder« er en forælder, der ikke lever med en (registreret eller de facto-) partner i samme private husstand, og som først og fremmest har det daglige ansvar for at opfostre barnet eller børnene.

Ved »barn« eller »børn« forstås tilstedeværelsen af en søn eller sønner eller en datter eller døtre i husstanden, enten en biologisk eller adopteret søn eller datter, eller en stedsøn eller steddatter. Ved »biologisk eller adopteret søn eller datter eller stedsøn eller steddatter« forstås et biologisk eller adopteret medlem eller et stedmedlem af familien, uanset alder eller partnerskabs- eller forholdsstatus, som har sin sædvanlige bopæl på samme private husstand som mindst en af forældrene. Ved »adoption« forstås det at tage andre forældres biologiske barn til sig og behandle det som sit eget, for så vidt det pågældende lands lovgivning giver mulighed herfor, og hvor det adopterede barn ved en retslig procedure, uanset om det er beslægtet eller ej med adoptanten, erhverver samme rettigheder og samme status som et biologisk barn, der er født af adoptivforældrene. Ved »stedsøn eller steddatter« forstås en situation, hvor en stedforælder behandler partnerens barn som sit eget, for så vidt det pågældende lands lovgivning giver mulighed herfor, uden at adoptere barnet; plejebørn og svigerbørn er ikke omfattet af denne kategori.

Et »par« er defineret som to personer, der betragtes som partnere hvad angår deres faktiske samlivssituation i husstanden, uanset om forholdet til partneren er registreret (f.eks. ægteskab eller registreret partnerskab) eller er et de facto-forhold (samlevere).

Andre typer husstande er dem, der ikke falder ind under nogen af ovennævnte kategorier

Enpersonshusstand

Enlig forælder med mindst et barn under 25 år

Enlig forælder med alle børn på 25 år eller derover

Par uden barn eller børn

Par med mindst et barn under 25 år

Par med alle børn på 25 år eller derover

Anden type husstand

Ikke oplyst  (1)

Hovedbeskæftigelsessituation (selvdefineret)

Den selvdefinerede hovedbeskæftigelsessituation er en persons egen opfattelse af den aktuelle vigtigste aktivitet, der beskriver, hvordan vedkommende hovedsagelig opfatter sig selv. Der kan gælde mere end én beskæftigelsessituation for en person, men det er kun den situation, som er den vigtigste efter personens egen opfattelse, og som henviser til den nuværende situation, der tages i betragtning.

Kategorien »obligatorisk militær- eller militærnægtertjeneste« anvendes muligvis ikke i nogle lande, hvor den i så fald udelades.

Beskæftiget

Arbejdsløs

Pensioneret

Ude af stand til at arbejde på grund af langvarige sundhedsproblemer

Under uddannelse

Hjemmegående

Obligatorisk militær- eller militærnægtertjeneste (hvis relevant)

Andet

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Fuldtid eller deltid i hovedbeskæftigelsen (selvdefineret)

Variablen beskriver en beskæftiget persons sædvanlige tidsengagement i hovedbeskæftigelsen baseret på personens egen opfattelse (dvs. selvdefineret) af det normale antal arbejdstimer i hovedbeskæftigelsen.

Variablen sondrer mellem fuldtids- og deltidsjob. Begrebet job bruges i forbindelse med beskæftigelse. En person, der arbejder på deltid, arbejder normalt færre timer end en sammenlignelig fuldtidsansat. Sondringen henviser til det antal timer, som en person normalt arbejder i hovedbeskæftigelsen over en længere referenceperiode, og det er selvdefineret, dvs. at personen skal afgøre, om den pågældendes hovedbeskæftigelse i forbindelse med dennes erhverv eller virksomhed er del- eller fuldtidsarbejde.

Fuldtidsjob

Deltidsjob

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Jobniveau i hovedbeskæftigelsen

Variablen er baseret på International Classification of Status in Employment (ICSE) og henviser til en beskæftiget persons hovedbeskæftigelse på følgende måde:

Selvstændige med ansatte — personer, der arbejder i deres egen virksomhed, inden for et liberalt erhverv eller landbrugsbedrift med det formål at opnå en fortjeneste hidrørende fra de producerede varer eller tjenesteydelser, og som beskæftiger mindst én anden person.

Selvstændige uden ansatte — personer, der arbejder i deres egen virksomhed, inden for et liberalt erhverv eller landbrugsbedrift med det formål at opnå en fortjeneste hidrørende fra de producerede varer eller tjenesteydelser, og som ikke beskæftiger andre personer.

Lønmodtagere — personer, der arbejder for en offentlig eller privat arbejdsgiver på grundlag af en skriftlig eller mundtlig kontrakt, og som modtager betaling i kontanter eller naturalier.

Medarbejdende familiemedlemmer (ulønnede) — personer, der hjælper et andet familiemedlem med at drive en gård eller en anden familievirksomhed, forudsat at de ikke anses for at være lønmodtagere i den forstand, at de ikke modtager betaling for deres arbejde.

Selvstændig med ansatte

Selvstændig uden ansatte

Lønmodtager

Medarbejdende familiemedlem (ulønnet)

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Den lokale enheds økonomiske aktivitet for hovedbeskæftigelsen

Variablen bestemmer den økonomiske sektor eller aktivitet i den lokale enhed (virksomhed), i hvilken en beskæftiget persons hovedbeskæftigelse er placeret, i henhold til de kategorier, der er fastsat i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE  (3) rev. 2).

Den krævede detaljeringsgrad (1, 2 eller 3 cifre) er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

NACE rev. 2

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Stilling/fag i hovedbeskæftigelse

Variablen bestemmer en beskæftiget persons stilling/fag i hovedbeskæftigelsen, klassificeret efter de kategorier, der er fastsat i den internationale standardfagklassifikation, version 2008 (ISCO-08)  (4).

Den krævede detaljeringsgrad (to eller fire cifre) er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

ISCO-08

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Højeste fuldførte uddannelse

Højeste fuldførte uddannelse for en person er det højeste fuldførte ISCED- (den internationale standardklassifikation af uddannelser 2011  (5)) niveau. Fuldførelsen af et uddannelsesprogram er valideret ved en kvalifikation, der er officielt anerkendt af de relevante nationale uddannelsesmyndigheder eller anerkendes som ligestillet med en anden formel uddannelseskvalifikation. I lande, hvor uddannelsesprogrammer, navnlig på ISCED-niveau 1 og 2, ikke fører til en kvalifikation, kan man i stedet anvende kriteriet om, at fuld deltagelse i programmet normalt giver mulighed for at studere på et højere uddannelsesniveau. Ved fastlæggelsen af det højeste niveau bør der tages hensyn til både almen og erhvervsrettet uddannelse.

Begrebet »fuldførelse af et uddannelsesprogram« svarer typisk til den situation, hvor en elev eller en studerende deltager i kurser eller klasser og opnår det endelige eksamensbevis, der er forbundet med et formelt uddannelsesprogram. I denne forbindelse svarer den højeste fuldførte uddannelse til det højeste niveau, der er gennemført på ISCED-niveau.

Højeste fuldførte uddannelse er defineret i overensstemmelse med ISCED.

Kategorien »ikke relevant« anvendes til at tælle statistiske enheder, som indgår i populationen i datakilden, men hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om variablen (f.eks. personer under en vis alder).

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver dataindsamling (område) For hver kategori angives der ISCED-A-koder, når der er en én-til-én-relation mellem kategorierne og koderne. Yderligere kategorier specificeres i tilfælde af ufuldstændige oplysninger om adgang til tertiæruddannelse eller retning:

Ingen formel uddannelse eller med uddannelse under ISCED 1-niveau

0

ISCED 1 Primæruddannelse

1

ISCED 2 Sekundæruddannelse på første trin

2

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin

3

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — almen

34

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (almen) — delvis niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

342

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (almen) — niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

343

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (almen) — niveauafslutning, med direkte adgang til tertiæruddannelse

344

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (almen) — ikke muligt at sondre mht. adgang til tertiæruddannelse

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — erhvervsrettet

35

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (erhvervsrettet) — delvis niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

352

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (erhvervsrettet) — niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

353

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (erhvervsrettet) — niveauafslutning, med direkte adgang til tertiæruddannelse

354

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (erhvervsrettet) — ikke muligt at sondre mht. adgang til tertiæruddannelse

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — retning ukendt

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (retning ukendt) — delvis niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (retning ukendt) — niveauafslutning, uden direkte adgang til tertiæruddannelse

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (retning ukendt) — niveauafslutning, med direkte adgang til tertiæruddannelse

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin (retning ukendt) — ikke muligt at sondre mht. adgang til tertiæruddannelse

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse

4

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — almen

44

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — erhvervsrettet

45

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — retning ukendt

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse

5

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — almen

54

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — erhvervsrettet

55

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — retning ukendt

ISCED 6 Bacheloruddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

6

ISCED 7 Masteruddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

7

ISCED 8 Ph.d.-uddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

8

Ikke oplyst

 

Ikke relevant

 

Fødeland

En persons fødeland defineres som det land, hvor personens moder havde sin sædvanlige bopæl på fødselstidspunktet i henhold til de nugældende nationale grænser (og ikke i henhold til de grænser, der var gældende på fødselstidspunktet).

Hvis der ikke foreligger oplysninger om moderens sædvanlige bopælssted på fødselstidspunktet, indberettes det sted, hvor fødslen fandt sted.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO  (6).

Fødeland (SCL GEO-kode)

Udenlandsk født, men fødeland ukendt

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Primært statsborgerskabsland

Variablen giver oplysning om personens primære statsborgerskabsland defineret som det særlige retlige bånd, der er mellem en person og vedkommendes stat, og som er erhvervet ved fødsel eller naturalisation, ved erklæring, valg, ægteskab eller ad anden vej i overensstemmelse med national ret.

En person med to eller flere statsborgerskaber henføres kun til ét statsborgerskabsland, der fastlægges ud fra nedenstående prioriterede rækkefølge:

indberettende land

hvis personen ikke har statsborgerskab i det indberettende land: anden medlemsstat

hvis personen ikke har statsborgerskab i en medlemsstat: andet land uden for Unionen.

I andre tilfælde (f.eks. dobbelt statsborgerskab, hvor begge lande er EU-medlemsstater, men ingen af dem er det indberettende land) kan personen vælge, hvilket statsborgerskabsland der skal registreres, eller, hvis disse oplysninger ikke foreligger, kan det indberettende land afgøre, hvilket statsborgerskabsland der skal angives.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO  (6).

Kategorien »statsløs« svarer til en person uden anerkendt statsborgerskab i en stat.

Primært statsborgerskabsland (SCL GEO-kode)

Statsløs

Udenlandsk statsborgerskab, men land ukendt

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Faderens fødeland

Variablen giver oplysning om personens faders fødeland, dvs. det land, hvor personens faders moder havde sin sædvanlige bopæl (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne foreligger) på fødselstidspunktet, eller, hvis dette ikke er oplyst, det land (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne foreligger), hvor personens fader er født.

Oplysninger om faderens fødeland indhentes efter de samme regler som dem, der gælder for variablen »fødeland«.

»Faderen« er en mandlig forælder til en »søn eller datter« og kan enten være biologisk far, adoptivfar eller stedfar.

Hvis en person ikke kun har en biologisk far, men også f.eks. en adoptivfar eller stedfar, bør fødelandet henvise til, hvem der faktisk opfostrede personen og optrådte som far i følelsesmæssig og juridisk forstand, f.eks. en mandlig værge.

Hvis en persons forældre er af samme køn, begge kvinder, kan denne variabel anvendes til at indberette fødelandet for en af mødrene.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO  (6).

Faderens fødeland (SCL GEO-kode)

Faderen er udenlandsk født, men faderens fødeland er ukendt

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Moderens fødeland

Variablen giver oplysning om personens moders fødeland, dvs. det land, hvor personens moders moder havde sin sædvanlige bopæl (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne foreligger) på fødselstidspunktet, eller, hvis dette ikke er oplyst, det land (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne foreligger), hvor personens moder er født.

Oplysninger om moderens fødeland indhentes efter de samme regler som dem, der gælder for variablen »fødeland«.

»Moderen« er en kvindelig forælder til en »søn eller datter« og kan enten være biologisk mor, adoptivmor eller stedmor.

Hvis en person ikke kun har en biologisk mor, men også f.eks. en adoptivmor eller stedmor, bør fødelandet henvise til, hvem der faktisk opfostrede personen og optrådte som mor i følelsesmæssig og juridisk forstand, f.eks. en kvindelig værge.

Hvis en persons forældre er af samme køn, begge mænd, kan denne variabel anvendes til at indberette fødelandet for en af fædrene.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO  (6).

Faderens fødeland (SCL GEO-kode)

Moderen er udenlandsk født, men moderens fødeland er ukendt

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Bopælsland

Bopælslandet er det land, hvor personen eller husstanden har sædvanlig bopæl, i overensstemmelse med de nuværende nationale grænser.

Listen over lande og tilsvarende koder er defineret i henhold til Eurostats standardkodeliste (SCL) GEO  (6).

Bopælsland (SCL GEO-kode)

Bopælsregion

Bopælsregionen er den region i bopælslandet, hvor personen eller husstanden har sin sædvanlige bopæl, der er defineret for medlemsstaterne på grundlag af nomenklaturen for regionale enheder (NUTS), jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 1059/2003 og bilag I hertil.

Detaljeringsgraden (NUTS 1, 2 eller 3) er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

Bopælsregion (NUTS-kode)

Urbaniseringsgrad

Variablen giver oplysning om urbaniseringsgraden i det område, hvor personen eller husstanden har sin sædvanlige bopæl, ved at klassificere de lokale administrative enheder (LAU) i en af tre typer af områder:

1.

»Byer«— tætbefolkede områder, hvor mindst 50 % af befolkningen bor i et urbant centrum.

2.

»Mindre byer og forstæder«— middeltæt befolkede områder, hvor mindst 50 % af befolkningen bor i urbane klynger, men som ikke er »byer«.

3.

»Rurale områder«— tyndtbefolkede områder, hvor mere end 50 % af befolkningen bor i rurale kvadratceller.

Byer

Mindre byer og forstæder

Rurale områder

Relationer mellem husstandsmedlemmerne

Variablen »relationer mellem husstandsmedlemmerne« giver oplysning om private husstandes sammensætning og forholdet mellem de personer, der indgår i husstanden. Relationerne mellem husstandsmedlemmerne skal være i form af en matrice, der indeholder relationerne mellem hvert enkelt medlem og alle medlemmerne af husstanden, hvor hver række og kolonne svarer til et medlem af husstanden, og hvor relationen mellem medlemmerne angives ved standardkategorierne i de felter, hvor rækken og kolonnen af de respektive medlemmer krydser hinanden, som følger:

»Partner« defineres efter partnerskabets eller forholdets status (registreret eller de facto).

En »ægtemand« eller »hustru« eller »registreret partner« identificeres efter (retlig) civilstand, dvs. den enkelte persons (retlige) ægteskabelige status i henhold til ægteskabsloven (eller sædvanen) i landet (dvs. »de jure«-civilstand), herunder for registrerede partnere. Personer i et par af samme køn kan være »ægtemand eller hustru eller registreret partner«, hvis parforholdet er indgået i henhold til ægteskabsloven (eller sædvanen) i landet.

»Partner« eller »samlever« identificeres efter de facto-forholdet, dvs. den enkelte persons partnerskabs- eller forholdsstatus, for så vidt angår personens faktiske samlivsforhold i husstanden.

»Søn« eller »datter«, det være sig biologisk eller adopteret eller stedsøn eller steddatter.

Ved »biologisk eller adopteret søn eller datter« eller »stedsøn eller steddatter« forstås et biologisk eller adopteret medlem eller et stedmedlem af familien (uanset alder eller partnerskabs- eller forholdsstatus), som har sin sædvanlige bopæl på samme husstand som mindst en af forældrene. Ved »adoption« forstås det at tage andre forældres biologiske barn til sig og behandle det som sit eget, for så vidt det pågældende lands lovgivning giver mulighed herfor. Det adopterede barn erhverver ved en retslig procedure, uanset om det er beslægtet eller ej med adoptanten, samme rettigheder og samme status som et biologisk barn, der er født af adoptivforældrene.

Ved »stedsøn eller steddatter« forstås en situation, hvor en stedforælder behandler partnerens barn som sit eget, for så vidt det pågældende lands lovgivning giver mulighed herfor, uden at adoptere barnet.

»Svigersøn eller -datter« er en person, som er registreret partner eller de facto-partner til ens barn.

Ved »barnebarn« forstås ens barns barn, herunder et biologisk eller adopteret barn eller et stedbarn.

»Forælder« er modparten til den »biologiske eller adopterede søn eller datter« (biologisk forælder eller adoptivforælder) eller »stedsøn eller steddatter« (stedforælder).

»Svigerforælder« er en person, der er forælder til ens registrerede partner eller de facto-partner.

Ved »bedsteforælder« forstås en forælder til en af ens forældre, herunder en biologisk forælder, adoptivforælder eller stedforælder.

Ved »broder eller søster« forstås en biologisk bror eller søster, adoptivbror eller ‑søster eller stedbror eller ‑søster.

Ved »anden slægtning« forstås andre slægtninge, som ikke er medtaget på ovennævnte liste, såsom fætter eller kusine, tante eller onkel, niece eller nevø osv., og som også omfatter svigerbarnebarn, svigerbedsteforælder og svoger eller svigerinde.

Ved »anden person, som ikke er slægtning« forstås personer, som ikke er familie, såsom au pairer, samboende venner eller studerende, osv. Plejebørn medtages også i denne kategori.

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

Partner

Ægtemand eller hustru eller registreret partner

Partner eller samlever

Søn eller datter

Biologisk eller adopteret søn eller datter

Stedsøn eller steddatter

Svigersøn eller svigerdatter

Barnebarn

Forælder

Biologisk forælder eller adoptivforælder

Stedforælder

Svigerforælder

Bedsteforælder

Bror eller søster

Biologisk bror eller søster

Stedbror eller stedsøster

Anden slægtning

Anden person, som ikke er slægtning

Ikke oplyst  (1)

Husstandsstørrelse

Husstandens størrelse defineres som det samlede antal medlemmer af en privat husstand.

Variablen giver oplysning om det nøjagtige antal medlemmer af en husstand.

Samlet antal husstandsmedlemmer

Ikke oplyst

Ejerforhold for husstanden

Variablen henviser til de ejermæssige forhold, under hvilke en privat husstand bebor hele eller dele af en boligenhed, hvor følgende gælder:

Kategorierne »ejer med udestående prioritetsgæld« og »ejer uden udestående prioritetsgæld« anvendes for private husstande, hvor mindst ét medlem af denne husstand er ejer af den boligenhed, hvor husstanden bor, uanset om et andet medlem af husstanden er lejer af hele eller dele af boligenheden. En person er ejer, hvis vedkommende er i besiddelse af et skøde, uafhængigt af om huset er fuldt betalt eller ej. En person, som overdrager en bolig med brugsret (dvs. den egentlige ejer), bør betragtes som ejeren.

Kategorien »ejer med udestående prioritetsgæld« finder anvendelse på situationer, hvor ejeren skal tilbagebetale mindst ét udestående prioritetslån eller udestående renter af den prioritetsgæld, som er optaget for at betale boligenheden, eller begge dele.

Kategorien »ejer uden udestående prioritetsgæld« finder anvendelse på situationer, hvor der hverken er udestående prioritetsgæld eller renter, der skal tilbagebetales på gælden. Tilbagebetaling af prioritetsgæld eller huslån — eller begge dele — der er optaget i andre boligenheder (f.eks. en sekundær bolig) eller i forbindelse med reparationer, renovering eller vedligeholdelse eller til andre formål, opfylder ikke kriterierne.

Kategorierne »lejer, der betaler leje til markedspris« eller »lejer, der betaler leje til nedsat pris« anvendes på husstande, hvor mindst ét medlem er lejer (boligenhed, der er lejet af ejeren) eller fremlejetager (boligenhed, der er fremlejet af en person, der selv er lejer) af den boligenhed, som vedkommende bor i, og hvor intet husstandsmedlem er ejer af denne boligenhed.

Kategorien »lejer, der betaler leje til markedspris« anvendes på husstande, hvor mindst ét medlem er lejer eller fremlejetager, som betaler leje til gældende priser eller markedspriser. Kategorien anvendes ligeledes, hvis der betales leje til markedspris, men lejen helt eller delvist dækkes af boligydelser eller andre kilder, herunder offentlige, velgørende eller private kilder.

Kategorien »lejer, der betaler leje til nedsat pris« omfatter husstande, der bor i boligenheder til nedsat pris, dvs. en pris under markedsprisen (men ikke gratis), og omfatter også tilfælde, hvor der indrømmes prisnedsættelse

a)

ved lov

b)

som følge af socialt boligbyggeri

c)

af private årsager

d)

af en arbejdsgiver.

Kategorien »lejer, der bor gratis til leje« omfatter husstande, der bor gratis i boligenheder, dvs. hvor der ikke betales leje, og omfatter tilfælde, hvor der indrømmes gratis leje

a)

ved lov

b)

som følge af socialt boligbyggeri

c)

af private årsager

d)

af en arbejdsgiver.

Kategorien »ikke relevant« omfatter alle private husstande, der ikke bor i konventionelle boliger som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009.

Ejer uden udestående prioritetsgæld

Ejer med udestående prioritetsgæld

Lejer, der betaler leje til markedspris

Lejer, der betaler leje til nedsat pris

Lejer, der bor gratis til leje

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant

Nuværende månedlig nettohusstandsindkomst

Variablen giver oplysning om en privat husstands nuværende månedlige nettoindkomst, dvs. summen af alle husstandsmedlemmers indkomst, der er modtaget individuelt eller som helhed — herunder indkomst fra arbejde, sociale ydelser og anden indkomst i kontanter og med fradrag af betalte kontante overførsler til andre husstande — efter skat og bidrag til sociale ordninger.

Variablen har til formål at give oplysning om den resterende husstandsindkomst, der er til rådighed i gennemsnit om måneden til forbrug eller opsparing. Hvis husstandsindkomsten varierer betydeligt fra måned til måned, skal der gives et skøn over den typiske eller normale månedlige nettoindkomst, der afspejler husstandens aktuelle indkomstsituation. Hvis den månedlige husstandsindkomst varierer betydeligt i løbet af året, f.eks. i tilfælde af en sæsonbestemt aktivitet, angives det månedlige gennemsnit af den årlige indkomst.

Den nuværende månedlige nettoindkomst oplyses enten som den nuværende samlede nettohusstandsindkomst eller som en af de fem ækvivalerede indkomstgrupper.

Tærsklerne mellem de fem ækvivalerede indkomstgrupper bestemmes af kvintilerne af den variable fordeling og defineres som følger:

»Gruppe med lavere ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der ligger under den første kvintil.

»Gruppe med lav til medium ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der svarer til eller er højere end den første kvintil, men som ligger under den anden kvintil.

»Gruppe med medium ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der svarer til eller er højere end den anden kvintil, men som ligger under den tredje kvintil.

»Gruppe med medium til høj ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der svarer til eller er højere end den tredje kvintil, men som ligger under den fjerde kvintil.

»Gruppe med højere ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst« svarer til husstande med et ækvivaleret indkomstniveau, der svarer til eller er højere end den fjerde kvintil.

Ækvivalering går ud på at anvende vægte for husstandsmedlemmerne for at afspejle forskelle i husstandsstørrelse og -sammensætning som følger: Der anvendes en vægt på 1,0 for det første medlem af husstanden på 14 år eller derover, 0,5 for det andet og hvert efterfølgende medlem på 14 år eller derover og 0,3 for hvert barn på under 14 år.

Gruppe med lavere ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

Gruppe med lav til medium ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

Gruppe med medium ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

Gruppe med medium til høj ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

Gruppe med højere ækvivaleret nuværende månedlig nettoindkomst

Nuværende samlet månedlig nettohusstandsindkomst (tal i national valuta)

Ikke oplyst  (1)

Fast/ikke fast arbejde i hovedbeskæftigelsen

I variablen skelnes der mellem, hvorvidt hovedbeskæftigelsen er af begrænset varighed (dvs. jobbet eller kontrakten udløber efter en forud fastsat periode), eller om den er baseret på en fast kontrakt uden en fastsat slutdato. Variablen henviser til hovedbeskæftigelsen for en beskæftiget person, der arbejder som lønmodtager.

Begrebet job bruges i forbindelse med beskæftigelse. Det kriterium, der afgør, om en person er i beskæftigelse, er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling.

Et job er en række opgaver og pligter, der udføres for en enkelt økonomisk enhed. Personer kan have et eller flere job. For lønmodtagere kan hver kontrakt betragtes som et separat sæt af opgaver og pligter og dermed som et særskilt job. I tilfælde af flere job er hovedbeskæftigelsen den med den sædvanligvis længste arbejdstid, som defineret i de internationale statistiske standarder for arbejdstid.

Et job med en tidsbegrænset kontrakt ophører enten efter en forud bestemt periode (på et kendt tidspunkt) eller efter en periode, der ikke er kendt på forhånd, men som ikke desto mindre er defineret ud fra objektive kriterier, f.eks. afslutningen af en opgave eller en fraværsperiode, hvor en ansat var midlertidigt erstattet.

Et job med en kontrakt, der ikke har en sådan forud fastsat slutdato, betragtes som et fast job.

Det, der betragtes som et job, er den kontraktlige eller den uformelle eller mundtlige aftale om ansættelsesforholdet og ikke forventningen om, at respondenten måske vil miste jobbet, vedkommendes planer om at forlade jobbet, vedkommendes ønske om at blive i jobbet eller sandsynligheden for at blive i jobbet på permanent basis.

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver mikrodataindsamling:

Tidsbegrænset kontrakt

— tidsbegrænset skriftlig kontrakt

— tidsbegrænset mundtlig aftale

Fast arbejde

— fast skriftlig kontrakt

— fast mundtlig aftale

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Ledelsesansvar

Variablen refererer til den nuværende hovedbeskæftigelse for en beskæftiget person, der er lønmodtager, og sondrer mellem lønmodtagere med og uden ledelsesansvar. En person anses for at have ledelsesansvar, når vedkommende formelt fører tilsyn med mindst én anden persons arbejde. Ansvar i forhold til lærlinge og praktikanter anses ikke for tilsyn og heller ikke kvalitetskontrol (kontrol af produktionen af tjenesteydelser, men ikke af det arbejde, som udføres af andre personer) eller rådgivning.

Ja

Nej

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

År, hvor personen begyndte at arbejde for sin nuværende arbejdsgiver eller som selvstændig

Variablen refererer til den nuværende hovedbeskæftigelse for en person i beskæftigelse og giver oplysning om det år, hvor personen begyndte at arbejde for sin nuværende arbejdsgiver eller som selvstændig i den nuværende virksomhed.

År, hvori personen begyndte at arbejde for sin nuværende arbejdsgiver eller som selvstændig i hovedbeskæftigelsen (angivet med fire cifre)

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Den lokale enheds størrelse for hovedbeskæftigelsen

Variablen refererer til hovedbeskæftigelsen for en person i beskæftigelse og giver oplysning om antallet af personer, der arbejder for den lokale enhed, herunder dem, der arbejder på enhedens adresse, samt dem, der arbejder uden for enheden, men organisatorisk tilhører og aflønnes af denne. Denne variabel omfatter også aktive virksomhedsejere og partnere, der regelmæssigt arbejder i enheden, og ulønnede medarbejdende familiemedlemmer samt deltidsbeskæftigede, der er på lønningslisten. Sæsonarbejdere, lærlinge, praktikanter og hjemmearbejdende, som er opført på lønningslisten, er også omfattet.

Den lokale enhed er et foretagende eller en del af et foretagende beliggende på et geografisk identificerbart sted.

Nøjagtigt antal, hvis dette er mellem 1 og 9

10-19 personer

20-49 personer

50-249 personer

250 personer eller derover

Ved ikke, men under 10 personer

Ved ikke, men 10 personer eller derover

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Tidligere erhvervserfaring

Variablen giver oplysning om, hvorvidt en person — der ikke er i beskæftigelse — tidligere har været i beskæftigelse (i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations definition af beskæftigelse  (7)), og om, hvorvidt den tidligere erhvervserfaring var begrænset eller ej til lejlighedsvist arbejde.

Kategorien »person har aldrig været i beskæftigelse« omfatter personer, som aldrig har erhvervet nogen erhvervserfaring.

Kategorien »person har erhvervserfaring, der er begrænset til lejlighedsvist arbejde« omfatter personer, der har erhvervet erhvervserfaring, og denne erfaring er begrænset til lejlighedsvist arbejde. I forbindelse med denne variabel betragtes arbejdet som værnepligtig ikke som erhvervserfaring.

Kategorien »person har anden erhvervserfaring end den, der er erhvervet ved lejlighedsvist arbejde« omfatter personer, der har erhvervet erhvervserfaring, undtagen hvis denne erfaring er begrænset til lejlighedsvist arbejde.

Person har aldrig været i beskæftigelse

Person har erhvervserfaring, der er begrænset til lejlighedsvist arbejde

Person har anden erhvervserfaring end den, der er erhvervet ved lejlighedsvist arbejde

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Deltagelse i formel uddannelse (studerende eller lærling) i referenceperioden

Variablen måler en persons deltagelse i formel uddannelse ved at fastslå, om personen er indskrevet som studerende eller lærling i et formelt uddannelsesprogram i referenceperioden (defineres for hver mikrodataindsamling).

Ja

Nej

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Niveau for nuværende eller seneste formelle uddannelsesaktivitet

Variablen måler niveauet for den seneste formelle uddannelsesaktivitet — som en person deltog i i en given referenceperiode (defineres for hver mikrodataindsamling) — i henhold til kategorierne i den internationale standardklassifikation af uddannelser for uddannelsesprogrammer (International Standard Classification of Education for Education Programmes) 2011 5 (ISCED-P 2011).

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver dataindsamling (område) For hver kategori angives der ISCED-P-koder, når der er en én-til-én-relation mellem kategorien og koden:

ISCED 0 Førskoleuddannelse

0

ISCED 1 Primæruddannelse

1

ISCED 2 Sekundæruddannelse på første trin

2

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin

3

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — almen

34

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — erhvervsrettet

35

ISCED 3 Sekundæruddannelse på andet trin — retning ukendt 8

-

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse

4

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — almen

44

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — erhvervsrettet

45

ISCED 4 Postsekundær ikke-tertiæruddannelse — retning ukendt 8

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse

5

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — almen

54

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — erhvervsrettet

55

ISCED 5 Kortvarig tertiæruddannelse — retning ukendt 8

-

ISCED 6 Bacheloruddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

6

ISCED 7 Masteruddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

7

ISCED 8 Ph.d.-uddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau

8

Ikke oplyst  (1)

 

Ikke relevant  (2)

 

År, hvori det højeste uddannelsesniveau blev fuldført

År, hvori det højeste uddannelsesniveau blev fuldført (angivet med fire cifre)

Variablen refererer til det år, hvori det højeste uddannelsesniveau blev fuldført, og vedrører personer med et uddannelsesniveau, der svarer til primæruddannelsesniveauet (ISCED 1) eller derover.

Kategorien »ikke relevant« omfatter personer, der ikke har nogen formel uddannelse eller med et uddannelsesniveau, der ligger under primæruddannelsesniveauet (ISCED 1). Kategorien »ikke relevant« anvendes også til at tælle statistiske enheder, som indgår i populationen i datakilden, men hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om variablen (f.eks. personer under en vis alder).

År, hvori det højeste uddannelsesniveau blev fuldført (fire cifre)

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Fagområde for højeste fuldførte uddannelsesniveau

Fagområdet for højeste uddannelsesniveau fuldført af personer med et uddannelsesniveau svarende til ISCED 3 eller derover.

Fagområdet for det højeste fuldførte uddannelsesniveau er baseret på »ISCED-undervisningsområder« (ISCED-F 2013)  (8) Et fagområde er det brede område, den gren eller det indholdsområde, der er dækket af et uddannelsesprogram eller en kvalifikation.

Kategorien »ikke relevant« omfatter personer, der ikke har nogen formel uddannelse eller med et uddannelsesniveau under ISCED 3.

Oplysningernes detaljeringsgrad er kontekstbestemt for hver dataindsamling (område) For hver kategori angives der ISCED-F-koder, når der er en én-til-én- relation mellem kategorien og koden  (9):

Almene programmer og kvalifikationer

00

Grundlæggende programmer og kvalifikationer

001

Læse-, skrive- og regnefærdigheder

002

Personlige færdigheder og udvikling

003

Almene programmer og kvalifikationer, ikke nærmere defineret

(009)

Undervisning

01

Undervisning

011

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for undervisning

018

Kunst og humaniora

02

Kunst

021

Humaniora (undtagen sprog)

022

Sprog

023

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for kunst og humaniora

028

Kunst og humaniora, ikke nærmere defineret

(029)

Samfundsvidenskab, journalistik og information

03

Samfunds- og adfærdsvidenskab

031

Journalistik og information

032

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for samfundsvidenskab, journalistik og information

038

Samfundsvidenskab, journalistik og information, ikke nærmere defineret

(039)

Økonomi, administration og jura

04

Handel og administration

041

Jura

042

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for handel, administration og jura

048

Handel, administration og jura, ikke nærmere defineret

(049)

Naturvidenskab, matematik, statistik

05

Biologi og relaterede videnskaber

051

Miljø

052

Naturvidenskab

053

Matematik og statistik

054

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for naturvidenskab, matematik og statistik

058

Naturvidenskab, matematik og statistik, ikke nærmere defineret

(059)

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

06

Informations- og kommunikationsteknologi

061

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

068

Ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed

07

Ingeniørvidenskab og teknik

071

Fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed

072

Arkitekt- og byggevirksomhed

073

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed

078

Ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed, ikke nærmere defineret

(079)

Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinærvidenskab

08

Landbrug

081

Skovbrug

082

Fiskeri

083

Veterinærvidenskab

084

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinærvidenskab

088

Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinærvidenskab, ikke nærmere defineret

(089)

Sundhed og velfærd

09

Sundhed

091

Velfærd

092

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for sundhed og velfærd

098

Sundhed og velfærd, ikke nærmere defineret

(099)

Tjenesteydelser

10

Personlige tjenesteydelser

101

Sundhedspleje og arbejdsmiljø

102

Sikkerhed

103

Transport

104

Tværfaglige programmer og kvalifikationer inden for tjenesteydelser

108

Tjenesteydelser, ikke nærmere defineret

(109)

Ikke oplyst

 

Ikke relevant

 

Varighed af opholdet i bopælslandet (i hele år)

Varighed af opholdet i bopælslandet i hele år beskriver tidsintervallet efter det tidspunkt, hvor en person senest etablerede sin sædvanlige bopæl i det indberettende land (angivet i hele år), som en af følgende situationer:

Er født i dette land og har aldrig boet i udlandet i en periode på mindst ét år, omfattende personer, der er født i det indberettende land og aldrig har haft deres sædvanlige bopæl i et andet land end det indberettende land i mindst ét år.

Antal år i landet siden den seneste etablering af sædvanlig bopæl i dette land — et helt tal, der beskriver tidsrummet mellem det tidspunkt, hvor en person senest etablerede sin sædvanlige bopæl, og referencedatoen (specifik for hver indsamling af sociale mikrodata) i hele år.

Er født i dette land og har aldrig boet i udlandet i en periode på mindst ét år

Antal år i dette land (siden den seneste etablering af sædvanlig bopæl i dette land) (to cifre)

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Selvoplevet generel sundhedstilstand

Variablen »selvoplevet generel sundhedstilstand« er en persons subjektive vurdering af sin sundhedstilstand generelt (snarere end den nuværende sundhedstilstand eller eventuelle midlertidige sundhedsproblemer), herunder forskellige dimensioner af sundhed, dvs. den fysiske og emotionelle funktion, mental sundhed (herunder psykisk velbefindende og psykiske lidelser) og biomedicinske tegn og symptomer.

Meget god

God

Middel (hverken god eller dårlig)

Dårlig

Meget dårlig

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Langvarigt sundhedsproblem

Variablen »langvarige sundhedsproblemer« er en persons subjektive vurdering af sine kroniske sundhedsproblemer, herunder forskellige fysiske, emotionelle, adfærdsmæssige og mentale dimensioner af sundhed, sygdomme og lidelser samt smerte, dårligt helbred forårsaget af ulykker og skader eller medfødte lidelser. Kendetegnene ved en langvarig eller kronisk tilstand er, at den er permanent og kan forventes at kræve en lang periode med overvågning, observation eller pleje. Langvarige sygdomme eller sundhedsproblemer bør have varet (eller gentaget sig) eller forventes at vare (gentage sig) mindst seks måneder eller mere.

Kategorien »ja« refererer til forekomsten af et eller flere langvarige eller kroniske sundhedsproblemer, og »nej« refererer til fraværet af et langvarigt eller kronisk sundhedsproblem som oplevet af respondenten.

Ja

Nej

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Aktivitetsbegrænsning på grund af sundhedsproblemer

Variablen måler personens egen vurdering af, i hvilket omfang en langvarig løbende begrænsning eller begrænsninger (af mindst seks måneders varighed) på grund af sundhedsproblemer eller problemer (det være sig fysiske, mentale eller emotionelle problemer, herunder funktionsnedsættelse eller begrænsninger på grund af alderdom) påvirker personens muligheder for at deltage i aktiviteter, som denne normalt ellers ville have deltaget i.

En aktivitet defineres som en persons udførelse af en opgave eller en handling. Aktivitetsbegrænsninger defineres som en persons vanskeligheder ved at udføre en aktivitet vurderet i forhold til en generelt accepteret befolkningsstandard, når det gælder kulturelle og sociale forventninger til aktiviteter, som mennesker sædvanligvis udfører, og som omfatter alle spektre af aktiviteter på arbejdet eller i skolen, hjemmet eller fritiden.

Personer med tilbagevendende eller svingende sundhedsproblemer bør referere til den hyppigst forekommende situation, der påvirker deres sædvanlige aktiviteter:

»Alvorlig begrænsning«: en aktivitet kan ikke udføres eller kun med meget store vanskeligheder og normalt med hjælp fra andre personer.

»Begrænsning, men ikke alvorlig«: en sædvanlig aktivitet kan udføres, men med visse vanskeligheder, dog normalt uden hjælp (eller normalt mindre ofte end daglig hjælp) fra andre personer.

»Slet ingen begrænsning«: sædvanlige aktiviteter kan udføres uden vanskeligheder, eller en eventuel aktivitetsbegrænsning har ikke varet længere end de seneste seks måneder.

Alvorlig begrænsning

Begrænsning, men ikke alvorlig

Slet ingen begrænsning

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant  (2)

Anvendt interviewmetode

Variablen giver oplysning om den metode, der er anvendt til at indsamle oplysninger fra respondenten. Hvis der anvendes flere måder til at indsamle data fra en respondent på, giver variablen oplysning om den mest anvendte måde.

I PAPI, CAPI og CATI er intervieweren til stede. CAWI er selvadministreret, og respondenten følger et manuskript på webstedet.

Kategorien »andet« anvendes, når den anvendte interviewmetode ikke er omfattet af andre kategorier, f.eks. papirstøttet selvadministreret interview (PASI) eller ikke-webbaseret computerstøttet selvadministreret interview (CASI).

Kategorien »ikke relevant« anvendes til at tælle statistiske enheder — som indgår i populationen i datakilden — hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om denne variabel, f.eks. i tilfælde af personer under en vis alder, samt hvis alle oplysninger er indhentet fra registre (dvs. administrative data) eller er imputeret, eller begge dele, og der ikke har fundet noget interview sted.

Papirstøttet personligt interview (PAPI)

Computerstøttet personligt interview (CAPI)

Computerstøttet telefoninterview (CATI)

Computerstøttet webinterview (CAWI)

Andet

Ikke relevant

Arten af deltagelse i undersøgelsen

Variablen giver oplysning om, hvorvidt de ønskede oplysninger er givet af den udpegede respondent eller via en anden person (proxyrespondent).

Den udpegede respondent er den person, der er angivet i bestemmelserne for hver mikrodataindsamling, og som anmodes om at afgive oplysningerne.

»Direkte deltagelse« henviser til en situation, hvor den udpegede respondent selv afgiver de ønskede oplysninger. Direkte deltagelse omfatter også tilfælde, hvor den udpegede respondent har afgivet de ønskede oplysninger med hjælp fra en anden person (f.eks. oversættelse og fysisk assistance) og har godkendt de afgivne svar.

»Indirekte deltagelse« henviser til en situation, hvor de oplysninger, der ønskes afgivet om den udpegede respondent, er afgivet af en tredjepart (dvs. en proxyrespondent) uden at være godkendt af den udpegede respondent.

Kategorien »ikke relevant« anvendes til at tælle statistiske enheder — som indgår i populationen i datakilden — hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om denne variabel, samt hvis alle oplysninger er indhentet fra registre (dvs. administrative data) eller er imputeret, eller begge dele, og der ikke har fundet noget interview sted.

Direkte deltagelse

Indirekte deltagelse

Ikke oplyst  (1)

Ikke relevant

Stratum

Det primære stratum svarende til hver observationsenhed (enkeltperson eller husstand), hvis målpopulationen (eller en del af denne) stratificeres i første trin af stikprøveplanen, hvorved der tilvejebringes identifikationskoder for de forskellige strata (stratumidentifikator). Stratificering af en population betyder, at den opdeles i ikke-overlappende delpopulationer, kaldet strata. Der udvælges derefter uafhængige stikprøver inden for hvert stratum.

De registrerede oplysninger henviser altid til situationen på tidspunktet for udvælgelsen af den pågældende statistiske enhed (enkeltperson eller husstand).

Kategorien »stratumidentifikator« angiver identifikationskoden for det stratum, som den enkelte observationsenhed (enkeltperson eller husstand) tilhører. Stratumidentifikationskoder anvendes, hvis målpopulationen er blevet stratificeret, eller hvis selvrepræsenterende primære stikprøveenheder (PSU'er) er blevet taget i betragtning.

Kategorien »ikke relevant« anvendes, hvis målpopulationen ikke er blevet stratificeret i første trin af stikprøveudvælgelsesprocessen (f.eks. når stikprøven er udtaget ved simpel tilfældig udvælgelse eller ved tilfældig klyngeudvælgelse), og selvrepræsenterende PSU'er ikke er blevet taget i betragtning.

Stratumidentifikator

Ikke relevant

Primær stikprøveenhed (PSU)

Variablen giver oplysning om den primære stikprøveenhed (PSU) svarende til hver observationsenhed (enkeltperson eller husstand), hvis målpopulationen er inddelt i klynger, hvorved der tilvejebringes identifikationskoder for klyngerne eller PSU'erne.

En population opdeles i klynger (dvs. adskilte delpopulationer), hvis udvælgelse af en stikprøve af direkte elementer ikke er mulig (på grund af manglende stikprøvegrundlag), eller hvis gennemførelsen heraf er for dyr (populationen er spredt bredt geografisk). En stikprøve af klynger (PSU'er) udvælges derefter i første trin af stikprøveudvælgelsesprocessen.

De registrerede oplysninger henviser altid til situationen på tidspunktet for udvælgelsen af den pågældende enhed (enkeltperson eller husstand).

Kategorien »identifikator af primære stikprøveenheder« angiver identifikationskoden for den PSU (blandt de udvalgte PSU'er), som hver observationsenhed (enkeltperson eller husstand) tilhører, hvis målpopulationen er blevet inddelt i klynger i første trin af stikprøveudvælgelsen.

Kategorien »ikke relevant« anvendes, når målpopulationen ikke er blevet samlet i klynger i første trin af stikprøveudvælgelsesprocessen, f.eks. når stikprøven er udtaget ved simpel tilfældig udvælgelse eller stratificeret tilfældig udvælgelse.

Identifikator af primære stikprøveenheder

Ikke relevant


(1)  Kategorien »ikke oplyst« anvendes i tilfælde af bortfald, f.eks. hvis respondenten ikke kender svaret eller ikke ønsker at svare.

(2)  Kategorien »ikke relevant« anvendes i tilfælde, der falder uden for anvendelsesområdet for en bestemt variabel, dvs. som følge af anvendelsen af et filter for denne variabel, og anvendes også til at tælle statistiske enheder — som indgår i populationen i datakilden — hvor der ikke systematisk indberettes oplysninger om denne variabel, f.eks. hvis der er tale om personer under en vis alder.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(4)  http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1978984/6037342/ISCO-08.pdf (engelsk udgave, men findes også på fransk og tysk).

(5)  http://uis.unesco.org/sites/default/files/documents/international-standard-classification-of-education-isced-2011-en.pdf (på engelsk og fransk).

(6)  http://ec.europa.eu/eurostat/ramon/nomenclatures/index.cfm?TargetUrl=LST_NOM_DTL&StrNom=CL_GEO&StrLanguageCode=EN&IntPcKey=&StrLayoutCode=HIERARCHIC (på engelsk, fransk og tysk).

(7)  De, der aldrig har erhvervet erhvervserfaring fra lønnet eller på anden måde udbyttegivende arbejde af mindst én times varighed om ugen.

(8)  http://uis.unesco.org/sites/default/files/documents/isced-fields-of-education-and-training-2013-en.pdf (på engelsk og fransk).

(9)  Koderne (009), (029), (039), (049), (059), (079), (089), (099) og (109) er ikke-ISCED-koder.