|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2102
af 27. november 2019
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 for så vidt angår offentliggørelse af de oplysninger, der anvendes til beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (1), særlig artikel 56, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/981 (2) er delegeret forordning (EU) 2015/35 (3) blevet ændret med henblik på at indføre yderligere principper om udskudte skatter for at sikre lige vilkår i Unionen. Visse skemaer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 (4) bør tilpasses for at tage hensyn til disse ændringer. |
|
(2) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 bør derfor ændres. |
|
(3) |
De ændringer af delegeret forordning (EU) 2015/35, som indeholder krav om offentliggørelse af de oplysninger, der anvendes til beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne, skal anvendes fra den 1. januar 2020. De ændringer, der er omhandlet i nærværende forordning, har til formål at integrere disse krav i de relevante skemaer i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra samme dato. |
|
(4) |
Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen. |
|
(5) |
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (5), om en udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning. |
|
2) |
Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/981 af 8. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 161 af 18.6.2019, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 af 2. december 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for procedurerne, formaterne og skemaerne vedrørende rapporten om solvens og finansiel situation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (EUT L 347 af 31.12.2015, s. 1285).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
BILAG I
I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I skema S.25.01.21 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender standardformlen, tilføjes følgende tabeller:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I skema S.25.02.21 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender standardformlen og en partiel intern model, tilføjes følgende tabeller:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3) |
I skema S.25.03.21 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender komplette interne modeller, tilføjes følgende tabeller:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
BILAG II
I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I afsnit S.25.01 — Solvenskapitalkrav — For virksomheder, der anvender standardformlen, tilføjes følgende rækker i tabellen:
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I afsnit S.25.02 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender standardformlen og en partiel intern model, tilføjes de følgende rækker i tabellen:
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
3) |
I afsnit S.25.03 — Solvenskapitalkrav — For koncerner, der anvender komplette interne modeller, tilføjes følgende rækker i tabellen:
|
||||||||||||||||||||||||
(*1) Retningslinjer EIOPA-BoS-14/177 af 2. februar 2015 for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne (https://eiopa.europa.eu/publications/eiopa-guidelines/guidelines-on-the-loss-absorbing-capacity-of-technical-provisions-and-deferred-taxes).«