|
4.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 313/14 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2026
af 21. november 2019
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår levering af varer eller ydelser, der formidles ved brug af elektroniske grænseflader, og særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, udfører fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 397,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Direktiv 2006/112/EF blev ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 (2), som bl.a. udvidede anvendelsesområdet for særordningerne for ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og TV-spredningstjenester eller elektroniske ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, til alle typer af ydelser samt til fjernsalg af varer inden for Fællesskabet og fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande. Direktiv (EU) 2017/2455 indførte tillige visse bestemmelser for afgiftspligtige personer, der formidler levering af varer eller ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer ved brug af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform eller portal eller tilsvarende midler. |
|
(2) |
De nærmere bestemmelser for anvendelsen af de særordninger, der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (3), bør ajourføres efter udvidelsen af deres anvendelsesområde. |
|
(3) |
Definitionerne af »fjernsalg af varer inden for Fællesskabet« og »fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande« i direktiv 2006/112/EF omfatter tillige levering af varer, hvor leverandøren indirekte medvirker ved forsendelsen eller transporten til kunden. For at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af disse definitioner på tværs af medlemsstaterne og øge retssikkerheden for både økonomiske operatører og skatteforvaltninger er det nødvendigt at præcisere og definere betydningen af begrebet »indirekte« i denne sammenhæng. |
|
(4) |
Det er nødvendigt yderligere at definere betydningen af udtrykket »formidler« og at præcisere, hvornår en afgiftspligtig person ikke anses for at formidle varer eller ydelser via en elektronisk grænseflade, for at sikre en ensartet anvendelse i medlemsstaterne af bestemmelserne om afgiftspligtige personer, der formidler levering af varer og ydelser inden for Fællesskabet, og for at forbedre retssikkerheden for afgiftspligtige personer, som er underlagt reglerne om merværdiafgift (moms), og for de skatteforvaltninger, der håndhæver disse regler. |
|
(5) |
For at sikre en ensartet anvendelse af momsreglerne er det nødvendigt klart at definere det tidspunkt, hvor kundens betaling kan anses for at være accepteret, med henblik på at fastslå, i hvilken afgiftsperiode leveringer foretaget af afgiftspligtige personer, der formidler levering af varer i Fællesskabet ved brug af en elektronisk grænseflade, eller af enhver afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, skal angives. |
|
(6) |
Det er nødvendigt at fastlægge, hvilken type oplysninger der bør opbevares i regnskaberne hos afgiftspligtige personer, der formidler levering af varer og ydelser inden for Fællesskabet via en elektronisk grænseflade. Der bør tages hensyn til arten af de oplysninger, der er tilgængelige for disse afgiftspligtige personer, deres relevans for skattemyndighederne og kravet om, at sådan regnskabsføring og registrering skal være forholdsmæssig for at overholde de rettigheder og forpligtelser, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (4). |
|
(7) |
En afgiftspligtig person, som formidler levering af visse varer i Fællesskabet ved brug af en elektronisk grænseflade, anses for at have modtaget og leveret varerne selv og skal svare moms af disse leveringer. Det er vigtigt at tage højde for, at en sådan afgiftspligtig person kan være afhængig af rigtigheden af de oplysninger, der stilles til rådighed af de leverandører, der sælger varer via denne elektroniske grænseflade, for at kunne angive og betale det skyldige momsbeløb korrekt. Det er derfor rimeligt at bestemme, at når de modtagne oplysninger er fejlagtige, hæfter en sådan afgiftspligtig person ikke for noget momsbeløb, der overstiger den moms, som vedkommende har angivet og betalt for disse leveringer, såfremt vedkommende kan påvise, at vedkommende var uvidende om og ikke med rimelighed kunne have været vidende om, at de modtagne oplysninger var ukorrekte. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at fritage disse afgiftspligtige personer fra supplerende moms, når de handler i god tro. |
|
(8) |
For at mindske den administrative byrde for afgiftspligtige personer, der formidler levering af visse varer i Fællesskabet ved brug af en elektronisk grænseflade, er det hensigtsmæssigt at fritage dem fra den administrative byrde at skulle føre bevis for sælgers og kundes status. Derfor bør der indføres visse afkræftelige antagelser, hvorved leverandører, der sælger varer via denne elektroniske grænseflade, anses for at være afgiftspligtige personer og deres kunder ikkeafgiftspligtige personer. |
|
(9) |
For at undgå tvivl er det nødvendigt at præcisere, at det registreringsnummer, der er tildelt en formidler, som handler på vegne af en afgiftspligtig person, der anvender den pågældende importordning, og i dennes navn, er en tilladelse, som sætter vedkommende i stand til at fungere som formidler, og som ikke kan anvendes af formidleren til at angive moms på afgiftspligtige transaktioner, som vedkommende selv udfører. |
|
(10) |
Den bestemmelse, hvorved en afgiftspligtig person, der frivilligt er ophørt med at anvende en særordning, udelukkes fra at genindtræde i denne særordning i to kvartaler, anses ikke for nyttig af medlemsstaterne og kan påføre den pågældende afgiftspligtige person yderligere byrder. Denne bestemmelse bør derfor fjernes. |
|
(11) |
For at begrænse IT-virkningen af en ændring af den måde, hvorpå korrektioner af tidligere momsangivelser under en særordning skal foretages, er det at foretrække, at det bestemmes, at korrektioner af en momsangivelse for en afgiftsperiode forud for den dato, fra hvilken medlemsstaterne skal anvende de nationale foranstaltninger i overensstemmelse med artiklerne 2 og 3 i direktiv (EU) 2017/2455, foretages gennem ændringer af denne angivelse. Desuden vil afgiftspligtige personer, der er udelukket fra en særordning, ikke længere kunne foretage korrektioner i en efterfølgende angivelse, da korrektioner i foregående momsangivelser fra den 1. januar 2021 skal indsendes i en efterfølgende angivelse for afgiftsperioder. Som følge heraf er det nødvendigt at fastsætte, at disse korrektioner bør afvikles direkte med skattemyndighederne i de relevante forbrugsmedlemsstater. |
|
(12) |
Da kundens navn, såfremt dette er den afgiftspligtige person bekendt, kun må opbevares i registrene hos en afgiftspligtig person, der gør brug af en særordning, ikke er nødvendigt for at afgøre, i hvilken medlemsstat leveringen er afgiftspligtig og kan give anledning til databeskyttelsesproblemer, er det ikke længere nødvendigt at indsætte navnet på kunden i de regnskaber, der skal føres af afgiftspligtige personer, som gør brug af særordningen. For at gøre det lettere at kontrollere leveringer af varer, der er omfattet af en særordning, er det nødvendigt at medtage oplysninger om returnering af varer og forsendelses- eller transaktionsnumre i de oplysninger, som de afgiftspligtige personer skal opbevare. |
|
(13) |
For at sikre konsistens mellem på den ene side særordningerne for angivelse og betaling af moms ved indførsel og på den anden side toldbestemmelser vedrørende henstand med betaling af told og forpligtelserne for den person, der indleverer varerne til toldbehandling, og for at garantere korrekt betaling af moms ved indførsel i forbindelse med anvendelsen af disse ordninger, bør det præciseres, at den månedlige betaling af moms ved indførsel under særordningerne kan underlægges de betingelser, der sædvanligvis finder anvendelse i henhold til toldlovgivningen med henblik på at indrømme henstand med betaling af importtold. Det bør endvidere præciseres, at anvendelse af særordningerne ikke forpligter medlemsstaterne til at kræve, at den person, der indleverer varerne til toldbehandling, får beføjelse af den person, til hvem varerne er bestemt, til at indlevere varerne til toldbehandling på dennes vegne. |
|
(14) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I kapitel IV foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
Artikel 14 udgår |
|
3) |
Følgende kapitel indsættes: »KAPITEL Va AFGIFTSPLIGTENS INDTRÆDEN OG AFGIFTENS FORFALD (AFSNIT VI I DIREKTIV 2006/112/EF) Artikel 41a Ved anvendelsen af artikel 66a i direktiv 2006/112/EF forstås det tidspunkt, hvorpå betalingen er accepteret, som det tidspunkt, hvor betalingsbekræftelsen, meddelelsen om betalingsanvisning eller kundens betalingsforpligtelse modtages af eller på vegne af leverandøren, der sælger varer via den elektroniske grænseflade, uanset det tidspunkt, hvorpå pengebetalingen rent faktisk er foretaget, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer først.« |
|
4) |
I kapitel X indsættes følgende afdeling: » AFDELING 1B Regnskabsføring (Artikel 241-249 i direktiv 2006/112/EF) Artikel 54b 1. Ved anvendelsen af artikel 242a i direktiv 2006/112/EF forstås »formidler« som anvendelse af en elektronisk grænseflade, der gør det muligt for en kunde og en leverandør, der udbyder ydelser eller varer til salg via den elektroniske grænseflade, at komme i forbindelse med hinanden, hvilket resulterer i en levering af varer eller ydelser via den elektroniske grænseflade. Betegnelsen »formidler« omfatter ikke levering af varer eller ydelser, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Ved anvendelsen af artikel 242a i direktiv 2006/112/EF forstås ved »formidler« ikke tilfælde, hvor en afgiftspligtig person kun leverer følgende:
Artikel 54c 1. Den i artikel 242a i direktiv 2006/112/EF omhandlede afgiftspligtige person skal føre følgende regnskaber over leveringer, når vedkommende anses for at have modtaget og leveret varerne selv i overensstemmelse med artikel 14a i direktiv 2006/112/EF, eller hvis vedkommende deltager i levering af elektronisk leverede ydelser, for hvilke vedkommende antages at handle i eget navn i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9a:
2. Den i artikel 242a i direktiv 2006/112/EF omhandlede afgiftspligtige person opbevarer følgende oplysninger vedrørende andre leveringer end de i stk. 1 omhandlede:
|
|
5) |
Afdeling 2 i kapitel XI affattes således: » AFDELING 2 Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller udfører fjernsalg af varer eller visse former for indenlandsk levering af varer (Artikel 358-369x i direktiv 2006/112/EF)
Artikel 57a I denne afdeling forstås ved:
Artikel 57b (udgår)
Artikel 57c EU-ordningen finder ikke anvendelse på ydelser, der leveres i en medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted. Levering af disse ydelser angives til den pågældende medlemsstats kompetente skattemyndigheder i momsangivelsen i henhold til artikel 250 i direktiv 2006/112/EF.
Artikel 57d 1. Hvis en afgiftspligtig person meddeler identifikationsmedlemsstaten sin hensigt om at anvende ikke-EU- eller EU-ordningen, finder særordningen anvendelse fra den første dag i det efterfølgende kalenderkvartal. Hvis den første levering af varer eller ydelser, der skal være omfattet af ikke-EU-ordningen eller EU-ordningen, finder sted før denne dato, finder særordningen imidlertid anvendelse fra datoen for den første levering, forudsat at den afgiftspligtige person senest den tiende dag i måneden efter den første levering meddeler identifikationsmedlemsstaten, at de aktiviteter, der skal omfattes af ordningen, er påbegyndt. 2. Når en afgiftspligtig person eller en formidler, der handler på dennes vegne, meddeler identifikationsmedlemsstaten sit ønske om at gøre brug af importordningen, finder særordningen anvendelse fra den dag, hvor den afgiftspligtige person eller formidleren er blevet tildelt det individuelle momsregistreringsnummer til importordningen, jf. artikel 369q, stk. 1 og 3, i direktiv 2006/112/EF. Artikel 57e Identifikationsmedlemsstaten identificerer en afgiftspligtig person, der anvender EU-ordningen, ved hjælp af vedkommendes momsregistreringsnummer, jf. artikel 214 og 215 i direktiv 2006/112/EF. Det individuelle registreringsnummer, der tildeles en formidler i henhold til artikel 369q, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF, skal give vedkommende mulighed for at fungere som formidler på vegne af afgiftspligtige personer, der gør brug af importordningen. Dette nummer kan imidlertid ikke anvendes af formidleren til at opgøre momsen på afgiftspligtige transaktioner. Artikel 57f 1. Hvis en afgiftspligtig person, der anvender EU-ordningen, ikke længere opfylder betingelserne i definitionen i artikel 369a, nr. 2), i direktiv 2006/112/EF, ophører den medlemsstat, hvor vedkommende er blevet identificeret, med at være identifikationsmedlemsstaten. Hvis denne afgiftspligtige person stadig opfylder betingelserne for at anvende denne særordning, skal vedkommende for fortsat at kunne anvende ordningen som ny identifikationsmedlemsstat angive den medlemsstat, hvori vedkommende har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller, hvis vedkommende ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, en medlemsstat, hvori vedkommende har et fast forretningssted. Hvis den afgiftspligtige person, der anvender EU-ordningen for levering af varerne, ikke er etableret i Fællesskabet, skal vedkommende som ny identifikationsmedlemsstat anføre en medlemsstat, hvorfra vedkommende forsender eller transporterer varer. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til andet afsnit, gælder ændringen fra den dato, hvor den afgiftspligtige person ophører med at have hjemstedet for sin erhvervsmæssige virksomhed eller et fast forretningssted i den medlemsstat, der tidligere var angivet som identifikationsmedlemsstaten, eller fra den dato, hvor den afgiftspligtige person ophører med at forsende eller transportere varer fra den pågældende medlemsstat. 2. Hvis en afgiftspligtig person, der anvender importordningen, eller en formidler, der handler på vedkommendes vegne, ikke længere opfylder betingelserne i artikel 369l, andet afsnit, nr. 3), litra b)-e), i direktiv 2006/112/EF, ophører den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person eller dennes formidler er identificeret, med at være identifikationsmedlemsstaten. Hvis denne afgiftspligtige person eller dennes formidler imidlertid fortsat opfylder betingelserne for at anvende denne særordning, skal vedkommende, for fortsat at kunne anvende ordningen, som ny identifikationsmedlemsstat anføre den medlemsstat, hvori vedkommende har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller, hvis vedkommende ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, en medlemsstat, hvori vedkommende har et fast forretningssted. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til andet afsnit, gælder ændringen fra den dato, hvor den afgiftspligtige person eller dennes formidler ophører med at have et hjemsted eller et fast forretningssted i den medlemsstat, der tidligere var angivet som identifikationsmedlemsstat. Artikel 57g 1. En afgiftspligtig person, der anvender ikke-EU- eller EU-ordningen, kan ophøre med at anvende disse særordninger, uanset om vedkommende fortsat leverer varer eller ydelser, som kan være berettiget til disse særordninger. Den afgiftspligtige person underretter mindst 15 dage før udløbet af kalenderkvartalet inden det kalenderkvartal, i hvilket vedkommende agter at ophøre med at anvende ordningen, identifikationsmedlemsstaten herom. Ophøret får virkning fra den første dag i det efterfølgende kalenderkvartal. Momsforpligtelser vedrørende levering af varer eller ydelser, der opstår efter den dato, hvor ophøret fik virkning, afvikles direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat. 2. En afgiftspligtig person, der anvender importordningen, kan ophøre med at anvende ordningen, uanset om vedkommende fortsat udfører fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande. Den afgiftspligtige person eller formidleren, der handler på dennes vegne, underretter identifikationsmedlemsstaten mindst 15 dage før udgangen af måneden før den måned, i hvilken vedkommende påtænker at ophøre med at anvende ordningen. Ophøret får virkning fra den første dag i den næste måned, og den afgiftspligtige person skal ikke længere have tilladelse til at anvende ordningen for leveringer foretaget fra denne dag.
Artikel 57h 1. En afgiftspligtig person eller en formidler, der handler på dennes vegne, underretter senest den tiende dag i den næste måned identifikationsmedlemsstaten elektronisk om følgende:
2. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til artikel 57f, underretter den afgiftspligtige person eller formidleren, der handler på dennes vegne, begge de relevante medlemsstater om ændringen senest den tiende dag i måneden efter den pågældende ændring. Den afgiftspligtige person underretter den nye identifikationsmedlemsstat om de registreringsoplysninger, der er påkrævede, når en afgiftspligtig person gør brug af en særordning første gang.
Artikel 58 1. Hvis en afgiftspligtig person, der anvender en af særordningerne, opfylder ét eller flere af de kriterier for udelukkelse, der er fastlagt i artikel 369e, eller for sletning i identifikationsregistret, jf. artikel 363 eller artikel 369r, stk. 1 og 3, i direktiv 2006/112/EF, udelukker identifikationsmedlemsstaten denne afgiftspligtige person fra den pågældende ordning. Kun identifikationsmedlemsstaten kan udelukke en afgiftspligtig person fra en af særordningerne. Identifikationsmedlemsstaten baserer sin afgørelse om udelukkelse eller sletning på alle tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra andre medlemsstater. 2. Udelukkelsen af en afgiftspligtig person fra ikke-EU-ordningen eller EU-ordningen får virkning fra den første dag i kalenderkvartalet efter den dag, hvor afgørelsen om udelukkelse sendes elektronisk til den afgiftspligtige person. Hvis udelukkelsen imidlertid skyldes en ændring af hjemstedet for den økonomiske virksomhed eller det faste forretningssted eller af det sted, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, har udelukkelsen virkning fra den dag, hvor ændringen fandt sted. 3. Udelukkelsen af en afgiftspligtig person fra importordningen får virkning fra den første dag i måneden efter den dag, hvor afgørelsen om udelukkelse sendes elektronisk til den afgiftspligtige person, undtagen for følgende situationer:
4. Bortset fra den i stk. 3, litra b) beskrevne situation forbliver det individuelle momsregistreringsnummer, der er tildelt for anvendelsen af importordningen, gyldigt i den periode, der er nødvendig for at importere de varer, der blev leveret før udelukkelsen, som dog ikke kan ikke overstige to måneder fra denne dato. 5. Hvis en formidler opfylder et af de i artikel 369r, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF beskrevne kriterier for sletning, sletter identifikationsmedlemsstaten denne formidler fra identifikationsregistret og udelukker de afgiftspligtige personer, repræsenteret ved den pågældende formidler, fra importordningen. Kun identifikationsmedlemsstaten kan slette en formidler fra identifikationsregistret. Identifikationsmedlemsstaten baserer sin afgørelse om sletning på alle tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra andre medlemsstater. Sletning af en formidler fra identifikationsregistret får virkning fra den første dag i måneden efter den dag, hvor afgørelsen om sletning er sendt elektronisk til formidleren og de afgiftspligtige personer, som vedkommende repræsenterer, undtagen i følgende situationer:
Artikel 58a En afgiftspligtig person, der anvender en særordning, som i en periode på to år ikke har foretaget levering af varer eller ydelser, der er dækket af denne ordning i nogen forbrugsmedlemsstat, antages at være ophørt med sin afgiftspligtige virksomhed, jf. artikel 363, litra b), artikel 369e, litra b), eller artikel 369r, stk. 1, litra b), eller artikel 369r, stk. 3, litra b), i direktiv 2006/112/EF. Dette ophør udelukker ikke den afgiftspligtige person fra at anvende en særordning, hvis vedkommende genoptager sin virksomhed under en af ordningerne. Artikel 58b 1. Hvis en afgiftspligtig person udelukkes fra en af særordningerne på grund af vedvarende manglende overholdelse af reglerne for denne ordning, udelukkes denne afgiftspligtige person fortsat fra at anvende særordninger i medlemsstaterne i to år efter den angivelsesperiode, hvori den afgiftspligtige person blev udelukket. Første afsnit finder dog ikke anvendelse på importordningen, hvis udelukkelsen skyldtes vedvarende manglende overholdelse af reglerne fra formidleren, som handler på vegne af den afgiftspligtige person. Hvis en formidler slettes fra identifikationsregistret på grund af vedvarende manglende overholdelse af reglerne i importordningen, må vedkommende ikke fungere som formidler i to år efter den måned, hvor vedkommende blev slettet fra registret. 2. En afgiftspligtig person eller en formidler anses for til stadighed at have undladt at overholde reglerne vedrørende en af særordningerne, jf. artikel 363, litra d), artikel 369e, litra d), artikel 369r, stk. 1, litra d), artikel 369r, stk. 2, litra c), eller artikel 369r, stk. 3, litra d), i direktiv 2006/112/EF, i mindst følgende tilfælde:
Artikel 58c En afgiftspligtig person, der er udelukket fra ikke-EU-ordningen eller EU-ordningen, afvikler alle momsforpligtelser vedrørende levering af varer eller ydelser, der er opstået efter den dato, hvor udelukkelsen fik virkning, direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat.
Artikel 59 1. Enhver angivelsesperiode som omhandlet i artikel 364, 369f eller 369s i direktiv 2006/112/EF er en selvstændig angivelsesperiode. 2. Hvis ikke-EU-ordningen eller EU-ordningen i overensstemmelse med artikel 57d, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse fra datoen for den første levering, indsender den afgiftspligtige person en særskilt momsangivelse for det kalenderkvartal, hvor den første levering fandt sted. 3. Hvis en afgiftspligtig person har været registreret under ikke-EU-ordningen og EU-ordningen i løbet af en angivelsesperiode, indsender vedkommende momsangivelser og udfører de respektive betalinger til identifikationsmedlemsstaten for hver enkelt ordning for så vidt angår de leveringer, der er foretaget, og de perioder, som er dækket af ordningen. 4. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til artikel 57f efter den første dag i den pågældende angivelsesperiode, indsender den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, momsangivelser og foretager tilhørende betalinger til både den tidligere og den nye identifikationsmedlemsstat for leveringer foretaget i de respektive perioder, hvor medlemsstaterne har været identifikationsmedlemsstat. Artikel 59a Hvis en afgiftspligtig person, der anvender en særordning, ikke har leveret varer eller ydelser i nogen af forbrugsmedlemsstaterne under denne særordning i løbet af en angivelsesperiode og ikke har nogen korrektioner i forbindelse med tidligere momsangivelser, indsender vedkommende eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, en momsangivelse med angivelse af, at der ikke er foretaget nogen leveringer i den pågældende periode (en nulmomsangivelse). Artikel 60 Beløbene på de momsangivelser, der udarbejdes inden for rammerne af særordningerne, afrundes ikke opad eller nedad til den nærmeste hele valutaenhed. Det nøjagtige momsbeløb angives og betales. Artikel 60a Identifikationsmedlemsstaten minder i elektronisk form afgiftspligtige personer eller formidlere, der handler på deres vegne, og som har undladt at indsende en momsangivelse i henhold til artikel 364, 369f eller 369s i direktiv 2006/112/EF, om deres forpligtelse til at indsende en sådan angivelse. Identifikationsmedlemsstaten fremsender en påmindelse den tiende dag, efter at angivelsen skulle have været indsendt, og underretter de øvrige medlemsstater i elektronisk form om, at der er fremsendt en påmindelse. Eventuelle efterfølgende påmindelser og foranstaltninger med det formål at fastsætte og opkræve moms er den berørte forbrugsmedlemsstats ansvar. Uanset eventuelle fremsendte påmindelser og foranstaltninger foretaget af en forbrugsmedlemsstat indsender den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, momsangivelsen til identifikationsmedlemsstaten. Artikel 61 1. Ændringer af tallene i en momsangivelse vedrørende perioder til og med den sidste angivelsesperiode i 2020, foretages efter indsendelsen af denne momsangivelse kun gennem ændringer i denne angivelse og ikke ved tilpasninger i en efterfølgende angivelse. Ændringer af tallene i en momsangivelse vedrørende perioder fra den første angivelsesperiode i 2021 foretages efter indsendelsen af denne momsangivelse kun gennem tilpasninger i en efterfølgende angivelse. 2. De i stk. 1 nævnte ændringer indsendes elektronisk til identifikationsmedlemsstaten inden for tre år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes. Forbrugsmedlemsstatens regler om ansættelser og ændringer forbliver uændret. Artikel 61a 1. En afgiftspligtig person eller en formidler, der handler på dennes vegne, indsender sin endelige momsangivelse og eventuelle sene indsendelse af tidligere angivelser samt tilhørende betalinger til den medlemsstat, der var identifikationsmedlemsstat på tidspunktet for ophøret, udelukkelsen eller ændringen, hvis:
Alle korrektioner af den endelige momsangivelse og tidligere momsangivelser, der opstår efter indsendelsen af den endelige angivelsesperiode, afvikles direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat. 2. En formidler indsender for alle afgiftspligtige personer, på hvis vegne vedkommende handler, de endelige momsangivelser og eventuelle sene indsendelser af tidligere angivelser og de tilhørende betalinger til den medlemsstat, der var identifikationsmedlemsstat på tidspunktet for sletning eller ændring, hvis:
Alle korrektioner af den endelige momsangivelse og tidligere momsangivelser, der opstår efter indsendelsen af den endelige angivelse, afvikles direkte med skattemyndighederne i den pågældende forbrugsmedlemsstat.
Artikel 61b Ved anvendelsen af artikel 369n i direktiv 2006/112/EF forstås det tidspunkt, hvor betalingen er accepteret, som det tidspunkt, hvor betalingsbekræftelsen, meddelelsen om betalingsanvisning eller kundens betalingsforpligtelse er modtaget af eller på vegne af den afgiftspligtige person, der gør brug af importordningen, uanset det tidspunkt, hvor betalingen rent faktisk er foretaget, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer først.
Artikel 61c Hvis en identifikationsmedlemsstat, der ikke har euroen som valuta, bestemmer, at momsangivelserne skal udarbejdes i den nationale valuta, gælder denne bestemmelse for momsangivelserne for alle afgiftspligtige personer, der anvender særordningerne.
Artikel 62 Uden at det berører artikel 63a, tredje afsnit, og artikel 63b, foretager en afgiftspligtig person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, enhver betaling til identifikationsmedlemsstaten. Momsbetalinger, der foretages af den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne i henhold til artikel 367, 369i eller 369v i direktiv 2006/112/EF, er specifikke for den momsangivelse, som er indsendt i henhold til artikel 364, 369f eller 369s i dette direktiv. Enhver efterfølgende tilpasning af de betalte beløb foretages af den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, kun med henvisning til den pågældende angivelse og må ikke henføres til en anden angivelse eller ske ved tilpasning af en efterfølgende angivelse. Hver betaling skal henvise til referencenummeret for den pågældende specifikke angivelse. Artikel 63 En identifikationsmedlemsstat, der modtager et beløb, som er større end det, der følger af den momsangivelse, der er indsendt i henhold til artikel 364, 369f eller 369s i direktiv 2006/112/EF, tilbagebetaler det for meget betalte beløb direkte til den pågældende afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne. Hvis en identifikationsmedlemsstat har modtaget et beløb for en momsangivelse, der efterfølgende konstateres at være ukorrekt, og den pågældende medlemsstat allerede har videregivet det pågældende beløb til forbrugsmedlemsstaterne, tilbagebetaler disse forbrugsmedlemsstater deres respektive del af det for meget indbetalte beløb direkte til den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne. Hvis for meget indbetalte beløb vedrører perioder frem til og med den sidste angivelsesperiode i 2018, tilbagebetaler identifikationsmedlemsstaten imidlertid den relevante andel af den tilsvarende del af det beløb, der er tilbageholdt i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 904/2010, og forbrugsmedlemsstaten tilbagebetaler det for meget betalte beløb fratrukket det af identifikationsmedlemsstaten tilbagebetalte beløb. Forbrugsmedlemsstaten underretter i elektronisk form identifikationsmedlemsstaten om de pågældende tilbagebetalingsbeløb. Artikel 63a Hvis en afgiftspligtig person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, har indsendt en momsangivelse i henhold til artikel 364, 369f eller 369s i direktiv 2006/112/EF, men der ikke er foretaget nogen betaling, eller betalingen er mindre end det, der følger af angivelsen, minder identifikationsmedlemsstaten i elektronisk form på den tiende dag efter den dag, hvor betalingen senest skulle have fundet sted i overensstemmelse med artikel 367, 369i eller 369v i direktiv 2006/112/EF, den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, om enhver udestående momsbetaling. Identifikationsmedlemsstaten underretter i elektronisk form forbrugsmedlemsstaterne om, at påmindelsen er blevet sendt. Det påhviler den pågældende forbrugsmedlemsstat at foretage efterfølgende påmindelser og træffe foranstaltninger til at opkræve momsen. Hvis sådanne efterfølgende påmindelser er blevet fremsendt af forbrugsmedlemsstaten, betales den pågældende moms til denne medlemsstat. Forbrugsmedlemsstaten underretter i elektronisk form identifikationsmedlemsstaten om, at der er blevet fremsendt en påmindelse. Artikel 63b Hvis en momsangivelse ikke er indsendt, eller hvis en momsangivelse er indsendt for sent eller er ufuldstændig eller ukorrekt, eller hvis momsen betales for sent, beregnes og fastsættes renter, bøder eller andre omkostninger af forbrugsmedlemsstaten. Den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, betaler sådanne renter, bøder eller andre omkostninger direkte til forbrugsmedlemsstaten.
Artikel 63c 1. For at anses for at være tilstrækkeligt detaljerede, jf. artikel 369 og 369k i direktiv 2006/112/EF, skal de regnskaber, som den afgiftspligtige person fører, indeholde følgende oplysninger:
2. For at anses for at være tilstrækkeligt detaljerede, jf. artikel 369x i direktiv 2006/112/EF, skal de regnskaber, som den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, fører, indeholde følgende oplysninger:
3. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, registreres af den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, på en sådan måde, at de kan gøres elektronisk tilgængelige straks og for hver enkelt vare eller ydelse. Hvis en afgiftspligtig person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, er blevet anmodet om i elektronisk form at forelægge de regnskaber, der er omhandlet i artiklerne 369, 369k og 369x i direktiv 2006/112/EF, og denne har undladt at indsende dem senest 20 dage efter datoen for anmodningen, minder identifikationsmedlemsstaten den afgiftspligtige person eller den formidler, der handler på vedkommendes vegne, om at indsende disse regnskaber. Identifikationsmedlemsstaten underretter i elektronisk form forbrugsmedlemsstaterne om, at påmindelsen er blevet sendt.« |
|
(6) |
I kapitel XI indsættes følgende afdeling: » AFDELING 3 Særordninger for angivelse og betaling af moms ved indførsel (artikel 369y-369zb i direktiv 2006/112/EF) Artikel 63d Anvendelsen af månedlig betaling af moms ved indførsel i overensstemmelse med særordningerne for angivelse og betaling af moms ved indførsel, jf. afsnit XII, kapitel 7, i direktiv 2006/112/EF, kan underlægges de gældende betingelser for henstand med betaling af told, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (*1). Med henblik på anvendelsen af særordningerne kan medlemsstaterne betragte betingelsen »indleverer varerne til toldbehandling på vegne af den person, til hvem varerne er bestemt« som opfyldt, hvis den person, der indleverer varerne til toldbehandling, tilkendegiver, at vedkommende har til hensigt at gøre brug af særordningerne og opkræve momsen fra den person, til hvem varerne er bestemt. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).« " |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Medlemsstaterne giver imidlertid afgiftspligtige personer og formidlere, der handler på deres vegne, ret til at indgive de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 360, 369c eller 369o i direktiv 2006/112/EF, med henblik på registrering under særordningerne fra den 1. oktober 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2019.
På Rådets vegne
Formand
H. KOSONEN
(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
(2) Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer (EUT L 348 af 29.12.2017, s. 7).
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).