29.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 276/12 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1804
af 28. oktober 2019
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for så vidt angår ændringer af støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, kontroller i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og kontrolsystemet i forbindelse med krydsoverensstemmelse
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 62, stk. 2, første afsnit, litra a)-d) og h), artikel 78, første afsnit, litra b) og c), og artikel 96, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 14, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (2) giver medlemsstaterne mulighed for under behørigt begrundede omstændigheder at give tilladelse til, at modtagere af støttebetaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3), ændrer deres enkeltansøgninger for så vidt angår anvendelsen af de anmeldte landbrugsparceller efter sidste frist for indgivelsen af enkeltansøgningen. I vækstperioden kan støttemodtagerne have behov for at tilpasse dyrkningsplanen med hensyn til afgrøden eller dens placering. Det kan skyldes ændrede vejrforhold eller andre landbrugsmæssige forhold. Modtagere af den betaling, som omhandles i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (4), kan være i en lignende situation, navnlig med hensyn til mellemafgrøder. Derfor bør medlemsstaterne også have mulighed for at give tilladelse til, at disse støttemodtagere ændrer enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen for så vidt angår de anmeldte parceller med henblik på den betaling, som er omhandlet i artikel 30 i forordning (EU) nr. 1305/2013. Derudover bør stykket slettes fra artikel 14 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 og flyttes til dennes artikel 15, eftersom det vedrører ændringer i enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen. Det bør derfor præciseres, at disse ændringer kan foretages efter udløbet af de generelle frister for meddelelse af ændringer, og at medlemsstaterne kan fastsætte en endelig frist for meddelelsen heraf. |
(2) |
Ved artikel 15, stk. 1b, gives der mulighed for ændringer i enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen, såfremt der foretages kontrol i form af monitorering. Det bør præciseres, at denne bestemmelse henviser til muligheden for at ændre enkeltansøgningen eller betalingsanmodningerne efter at have fået de foreløbige resultater af kontrollen i form af monitorering. Det bør også angives, hvad disse ændringer må omfatte. |
(3) |
I artikel 15, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 fastsættes en frist for ændringen af enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen. I artikel 15, stk. 3, i samme forordning fastlægges de situationer, hvor ændring af enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen ikke længere er mulig. Disse regler gælder ikke, såfremt støttemodtagere er underlagt kontrol i form af monitorering, hvilket skyldes denne type kontrols særlige karakter. Det bør derfor præciseres, hvornår disse støttemodtagere må foretage sådanne ændringer. Derudover bør de kompetente myndigheder kunne fastsætte datoen for meddelelsen af sådanne ændringer for den pågældende støtteordning, støtteforanstaltning eller type operation, som kontrolleres i form af monitorering. |
(4) |
Medlemsstaterne kan vælge at foretage kontrol i form af monitorering for visse støtteordninger, støtteforanstaltninger, typer af operationer eller krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, og fastholde de stikprøvebaserede kontroller på stedet for andre ordninger, foranstaltninger, typer af operationer eller krav og normer. Det kan føre til situationer, hvor kontrollen i form af monitorering giver resultater, der er relevante for fastslå, om reglerne overholdes for de ordninger, foranstaltninger, typer af operationer eller standarder og krav, der er relevante for krydsoverensstemmelse, og som er underlagt stikprøvebaserede kontroller. Der bør derfor fastsættes regler for, hvordan der tages hensyn til disse resultater. |
(5) |
Det bør præciseres, at den gensidige underrettelsesforpligtigelse, som er fastsat i artikel 27 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, ligeledes finder anvendelse på krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse. Artikel 27 bør derfor ændres. |
(6) |
Artikel 38 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 omhandler opmåling af areal. Stk. 1 omhandler imidlertid muligheden for at begrænse kontrollen af støtteberettigelsen og opmålingen af arealet til en tilfældigt udvalgt stikprøve på mindst 50 % af de landbrugsparceller, for hvilke der er indgivet en støtteansøgning eller en betalingsanmodning. Af klarhedshensyn bør regler vedrørende efterprøvning af støtteberettigelsesbetingelser slettes fra artikel 38 og flyttes til artikel 39. |
(7) |
Medlemsstaterne kan vælge at foretage kontrol i form af monitorering for visse støtteordninger, støtteforanstaltninger eller typer af operationer i overensstemmelse med artikel 40a i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 og samtidig bibeholde de stikprøvebaserede kontroller på stedet, som omfatter opmåling af areal i henhold til samme forordnings artikel 38, for andre ordninger, foranstaltninger eller operationer. Dette kan føre til situationer, hvor en landbrugsparcel, der måles op i overensstemmelse med den stikprøvebaserede kontrol på stedet, er forskellig fra det areal, der er fastlagt som grundlag for beregningen af støtten, når der anvendes kontrol i form af monitorering. Artikel 38 i forordning (EU) nr. 809/2014 bør derfor præcisere, hvilket af disse arealer der er gældende i sådanne tilfælde. |
(8) |
Alle landbrugsparceller, som anmeldes af en støttemodtager og udvælges til en kontrol på stedet, skal måles op i overensstemmelse med artikel 38 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, og betingelserne for deres støtteberettigelse skal efterprøves i henhold til artikel 39 i samme forordning. Dette omfatter landbrugsparceller bestående af permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer af stor størrelse, som anvendes i fællesskab af flere støttemodtagere, hvilket kan indebære en betydelig arbejdsbyrde for de kompetente myndigheder. For at begrænse arbejdsbyrden og samtidig sikre en passende beskyttelse af Unionens midler bør der være mulighed for at erstatte målingerne og kontrollen af kriterierne for støtteberettigelse, tilsagn og andre forpligtelser med kontroller baseret på de ortofotos, der anvendes til den regelmæssige ajourføring af markidentifikationssystemet, og at fastlægge de betingelser, hvorunder de kompetente myndigheder må gøre brug af denne mulighed. |
(9) |
Når efterprøvningen af støtteberettigelsen for landbrugsparceller i forbindelse med kontrollen på stedet af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne begrænses til en tilfældigt udvalgt stikprøve på mindst 50 % af de landbrugsparceller, for hvilke der er indgivet en betalingsanmodning, kan det forekomme, at nogle af kriterierne for støtteberettigelse, tilsagn og andre forpligtelser ikke kontrolleres i tilstrækkelig grad. Derfor bør der i artikel 39 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 gives mulighed for at udvælge en yderligere risikobaseret stikprøve med henblik på kontrol af sådanne kriterier for støtteberettigelse, tilsagn eller andre forpligtelser. |
(10) |
Det vigtigste sigte med kontroller ved monitorering er at hjælpe støttemodtagerne til at opfylde kriterierne for støtteberettigelse og give dem mulighed for at rette op på de problemer, der konstateres. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre de kompetente myndigheders forpligtelse til at kommunikere med støttemodtagerne i god tid, navnlig om varslinger og de foreløbige resultater af den automatiske analyse af en tidsserie af satellitdata. Derfor bør artikel 40a, stk. 1, første afsnit, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 fastsætte centrale principper vedrørende meddelelsen af foreløbige resultater af de kompetente myndigheders kontrol. |
(11) |
Artikel 40a, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 omhandler fysisk kontrol. Det er vigtigt at præcisere, at disse fysiske kontroller ikke omfatter en opmåling af areal, medmindre det er nødvendigt for at fastslå berettigelsen til den anmodede støtte. |
(12) |
Når kompetente myndigheder foretager stikprøvebaserede kontroller på stedet i overensstemmelse med artikel 38 og 39 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, kan de begrænse kontrollen til en tilfældigt udvalgt stikprøve på mindst 50 % af de landbrugsparceller, for hvilke der er indgivet en støtteansøgning eller en betalingsanmodning. Der bør gives mulighed for samme fleksibilitet, når kontrol i form af monitorering i overensstemmelse med artikel 40a, stk. 1, første afsnit, litra c), kræver en stikprøvebaseret kontrol af støttemodtageres landbrugsparceller, som er underlagt kriterier, der ikke kan monitoreres. |
(13) |
Den automatiske procedure, som anvendes inden for rammerne af kontrol i form af monitorering, kan give resultater, som er relevante for at fastslå støtteberettigelsen med hensyn til arealbaserede ordninger eller foranstaltninger eller for krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, som ikke kontrolleres i form af monitorering. For at sikre kompetente myndigheders gnidningsfri tilpasning til den øgede anvendelse af kontrol i form af monitorering bør disse myndigheder have en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af kravet om, at alle relevante oplysninger til deres rådighed skal tages i betragtning, når det skal afgøres, om kriterier for støtteberettigelse, tilsagn og andre forpligtelser samt de krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, er opfyldt. En sådan fleksibilitet bør være tidsmæssigt begrænset for at sikre ligebehandling af landbrugerne. Artikel 40a bør derfor ændres. Dersom der gøres brug af denne fleksibilitet, bør de kompetente myndigheder desuden tage hensyn til de relevante anmærkninger i forbindelse med udvælgelsen af den risikobaserede del af stikprøven for ordningerne, foranstaltningerne eller typerne af operationer og i forbindelse med krydsoverensstemmelsen i det følgende ansøgningsår. Artikel 34, stk. 2 og 3, og artikel 69, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 bør derfor ændres. |
(14) |
Ved artikel 40b forpligtes medlemsstaterne til at meddele Kommissionen deres beslutning om at begynde at foretage kontrol i form af monitorering, herunder at meddele bestemte oplysninger. For at sikre, at centrale oplysninger medtages i meddelelsen, hvis indhold kan udvikle sig i takt med medlemsstaternes kompetente myndigheders anvendelse af kontrol i form af monitorering, bør Kommissionen seneste den 1. november hvert år stille en skabelon til meddelelserne til rådighed. Artikel 40b, stk. 1, bør derfor ændres. Artikel 40b, stk. 2, bør slettes, da det udelukkende omhandler ansøgningsåret 2018 og derfor er forældet. |
(15) |
I artikel 40a i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 fastsættes reglerne for erstatningen af de arealrelaterede kontroller på stedet med kontrol i form af monitorering på grundlag af Copernicus Sentinels-data eller andre data af som minimum tilsvarende værdi. Disse data kan også være relevante for at fastslå, om visse krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, overholdes. Med henblik på at minimere kontrolbyrden og maksimere de nødvendige investeringer fra de kompetente myndigheder til erstatning af den nuværende metode med kontrol på stedet med kontrol i form af monitorering bør der derfor fastlægges en retlig ramme for at fastsætte de betingelser, hvorunder kontrol i form af monitorering kan erstatte kontrol på stedet i forbindelse med krydsoverensstemmelse. |
(16) |
Der bør fastsættes en minimumskontrolprocent for at sikre, at kontrollen af overholdelsen af de krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, er tilfredsstillende i de tilfælde, hvor data indhentet af Copernicus Sentinels-satellitterne ikke er relevante. Fysisk kontrol på stedet bør alene være nødvendig, hvis det bevismateriale, der er indsamlet ved hjælp af ny teknologi såsom geotaggede billeder eller ubemandede luftfartøjssystemer, eller den relevante dokumentation ikke giver mulighed for at drage klare konklusioner, eller hvis de kompetente myndigheder forventer, at ingen af disse typer af bevismateriale vil kunne bruges til at kontrollere de krav og normer, som ikke kan monitoreres. |
(17) |
Kontrol i form af monitorering kan også understøtte støttemodtagerne i at overholde de krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse. Dette kan opnås ved at kræve, at nationale myndigheder indfører passende metoder til kommunikation til støttemodtagerne af de foreløbige resultater af kontrollen i form af monitorering vedrørende krydsoverensstemmelseskrav og -normer i god tid, og at de og sørger for at give støttemodtagerne mulighed for at tage hånd om og afhjælpe situationen, inden der drages konklusioner i kontrolrapporten. Denne mulighed bør ikke berøre det tidlige varslingssystem, der er omhandlet i artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. |
(18) |
Medlemsstaterne bør pålægges en meddelelsespligt med henblik på at sikre overvågning af gennemførelsen af kontrol i form af monitorering for krydsoverensstemmelse. |
(19) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 bør derfor ændres. |
(20) |
Den fleksibilitet, der indføres med den nye artikel 40a, stk. 4, og artikel 70a, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, bør finde anvendelse fra den 1. januar 2019 med henblik på opfyldelse af fleksibilitetens formål, eftersom det er på præcis det tidspunkt, hvor medlemsstaterne begynder at anvende kontrol i form af monitorering og bruge den nye teknologi forbundet med disse kontroller, at de kan opleve vanskeligheder med at overholde kravet om at tage alle relevante oplysninger i betragtning, når det skal afgøres, om kriterier for støtteberettigelse, tilsagn og andre forpligtelser samt de krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, er opfyldt. |
(21) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 14, stk. 4, udgår. |
2) |
Artikel 15 affattes således: »Artikel 15 Ændringer af enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen 1. Efter sidste frist for indgivelse af enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen kan individuelle landbrugsparceller eller individuelle betalingsrettigheder tilføjes eller tilpasses i enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen, forudsat at kravene i de pågældende ordninger med direkte betalinger eller foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne overholdes. Ændringer med hensyn til anvendelsen af ordningen med direkte betalinger eller foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for individuelle landbrugsparceller eller betalingsrettighederne, som allerede er anmeldt i enkeltansøgningen, kan foretages på samme betingelser. Hvis ændringer som omhandlet i første og andet afsnit har indflydelse på støttedokumenter eller kontrakter, som skal forelægges, kan sådanne dokumenter eller kontrakter ændres tilsvarende. 1a. Hvis en støttemodtager er blevet underrettet om resultaterne af den foreløbige kontrol som omhandlet i artikel 11, stk. 4, kan støttemodtageren ændre enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen, så alle nødvendige rettelser med hensyn til de enkelte parceller medtages i overensstemmelse med resultaterne af krydskontrollen, såfremt de pågældende resultater viser tegn på et potentielt tilfælde af manglende overholdelse. 1b. Hvis der foretages kontrol i form af monitorering i henhold til artikel 40a, og de kompetente myndigheder har meddelt de foreløbige resultater for de enkelte parceller, jf. artikel 40a, stk. 1, litra d), kan støttemodtageren ændre enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen vedrørende justering eller anvendelse af individuelle landbrugsparceller, der kontrolleres i form af monitorering, forudsat at kravene i de pågældende ordninger med direkte betalinger eller foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne overholdes. Individuelle betalingsrettigheder kan tilføjes eller tilpasses i tilfælde, hvor ændringen af enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen fører til en forøgelse af det anmeldte areal. 2. Ændringer, der foretages i henhold til stk. 1, første og andet afsnit, meddeles den kompetente myndighed senest den 31. maj det pågældende år med undtagelse af Estland, Letland, Litauen, Finland og Sverige, hvor de meddeles senest den 15. juni det pågældende år. Uanset første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en tidligere sidste frist for meddelelse af sådanne ændringer. Denne frist må imidlertid tidligst fastsættes til 15 kalenderdage efter den sidste frist, der i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, er fastsat for indgivelse af enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen. Uanset første og andet afsnit kan medlemsstaterne under behørigt begrundede omstændigheder give støttemodtageren tilladelse til på et senere tidspunkt at ændre enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen med hensyn til anvendelsen af landbrugsparceller, der er anmeldt med henblik på støttebetaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet i overensstemmelse med afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, eller betaling inden for rammerne af Natura 2000 og vandrammedirektivet i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1305/2013, forudsat at dette ikke stiller støttemodtageren i en mere fordelagtig position med hensyn til opfyldelsen af forpligtelserne på grundlag af den oprindelige ansøgning. I dette tilfælde kan medlemsstaterne beslutte at fastsætte en sidste frist for anmeldelsen af disse ændringer til den kompetente myndighed. Sådanne meddelelser skal ske skriftligt eller ved hjælp af det geospatiale støtteansøgningsskema. 2a. Ændringer som følge af foreløbig kontrol, der foretages i henhold til stk. 1a, skal meddeles den kompetente myndighed senest 9 kalenderdage efter den sidste frist for underretning af støttemodtageren om resultaterne af den foreløbige kontrol som omhandlet i artikel 11, stk. 4. Sådanne meddelelser skal ske skriftligt eller ved hjælp af det geospatiale støtteansøgningsskema. 2b. Ændringer efter meddelelsen af foreløbige resultater for de enkelte parceller, jf. artikel 40a, stk. 1, litra d), som er foretaget i overensstemmelse med stk. 1b, meddeles den kompetente myndighed inden den dato, der er fastsat af denne myndighed for den enkelte støtteordning eller støtteforanstaltning eller type operation. Denne dato skal være mindst 15 kalenderdage før den dato, hvor den første tranche eller forskuddene skal betales i henhold til artikel 75 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Sådanne meddelelser skal ske skriftligt eller ved hjælp af det geospatiale støtteansøgningsskema. 3. Hvis den kompetente myndighed allerede har underrettet støttemodtageren om manglende overholdelse i enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen, eller hvis myndigheden har meddelt støttemodtageren, at den har til hensigt at foretage kontrol på stedet, eller der ved en sådan kontrol afsløres manglende overholdelse, tillades ændringer som omhandlet i stk. 1 ikke for de landbrugsparceller, der berøres af den manglende overholdelse. Med henblik på første afsnit betragtes forpligtelsen i artikel 40a, stk. 1, litra d), ikke som en underretning af støttemodtageren om, at den kompetente myndighed har til hensigt at foretage kontrol på stedet.« |
3) |
Artikel 27, stk. 2, affattes således: »Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder med ansvar for betalinger underrettes gensidigt om alle relevante anmærkninger i forbindelse med kontrol af overholdelse af kriterierne for støtteberettigelse, tilsagn og andre forpligtelser hvad angår listen over støtteordninger i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013, krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, og/eller støtte i forbindelse med foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af det integrerede system. Medlemsstaterne skal også sikre, at offentlige eller private certificeringsmyndigheder nævnt i artikel 38 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 underretter den kompetente myndighed med ansvar for betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, om enhver anmærkning, der er relevant for den korrekte betaling af en sådan støtte til støttemodtagere, som har valgt at opfylde deres forpligtelser gennem tilsvarende metoder omfattet af certificering.« |
4) |
I artikel 34 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I artikel 38 foretages følgende ændringer:
|
6) |
I artikel 39 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 40a foretages følgende ændringer:
|
8) |
I artikel 40b foretages følgende ændringer:
|
9) |
Artikel 41, stk. 2, tredje afsnit, affattes således: »Hvis kontrollen på stedet foretages ved telemåling i overensstemmelse med artikel 40 eller i form af monitorering i overensstemmelse med artikel 40a, kan medlemsstaterne beslutte ikke at give støttemodtageren mulighed for at underskrive kontrolrapporten, hvis der ikke konstateres manglende overholdelse ved kontrollen foretaget ved telemåling eller i form af monitorering. Hvis der som følge af en kontrol foretaget ved telemåling eller i form af monitorering konstateres manglende overholdelse, skal der være mulighed for at underskrive kontrolrapporten, inden den kompetente myndighed ud fra anmærkningerne drager konklusioner om eventuelle nedsættelser, afslag, tilbagetrækninger eller administrative sanktioner. Når der anvendes kontrol i form af monitorering, skal denne forpligtelse betragtes som opfyldt, såfremt støttemodtagerne underrettes om manglende overholdelse via de metoder, der er indført til at kommunikere med dem i overensstemmelse med artikel 40a, stk. 1, litra d), og støttemodtagerne får mulighed for at gøre indsigelse med hensyn til den manglende overholdelse, inden den kompetente myndighed ud fra anmærkningerne drager konklusioner om eventuelle nedsættelser, afslag, tilbagetrækninger eller sanktioner.« |
10) |
Artikel 69, stk. 1, første afsnit, affattes således: »1.Udvælgelsen af stikprøven af landbrugsbedrifter, der skal kontrolleres i overensstemmelse med artikel 68, skal i givet fald ske på grundlag af en risikoanalyse i henhold til gældende lovgivning, eller på grundlag af en risikoanalyse, der er afstemt efter de pågældende krav eller normer. Risikoanalysen kan baseres på de enkelte bedrifter eller på bedriftskategorier eller geografiske områder. Hvis den kompetente myndighed beslutter at anvende den mulighed, der er fastlagt i artikel 40a, stk. 4, eller artikel 70a, stk. 3, tages der hensyn til resultater af kontrol i form af monitorering fra det forrige ansøgningsår i risikoanalysen.« |
11) |
I artikel 70 indsættes følgende stk. 4: »4. Kompetente myndigheder kan foretage kontrol af de krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, via kontrol i form af monitorering foretaget i overensstemmelse med artikel 70a.« |
12) |
Følgende artikel 70a og 70b indsættes: »Artikel 70a Kontrol i form af monitorering 1. De kompetente myndigheder kan foretage kontrol i form af monitorering. Hvis de vælger denne mulighed, skal de:
2. Når den kompetente myndighed foretager kontrol i form af monitorering efter stk. 1, anvender effektive forvaltningsprocedurer, som overholder reglerne i artikel 7 og 29, og har påvist kvaliteten af systemet til identifikation af landbrugsparceller som vurderet efter artikel 6 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, finder artikel 25, 68, 69 og 71 i nærværende forordning ikke anvendelse. 3. Hvis den i stk. 1, litra a), omhandlede procedure fører til anmærkninger, der er relevante for ordninger med direkte betalinger, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krav og/eller normer, som ikke kontrolleres i form af monitorering, kan de kompetente myndigheder beslutte alene at tage hensyn til disse anmærkninger for så vidt angår støttemodtagere, der i overensstemmelse med artikel 30, 31, 32 og 68 er udvalgt til kontrol på stedet af ordninger med direkte betaling, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krav og/eller normer, der ikke kontrolleres i form af monitorering. Undtagelsen er begrænset til tre år efter den 1. januar i det kalenderår, hvor den kompetente myndighed begyndte at foretage kontrol i form af monitorering. Artikel 70b Meddelelser Inden den 1. december i det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvor de begynder at foretage kontrol i form af monitorering, meddeler medlemsstaterne Kommissionen deres beslutning om at anvende kontrol i form af monitorering i overensstemmelse med artikel 70a.« |
13) |
I artikel 72 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Følgende numre i artikel 1 finder anvendelse fra den 1. januar 2019:
a) |
nr. 7), litra b) |
b) |
nr. 12) for så vidt angår artikel 70a, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014. |
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).