»57)

i)

Indledningen affattes således:

»Som alternativ til proceduren i stk. 1 meddeler den godkendende myndighed EU-typegodkendelse for et køretøj med et godkendt motorsystem med hensyn til emissioner, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.

ii)

Litra b) udgår.

i)

Indledningen affattes således:

»Som alternativ til proceduren i stk. 1 meddeler den godkendende myndighed EU-typegodkendelse for et køretøj med hensyn til emissioner, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.

ii)

Litra b) udgår.

»A.1.2.1.

For at opnå en udvidelse af en EU-typegodkendelse for et køretøj med hensyn til dets motortype godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning for et køretøj med en referencemasse på over 2 380 kg, men ikke over 2 610 kg, skal fabrikanten opfylde kravene for så vidt angår måling af CO2-emissioner og brændstofforbrug som fastsat ved type 1-emissionsprøvningsprocedurerne i underbilag 6 til bilag XXI til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151, kun korrigeret for hastighedsspor og RCB CO2-emissionerne bestemmes i overensstemmelse med tabel A6/2 uden hensyntagen til prøveresultaterne for emissionskriterier, hvor køretøjet under prøvningen ikke anvender nogen AES og betragtes som VH. Prøvningsrapporterne nævnt i tillæg 8a, del I, til og med punkt 2.1, og tillæg 8b til bilag I til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 fremsendes til de typegodkendende myndigheder, inklusive resultaterne for forurenende emissioner.

Fabrikanten skal forsyne den typegodkendende myndighed med en underskrevet erklæring om, at alle varianter og versioner, for hvilke der ansøges om udvidelse, er i overensstemmelse med kravene til typegodkendelse med hensyn til emissioner i forordning (EF) nr. 595/2009, og at type 1-prøvningen er blevet udført i henhold til det foregående afsnit.

En eksisterende EU-typegodkendelse for et køretøj med en referencemasse på over 2 380 kg, men ikke over 2 610 kg med hensyn til dets motortype godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 kan forlænges senest på anvendelsesdatoen for denne forordning.

For ethanoldrevne dedikerede motorer med kompressionstænding (ED95) anvendes et fast forhold mellem kulstof, brint og ilt med henblik på beregning af værdier for brændstofforbrug. Dette forhold er C1H2.92O0.46.««

a)

en fuldstændig beskrivelse af det i bilag XIII krævede ansporingssystem, herunder de relevante overvågningsstrategier

b)

beskrivelsen af de foranstaltninger mod ulovlige ændringer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra b), og artikel 7, stk. 4, litra a).«

»vedrørende:

»2.1.1.

»2.4.6.

Montering af partikelantalanalysator

Monteringen og driften af PEMS-udstyret skal være sikret mod utætheder, og varmetab skal minimeres. For at undgå, at der genereres partikler, skal konnektorerne være termisk stabile ved den udstødningsgastemperatur, der forventes under prøvningen. Hvis elastomerkonnektorer anvendes til at forbinde køretøjets udstødningsrør og forbindelsesrøret, må disse konnektorer ikke have kontakt med udstødningsgassen for at undgå artefakter ved høj motorbelastning.

2.4.7.

Prøvetagning af partikelantalemissioner

Prøvetagningen af emissioner skal være repræsentativ og udføres på steder, hvor udstødningsgassen er godt blandet og hvor påvirkningen fra luften nedstrøms for prøvetagningsstedet er minimal. Når det er relevant, udtages der emissionsprøver nedstrøms for udstødningsmasseflowmeteret med en afstand på mindst 150 mm til den strømningsregistrerende komponent. Prøvetagningssonden skal monteres mindst 3 gange udstødningsrørets indre diameter opstrøms for det punkt, hvor udstødningsgassen føres ud i miljøet. Udstødningsprøven udtages midt i udstødningsstrømmen. Når der anvendes flere sonder til emissionsprøvetagning, skal sonden for partikelprøvetagning placeres opstrøms for andre prøvetagningssonder. Sonden til partikelprøvetagning må ikke interferere med prøvetagningen af forurenende luftarter. Sondens type og specifikationer og dens montering skal dokumenteres udførligt, enten i prøvningsrapporten fra den tekniske tjeneste (ved prøvning i forbindelse med typegodkendelse) eller i køretøjsfabrikantens egen dokumentation (ved overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning).

Når der ved udstødningsrøret udtages partikler som ikke fortyndes, opvarmes prøvetagningsledningen fra prøvetagningspunktet for rå udstødning til fortyndingspunktet eller partikeldetektoren til mindst 373 K (100 °C).

Alle dele af prøvetagningssystemet fra udstødningsrøret til partikeldetektoren, som er i kontakt med den rå eller fortyndede udstødningsgas, skal være udformet således, at de giver anledning til mindst mulig afsætning af partikler. Alle dele skal være fremstillet af antistatisk materiale for at forhindre elektrostatiske virkninger.«

»2.5.5.

Kontrol af partikelantalanalysatoren

PEMS-udstyret skal fungere uden fejl og kritiske advarsler. Partikelantalanalysatorens nulpunkt registreres ved at prøvetage HEPA ved omgivelsestemperatur ved prøvetagningsledningens indgang i den 12-timers periode, der går forud for prøvningens start. Signalet registreres med en konstant frekvens på mindst 1,0 Hz og gennemsnittet beregnes i en periode på 2 minutter. Den endelige absolutte koncentration skal ligge inden for fabrikantens specifikationer og må desuden ikke overstige 5 000 partikler pr. kubikcentimeter.«

»2.6.1.

Prøvningens start

I denne prøvningsprocedure forstås ved »prøvningens start« den første tænding af forbrændingsmotoren.

Prøvetagning af emissioner, måling af udstødningsparametre og registrering af motordata og omgivende data skal begynde inden prøvningens start. Kunstig opvarmning af køretøjets emissionsbegrænsende systemer før prøvningens start er forbudt.

Ved prøvningens start må kølemiddeltemperaturen ikke være mere end 5 °C højere end den omgivende temperatur og må ikke overstige 303 K (30 °C). Evalueringen af data skal påbegyndes, når kølemiddeltemperaturen for første gang er nået op på 303 K (30 °C), eller når kølemiddeltemperaturen har stabiliseret sig inden for +/–2 K over en periode på 5 minutter, afhængig af, hvilket af disse forhold der først indtræder, men under alle omstændigheder senest 10 minutter efter motorstart.«

»2.6.3.

Prøvningens afslutning

Prøvningen er afsluttet, når køretøjet har fuldført kørecyklussen, og forbrændingsmotoren slukkes.

Forbrændingsmotoren slukkes så snart, som det er praktisk muligt efter kørecyklussen. Dataregistreringen fortsættes, indtil prøvetagningssystemernes responstid er udløbet.«

»a)

»2.7.6.

Kontrol af partikelantalanalysatoren

Partikelantalanalysatorens nulpunkt skal kontrolleres før prøvningens start og efter prøvningens afslutning og registreres i overensstemmelse med kravene i punkt 2.5.5.«

»3.1.1.

Analysatordata

Dataene fra gasanalysatorerne skal tidsjusteres ved hjælp af metoden i punkt 9.3.5 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. Dataene fra partikelantalanalysatoren skal tidsjusteres med sin egen transformationstid i henhold til instrumentfabrikantens anvisninger.

3.1.2.

Data fra analysatorer og udstødningsflowmetre (EFM)

Dataene fra gasanalysatorerne og partikelantalanalysatorerne skal tidsjusteres med dataene fra EFM ved anvendelse af metoden i punkt 3.1.4.

3.1.3.

PEMS-data og motordata

Dataene fra PEMS-udstyret (gasanalysatorer, partikelantalanalysatorer og EFM) skal tidsjusteres med dataene fra motorens ECU ved anvendelse af metoden i punkt 3.1.4.

»1

:

Gasanalysatorer (THC-, CO-, CO2- og NOx-koncentrationer) og partikelantalanalysator«.

»3.6.

Beregning af øjeblikkelige partikelantalemissioner

De øjeblikkelige partikelantalemissioner (PNi) [#/s], bestemmes ved at multiplicere den øjeblikkelige koncentration af partikelantallet [#/cm3] med udstødningens øjeblikkelige massestrømshastighed [kg/s], som begge er korrigeret og justeret for transformationstid, jf. punkt 1.4.3 i tillæg 3. Alle negative værdier af øjeblikkelige emissioner skal medtages i efterfølgende dataevalueringer som nul. Alle signifikante tal i de foreløbige resultater skal medtages ved beregning af de øjeblikkelige emissioner. Følgende formel skal anvendes til bestemmelse af de øjeblikkelige partikelantalemissioner:

PNi

er de øjeblikkelige partikelantalemissioner [#/s]

cPNi

er det målte partikelantalkoncentration [#/m3], normaliseret ved 273 K (0 °C), inklusive intern fortynding og tab af partikler

qmewi

er den målte massestrømshastighed [kg/s] for udstødningen

ρe

er udstødningsgassens massefylde [kg/m3] ved 273 K (0 C)«.

4.2.1.

Beregning af specifikke emissioner

De specifikke emissioner e ([mg/kWh] eller [#/kWh]) beregnes for hvert vindue og hvert forurenende stof som følger:

m

er masseemissionen af det forurenende stof, mg/vindue, eller partikelantallet [#/vindue]

W(t2,i) – W(t1,i)

er motorens arbejde i det i. gennemsnitsberegningsvindue [kWh].

4.2.1.1.

Beregning af de specifikke emissioner for et oplyst kommercielt brændstof

Hvis prøvningen i henhold til dette bilag blev udført med et kommercielt brændstof oplyst i punkt 3.2.2.2.1 i del 1 i tillæg 4 til bilag I, skal de specifikke emissioner e ([mg/kWh] eller [#/kWh]) beregnes for hvert vindue og hvert forurenende stof ved multiplikation af de specifikke emissioner bestemt i overensstemmelse med punkt 4.2.1, og effektkorrektionsfaktoren bestemt i overensstemmelse med punkt 1.1.2, litra a1), i bilag I.«

»4.2.3.

Beregning af overensstemmelsesfaktorer

Overensstemmelsesfaktorer beregnes for hvert gyldigt vindue og for hvert forurenende stof på følgende måde:

e

er den bremsespecifikke emission af den forurenende luftart, mg/kWh

L

er den grænse, der finder anvendelse [mg/kWh] eller [#/kWh].«

»4.3.2.

Beregning af overensstemmelsesfaktorer

Overensstemmelsesfaktorer beregnes for hvert gyldigt vindue og for hvert forurenende stof på følgende måde:

m

er masseemissionen af det forurenende stof [mg/vindue], eller partikelantallet [#/vindue]

mCO2(t2,i) – mCO2(t1,i)

er CO2-massen i det i. gennemsnitsberegningsvindue [kg]

mCO2,ref

er motorens CO2-masse bestemt for WHTC [kg]

mL

er masseemissionen af det forurenende stof eller partikelantallet svarende til den gældende grænse for WHTC'en, hhv. [mg] eller [#]. «

»4.4.

4.4.1.

CFcold

er verensstemmelsesfaktoren for prøvningens kolde prøvningscyklus, som skal være lig med den højeste overensstemmelsesfaktor bestemt i overensstemmelse med de beregningsprocedurer, der er fastsat i punkt 4.1 og enten 4.2, eller, alt efter hvad der er relevant, 4.3 i de glidende gennemsnitsberegningsvinduer startende under en kølervæsketemperatur på 343 K (70 °C)

CFwarm

er verensstemmelsesfaktoren for prøvningens varme prøvningscyklus, som skal være lig med den 90 %-kumulative percentil af overensstemmelsesfaktorerne for det pågældende forurenende stof bestemt i overensstemmelse med de beregningsprocedurer, der er fastsat i punkt 4.1 og enten 4.2, eller, alt efter hvad der er relevant, 4.3 i, når dataevalueringen startes efter, at kølemiddeltemperaturen for første gang er nået op på 343 K (70 °C).«

»1.

GENERELT

Gasemissioner og partikelantal måles i henhold til den procedure, der er beskrevet i tillæg 1. Dette tillæg beskriver de egenskaber, der kræves af det bærbare målingsudstyr, der anvendes til udførelse af sådanne prøvninger.«

»2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

Figur 1

Eksempel på montering af en partikelantananalysator

(Stiplede linjer angiver valgfrie dele)

EFM: Flowmeter til måling af udstødningsmasse (Exhaust mass Flow Meter)

d: Indvendig diameter

PND: Partikelantalfortynder

2.5.1.2.

2.5.1.3.

2.5.1.4.

2.5.1.5.

2.5.1.6.

2.5.1.7.

2.5.1.8.

2.5.1.9.

2.5.2.

2.5.2.1.

Tabel 1

Effektivitetskrav for partikelantalanalysatorsystemet, herunder prøvetagningsledningen

2.5.2.2.

2.5.3.

2.5.3.1.

2.5.3.2.

Tabel 2

Linearitetskrav for partikelantalanalysatoren, herunder prøvetagningsledningen

2.5.3.3.

2.5.3.4.

Hvis partikelantalanalysatoren kalibreres i dele, kan lineariteten kontrolleres for partikelantaldetektoren alene, men ved beregningen af gradienten skal effektiviteten af de øvrige dele samt prøvetagningsledningen indgå.

2.5.4.

2.5.4.1.

2.5.4.2.

2.5.4.3.