31.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 279/23


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/1827

af 30. oktober 2019

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU for så vidt angår tærsklen for koncessioner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (1), særlig artikel 9, stk. 4, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (3) (»aftalen«), som blev indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2014/23/EU skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende enheder og ordregivende myndigheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. I henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU skal Kommissionen hvert andet år kontrollere, at den tærskelværdi for koncessioner, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i nævnte direktiv, svarer til den tærskelværdi, der er fastsat i aftalen. Eftersom værdien af den tærskel, der beregnes i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU, afviger fra værdien af den tærskel, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i nævnte direktiv, er det nødvendigt at justere denne tærskelværdi.

(3)

Direktiv 2014/23/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 8, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU ændres »5 548 000 EUR« til »5 350 000 EUR«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse 2014/115/EU af 2. december 2013 om indgåelse af protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (EUT L 68 af 7.3.2014, s. 1).

(3)  EUT L 68 af 7.3.2014, s. 2.