(1)

I overensstemmelse med artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (4) har Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. august 2014 om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis opgaver og organisation gennemgået forordning (EU) nr. 1092/2010 for at afgøre, om det er nødvendigt at tage Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB’s) opgaver og organisation op til fornyet overvejelse. De har også set på de nærmere regler for udpegelse af formanden for ESRB.

(2)

I Kommissionens effektivitetsanalyse, der ledsager dets forslag til denne forordning, konkluderes det, at selv om ESRB generelt er velfungerende, er det nødvendigt med forbedringer på visse særlige punkter.

(3)

De seneste institutionelle ændringer vedrørende bankunionen i kombination med bestræbelserne på at opnå en kapitalmarkedsunion samt teknologiske forandringer har reelt forandret de operationelle forhold for ESRB. ESRB bør bidrage til at forebygge eller reducere systemiske risici for den finansielle stabilitet i Unionen og derved til at opfylde målsætningerne for det indre marked. Makrotilsynet på EU-plan med det finansielle system er en integreret del af Det Europæiske Finanstilsynssystem. Institutionelle ordninger, der effektivt identificerer og imødegår mikro- og makroprudentielle risici, kan sikre, at alle interessenter har tilstrækkelig tillid til at tage del i finansielle aktiviteter, navnlig grænseoverskridende aktiviteter. Ved at fremme rettidig og konsekvent politisk respons i medlemsstaterne på identificerede systemiske risici bør ESRB bidrage til at forebygge uensartede tilgange og forbedre det indre markeds funktion.

(4)

Den brede medlemsskare af ESRB’s Almindelige Råd (»Det Almindelige Råd«) er et vigtigt aktiv. Den seneste udvikling i Unionens finansielle tilsynsstruktur, og navnlig oprettelsen af en bankunion, er imidlertid ikke afspejlet i Det Almindelige Råds sammensætning. Derfor bør formanden for Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) tilsynsråd og formanden for Den Fælles Afviklingsinstans oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (5) være medlemmer uden stemmeret af Det Almindelige Råd. Der bør også foretages tilsvarende tilpasninger af Det Rådgivende Tekniske Udvalg for ESRB (»Det Rådgivende Tekniske Udvalg«).

(5)

Formanden for ECB har varetaget formandskabet for ESRB siden dets oprettelse i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010 indtil den 15. december 2015 og derefter på midlertidigt grundlag. I løbet af denne periode har formanden for ECB tilført ESRB autoritet og troværdighed og sikret, at det effektivt kan bygge og trække på ECB’s ekspertise inden for finansiel stabilitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at formanden for ECB permanent varetager formandskabet for ESRB.

(6)

ESRB er ansvarligt for makrotilsyn med det finansielle system i Unionen og bidrager til at forebygge eller reducere systemiske risici i Unionen som helhed eller dele heraf, herunder til at identificere og drøfte risici for den finansielle stabilitet uanset deres oprindelse. Monetære vilkår kan have konsekvenser for den finansielle stabilitet, og det falder ind under ESRB’s makrotilsynsmandat at drøfte disse konsekvenser samtidig med, at centralbankernes uafhængighed respekteres fuldt ud. ESRB er også ansvarlig for at overvåge og vurdere de risici, der består i forhold til den finansielle stabilitet, og som skyldes udviklingstendenser, der kan få indvirkning på sektorplan eller på det finansielle system som helhed, herunder risici og sårbarheder der er affødt af teknologiske forandringer eller miljømæssige eller sociale faktorer. ESRB bør også analysere udviklingen uden for banksektoren, herunder forhold i forløbet frem mod fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen.

(7)

Det Almindelige Råds medlemmer er kollektivt ansvarlige for gennemførelse af ESRB’s mission, målsætninger og opgaver. Alle medlemmer er også ansvarlige for at præge ESRB’s dagsorden og arbejdsprogram og for aktivt at bidrage til dets almindelige arbejde, herunder at gøre de andre medlemmer af Det Almindelige Råd opmærksomme på relevante emner.

(8)

For at styrke ESRB’s synlighed bør formanden for ESRB kunne delegere opgaver, såsom opgaver vedrørende ESRB’s repræsentation udadtil, til første næstformand eller, hvis første næstformand ikke er til stede, og hvor dette er relevant, til anden næstformand eller lederen af ESRB’s sekretariat. En sådan delegation bør ikke omfatte deltagelse i offentlige høringer og i drøftelser bag lukkede døre i Europa-Parlamentet.

(9)

For at sikre fleksibilitet for så vidt angår udvælgelse af medlemmet af Det Almindelige Råd med stemmeret bør medlemsstaterne som deres repræsentant med stemmeret kunne vælge mellem chefen for den nationale centralbank og en højtstående repræsentant for en udpeget myndighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (6) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (7), såfremt denne udpegede myndighed har den ledende rolle i forbindelse med finansiel stabilitet inden for sit kompetenceområde. Denne fleksibilitet for så vidt angår udvælgelsen af medlemmet af Det Almindelige Råd med stemmeret, har ingen virkning for medlemsstater, hvori den nationale centralbank er en udpeget myndighed i henhold til direktiv 2013/36/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013. For at undgå politisk indflydelse bør medlemmer af Det Almindelige Råd ikke have en funktion i en medlemsstats centralregering.

(10)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1092/2010 er første næstformand for ESRB indtil nu blevet valgt af og blandt medlemmerne af ECB’s Generelle Råd under hensyntagen til behovet for en ligelig repræsentation af medlemsstaterne generelt og mellem dem, der har euroen som valuta, og dem, der ikke har euroen som valuta. Efter oprettelsen af bankunionen er det hensigtsmæssigt, at henvisningen til medlemsstater, der har euroen som valuta, og dem, der ikke har euroen som valuta, erstattes med en henvisning til medlemsstater, der er deltagende medlemsstater som defineret i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (8), og dem, der ikke er. Første næstformand bør vælges af og blandt nationale medlemmer af Det Almindelige Råd med stemmeret og dermed afspejle den større fleksibilitet for så vidt angår medlemskab af Det Almindelige Råd.

(11)

Ifølge Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 (9) skal lederen af ESRB’s sekretariat udpeges af ECB i samråd med Det Almindelige Råd. For at øge synligheden af lederen af ESRB’s sekretariat bør Det Almindelige Råd i en åben og gennemsigtig procedure vurdere, om personerne på den afgrænsede liste over kandidater til stillingen som leder af ESRB’s sekretariat har de egenskaber og den erfaring, der kræves for at lede ESRB’s sekretariat. ECB bør overveje systematisk at åbne udvælgelsesproceduren for kandidater udefra. Det Almindelige Råd bør underrette Europa-Parlamentet og Rådet om vurderingsproceduren. Desuden bør opgaverne for lederen af ESRB’s sekretariat præciseres.

(12)

Henset til at forordning (EU) nr. 1092/2010 er blevet indarbejdet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bør artikel 9, stk. 5, i nævnte forordning ændres.

(13)

For at mindske omkostningerne og styrke den proceduremæssige effektivitet bør antallet af Kommissionens repræsentanter i Det Rådgivende Tekniske Udvalg reduceres fra de nuværende to repræsentanter til én repræsentant.

(14)

ECB bør tilføjes som en mulig adressat for ESRB’s advarsler og henstillinger for så vidt angår de opgaver, der er overdraget til den i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1024/2013. Afviklingsmyndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2014/59/EU (10), og Den Fælles Afviklingsinstans bør også tilføjes som mulige adressater.

I henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010 skal disse advarsler og henstillinger fremsendes til Rådet og Kommissionen og, hvis de er rettet til en eller flere nationale tilsynsmyndigheder, til den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1093/2010 (11), til den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (12), og til den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (13) (i det følgende kollektivt benævnt »ESA’er«). For at styrke den demokratiske kontrol og gennemsigtigheden bør ESRB’s advarsler og henstillinger også fremsendes til Europa-Parlamentet og ESA’erne. Hvis det er relevant, bør Det Almindelige Råd kræve, at der indgås en aftale for at sikre fortrolighed, når fortrolige eller ikkeoffentlige advarsler eller henstillinger videregives.

(15)

Medlemmer af ESRB fra nationale centralbanker, nationale tilsynsmyndigheder og nationale myndigheder, der har fået til opgave at føre makroprudentiel politik, bør også kunne anvende de oplysninger, som de modtager fra ESRB under udøvelsen af deres hverv og i forbindelse med ESRB’s opgaver, herunder til udførelse af deres lovbestemte opgaver.

(16)

ESRB bør lette udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for det finansielle systems stabilitet, og EU-organer vedrørende foranstaltninger til imødegåelse af systemiske risici i Unionens finansielle system.

(17)

For at sikre kvaliteten og relevansen af ESRB’s udtalelser, henstillinger, advarsler og beslutninger forventes Det Rådgivende Tekniske Udvalg og Det Rådgivende Videnskabelige Udvalg at høre interessenter, hvis det er relevant, på et tidligt stadium og på en åben og gennemsigtig måde og i videst muligt omfang for at sikre en inklusiv tilgang til alle interessenter.

(18)

Når Kommissionen reviderer ESRB’s opgaver og organisation, bør den navnlig overveje mulige alternative institutionelle modeller. Den bør også overveje, om balancen i ESRB’s organisation mellem de medlemsstater, der er deltagende medlemsstater som defineret i forordning (EU) nr. 1024/2013, og dem, der ikke er, fortsat er hensigtsmæssig.

(19)

Forordning (EU) nr. 1092/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, litra c), affattes således:

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 14 affattes således:

12)

Artikel 15, stk. 7, affattes således:

13)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

14)

Artikel 17, stk. 1 og 2, affattes således:

15)

Artikel 18, stk. 4, affattes således:

16)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

17)

Artikel 20 affattes således: