1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.

2.   Pengemidler eller økonomiske ressourcer må ikke hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller stilles til rådighed til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.

3.   Bilag I omfatter fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som Rådet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2019/1720 har konstateret:

1.   Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter inden to uger de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af stk. 1.

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter inden to uger de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af stk. 1.

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer blev opført på listen i bilag I, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, forudsat at den pågældende myndighed har konstateret:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter inden to uger de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af stk. 1.

1.   Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag II, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, som tilhører fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, eller rådighedsstillelse af visse pengemidler eller økonomiske ressourcer til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, på sådanne betingelser, som de finder hensigtsmæssige, når de har konstateret, at tilvejebringelsen af pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendig til humanitære formål, som f.eks. at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer eller transport af humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, eller til at evakuere fra Nicaragua.

2.   Den pågældende medlemsstat underretter inden to uger de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af stk. 1.

1.   Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansierings- eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler, som overføres af tredjeparter til en konto, der tilhører en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.

2.   Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger forbliver omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 2, stk. 1.

1.   Uden at det berører gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

2.   Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.

3.   Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.

1.   Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes uagtsomhed.

2.   Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at antage, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.

1.   Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne forordning, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

2.   I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.

1.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse med denne forordning, navnlig oplysninger om:

2.   Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.

1.   Såfremt Rådet vedtager at lade en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, ændrer det bilag I i overensstemmelse hermed.

2.   Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ om afgørelsen omhandlet i stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelse på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, og giver den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

3.   Fremsættes der bemærkninger, eller forelægges der væsentlig ny dokumentation, tager Rådet den i stk. 1 omhandlede afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet herom.

1.   Bilag I skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på listen.

2.   Bilag I skal indeholde de tilgængelige oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder og organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen disse regler efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den straks om senere ændringer.

1.   Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) behandler personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:

2.   Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant må i givet fald kun behandle relevante oplysninger om strafbare handlinger, der er begået af fysiske personer på listen, og om straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører disse personer, når en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilag I.

3.   Med henblik på denne forordning udpeges Rådet, den tjenestegren i Kommissionen, der er opført på listen i bilag II, og den højtstående repræsentant som »dataansvarlig« for Kommissionen, jf. artikel 3, stk. 8, i forordning (EU) 2018/1725, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

1.   Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført på listen i bilag II. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af de webadresser, der er opført på listen i bilag II.

2.   Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer.

3.   Når der i denne forordning fastsættes et krav om at meddele, underrette eller på anden måde kommunikere med Kommissionen, benyttes de adresser og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag II.