7.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 286/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/1858
af 6. november 2019
om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 31, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Stoffet 4-(3-ethoxy-4-hydroxyphenyl)butan-2-on (CAS-nr. 569646-79-3), som har fået navnet Hydroxyethoxyphenyl Butanone (HEPB) i den internationale nomenklatur for kosmetiske bestanddele, fungerer som konserveringsmiddel og hudplejemiddel. Det er på nuværende tidspunkt ikke opført på listen i forordning (EF) nr. 1223/2009. |
(2) |
Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) konkluderede i sin udtalelse af 7. april 2017 (2), at HEPB under et samlet eksponeringsscenarie kan betragtes som sikkert, når det anvendes som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter, som afrenses, mundplejeprodukter eller kosmetiske produkter, der ikke afrenses, ved en koncentration på højst 0,7 %. VKF konkluderede ligeledes, at der er behov for yderligere dokumentation for at udelukke øjenirritation. |
(3) |
Efter at medlemsstaterne havde udtrykt bekymring over HEPB som potentielt øjenirriterende, og efter at ansøgeren havde indsendt yderligere videnskabelige data til VKF, konkluderede VKF i sin udtalelse af 5. marts 2019 (3), at anvendelsen af HEPB under et samlet eksponeringsscenarie som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter, som afrenses, mundplejeprodukter eller kosmetiske produkter, der ikke afrenses, ved en koncentration på højst 0,7 % er sikker for så vidt angår øjenirritation. |
(4) |
I lyset af ovennævnte udtalelser og med henblik på at tage hensyn til tekniske og videnskabelige fremskridt bør HEPB tillades anvendt som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter, som afrenses, mundplejeprodukter eller kosmetiske produkter, der ikke afrenses, ved en koncentration på højst 0,7 % i det brugsklare produkt. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag V til forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.
(2) VKF (Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed), »Opinion on Ethylzingerone — »Hydroxyethoxyphenyl Butanone« (HEPB) — Cosmetics Europe No P98, SCCS/1582/16, af 7. april 2017.
(3) VKF (Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed), »Opinion on Ethylzingerone — »Hydroxyethoxyphenyl Butanone« (HEPB) — Cosmetics Europe No P98 — Submission II eye irritation, foreløbig udgave af 21. december 2018, endelig udgave af 5. marts 2019, SCCS/1604/18.
BILAG
I bilag V til forordning (EF) nr. 1223/2009 tilføjes følgende:
Løbenummer |
Stofidentifikation |
Betingelser |
Advarsler og anvisninger vedr. anvendelse |
|||||
Kemisk navn/INN |
Glossar med fælles betegnelser for bestanddele |
CAS-nr. |
EF-nr. |
Produkttype, kropsdele |
Højeste koncentration i det brugsklare produkt |
Andre |
|
|
a |
b |
c |
d |
e |
f |
g |
h |
i |
«60 |
4-(3-ethoxy-4-hydroxyphenyl)butan-2-on |
Hydroxyethoxyphenyl Butanone |
569646-79-3 |
933-435-8 |
|
0,7 %» |
|
|