|
8.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 289/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1872
af 7. november 2019
om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Japan i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra visse fjerkrævarer kan importeres til eller føres i transit gennem Unionen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1, første afsnit, artikel 8, stk. 4, og artikel 9, stk. 4
under henvisning til Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (2), særlig artikel 23, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er ved Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (3) fastsat krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat til brug ved import til og transit, herunder oplagring under transit, gennem Unionen af fjerkræ og fjerkræprodukter (i det følgende benævnt »varerne«). Varerne må kun importeres til og sendes i transit gennem Unionen fra tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er opført i kolonne 1 og 3 i skemaet i del 1 i bilag I til nævnte forordning. |
|
(2) |
Ved forordning (EF) nr. 798/2008 er der også fastsat betingelser for, hvornår et tredjeland, et område, en zone eller et segment kan betragtes som fri(t) for højpatogen aviær influenza (HPAI). |
|
(3) |
Japan er opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 som et tredjeland, hvorfra import til og transit gennem Unionen af æg og ægprodukter er tilladt fra hele landet. |
|
(4) |
Japan havde anmodet om at blive godkendt med hensyn til import til og transit gennem Unionen af fjerkrækød og har forelagt de relevante oplysninger. Kommissionen har gennemført en kontrol i Japan for at evaluere dyresundhedskontrollen for fjerkrækød bestemt til eksport til Unionen med gunstigt resultat. Imidlertid kunne landet på grund af et udbrud af HPAI af subtype H5N6 i januar 2018 ikke opfylde betingelserne i artikel 9 i forordning (EF) nr. 798/2008 for at blive betragtet som frit for denne sygdom, og der blev derfor ikke givet tilladelse for denne vare. |
|
(5) |
Der er nu gået mere end 12 måneder, siden HPAI sidst forekom på japansk territorium, og landet kan nu betragtes som frit for denne sygdom i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 798/2008. På baggrund af den nuværende epidemiologiske situation bør oplysningerne om Japan i skemaet i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres, så det pågældende tredjeland får tilladelse til import til og transit gennem Unionen af fjerkrækød. |
|
(6) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(2) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74.
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1).
BILAG
I del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 affattes rækken vedrørende Japan således:
|
Tredjelandets eller områdets ISO-kode og navn |
Tredjelandets, områdets, zonens eller segmentets kode |
Beskrivelse af tredjelandet, området, zonen eller segmentet |
Veterinærcertifikat |
Særlige betingelser |
Særlige betingelser |
Status mht. overvågning for aviær influenza |
Status mht. vaccination mod aviær influenza |
Salmonellabekæmpelsesstatus(6) |
||
|
Model(ler) |
Supplerende garantier |
Slutdato (1) |
Startdato (2) |
|||||||
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
6A |
6B |
7 |
8 |
9 |
|
»JP — Japan |
JP-0 |
Hele landet |
EP, E |
|
|
|
|
|
|
|
|
POU« |
|
|
|
|
|
|
|
|||